Anmeldelse: Ingen mangfoldighed uden frihed
Udgivet for 703 dage siden i Bøger
Tilføjet 18/06 10:47 til Boblere af Simon Emil Ammitzbøll
Jeg har netop haft fornøjelsen af at læse antologien ’Friheden flyver’, som er redigeret af forfatteren Dennis Nørmark, og som er udgivet på CEPOS forlag.
Og den er ganske anbefalelsesværdig. Også som noget god sommerlæsning. For ’Friheden flyver’ er både dejligt bekræftende for en liberal, fordomsafkræftende for den som endnu ikke kender så meget til de liberale tanker og en god og letlæselig indføring i forskellige dele af det liberale tankesæt, uden at man dog af den grund skal bilde sig selv ind, at man er kommet hele vejen rundt.
Men det forgiver redaktøren, Dennis Nørmark, nu heller ikke. Først om fremmest må man acceptere bogens grundforudsætning. Der er tale om en antologi, og derfor er der selvfølgelig en tendens til, at det går lidt i forskellige retninger, ligesom den stilmæssigt skifter fra bidragsyder til bidragsyder. Men det understreger sådan set bare bogens liberale, ja visse steder småanarkistiske, udgangspunkt. Og det hænger meget godt sammen med undertitlen ’- en debatbog om mangfoldighed’.
Helt grundlæggende skal man nok acceptere, at antologien er debatbogens svar på den skønlitterære novellesamling. Hvert kapitel skal kunne læses hver for sig. Og det kan de da heldigvis også – endda med stor fornøjelse for det fleste af kapitlernes vedkommende.
Man kommer vidt omkring i bogen. Fra Beatles over ytringsfrihed, fri hash, stat og kirke, til kunstnere og skattebetaling, seksuel frihed, rygepolitik, økonomisk frihed og Georg Brandes for at ende med kunststøtte, kernefamilie og kulturradikalisme. Sådan! Men bare roligt. Det lyder mere overvældende end det er. Og i virkeligheden er det mere tankevækkende end overvældende, og tak for det!
Bogens væsentligste pointe er, at frihed er mere end økonomiske frihed. Frihed handler om mangfoldighed. Også til at tjene sine egne penge og bruge dem, som man har lyst (Edith Tingstrup). Men meget mere end det. Ja, faktisk går bogen så langt, at den postulerer, at mangfoldighed kun kan udleves ud fra et liberalt perspektiv. Og liberale tanker og personlig frihed må der til, hvis vi skal have lov til at leve vores liv, som vi hver især selv har lyst til.
Det er dejligt forfriskende, at der gøres op med mangfoldighed som et særligt venstreorienteret begreb, for i virkeligheden, er det jo ret forunderligt, at det nogensinde er lykkedes for socialisterne at fremstille sig selv som vogtere af mangfoldighed. Det lighedsmageri eller menneskelige planøkonomi, for nu at bruge et begreb fra Dennis Nørmark, som socialisterne står for, fører jeg netop ikke til forskellighed men til ensretning.
I den liberale optik bliver mangfoldigheden – heldigvis – ikke til en påtvunget forskellighed eller fyldt med misforståede hensyn. Således er det herligt at læse Jacob Mchangamas forsvar for ytringsfriheden. Både i forhold til blasfemi- og racismeparagrafferne – men også i forhold til det internationale perspektiv, hvor bl.a. islamistiske kræfter prøver at sidestille religionskritik med racisme, hvilket ikke kun er et intellektuelt forræderi, men også et angreb på den drivkraft som netop ytringsfriheden og kritikken er for vores samfund. Som tidligere radikal var det nærmest en befrielse at læse, for det er jo ikke et område, hvor mit tidligere parti har stået som den mest tydelige efterfølger til brødrene Brandes.
Og netop bogens kapitel om Georg Brandes vil jeg gerne fremhæve. Det vil være for meget, at komme med en gennemgang eller bedømmelse af hvert eneste af bogens indlæg, men netop Rasmus Fonnesbæk Andersens og Henrik Gade Jensens indlæg om Georg Brandes læste jeg med stor interesse. Ikke kun fordi jeg altid har ment, at Georg (og Edvard) Brandes har været undervurderede af liberale i en foragt for Det Radikale Venstre og det kulturradikale. Men også lidt derfor, må jeg nok indrømme. Men først og fremmest fordi Fonnesbæk Andersen og Gade Jensen formår at vise, at Brandes ikke alene var liberal i åndelige forstand, men at han også var liberal i økonomisk forstand. Således indleder de kapitlet med citatet ”Frihandel er et udtryk for frisind”. Og kan det siges bedre?
