Boganmeldelse: Bryggeren – en nøjsom millionær
Udgivet for 263 dage siden i Bøger
Tilføjet 31/08 20:20 til Boblere af Ole Olesen
Anna-Lise Bjerager, Brygger for folket 185 sider, 300 kr., Gyldendal. Udkommer 1. september
Af Ole Olesen
I år er det 200 år siden Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, blev født. Derfor udgiver Gyldendal ” Brygger for folket” af Anna-Lise Bjerager, forfatter og journalist på Børsen, hvor hun gennem de sidste 10 år har lavet interviews med erhvervsledere.
Hun understreger i forordet, at bogen ikke er et forsøg på at helgenkåre J.C. Jacobsen.
Industrimanden, der blev grundlægger af et af verdens største bryggerier og i 1876 overdrog det til Carlsbergfondet, som nu er verdens ældste erhvervsdrivende fond. Og Bjerager lægger heller ikke skjul på, at bryggeren – som hun kalder ham bogen igennem – er en på mange måder kontroversiel, utroligt egenrådig og samtidig utroligt energisk person.
Der var ikke hvile eller ro over ham. Han var workaholic, længe før ordet var opfundet, og var hverken nem at være hustru til eller søn af. Men hans sammensatte karakter skygger ikke for resultaterne: Kun de færreste opnår så meget, som bryggeren opnåede i sin levetid.
Bogen tegner fint bryggerens person og den samtid, han indgik i og øvede indflydelse på.
I en anmeldelse her i 180grader og midt under en valgkamp ligger det lige for at koncentrere sig om bryggerens politiske og - i høj grad også – kulturpolitiske virksomhed. Iværksætteren og industrimandens lige så betydningsfulde erhvervsmæssige aktiviteter kan det stærkt anbefales at læse om i selve bogen.
Jacobsen var sammen med højtstående embedsmænd, universitetsfolk og re fremtrædende forretningsmænd meget aktiv i forberedelserne til Junigrundloven af 1849 og deltog, uden at stå i forreste række, også i politisk arbejde. Først som medlem af Borgerrepræsentationen i København senere som medlem af Rigsdagen. Rigsdagen bestod af to kamre, folketinget og landstinget. Stemmeret havde alle uberygtede mænd med selvstændig husholdning. Men for at blive landstingsmand skulle man have en ret høj indkomst. Kvinder fik ikke valgret.
Bryggeren lagde vægt på, at han som søn af en brygger var udgået af borgerstanden. Efter ham arvede han en mindre formue, som bidrog til, at han i 1846 kunne grundlægge sit eget bryggeri.
Borgerskabet var den drivende kraft i enevældens afskaffelse og var stærkt påvirket af Danmarks nederlag til englænderne under Napoleonskrigene og senere i krigene med Preussen om Slesvig og Holsten. ”Borger”, ”forsvar” og ”frihed” – ord som dengang havde en meget dybere og alvorligere mening end i dag – er nøgleord, hvis man vil forstå bryggerens politiske holdning og fremkomsten af grupperingen De Nationalliberale, som en del senere indgik i godsejernes parti Højre.
Nederlaget til Preussen ved Dybbøl i 1864, hvorved det danske kongerige mistede 40% af sit territorium og en tredjedel af sin befolkning, var for bryggeren et frygteligt slag, fordi han som støtte, men ikke medlem, af De Nationalliberale havde bakket op om krigen. Alt det er en væsentlig årsag til, at ord som fædreland og fædrelandskærlighed for bryggeren og hans samtidige havde en helt anden vægt og betydning og brugtes til at legitimere langt mere seriøse formål end i dag. Det var en alvorlig sag at være dansk i et land , som i løbet af 50 år var gået fra at være en lille stormagt til at blive en småstat.
