Boganmeldelse: Den åndløse dansker
Udgivet for 235 dage siden i Bøger
Tilføjet 28/09 19:53 til Boblere af Camilla Paaske Hjort
Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
”Jeg forsvarer altså synet på mennesket som et grundlæggende skrøbeligt væsen, der skal have hjælp til at overkomme livet. I en forsamling af gudløse kan en sådan udtalelse fylde lokalet med næsten aggressiv forargelse, for ateisten er som en ræv, der mærker panikken brede sig, når den trænges op i en krog.”
Smak! Er man ateist, liberalist, medlem af en kernefamilie, journalist, studievært, komiker, politiker, reality tv-fan eller blot en almindelig Maren i kæret, der mener, at så længe man er nogenlunde flink ved sine allernærmeste og ikke generer nogen, har man lov til at gå i seng med god samvittighed om aftenen, kan man vente sig en lind strøm af knaldende huskekager, når man sætter sig i sin åndløse og småborgerlige IKEA-sofa for at læse Sørine Gotfredsens Den åndløse dansker.
Nogle af huskekagerne fra dette kontroversielle, kulturkonservative medlem af præsteskabet, som med sin nye debatbog slår sig fast som den, der energisk og uforfærdet fortæller os alt det ubehagelige om os selv, som vi egentlig ikke gider at høre, er mere velplacerede og –fortjente end andre. Som vist ovenfor hører ateister, i hvert fald de aktivt debatterende af slagsen, til en ud af de mange grupper i samfundet, som Sørine Gotfredsen mener bidrager kraftigt til samfundets åndelige forfald: Den tiltagende forfladigelse af de menneskelige relationer; tomheden i de dagsordener, der præger hele samfundet, og den voksende isolation og ydmygelse af individet, som Gotfredsen ser omkring sig i Danmark anno 2011.
Gotfredsen misforstår liberale
Ateister lever nemlig, i lighed med liberalister – to grupper, som den ellers mentalt skarpe Gotfredsen på bizar vis får gjort til en – under den vildfarelse, at mennesket er stærkt og godt. Det lyder umiddelbart sympatisk, men det er det ikke, advarer Gotfredsen: Troen på det stærke menneske, som ikke har nødig at have et højere væsen at stå i ydmygt forhold til, fører os ind på en glidebane, hvor vi for det første bliver i stand til at skabe vores egen arbitrære og ofte lige lovligt bekvemme moral og etik, med dårligere overholdelse af forpligtelser overfor vore medmennesker til følge, og for det andet flygter rædselsslagne væk fra os selv og andre ved den lurende, inderligt hadede mistanke om den menneskelige svaghed. En mistanke, som så let kan opstå i mødet med dem, der ikke lever op til mediernes og dermed tidens ideal om det sunde, smukke, handlekraftige og selvstændige menneske.
Gotfredsen bruger eksempler fra Liberal Alliances kampagner imod Big Mother-samfundet til at illustrere, at liberale ligesom ateister lider under et naivt menneske- og samfundssyn; de liberale tror, med Gotfredsens ord, at samfundet er et ”selvregulerende reservat” snarere end et ”etisk fællesskab”, som hun mener, samfundet er - eller bør være.
Selvom Gotfredsen kan have ret i, at der findes eksempler på naivitet og virkelighedsfornægtelse hos liberale, misforstår hun noget grundlæggende: At være liberal hænger, i diametral modsætning til, hvad Gotfredsen tror, nært sammen med, at man netop er skeptisk overfor, hvor stærkt og godt mennesket er. Man tror netop ikke på, at der findes mennesker, der er så stærke og gode, at vi med ro i sindet kan tiltro dem retten og magten til at regulere andre menneskers liv i detaljer.
Statskonservativ Big Father-tilhænger
Denne anmelder vil endda vove den påstand, at når Gotfredsen i Den åndløse dansker erklærer sin støtte til rygeloven, sin kærlighed til en statslig folkekirke og i sin ellers rammende og skarpe kritik af DR’s nuværende status som plat underholdningskanal sukker efter de gode, gamle DR-dage, hvor selv sendefladens humoristiske indslag var ”etiske” og ”samfundsengagerede” (skal man le eller græde, når Anne-Marie Helger fremhæves som et eksempel på den slags humorister, vi har brug for mange flere af?), så er hun selv med til at understøtte den åndløshed og det menneskelige forfald, hun har så præcist et blik for.