Til gengæld bliver jeg nødt til at undre mig over, hvad Lone Nørgaards kapitel om kernefamilien laver i bogen. Alle de øvrige kapitler virker liberale, mens Nørgaard virker som en konservativ misforståelse (eller måske åndelig oase – alt efter politisk observans). Kapitlet der har den noget misvisende overskrift ”Må vi ikke være forskellige?” Misvisende fordi det virker som om, at Lone Nørgaard i sin kritik af feministerne og nyere samlivsformer, glemmer at andre mennesker kan have andre ønsker og idealer end Nørgaard selv. Faktisk synes jeg, at hun falder lige lukt i samme fælde som socialisterne, når hun finder statistiker frem, der bekræfter, at det ville være bedst, at alle mennesker levede på en bestemt måde. Det er som at tale sundhedspolitik med en socialdemokrat og det er efter min mening et udtryk for det, som bogens redaktør kalder for ’menneskelig planøkonomi’. Det skal sige, at jeg ikke kender Lone Nørgaards privatliv, men man sidder næsten tilbage med en fornemmelse af, at hun har haft en dårlig skilsmisse, og at det så skal gå ud over alle os andre.
Så noget er godt og noget er skidt. Fordi det er med antologier som med vinsmagninger. Man kan falde over en flaske, som man bare ikke kan få nok af. Andre ville man ønske, at man aldrig havde smagt. Og endelig kan noget være så godt, at man har lyst til at dykke dybere ned og læse mere og blive klogere. Sådan har jeg det i hvert fald, når jeg læser ’Friheden flyver’. Og jeg er allerede i gang med at læse den første bog om Brandes på baggrund af antologiens litteraturliste.
Jeg vil klart anbefale at læse bogen. Det er hurtigt gjort, og man får et godt overblik over den liberale debat lige nu.
I ursamfundet ville mænd typisk have flere "koner" (for at føde børn), og typisk ville de dø før deres kvinder (skade, jagt m.v.). Børn ville med stor sandsynlighed vokse op med deres mødre uden viden om deres fader (andet end fra sagn).
Dogmet fra 1950erne om "Mor, Far og Børn", har skabt store familiedramaer og psykiske problemstillinger hos både forældre og børn.
Ville det ikke være bedre, hvis man nu bare drev en familie efter fornuft, i stedet for dogmer? Hvis forældrene vil have en ny kone/mand, og stadigvæk kan finde ud af at samarbejde om barnets opvækst, hvad er det galt i den præmis? Så længe familien ikke dyrker skilsmissen som en konflikt.
Dit "ursamfund" er historisk set meningsløs, eftersom du ikke definerer hvad det er det refererer til i tid og rum.
Går man endnu længere tilbage så det ganske rigtigt noget anderledes. Vikinger havde et system, hvor rige mænd kunne have én "officiel" kone og så nogle "uofficielle".
I mange tusind år gamle udgravninger har man fundet "parceller" med, hvad der minder om kernefamilier.
Fornuften skal kombineres med dogmer, fordi vi ikke kan overskue hele virkeligheden med vores fornuft og rationalitet. Det er derfor, der ofte er mere af værdi i traditioner end vi er klar over. Nedarvet visdom. Tavs viden. Man kalder det mange ting.
Vi kan godt eksperimentere med alternative former, men jeg gætter på, at grunden til at alle virkelig succesfulde samfunder har været bygget om omkring kernefamilien er, at den giver stabilitet og samtidig mulighed for udfoldelse. Der er balance.
En balance som Simon Emil og co. ikke forsøger og opretholde. Her er det nedbrydning af kernefamilien som er i centrum, ganske på samme måde som socialisterne fører en destruktiv kamp mod kernefamilien.
Tal rent ud af posen i stedet for at den tågesnak. Hvad mener du?
Og forsøget på at gøre det liberale til socialisme lykkes altså ikke, bare ved at påstå det. Argumenterne må på banen.
Jeg venter i spænding.
Mvh Simon Emil
Man kan sådan set insistere på at staten ikke skal blande sig i meget og alligevel ønske, at folk træffer det valg, man selv tror, er bedst.
