Spar en månedsløn på din nye bil

Glem alt om beskedenhed og vejledende priser

FrieTanker

04/03/2011

Glem alt om beskedenhed og vejledende priser. Når der skal handles bil, skal du sikre dig, at du får rabat på den pris, som forhandleren skilter med.

Ellers risikerer du at betale mere for bilen end alle andre. Det viser FDMs seneste tjek af de reelle priser på 14 nye populære biler.

Markedspriserne ligger ofte langt fra de vejledende priser. Det er muligt at få op til 80.000 kr. i rabat på en udvalgt Ford Mondeo og over 9.000 kr. i rabat på selv en lille Toyota Aygo.