For intet bidrager mere til borgerens isolation og ydmygelse – og dermed i sidste ende forfladigelsen og eroderingen af civilsamfundet - end en altfavnende stat, der både kan bestemme, hvilke nydelsesmidler, der må indtages hvor, definere, hvad korrekt, etisk humor og ægte samfundsengagement er, og endog gå helt ind i det mest intime og servere en færdigpakket løsning på borgerens religiøse behov, som borgeren derfor bekvemt fritages fra selv at skulle tage alt for meget aktiv stilling til.
Hvor stor-staten går ind, går borgerens værdighed ud – og selvom Sørine Gotfredsen på en del punkter forholder sig kritisk til velfærdsstaten, er det hendes store, intellektuelle fejl, at hun omfavner en form for statskonservativ elite-tænkning, hvor staten skal være med til med fast, faderlig hånd at vejlede og beskytte det skrøbelige menneske. Vi skrøbelige mennesker har brug for et stærkt civilsamfund, og et sådant kan ikke trives i Gotfredsens Big Father-stat. Dette aspekt virker hun desværre en smule blind for, selvom hun hylder stærke og meningsfyldte bånd mellem individer og flittigt understreger ”hin enkeltes” - bogen er, som det måtte forventes fra en folkekirkepræst, overstrøet med gode Kierkegaard-citater – ansvar for at række ud over sig selv og sine selvvalgte allernærmeste i den kernefamilie, som Gotfredsen mener har fået en selvkredsende og ekskluderende karakter.
Rammer plet om ligestilling
Blandt de pointer, Gotfredsen fremfører i Den åndløse dansker, som gør bogen nødvendig og effektiv som modgift til tidsånden, hører fremragende observationer angående den nuværende, dominerende diskurs om ligestilling mellem mænd og kvinder.
”Der er ikke mange positioner tilbage, som en kvinde ikke kan indtage, og mange vil utvivlsomt på god, politisk korrekt vis mene, at en kvinde nøjagtig lige så godt som en mand kan repræsentere autoritet. Dette vil jeg imidlertid gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved,” provokerer hun, og rammer dermed ikke bare venstrefløjens ligestillingsfanatikere, men også de borgerlige ligestillingsdebattører, der kun spagt tør pippe om, at mænd og kvinder nok har forskellige præferencer, og ikke gerne taler om, at vi faktisk også er født med forskellige evner. Men vi går glip af noget vigtigt, hvis vi ikke vil anerkende, at mænd og kvinder har en essens, der er ganske forskellig fra hverandres, og at vi er sat i verden med forskellige formål, mener Gotfredsen.
Hun fremfører – godt understøttet af konkrete eksempler - den påstand, at kvinder længes efter at hengive sig helt og holdent til ”den anden” – til manden, og at denne længsel, som er specifikt kvindelig, altid er i konkurrence med kvindens eventuelle trang til at hævde sig som en autoritet i samfundet. Autoritet og kvinder hører derfor – generelt set - ikke sammen på en umiddelbar og problemfri måde, konkluderer hun.
Ydmygelsen af kvinden og det voksne menneske
Og det fører, i tråd hermed, til en ringeagtelse af kvinden, når vi mener, at karriere og status i arbejdslivet og det offentlige liv er det mål, begge køn nødvendigvis bør stræbe efter: ”Jeg vil nemlig hævde, at vi på paradoksal vis gennem mange års feministisk offerfikseret kampretorik har opnået at cementere en bestemt og meget gammel tankegang angående kønnene, nemlig idéen om, at manden er den primære skabning, mens kvinden er den blege afglans af ham, der på bedste beskub må udfylde sin blege position,” skriver Gotfredsen, og giver dermed udtryk for en respekt for det kvindelige, man skal kigge langt efter blandt fortalerne for resultatlighed mellem kønnene.