Min påstand vil ud fra et liberalt udgangspunkt være, at det, der er godt for mig, ikke nødvendigvis er godt for dig. Og at du bedre ved, hvad der er godt for dig, end jeg gør.
Jeg kan sagtens komme i tanker om masser af eksempler på velfungerende kernefamilier, men jeg kan sandt for dyden også komme i tanker om eksempler på familier, hvor skilsmissen burde have været gennemført (tidligere).
Det, der også generer mig ved Lone Nørgaards argumentation, er den lidt hokus-pokus-agtige tilgang til statistik. Hvis vi kan se, at børn af forældre, der ikke bliver skilt klarer sig bedre, kan man så bare konkludere, at børn af forældre, der blev skilt, ville have klaret sig bedre, hvis forældrene var blevet sammen? Næppe.
Forleden skrev dagbladet Information om en undersøgelse, der viste, at børn af lesbiske par klarer sig bedre. Skal man så til at argumentere for, at staten ikke skal blande sig, men det ville være bedre om børn opvoksede uden mænd? Eller måske er det fordi det er et meget bevidist valg for disse lesbisk, hvorfor de klarer forældreopgaven godt.
Min hovedpointe er stadig, at man kan insisterer på, at folk skal leve på mange bestemte måder, og det kan for så vidt være interessant, men næppe i en liberal debatbog, der påstår at handle om mangfoldighed.
Mvh Simon Emil
Der er næppe megen tvivl om, at stabilitet er godt for børn, og at forældre, der sætter deres egen absolutte selvudfoldelse over alt andet, nok ikke altid er så gavnlige for børnene, som de kunne være.
Hvad den undersøgelse angår. Det er interessant så meget opmærksomhed den fik i medierne. Den bygger på kun 77 deltagere. I samme uge blev en undersøgelse, der viste at fædre er vigtige, publiseret i et andet tidsskrift. Denne undersøgelse byggede på hele 1,4 million deltagere. Men har ingen omtale fået i medierne. Hmmmm. Havde jeg ikke som videnskabsjournalistk haft pligt til at følge med i EurekAlert, havde jeg aldrig hørt om det.
Min pointe var heller ikke, at den i Information omtalte undersøgelse var sandheden med stort S. Det var mere, at man sagtens kan finde undersøgelser, der viser det ene eller det andet.
Jeg er enig i, at børn har godt af forældre, der vil sætte (nogle af) deres egne behov til side for børnenes skyld. Især hvis det ikke ender over i den anden grøft, hvor forældre bare tror, at de er børnenes venner eller legekammerater. Men mine personlige holdninger til børneopdragelse og forældrerollen er måske ikke så relevant her.
Mvh Simon Emil
Simon Ammitzbøll
Tak for anmeldelsen.
Uden at have læst bogen, men med kendskab til Lone Nørgaards øvrige skriverier i aviserne, og nu med Lennart Kiils kommentar, kan man så forestille sig, at du måske er gået fejl af hensigten med hendes bidrag til antologien?
jeg indrømmer, at jeg har læst bogen som den er og ikke ud fra skribenternes mange avisskriverier.
Men hvis Lone Nørgaards hovedpointe er, at der - stadig - også skal være plads til kernefamilien, så er det fint med mig. Jeg synes, som liberal, nemlig at folk må indrette sig, som de har lyst til.
Min pointe er nok nærmere, at det er svært at påstå, at kernefamilien og modstanden imod skilsmisser skulle udgøre en særlig liberal pointe. Man kan have alle mulige andre - mere eller mindre gode - grunde til sit synspunkt. Men debatbogen påstår at være en liberal debatbog om mangfoldighed.
Når det er sagt, deler jeg bestemt noget af Lone Nørgaards kritik af betonfeministerne. Jeg synes bare, at hun begår den klassiske fejl, at man nødvendigvis skal mene ALT det modsatte af sine modstandere.
Mvh Simon Emil
Jeg vil gå så langt som at kalde påtvungen lighed undertrykkende. Eksempel: Havde en veninde i Australien, som jeg snakkede med om alt muligt, og hun lød til at have mange venner. Jeg spurgte hende om hun var ven med aboriginals, og der svarede hun kontant, at det var hun ikke, for de laver kriminalitet, drikker og tager stoffer. Sikke en generalisering tænkte jeg, men da en af mine andre venner flyttede til Australien kom han med forklaringen: Aboriginals er kloge mennesker - de er gode til at leve i naturen, jagt, og kan mange ting vi vesterlændige ikke er så vant til. Til gengæld er det for dem ikke så nemt at passe et 8-16 job og en uddannelse.
