Boganmeldelse: En socialdemokratisk matros på vandring mod lyset
Udgivet for 366 dage siden i Bøger
Tilføjet 20/05 22:16 til Boblere af Ole Olesen
Henrik Dahl, ”Spildte kræfter – Hvorfor venstrefløjen i virkeligheden er fortabt”, 152 sider, 179 kr. (vejl.). Gyldendal. Udkom torsdag den 19. maj
Ex-socialdemokraten, sociologen, samfundsdebattøren, konsulenten m.m. Henrik Dahl har med en vis smartness, herunder et karaktermord på Helle Thorning-Schmidt, og med en anelse illoyalitet opnået en masse opmærksomhed omkring sin bog Spildte kræfter allerede, inden den udkom torsdag den 19. maj.
Da de fleste sikkert har læst om Dahls udtalelser om Thorning i Information og Politiken, da jeg nok selv er lidt inhabil som ophavsmand til klummen om fruen ”I have a dream” forleden dag her på 180Grader, og da man kan ikke påstå, at Thorning hverken generelt eller i denne sag lider af mangel på omtale, så skal der ikke bruges plads på hende her.
Men bogen (og interviewene) rummer gode kvaliteter nok endda.
Den handler om de tanker, Dahl gør sig efter ti års forgæves arbejde for, at den socialdemokratisk ledede fløj i Folketinget igen skulle blive langtidsregeringsduelig. En kamp han kæmpede sammen med sin tidligere kone Christine Antorini, først som medlem af SF, senere som medlem af Socialdemokratiet.
Nu har han så i tre år været uden for den politiske verden. I den tid har han tænkt meget over den desillusion, de ti år har efterladt ham med.
Og Henrik Dahl har et solidt grundlag for at være desillusioneret. For han (og Christine) har været meget aktive i socialdemokratiske kaffeklubber på højt niveau, fx parklubben sammen med Mogens Lykketoft/Jytte Hilden og Ritt Bjerregard/Søren Mørch.
Han har også holdt oplæg om politik for både Nyrup-regeringen og Foghs regering og skrevet mange kronikker, som har med arbejdet i kaffeklubberne at gøre. På det grundlag refererer han åbenhjertigt om drøftelser og samtaler. Så åbenhjertigt, at man bliver usikker på, om samtalepartnerne vil mene, at bogen i rimeligt omfang respekterer den fortrolighed, som de naturligt har forventet af Dahl. Men det må være hans problem.
Han har haft et spændende liv. Vokset op i en præstegård i Sønderjylland. Gymnasium og marxisme i Ribe, sprogofficer, studier på det munkemarxistiske Sociologisk Institut (lukket pga. faglig fallit i 1986) og i USA. Ph.d m.m.
Dog ikke så forskelligt fra mange andre i hans generation. Det egentlig spændende ved bogen er hans overvejelser, analyser og konklusioner om det politiske arbejde på venstrefløjen, som for ham er hele feltet af partier fra Enhedslisten til de Radikale. Under dette arbejde har han også fremlagt og diskuteret sine analyser med tre på hinanden følgende socialdemokratiske formænd. Derfor er bogen en vigtig kilde til de sidste 40 års politiske historie.
En knivspids selvovervurderende, men det opvejes fint af en selvironi, der ikke er dem beskåret, som surt og kommissæragtigt har anmeldt bogen i Jyllands-Posten, Berlingske og Weekendavisen.
Han var kun menig matros på det stolte skib Centrum-Venstres sidste rejse. Men han var altså ombord, da vi forliste. Fordi kaptajnerne hverken var i stand til at navigere eller lægge kursen om. Til forklaring af det peger Dahl på to faktorer:
Den første er, at det for mange har udviklet sig til en identitet at være venstreorienteret. Interesserne kan ændres, men med identiteten, dvs. det man er for sig selv, den måde man forstår sig selv på, er det anderledes. Det har meget store psykologiske omkostninger at springe ud og definere sig selv på en anden måde end som venstreorienteret.