Respekten for mennesket – det voksne, ansvarlige, unikke menneske - er i det hele taget i centrum gennem meget af Den åndløse dansker. En tankevækkende pointe er det for eksempel, når hun påpeger, hvordan psykologiseringen af individet, der ustandseligt fremføres i medierne, er med til at gøre os til en slags viljeløse børn: Fæle forbrydere gives i vores mediefikserede tid en art stjernestatus, og de trækkes igennem timelange interviews, hvor de får lov til at undskylde deres ugerninger med traumer fra deres barndom. Dermed forhindres forbryderne i at blive anset som voksne, ansvarlige mennesker, mener Gotfredsen, og udbredelsen af det psykologistiske menneskesyn, hvor den voksne anskues som et ynkværdigt produkt af begivenhederne i dennes barndom, kan ende med at tage ansvarsfølelsen fra os alle sammen, og fjerne et ubekvemt men nødvendigt ord som ”skyld” helt fra vores begrebsverden.
Bogen anbefales til folk, der kan lide at få noget at tænke over.
Den åndløse dansker udkom d. 8. september på Kristeligt Dagblads forlag.
231 sider, 249 kr.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Åh nej dog, fri os for præster der forsøger at retfærdiggøre religion som samfundsskabende. Det ændrer jo ikke noget: Man kan vel ikke være troende på kommando.
Og fri os samtidigt for folk der vil sætte mænd og kvinder i bås. At hengive sig helt til en kvinde er ikke mere udsædvanligt end at literaturen er fyldt med eksempler, ligesom jeg har mødt en del kvinder hvis ønske til en mand var en der gik derhjemme og passede huset og børnene. (gør-det-selv-mand, forstås).
Den liberale "spagfærdige" ide om at præferencer kan være forskellige er en misforståelse. Selvfølgeligt kan de det, men pointen er at det er *ligegyldigt*, fordi alle mennesker bør have de samme muligheder --- altså juridisk. Så det kan godt være at der er flere mænd der vil være tømrere, men det skal ikke betyde at vi skal gå ud og forbyde (alle) kvinder at være det. Lad dog dem være tømrer som gerne vil, og fuck det om de er mand eller kvinder. Den holdning bliver mødt med angst og bæven, undskyld, som en ræv i et hjørne?!, af anti-ligestillingsfolkene, for hvem deres køn med vold og magt skal definere ikke bare deres egen personlighed, men alle andres.
Det var bevidst et ukontroversielt eksempel for ikke at bringe sindene i kog --- det er mange år siden at en kvindelig tømrer ville skabe splid. Pointen er at man alene skal kikke på evner og lyst, ikke på køn. Så ordner resten sig selv (og der vil sikkert stadigt være undervægt af kvinder, og det er fint)
Måske gør jeg mig klarere hvis jeg siger at lovene i dag for det meste er fine som de er. Det jeg ikke ønsker er kvoter eller barrierer. Der er et par mørke steder endnu (barselsorlov, værnepligt for at nævne 2 oplagte), men det overordnede billede er fint som de er nu.
Du er svag. Du har brug for velfærdsstaten gud. Ellers går det galt.
Fri os fra de (nogle af de mest højrøstede) religiøses konstante dæmonisering af ateister.
At man overhovedet kan fremstille sidsnævnte som den aggressive part er mig utroligt. Det er sgu da de troende der kræver at vi skal accepterer alle mulige mærkelige (og komplet upåviste) dogmer.
Det er umuligt for troende af Gotfredsens slags at forsvare deres tro, så de angriber dem, der ikke deler den. Det er sgu da sølle.
En velskrevet artikel. Som altid!
For intet bidrager mere til borgerens isolation og ydmygelse – og dermed i sidste ende forfladigelsen og eroderingen af civilsamfundet - end en altfavnende stat, der både kan bestemme, hvilke nydelsesmidler, der må indtages hvor, definere, hvad korrekt, etisk humor og ægte samfundsengagement er, og endog gå helt ind i det mest intime og servere en færdigpakket løsning på borgerens religiøse behov, som borgeren derfor bekvemt fritages fra selv at skulle tage alt for meget aktiv stilling til.
Hørt, Camilla! Det er interessant at se, at en besk ny-puritaner som Sørine mener, at rygeloven er et udtryk for menneskelig hjælp og omsorg. Hun må være enten ondskabsfuld eller top-naiv. Man må håbe, at det er sidstnævnte.
Det er svært at være uenig med hende i, at samfundet er blevet åndløst. Jeg bryder mig heller ikke om folk uden ydmyghed - herunder mange yngre personer, der stolt annoncerer med at de er ateister. Men det må de sgu da selv om. Det er deres valg, og de får jo alligevel hammeren, når de runder midtvejskrisen. Herefter vil de se mere ydmygt på tilværelsen.