En situation vi kender herhjemme med Grønland. Grønlændere er også dygtige, de kan bygge iglooer, træne slædehunde og jagte sæler, men vi kom og ville i bedste mening bygge et samfund op "så de fik det bedre", og lærte dem samtidig alkohol at kende, som vi har en 1000-årig tradition for at drikke, men som de ikke var vant til.
Vi må også sige at den måde aboriginals og grønlændere lever på, gør at de ikke bliver så rige som os. Men skal de ikke have lov til det? Og så tage ting til sig fra os i deres eget tempo.
Socialisme og mangfoldighed er arge modsætninger i min bog.
Lige en kommentar om dine bemærkninger vedrørende de fremragende Brandes brødre (den gælder i øvrigt også Viggo Hørup og Ove Rode):
Vi kunne dække 3.4% af vores årlige energiforbrug, hvis vi monterede dynamoer i deres kister, så hurtigt roterer de i graven over det komplette og totale forræderi som dine tidligere partifæller har bedrevet over for, hvad der engang var et fornemt parti.
mvh
Jeppe Juhl
PS!
Jeg citerer min afdøde far, redaktør Bent Juhl, der var formand for Radikal Ungdom i Næstved som ung. Jeg bliver blokeret af Ole Birk Olesen, hvis jeg citerer, hvilke ord denne ellers så pæne mand mand brugte om Jelved og Vestager!
Jeg faldt også hovedkuls for Fonnesbæk Andersen og Gade Jensens kapitel om Brandes. Hvis jeg må have lov at bruge et citat af Brandes fra bogen:
"I Middelalderen hed den Kætteri, i det sekstende Aarhundrede Reformation, i det attende Aarhundrede Filosofi og Revolution, i Vore Dage kaldes den af dem, der ikke vil den vel, for Radikalisme. Men ét Navn er der, som Friheden visselig aldrig nogensinde har ført og aldrig nogensinde vil komme til at føre. Véd i hvad det er? Det er Moderation."
Her tror jeg desværre at Emil har ret i den lange ende. - Georg Brandes kritik af religiøse dogme, kvinders status i ægteskabet, og fortaler for at arbejdere og minoriteter skulle have rettigheder er ikke andet end et milepæl i Danmarks historie.
Georg Brandes er noget jeg personligt kan identificere mig med, for hans kamp giver mening til begreber som "anstændighed", "tolerance" og "frisind" imodsætning til kulturradikalisten Tøger Seidenfaden, der i sin leder, skriver at vi skal vise forståelse for at Imam Wahid ikke vil tage afstand fra stening af kvinder, elller når De Radikales vælgere ønsker særhensyn for islamisk fundamentalisme, tysse Armensk Folkemord ned for ikke at genere herboende tyrkere, og ikke mindst Zenia Stampe der foreslog at legalisere flerekoneri.
At være kulturadikalist idag, er ligesom at deltage i et rollespil, hvor man tror man kæmper for menneskerettigheder, alt imens man i virkeligheden er islamisteres nyttige idioter.
Jeg må hellere forklare hvad Lone Nørgaard så laver i en antologi om mangfoldighed, da det ikke var helt klart i Simon Emils anmeldelse.
Grunden til at Lones indlæg hedder "Må vi ikke være forskellige" er, at hun angriber venstrefløjens tendens til at benægte, at der er biologiske forskelle på de to køn (en almindelig holdning både blandt politiske feminister på venstrefløjen og overvejende venstreorienterede akademiske feminister) og ydermere angriber den tendens til at ville lade statsmagten tvinge en kønslighed igennem, hvorved de gode liberale principper om en lighed i udgangspunktet bliver til den påtvungne (og halvtoltalitære) lighed i slutresultatet, der ikke tager hensyn til at mænd og kvinder måske vil noget... nå ja, forskelligt.
Når man således fra venstrefløjen (for højrefløjen siger ikke det her) kæmper for eksempelvis kvotesystemer gør de vold på denne forskellighed, for det kunne jo være at der bare var flere mænd end kvinder der ønskede at sidde i bestyrelser. Ligesom der måske også var flere kvinder en mænd der havde lyst til at gå derhjemme ved deres unger. En strategi som venstreorienterede feminister har gjort alt hvad de kan for at miskreditere og skamme ud som underkastelse - hvor det vitterligt faktisk er et frit og modent valg en kvinde har ret til at tage.