Bryggeren og fremtrædende nationalliberale følte en ægte og personlig forpligtelse til at udrette noget for deres land og var, som i Jacobsens tilfælde, også villige til at betale for det af egen lomme. ”Public Spirit” (samfundssind), et udtryk han var stødt på i England, blev et nøgleord for bryggeren. Den gav sig sent i hans liv (1882) udslag i, at han sørgede for, at der blev skrevet en særlig danmarkshistorie i 10.000 eksemplarer, som blev gratis uddelt i Nordslesvig for at modvirke et preussisk forsøg på at gøre den danske befolkning tysk.
De nationalliberale var inspireret af den klassiske engelske liberalisme, og de ønskede en lille, men stærk statslig stat. Samtidig mente de, at middelstanden var berettiget til at lede folket. Som én af dem, juristen Orla Lehmann, udtrykte det, så skulle ” de Begavede, de Dannede og de Rige” –faktisk folk som dem, der sad i den grundlovgivende forsamling - i kraft af den begrænsede valgret have en afgørende indflydelse i Rigsdagen (landstinget). Så man kunne sikre sig mod ”den plebejiske Ånds onde Instinkter”. Bryggeren lå helt på linje med disse synspunkter og delte frygten for ”Pøbelvældet”, som han flere gange refererede til.
Baggrunden for disse betænkeligheder var Den Franske Revolution og de senere opstande og revolutioner i andre dele af Europa. Men når man betragter det danske politiske liv og det amokløb af en valgkamp, der lige nu raser hen over landet, må man da indrømme, at det er lidt svært at se folketinget som en arbejdsplads, der tiltrækker de begavede, de dannede og de rige i noget større tal.
Et andet problem, som grundlovens fædre diskuterede, var spørgsmålet om socialhjælp, som Anna-Lise Bjerager af gode grunde ikke omtaler i bogen, men som nævnes her for at illustrere, hvor langt statens rolle senere er drevet ud i forhold til, hvad grundlovsfædrene ville have fundet rimeligt.
Der blev trods nogen modstand i den grundlovgivende forsamling medtaget en § 70 om, at ” Den, som ikke ved sit Arbejde selv kan ernære sig og Sine er berettiget til at erholde hjælp af det Offentlige …”
Det afgørende nye ved den bestemmelse var, at offentlig hjælp hermed var gjort til en ret, selvom mennesker, der fik tildelt hjælp, kunne miste borgerlige rettigheder som valgret og valgbarhed.
Man kan sige, at spiren til velfærdsstaten ligger her, men grundlovsfædrene ville slet, slet ikke kunne have forestillet sig en situation, hvor halvdelen af befolkningen på den ene eller den anden måde lever af midler fra det offentlige, og hvor forsøg på vælgerbestikkelse er en fast bestanddel af enhver valgkamp . Det kan der skrives afhandlinger om, men det skal lige med her som stof til lidt eftertanke om dagens Danmark.
Kulturpolitik var i 1849 især en sag for kongen, som understøttede kunstnere på forskellige måder. Men det lavede bryggeren godt og grundigt om på. I overvejende grad med sine egne midler.
Han tjente mange penge på Carlsberg, men havde et beskedent privatforbrug. Han var, som han selv formulerede det, ”en nøjsom millionær” og ønskede i overensstemmelse med sin holdning til public spirit at bruge sine penge til gavn for samfundet. Og han var, som Bjerager skriver, ”patrioten, der ikke mindst efter det danske nederlag i 1864 igen ville gøre danskerne stolte af at være danske og derfor gik forrest med at genrejse Frederiksborg Slot i Hillerød efter en brand og oprette Det Nationalhistoriske Museum” på slottet.
Han gav blandt andet også ” gaver til forskellige patriotiske formål”, til det smukke væksthus i Botanisk Have og til forskellige museer. I alt nåede han i årene 1847-1887 at uddele ca. 122 millioner opgjort i 2010-kroner. Heraf gik mere end tre fjerdedele til Frederiksborg Slot og Carlsbergfondet. Herudover gav han også betydelige summer til private understøttelser, legater og ” veldædige Øjemed”.