Men rygeloven ... helt ærligt: Rygeloven er netop det åndløse anti-christ samfunds første onde gerning: Loven er et studie i snedig politisk ondskab, som udhænger og undertrykker et forsvarsløst mindretal med moralsk fordømmelse, baseret på falsk hekse-videnskab - imens lovgiverne hyklerisk foregiver at ville hjælpe dem, loven undertrykker ...
Er det specielt åndfuldt? Er rygeloven et udtryk for stor ydmyghed? Come on. Rygeloven er 100% åndløs egoisme. Der er intet guddommeligt over den - medmindre man vil hævde, at medicinalindustrien er blevet gud, og Nicorette er nådsensbrød ;)
Jeg bryder mig heller ikke om folk uden ydmyghed - herunder mange yngre personer, der stolt annoncerer med at de er ateister. Men det må de sgu da selv om. Det er deres valg, og de får jo alligevel hammeren, når de runder midtvejskrisen. Herefter vil de se mere ydmygt på tilværelsen.
Det klassiske "There are no atheists in foxholes" -synspunkt - en sutteklud i polemikken mod ateister.
Hvis du mener, at alder og erfaring er et foxhole, så har du sikkert ret. Nogen hævder jo, at det frieste menneske er det uskyldigste - i.e. spædbarnet.
Det er klart, at folk vender sig mod noget større, når de står direkte overfor døden. Tro er erhvervsbetinget, knyttet til risikable erhverv: Fiskere, soldater, redningsfolk, minearbejdere osv. - og hos vore dages gladiatorer: Topsportsudøverne. Endvidere hos store kunstnere. De er alle folk, som til daglig må lægge deres skæbne i hænderne på "det store tilfælde".
Sørine Gotfredsen er ikke kulturkonservativ. Det er der ingen i dagens Danmark, der er. Hvis de fandtes, ville de ønske at genindføre sambeskatning, forbyde såkaldte "bøsse"-ægteskaber, bortvise alle tilpasningsuvillige og samfundssnyltende indvandrere, genoprette folkeskolen og udrense DR.
Hvem tør det? Ingen. Ergo er der ingen konservative i Danmark, heller ikke Sørine Gotfredsen.
Hun er knap nok kristen. Kristendommen melder, at sandheden står højst. Gud er sandhed. Derfor må ethvert ræsonnement fremføres nøgternt og uden enhver fordom, hvis det skal afspejle den absolutte sandhed, som er Gud.
I Sørine Gotfredsens lidt forvirrede kulturkritik ser jeg ikke denne sandhed. Jeg ser en forvirret protestantisk sjæls fortabte forsøg på at redde lidt virkelighed fra omgivelsernes sludder. Men dette forsøg er omsonst, så længe man afviser den uafviselige sandhed, den Treenige Gud, hvor Ordet skaber den menneskelige fornuft, som så siden beåndes af Helligånden. Den danske folkekirke er i de fleste af dens medarbejdere så fjern fra denne elementært kristne forståelse, at den må anses for fortabt.
Vil Sørine Gotfredsen være blandt de fortabte?
Som vist ovenfor hører ateister, i hvert fald de aktivt debatterende af slagsen, til en ud af de mange grupper i samfundet, som Sørine Gotfredsen mener bidrager kraftigt til samfundets åndelige forfald:
Yes.... .....samfundets åndelige forfald er faciliteret af folk der forkaster hendes yndlings jernalder mytologi. Hvad med de 100-vis af forskellige religioner hun har forkastet - gør det så ikke hende til en samfundsnedbryder?
Bogen anbefales til folk, der kan lide at få noget at tænke over.
Arh? Seriøst? Du mener altså at vi skal gå til den her ultrareaktionære beton-kommunist af en formynderisk præst for at få noget at tænke over - og samtidigt belønne hende økonomisk for at udgyde sine tosserier i bogform?
We are not amused.
Sørine er altid interessant og provokerende at læse, modsat tågehorn som Rifbjerg og mental-mansturbatører som Carsten Jensen.
Det betyder dog ikke, at jeg er enig med hende. Jeg synes heller ikke at hun er en god konservativ.