Den anden faktor er, at venstrefløjen (minus de Radikale) har en skjult dagsorden, der er vigtigere, end de åbenbarer: Ingen er mere villige end venstrefløjen til at forsvare de offentligt ansattes position i samfundet og deres verdensbillede med større foragt for den danske stats økonomiske bæredygtighed.
Og i jo højere grad de to faktorer gør sig gældende samtidig, desto mindre bliver mulighederne for udvikling og forandring. Faktisk en rigtig god måde at forklare rød bloks helt aktuelle situation på.
Paradigmet – venstrefløjens grundlæggende model af virkeligheden – er stivnet. Det nævner han flere eksempler på: USA/NATO var en fjende, jfr. fodnotepolitikken, som var Socialdemokratiets mest pinlige syndefald. EF/EU var en slags komplot for at sætte folkestyret ud af kraft. Den danske suverænitet var truet – som om Danmark var i stand til at handle uafhængigt af verdens barske realiteter.
Endelig nævner han det venstreorienterede nationaløkonomiske paradigme, som man også kunne kalde LO’s opfattelse af solidaritet mht. samfundets økonomiske situation. Solidariteten var fraværende hos LO’s formand Thomas Nielsen under Anker Jørgensen. Og nu, hvor det omsider er lykkedes at finde en lige så begavet formand for LO som Thomas Nielsen, så har LO Harald Børsting til lige så aktivt som Thomas at søge samfundsøkonomien fastholdt på sikker kurs mod skærene.
Svaret på spørgsmålet i bogens undertitel om, hvorfor venstrefløjen i virkeligheden er fortabt besvarer Henrik Dahl faktisk gennem hele bogen. Nogle væsentlige elementer skal fremhæves:
Én ting er, at venstrefløjen undervurderede både Anders Fogh og Dansk Folkeparti. De ville, skriver han, ikke forstå de problemer, som DF ret uforstyrret fik monopol på at påpege og sætte tonen i debatten om.
Værre for venstrefløjen er - når man som Dahl medregner de Radikale – for det første, at en rød regering vil være præget af indre modsætninger. De rigtig røde og de Radikale vil ikke være enige om ret meget.
For det andet vil venstrefløjen utvivlsomt vægte de kortsigtede, velfærdsfundamentalistiske interesser højere end langsigtede hensyn.
Og endelig er den stokkonservativ i den forstand, at den sætter en ære i at mene ting og derved fastholde indgroede paradigmer, der gør den er uegnet til at lede landet.
Derfor er den fortabt. Det lyder som en drøm, men derfor kan det da godt blive en realitet. Ikke mindst nu, hvor de Radikale viser lovende tegn på sund fornuft. – Dahl har i øvrigt blodtåger for øjnene, hver gang han skriver om de Radikale. Det virker næsten som et paradigme!
Han skylder naturligvis at gøre rede for sine egne politiske holdninger, og det gør han også på nogle kloge sider i bogens sidste afsnit. Skal man fortolke dem kort, så lyder det sådan her: manden er simpelthen liberal på samme måde som The Economist, som jo netop er en ægte liberal avis. Eller rettere sagt, den er fordomsfri og socialliberal!
En velskrevet, vittig og velargumenteret bog. Ikke til at komme udenom.
Ja, hvad er forskellen på S og SF i dag? De ønsker begge at bruge lige meget på det offentlige forbrug. S er blevet fusioneret med SF og selvom man ikke bryder sig om Lykketoft, så havde han helt andre talenter end Bødskov og Sass. Lykkertoft sænkede marginalskatten. Thorning vil have den op sammen med dagpengeperioden og genindføre aktieomsætningsafgiften, som Nyrup fjernede.
Til gengæld kan Søvndal en masse vitser.
Flot anmeldelse i øvrigt.
Godt skrevet.
Den første er, at det for mange har udviklet sig til en identitet at være venstreorienteret. Interesserne kan ændres, men med identiteten, dvs. det man er for sig selv, den måde man forstår sig selv på, er det anderledes. Det har meget store psykologiske omkostninger at springe ud og definere sig selv på en anden måde end som venstreorienteret.
