Af Lennart Kiil, 180Grader.dk
Roy F. Baumeister, "Is There Anything Good About Men? - How Cultures Flourish by Exploiting Men", Oxford University Press, 2010
Roy F. Baumeister er psykolog og har et usædvanligt solidt greb om både biologisk og kulturel evolution. Det gør ham i stand til at skrive en bog, der bedre end nogen anden forklarer, hvorfor mænd og kvinder ofte prioriterer forskelligt, og hvordan disse prioriteringer manifesterer sig i samfundet.
Baumeister starter med at konstatere, at vi overalt i verden og til alle tider finder langt flere mænd end kvinder i offentlige funktioner, såsom politik og forretning. Det har været forsøgt forklaret på to måder:
1) Mænd undertrykker kvinder og holder dem med magt og manipulation væk fra samfundets vigtige poster. En klassisk feministisk opfattelse, der gennem medierne nu er blevet mainstream.
2) Mænd er bare kvinder overlegne - derfor bestemmer de. Opfattelsen hører mest til i 1800-tallet - i hvert fald er den ikke udbredt på universiteter, i populærkultur eller i massemedierne i dag.
Ingen af de to forklaringer tilfredsstiller Baumeister, for de holder ikke vand ved nærmere eftersyn. Baumeisters forklaring? Mænd dominerer institutioner, fordi det er mænd, der skaber dem.
Hertil vil feminister måske indvende, at mænd stadig forsøger at holde kvinder ude, men den påstand rammer ved siden af. Faktisk har mænd været gode til at inddrage kvinder: I Storbritannien havde hver tiende mand stemmeret i 1832. For at få stemmeret skulle man opfylde en masse krav, blandt andet skulle man stå til rådighed for sit land og være jordbesidder. En reform i 1867 betød, at det nu var cirka hver fjerde mand, der kunne stemme ved valg, hver husholdning havde kun én stemme. I 1928 fik så alle kvinder stemmeret, men kun de mænd, der havde meldt sig til session! Mænd skulle stadig stå til rådighed for samfundet og være klar til at forsvare det til døden for at få indflydelse på det - det skulle kvinder ikke.
Mænd havde opbygget samfundets institutioner, og det var primært de mænd, der havde taget eller tog aktiv del i opbygningen og forsvaret af nationen, der kunne stemme. De havde altså selv råderet over det, de selv havde skabt. Man kunne kalde dette ejendomsret. Da disse mænd gav adgang til andre mænd, gav de også adgang til kvinder. Det var ikke køn, der holdt kvinder ude, men det faktum, at der ikke var mange kvinder blandt dem, der byggede institutionerne. De mænd, der ikke havde deltaget i opbygningen, var jo også forment adgang.
Eksemplet er mit eget, og det underbygger en af Baumeisters centrale pointer. Kulturen bruger mænd til at opbygge og forsvare nationer, civilisationer, kulturer, organisationer og andre netværk og typer af samarbejde med mange involverede individer. Det var mænd, der gik ud og byggede disse netværk. De var der først. I dag ser vi det samme med store firmaer. Disse er ofte skabt af mænd, og det er ofte, de mænd, der har været med til at skabe dem, der sidder i ledelserne. Når så først virksomhederne er kommet gennem de hårde år og har etableret sig mere solidt på markedet, dukker der nogle feminister op og siger, at manglen på kvinder er bevis på diskrimination.
Men faktisk beviser feministerne bare, at Baumeister har ret. For feministerne vil have adgang til noget, mænd har skabt. Der er ingen, der forhindrer feminister i at starte deres egne virksomheder, ligesom der heller ikke tidligere var nogen, der forhindrede kvinder i at starte deres egne universiteter og nationer. Jo, naturligvis ville der være vanskeligheder forbundet med dette. Men det var der også for de mænd, der gjorde det. Mange mænd mistede livet for at opbygge og opretholde kulturer. Feministernes opfattelse af kulturen, som noget der er indrettet til at give mænd det hele for det halve, afslører bare en mangel på indsigt i realiteterne. Mænd har altid betalt en pris.
Risikovillige mænd får mere afkom
Et spørgsmål står dog stadig åbent. Hvorfor er det mænd, der rydder nyt terræn, hvorfor er det mænd, der begiver sig ud i det ukendte? Hvorfor er det mænd, der dør på arbejdet og falder på slagmarken?