Sørine rammer hovedet på sømmet omkring det patologiserende samfund og den desperate kamp for at indføre det ansvarsløse ("faderløse") samfund - samfundet uden skyld. Et samfund, som ordentlige borgerlige ved også er samfundet uden frihed.
Jeg tror i øvrigt at Camilla misforstår hvad kulturkonservatisme er, men fred være med det.
Jeg ser det som ønsket om aktivt at bevare traditioner og institutioner inden for ens egen kultur. Med "aktivt" mener jeg, at der er en forventning om, at denne bevarelse ikke sker af sig selv. Sørine Gotfredsen ønsker f.eks. staten som medbevarende faktor hvad nogle ting angår.
Derfor giver det heller ikke mening at spørge (som en gør ovenfor), om Sørine Gotfredsen mener, at hendes forkastelse af andre religioner gør hende til en samfundsnedbryder. Det er ret tydeligt, at hun ikke side- eller ligestiller religionernes værdi i en national sammenhæng.
Flere artikler fra Bøger
Boganmeldelse: Fri os fra friheden | Liberator
Udgivet for 11 dage siden i Bøger
Tilføjet 09/05 21:28 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Appetitvækker til sønderjyske spisesteder
Udgivet for 23 dage siden i Bøger
Tilføjet 27/04 16:06 til Boblere af Thomas Petersen
Når kvinderne tager magten
Udgivet for 28 dage siden i Bøger
Tilføjet 23/04 09:48 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Gammel, hellig nar bliver gamlere og gamlere.
Udgivet for 43 dage siden i Bøger
Tilføjet 08/04 11:01 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
Endnu en bog om Putin
Udgivet for 47 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/04 13:44 til Boblere af Thomas Petersen
Væsentlig bog om russeres forhold til magten - mystikken om Putin
Udgivet for 55 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/03 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Person(data)beskyttelse mellem kontrol, overvågning og tillid
Udgivet for 70 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/03 09:26 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
CEPOS og Hans Scherfig i alliance
Udgivet for 74 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/03 13:10 til Boblere af Mads Andersen
Kilde: raatforusoedet.dk
Ole Hasselbalch: Politiken-affæren
Udgivet for 86 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/02 18:27 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: kpn.dk
Røde løgne i grønne klæ’r [Boganmeldelse]
Udgivet for 92 dage siden i Bøger
Tilføjet 19/02 11:03 til Boblere af Hammersmeden
Mere klassisk liberalisme, tak!
Udgivet for 94 dage siden i Bøger
Tilføjet 17/02 12:22 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: themontrealreview.com
Ny bog - om Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
Udgivet for 97 dage siden i Bøger
Tilføjet 13/02 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk
Udgivet for 98 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/02 11:32 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Tintin må være racistisk igen
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 14:54 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Danmarks totale katastrofe
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 15:25 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: litteratursiden.dk
Bitter Blog: Jo, en mand? Næh.
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/02 11:23 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Boganmeldelse: En lussing til de politisk korrekte
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 05/02 16:13 til Boblere af C vittinghoff
The Manipulated Man
Udgivet for 106 dage siden i Bøger
Tilføjet 04/02 16:03 til Boblere af Michel Larsson
ØSTFLYGTNINGE I SYDSLESVIG
Udgivet for 108 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/02 09:49 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: hcdavidsen.wordpress.com
Boganmeldelse: Hellerup – overklassens provokerende lystland
Udgivet for 117 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/01 16:34 til Boblere af Ole Olesen
|
Om Camilla Paaske Hjort Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com. Se Camilla Paaske Hjorts profil eller Følg Camilla Paaske Hjort |
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 167 klik
Hvorfor er det et problem at Grækenland forlader Euroen? 21/05 10:21 - 136 klik
“Kampen skal føres på alle planer, også med vold om nødvendigt” 21/05 08:11 - 89 klik
TV 2 TALER OG SKRIVER i TO TUNGER - og vi er end ikke nået til Pinse endnu 21/05 10:21 - 88 klik
Radikalt tunnelsyn 20/05 14:47 - 853 klik
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 525 klik
Forskere foreslår slutdato for personligt ansvar og personlig frihed 20/05 00:13 - 514 klik
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs! 20/05 21:14 - 485 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