Vi har lov til at leve forskellige liv som de forskellige køn vi er og en lighedsideologi på dette område gør at vi alle skal bankes ind i den samme form og ensrettes.
At Lone så foreslår visse styringsmekanismer som jeg heller ikke er for vild med er en anden ting, men det overordnede friheds og mangfoldighedsargument er vigtigt at få frem, og det kom det ikke i Simons ellers glimrende anmeldelse.
Selv tak - og tak for en god bog.
Jeg kan sagtens følge Lone Nørgaards pointer i forhold til nogle af betonfemnisterne, der er parate til snart sagt hvad som helst for at få gennemført deres milimeterligestilling. Således har jeg selv talt - endog ret kraftigt - imod kønskvoter i bestyrelser.
Min oplevelse er bare, at det som bliver dit 'men' i forklaringen på, hvorfor Lone Nørgaards indlæg er med, fylder væsentligt mere, end du giver udtryk for. Jeg vil faktisk gå så langt, at modstanden imod betonfeministerne alene bliver et springbræt for at komme med en klassisk (konservativt) forsvar for kernefamiliens fortræffeligheder.
Som jeg har skrevet andetsteds, har jeg intet imod kernefamilien. Men jeg støtter ikke kernefamilien som et ideologisk projekt. Med det mener jeg, at folk selv må bestemme, hvordan de vil leve. Og jeg nægter at tro på, at det, der er godt for mig - nødvendigvis også er godt for dig. Det ville da være mærkeligt.
Og når Lone Nørgaard ydermere går ind i en hokus-pokus-læsning af statistik for at argumentere for sit synspunkt, synes jeg, at det nærmer sig den 'menneskelige planøkonomi', som du selv har gjort dig til talsmand for at gøre op med.
Mvh Simon Emil
Simon Emil og hans proselytter demonstrerer desværre at de har mere tilfælles med hippiebevægelsen, end med de klassisk borgerlige liberale. Her dyrkes et sammensurium af hedonisme, narcissisme og nihilisme i skøn forening.
Det hele kan åbenbart reduceres til et spørgsmål om at alle skal have lov til at vælge lige hvad de har lyst til, til hver en tid, og uafhængigt af hvad de langsigtede konsekvenser er. LA liberalister lader til at være en ideologisk udløber af flippede "frihedssøgende" socialister, som i lighed med de kulturradikale har gjort det til en dyd at forkaste al overleveret visdom, tradition og kultur, og erstatte det med en barnagtig og umoden liberalisme som i uhørt grad dyrker det ansvarsløse og infantile.
De klassisk liberale vidste godt, at et i økonomisk forstand liberalt samfund, fordrede at det civile samfund måtte træde til for at opretholde traditioner og kultur. Liberalisme gik her hånd i hånd med værdikonservatisme.
Socialliberal inspireret hippieideologi, som LA og Rad V. er eksponent for, er desværre et symptom på de åndelige patologier som har ramt vesten i efterkrigstiden.
Skal vores samfund reddes på langt sigt, må der gøres op med progressiv tænkning i form af socialliberal 68er ideologi og dets socialdemokratiske allierede.
Det kan godt være, at du brækker dig, men jeg tror ikke, at du har læst Friheden Flyver. Den er jo netop et opgør med 68'ernes forsøg på at tage frihed og mangfoldighed som gidsel. Samtidig med at jeg faktisk er enig i Lone Nørgaards delpointe om opgøret med betonfeminismen.
I øvrigt må jeg endnu engang undre mig over, at du tror, at liberalisme og socialisme skulle minde så mege om hinanden. Det er en lidt større diskussion - for nu at sige det pænt.
Mit indtryk er, at du argumenter for en (økonomisk) liberal konservatisme og fred være med det. Jeg er tilhænger af stor personlig frihed, hvor folk selv må definere, hvad der gør dem lykkelige.
Jeg er hverken tilhænger af, at traditionen eller staten skal bestemme over mennesket.
Mvh Simon Emil
Jeg er enig i din pointe i, at forældre bør tage mere ansvar for deres børn, og at mennesker generelt bør tage mere ansvar for hinanden.
Din argument om, at "Uanset om man har en far-mor-børn familie eller en anden slags familie er et godt at dele liv med andre", understreger vel ret godt min kritik af Lone Nørgaards indlæg.