Gælder det ikke for alle politiske intereserede, at deres politiske tilhørsforhold, er en del af deres selvforståelse. At skulle indrømme, at hvad man har kæmpet for i mange år, er delvist forkert, kan vel ikke være andet end psykisk smertefuldt. Og det er vel ikke noget det har udviklet sig til, det har altid været sådan.
Kan man ikke bare vælge at have et åbent, videnskabeligt syn på verden? At man baserer sit syn på verden på det vidensgrundlag man har her og nu, men accepterer, at man kan blive klogere med tiden?
Men de fleste vil nok påstå, at de er åbne og vil lade sig overbevise af gode (videnskabelige) argumenter. Ikke destro mindre, er det sjældent folk skifter fløj.
Hvorfor fortolker to liberale ofte det samme "bevismatriale" nogenlunde ens? Hvorfor mener to liberale ofte, det samme om et nyt "emne", uden nogen koordinering?
Hvorfor fortolker to socialister ofte det samme "bevismatriale" nogenlunde ens? Hvorfor mener to socialister ofte, det samme om et nyt "emne", uden nogen koordinering?
Sammenfaldet i meninger er for påfaldende, til at være tilfældigt.
Der er nogen underliggende årsager, til at liberale mener som de gør. Og der er nogen underliggende årsager, til at socialister mener som de gør. De "årsager" er formodninger om hvordan verden hænger sammen. Nogle formodninger om hvordan kultur, mennesker og natur er indrettet. Formodningerne som ofte er ubeviste. Det er altså noget dybt i din opfattelse af verden, og derfor også psykologisk omkostningsfyldt at skifte ud.
Jeg siger ikke, at alle dybtliggende formodninger er lige gode. Eller at alle leder til, at man lige grundigt efterspørger en empirisk baseret sandhed. Eller for den sags skyld, hvordan man vægter sund fornuft kontra videnskabelige autoriteter. Eller ... Men jeg siger at alle har nogen formodninger, en vision, om hvordan verden hænger sammen.
Jeg ved ikke om jeg for forklaret det ordentligt, men jeg kan varmt anbefale Thomas Sowell's "A Conflict of Visions", som netop omhandler vores dybereliggende formodninger om verden. Eller specifikt det Sowell har døbt, the constrained vision og the unconstrained vision. Må skrive en anmeldelse en dag af hans bog...
Videnskab handler om Sandheden, politik handler om at vælge.
På det fordelingspolitiske område kan man eksempelvis forestille sig et forslag, som vil hæve indkomsten for nogle borgere (ved eksempelvis at afskaffe topskatten) uden at nogle andre borgere får det værre. Det er en videnskabelig bestemmelse om det kan lade sig gøre.
Det politiske element opstår så i bestemmelsen af hvilke mål der er værd at forfølge: skal man tilstræbe en lav indkomstspredning og høj grad af socioøkonomisk funderet social kohæsion, eller skal man tilskynde folk til en ekstra indsats? Det er det politiske valg.
Det er også derfor, det er så gennemført latterligt når politiske debatter ender i et spørgsmål om, hvorvidt den ene plan nu skaffer 8 eller 9 milliarder. Lad økonomerne afgøre det, det er ikke et politisk spørgsmål.
Det politiske element opstår så i bestemmelsen af hvilke mål der er værd at forfølge: ...
Politik handler ikke bare om mål, men også om midler. For eksempel, går begge fløje ind for vækst. Venstrefløjen mener man skal satse på bestemte brancher, højrefløjen på en generel forbedring af erhverslivets vilkår.
Du skal, som vælger, afgøre om du er enig i at vækst er et godt mål (hvis ikke, kan du stemme på Enhedslisten). Og du skal afgøre hvilke midler lyder mest rigmelige, for at nå målet om vækst. Du kan støtte dig til sagkundskaben, men i sidste ende er det dig, som vælger, der afgør hvilke eksperter mm. som du tror på.
Det er også derfor, det er så gennemført latterligt når politiske debatter ender i et spørgsmål om, hvorvidt den ene plan nu skaffer 8 eller 9 milliarder. Lad økonomerne afgøre det, det er ikke et politisk spørgsmål.