Det handler om strategier. Det handler om at sikre sine aner ved at få så meget afkom som muligt. Og mænd sikrer sig afkom gennem andre midler end kvinder. Naturen er sådan indrettet, at relativt få mænd kan befrugte rigtigt mange kvinder. Der er altså et overskud af sæd og et underskud af æg. Kvinder er den begrænsende faktor i forhold til formering. Da der altid står mænd klar til at befrugte kvinder, bliver langt de fleste kvinder gravide i løbet af deres liv, og de får dermed ført deres gener videre. Særligt hvis de overlever længe nok til at føde børn - og sandsynligheden for at overleve er størst, hvis man holder sig til det kendte.
For mænd forholder det sig helt omvendt. Mænd kan ikke bare ligge og vente på, at der kommer nogle kvinder forbi og beder dem om at befrugte sig. Da en enkelt mand kan befrugte mange kvinder inden for kort tid, har ingen mand råd til at ligge på den lade side. Gør han det, får han ikke sine gener ført videre, for når han endelig kommer i omdrejninger, vil han erfare, at kvinderne i landsbyen allerede er blevet gravide med de andre mere handlekraftige mænd.
Kvinder har også ofte en del at skulle sige over, hvem der får lov at fædre deres børn. Og da kvinder har et begrænset reproduktivt potentiale, er det vigtigt at bruge det på de bedste mænd. Det skaber naturligvis et stort incitament for mænd til at være på toppen. Konkurrence mellem mænd om at udmærke sig i kvinders øjne forklarer, hvorfor mænd tager flere chancer. For mænd er middelmåghed ikke nok.
Kulturer beskytter kvinder og forbruger mænd
Desuden skal kvinder beskyttes, for uden børn ingen næste generation og dermed ingen kultur. Og så tager de andre kulturer, der altid findes derude som konkurrenter, over. Det vil sige, at kulturer, der ikke formår at beskytte deres kvinder og interessere dem i fødsel og børneopdragelse, bukker under.
Da en mand ikke kan bidrage med børn, må han på anden vis gøre sig nyttig. I forhold til kulturen er en mand nyttig, hvis han producerer mere, end han forbruger - eller hvis han forsvarer den.
Her kommer Baumeister med et eksempel fra England under industrialiseringen. På et tidspunkt bliver man opmærksom på, hvor forfærdelige forholdene er for arbejderne i minerne. I stedet for at forbedre forholdene væsentligt, forbyder man simpelthen arbejdsgiverne at sende kvinder og børn (var en dreng over ti år, blev han regnet som en mand) ned i minerne.
Da kvinder med gode nære relationer og med gode moderegenskaber har efterladt sig flest efterkommere, er disse egenskaber med tiden blevet udbredte blandt kvinder. Risikovillige mænd har fået flere efterkommere end passive mænd; derfor er risikovillighed et træk, vi stadig ofte finder blandt mænd: Kvinder vil generelt mere det sikre og trygge med mennesker, familie, pleje og små, tætte netværk, mens mænd generelt gerne løber risikoen i større organisationer.
I kvindernes netværk er der respekt bare ved at være, og kærligheden mellem mor og barn er nærmest betingelsesløs. I mændenes netværk er det noget anderledes. De er meget større og de genetiske relationer er ikke så tætte. Det er mere samarbejde af nødvendighed - ofte for bedre at kunne klare sig mod ydre fjender eller over for naturens vilkårlige hærgen. Her er enhver person udskiftelig, det er funktionen, der er vigtig. Gør man det ikke godt nok i mændenes store netværk, risikerer man nemt at blive skiftet ud. Sådan er det ikke i familien.
Bogen er antiserum
Baumeisters bog er god formidling, der veksler fint mellem overordnede teorier og konkrete, interessante eksempler fra historien og enkelte anekdoter. Sproget er ligetil, og de forskellige ideer præsenteres klart og tydeligt og bindes behændigt sammen hen over bogens 11 kapitler fordelt på knap 280 sider.
Bogen er afbalanceret og behageligt fri for moraliseren og værdibedømmelser. Den undersøger, hvad der fungerer - og hvorfor. Enhver må ved læsning af bogen undre sig over, hvordan den feministiske forklaring med kvinder som ofre og mænd som bødler har kunnet bide sig fast på universiteterne, der jo skulle forestille at være det ypperligste, vores kultur kan fremvise på det intellektuelle område.
Baumeisters bog er kort sagt et godt antiserum imod de rå mængder vrøvl, vi konstant får hældt i hovedet fra medier, universiteter og andre statsfinansierede institutioner, og det er altid en fornøjelseat være i selskab med et intelligent og dannet menneske. Jeg kan derfor kun give bogen mine højeste anbefalinger. Min opfordring til jer alle er, læs bogen!
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