Det er en rigtig god bog, Anna-Lise Bjerager har skrevet. Og så er den fornemt illustreret især med billeder af begivenheder i danmarkshistorien, som brygger Jacobsen personligt bestilte til ophængning på Frederiksborg Slot.
Han gjorde sit til, at vi kan være stolte af at være danske, og efterlod os med en forpligtelse til at forvalte arven anstændigt.
Hvor var ham dum.
Han skulle bare have brugt sine penge og lånt sig til flere. Det ville sætte gang i hjulene og gøre ham endnu rigere.
God anmeldelse, bryggeren fortjener at blive husket og æret. En Carlsberg til frokosten kan også anbefales.
Flere artikler fra Bøger
Boganmeldelse: Fri os fra friheden | Liberator
Udgivet for 11 dage siden i Bøger
Tilføjet 09/05 21:28 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Appetitvækker til sønderjyske spisesteder
Udgivet for 23 dage siden i Bøger
Tilføjet 27/04 16:06 til Boblere af Thomas Petersen
Når kvinderne tager magten
Udgivet for 28 dage siden i Bøger
Tilføjet 23/04 09:48 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Gammel, hellig nar bliver gamlere og gamlere.
Udgivet for 43 dage siden i Bøger
Tilføjet 08/04 11:01 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
Endnu en bog om Putin
Udgivet for 47 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/04 13:44 til Boblere af Thomas Petersen
Væsentlig bog om russeres forhold til magten - mystikken om Putin
Udgivet for 55 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/03 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Person(data)beskyttelse mellem kontrol, overvågning og tillid
Udgivet for 70 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/03 09:26 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
CEPOS og Hans Scherfig i alliance
Udgivet for 74 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/03 13:10 til Boblere af Mads Andersen
Kilde: raatforusoedet.dk
Ole Hasselbalch: Politiken-affæren
Udgivet for 86 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/02 18:27 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: kpn.dk
Røde løgne i grønne klæ’r [Boganmeldelse]
Udgivet for 92 dage siden i Bøger
Tilføjet 19/02 11:03 til Boblere af Hammersmeden
Mere klassisk liberalisme, tak!
Udgivet for 94 dage siden i Bøger
Tilføjet 17/02 12:22 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: themontrealreview.com
Ny bog - om Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
Udgivet for 97 dage siden i Bøger
Tilføjet 13/02 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk
Udgivet for 98 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/02 11:32 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Tintin må være racistisk igen
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 14:54 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Danmarks totale katastrofe
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 15:25 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: litteratursiden.dk
Bitter Blog: Jo, en mand? Næh.
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/02 11:23 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Boganmeldelse: En lussing til de politisk korrekte
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 05/02 16:13 til Boblere af C vittinghoff
The Manipulated Man
Udgivet for 106 dage siden i Bøger
Tilføjet 04/02 16:03 til Boblere af Michel Larsson
ØSTFLYGTNINGE I SYDSLESVIG
Udgivet for 108 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/02 09:49 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: hcdavidsen.wordpress.com
Boganmeldelse: Hellerup – overklassens provokerende lystland
Udgivet for 117 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/01 16:34 til Boblere af Ole Olesen
|
Om Ole Olesen Cand. polit. Se Ole Olesens profil eller Følg Ole Olesen |
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 167 klik
Hvorfor er det et problem at Grækenland forlader Euroen? 21/05 10:21 - 136 klik
“Kampen skal føres på alle planer, også med vold om nødvendigt” 21/05 08:11 - 89 klik
TV 2 TALER OG SKRIVER i TO TUNGER - og vi er end ikke nået til Pinse endnu 21/05 10:21 - 88 klik
Radikalt tunnelsyn 20/05 14:47 - 853 klik
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 525 klik
Forskere foreslår slutdato for personligt ansvar og personlig frihed 20/05 00:13 - 514 klik
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs! 20/05 21:14 - 485 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