Hvis forskellen ikke er større end 8 og 9 milliarder, er det latterligt, ja. Men ofte er forskellen langt større, og du har en masse økonomer, som siger modstridende ting. Så du bliver nød tl at vælge, hvilke eksperter lyder mest troværdige.
Og en ting er økonomer, noget andet er sociologer, kvindeforskere, ... Mange mennesker har ikke tillid til den vurdering, nogle typer af forskere, kommer frem med - med gode eller dårlige begrundelser. Så derfor bliver de nød til at bruge deres sunde fornuft.
Derfor handler politik ikke bare om mål, men også om midler. Både for politikere og vælgere.
EF/EU var en slags komplot for at sætte folkestyret ud af kraft...
Var/er det ubegrundet paranoia? Ja, for socialister (med deres "folkestyre"-forståelse), helt sikkert.
EU er absolut det bedste bud på et socialistisk Europa, og her tog den danske venstrefløj i første omgang grundigt fejl!
Flere artikler fra Bøger
Kristendommens problem er Bibelen
Udgivet for kort tid siden i Bøger
Tilføjet 20/05 16:56 til Boblere af Badger (Meles meles)
Kilde: b.dk
Boganmeldelse: Fri os fra friheden | Liberator
Udgivet for 11 dage siden i Bøger
Tilføjet 09/05 21:28 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Appetitvækker til sønderjyske spisesteder
Udgivet for 23 dage siden i Bøger
Tilføjet 27/04 16:06 til Boblere af Thomas Petersen
Når kvinderne tager magten
Udgivet for 28 dage siden i Bøger
Tilføjet 23/04 09:48 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Gammel, hellig nar bliver gamlere og gamlere.
Udgivet for 43 dage siden i Bøger
Tilføjet 08/04 11:01 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
Endnu en bog om Putin
Udgivet for 47 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/04 13:44 til Boblere af Thomas Petersen
Væsentlig bog om russeres forhold til magten - mystikken om Putin
Udgivet for 55 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/03 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Person(data)beskyttelse mellem kontrol, overvågning og tillid
Udgivet for 70 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/03 09:26 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
CEPOS og Hans Scherfig i alliance
Udgivet for 74 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/03 13:10 til Boblere af Mads Andersen
Kilde: raatforusoedet.dk
Ole Hasselbalch: Politiken-affæren
Udgivet for 86 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/02 18:27 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: kpn.dk
Røde løgne i grønne klæ’r [Boganmeldelse]
Udgivet for 92 dage siden i Bøger
Tilføjet 19/02 11:03 til Boblere af Hammersmeden
Mere klassisk liberalisme, tak!
Udgivet for 94 dage siden i Bøger
Tilføjet 17/02 12:22 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: themontrealreview.com
Ny bog - om Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
Udgivet for 97 dage siden i Bøger
Tilføjet 13/02 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk
Udgivet for 98 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/02 11:32 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Tintin må være racistisk igen
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 14:54 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Danmarks totale katastrofe
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 15:25 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: litteratursiden.dk
Bitter Blog: Jo, en mand? Næh.
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/02 11:23 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Boganmeldelse: En lussing til de politisk korrekte
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 05/02 16:13 til Boblere af C vittinghoff
The Manipulated Man
Udgivet for 106 dage siden i Bøger
Tilføjet 04/02 16:03 til Boblere af Michel Larsson
ØSTFLYGTNINGE I SYDSLESVIG
Udgivet for 108 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/02 09:49 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: hcdavidsen.wordpress.com
|
Om Ole Olesen Cand. polit. Se Ole Olesens profil eller Følg Ole Olesen |
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 167 klik
Hvorfor er det et problem at Grækenland forlader Euroen? 21/05 10:21 - 136 klik
“Kampen skal føres på alle planer, også med vold om nødvendigt” 21/05 08:11 - 89 klik
TV 2 TALER OG SKRIVER i TO TUNGER - og vi er end ikke nået til Pinse endnu 21/05 10:21 - 88 klik
Radikalt tunnelsyn 20/05 14:47 - 853 klik
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 525 klik
Forskere foreslår slutdato for personligt ansvar og personlig frihed 20/05 00:13 - 514 klik
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs! 20/05 21:14 - 485 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