Det afgørende er, at vi tager ansvar for os selv og andre i stedet for at overlade alt til staten. Hvordan vi så hver især organiserer det, bliver det ikke en liberal sag at klare. Det må vi nemlig selv klare.
Mvh Simon Emil
Er det virkelig sundt at Staten skal fordele rundt i noget, der dybest set er et privat anliggende?
Der findes kernefamilier, åbne forhold, polyamorøse forhold, der er homoseksuelle forhold hvor biologiske kønsforskelle ikke kan spille ind, og der er polygamiske forhold - og så er der singler.
Jo jo, vil nogen måske sige, men de er jo så få i antal, så ... ja hvad så? Dette demokratur kender vi fra Folkekirken, hvor flertallet (de 80% medlemmer) højt og flot skider på andre trossamfund og ateister, stjæler deres penge ... og hyler så i øvrigt op om at de religiøse bliver mobbet af ateisterne. Jeg tror ret beset også der er singler derude, der faktisk synes det er en lille, bitte smule underligt at familierne skal forfordeles på den måde.
Flere artikler fra Bøger
Boganmeldelse: Fri os fra friheden | Liberator
Udgivet for 11 dage siden i Bøger
Tilføjet 09/05 21:28 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Appetitvækker til sønderjyske spisesteder
Udgivet for 23 dage siden i Bøger
Tilføjet 27/04 16:06 til Boblere af Thomas Petersen
Når kvinderne tager magten
Udgivet for 28 dage siden i Bøger
Tilføjet 23/04 09:48 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Gammel, hellig nar bliver gamlere og gamlere.
Udgivet for 43 dage siden i Bøger
Tilføjet 08/04 11:01 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
Endnu en bog om Putin
Udgivet for 47 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/04 13:44 til Boblere af Thomas Petersen
Væsentlig bog om russeres forhold til magten - mystikken om Putin
Udgivet for 55 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/03 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Person(data)beskyttelse mellem kontrol, overvågning og tillid
Udgivet for 70 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/03 09:26 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
CEPOS og Hans Scherfig i alliance
Udgivet for 74 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/03 13:10 til Boblere af Mads Andersen
Kilde: raatforusoedet.dk
Ole Hasselbalch: Politiken-affæren
Udgivet for 86 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/02 18:27 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: kpn.dk
Røde løgne i grønne klæ’r [Boganmeldelse]
Udgivet for 92 dage siden i Bøger
Tilføjet 19/02 11:03 til Boblere af Hammersmeden
Mere klassisk liberalisme, tak!
Udgivet for 94 dage siden i Bøger
Tilføjet 17/02 12:22 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: themontrealreview.com
Ny bog - om Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
Udgivet for 97 dage siden i Bøger
Tilføjet 13/02 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk
Udgivet for 98 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/02 11:32 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Tintin må være racistisk igen
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 14:54 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Danmarks totale katastrofe
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 15:25 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: litteratursiden.dk
Bitter Blog: Jo, en mand? Næh.
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/02 11:23 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Boganmeldelse: En lussing til de politisk korrekte
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 05/02 16:13 til Boblere af C vittinghoff
The Manipulated Man
Udgivet for 106 dage siden i Bøger
Tilføjet 04/02 16:03 til Boblere af Michel Larsson
ØSTFLYGTNINGE I SYDSLESVIG
Udgivet for 108 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/02 09:49 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: hcdavidsen.wordpress.com
Boganmeldelse: Hellerup – overklassens provokerende lystland
Udgivet for 117 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/01 16:34 til Boblere af Ole Olesen
|
Om Simon Emil Ammitzbøll Kæmper for et mere liberalt Danmark hver eneste dag. Lad os få friheden tilbage! Se Simon Emil Ammitzbølls profil eller Følg Simon Emil Ammitzbøll |
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 209 klik
Hvorfor er det et problem at Grækenland forlader Euroen? 21/05 10:21 - 139 klik
“Kampen skal føres på alle planer, også med vold om nødvendigt” 21/05 08:11 - 113 klik
TV 2 TALER OG SKRIVER i TO TUNGER - og vi er end ikke nået til Pinse endnu 21/05 10:21 - 95 klik
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs! 20/05 21:14 - 81 klik
Radikalt tunnelsyn 20/05 14:47 - 839 klik
Forskere foreslår slutdato for personligt ansvar og personlig frihed 20/05 00:13 - 551 klik
Ivaerksaetter i Danmark, glem det, tag til udlandet 20/05 02:26 - 492 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

