BookmarkletTilføj til    |
Boganmeldelse: Javel, hr. minister - Topembedsmænds magt og ministres afmagt
 | ||
Udgivet for 391 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/04 10:27 til Boblere af Ole Olesen
Susanne Hegelund og Peter Mose
287 sider, kr. 270, Gyldendal 2011.
Man tror, man er i Iran, og at der er tale om imamernes magthierarki, når man hører betegnelsen Vogternes Råd. Men vi er trods alt bare i den danske centraladministration, og der er tale om de øverste embedsmænds egen, selvironiske, betegnelse for den lille gruppe af de mest magtfulde departementschefer: cheferne for Statsministeriet og Finansministeriet plus – lidt afhængigt af deres ministers styrke i regeringen – cheferne for Udenrigs-, Justits- og Økonomiministeriet.
Vogternes Råd sikrer, at regeringssystemet kan fungere, også når den siddende regering ikke rigtig kan finde ud af at styre tingene, selvom det officielt altid kommer til at se ud, som om det er ministrene selv, der kører løbet. Vogterne sørger også for, at svage ministre udstyres med en stærk departementschef, og i de senere år er der sket en forøgelse af mobiliteten blandt de øverste embedsmænds, sådan at de i meget højere grad end tidligere kan flytte sig mellem ministerierne og omdirigeres, alt efter behovet for støttepædagoger til de enkelte ministre.
Hvordan hele dette apparat fungerer, kan man læse om i denne fascinerende og grundigt researchede bog, hvor det er lykkedes de to erfarne mediefolk Susanne Hegelund og Peter Mose at komme meget tæt på samspillet mellem ministre og embedsmænd igennem de sidste 30 år.
Den stærkeste statsminister har uden tvivl været Anders Fogh Rasmussen, som mødte op med et usædvanligt velforberedt regeringsprogram og meget hurtigt sørgede for at deltage i et af departementschefernes regelmæssige fællesmøder. Her, på Havreholm Slot i Nordsjælland, markerede han som noget helt nyt, hvad den nye regering forventede af sine topfolk. Og så koncentrerede han i øvrigt magten i statsministeriet i en grad, man ikke tidligere havde oplevet i nyere tid. Med sin departementschef, den nuværende nationalbankdirektør Niels Bernstein, som den stærke førstemand i Vogternes Råd.
Pudsigt, at en så stærk statsminister som Fogh i sine ni år ved magten interesserede sig så lidt for at virkeliggøre den liberale ideologi, han havde fremstillet så engageret i sin bog Fra socialstat til minimalstat fra 1993!
Hans forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, var en helt anden, væsentlig mindre handlekraftig, men til gengæld meget detailorienteret mand. Altså en person med egenskaber, som ikke ligefrem skaber nogen stor statsminister. Men han har det held at have en klog og stærk finansminister i Mogens Lykketoft, som i et effektivt parløb med sin departementschef, Anders Eldrup, styrer de andre ministerier med fast hånd og holder sammen på tingene. Lykketoft kunne i modsætning til Nyrup håndtere vanskelige sager, og det hævdes, at hvis et ministerium ønskede en hurtig og effektiv løsning på et vanskeligt problem, ja, så gjaldt det om at få sagen puffet over til Lykketoft.
Stærke og svage ministre
Bogen fortæller om både svage og stærke ministre. Til de svage hører Bendt Bentsen, der er lige lovlig nem for Venstre-folkene at køre rundt med, og for eksempel også den småtingsorienterede og i personalesager meget emsige Karen Jespersen, som i sin korte periode som social- og velfærdsminister i Foghs regering må finde sig i, at der bliver overført en erfaren departementschef fra et andet ministerium til at mandsopdække hende.
Blandt de stærke ministre nævnes den meget driftssikre Bertel Haarder, der udnytter sin store erfaring til at uddelegere ansvaret og skabe luft til de opgaver, han prioriterer højst: da han bliver både undervisnings- og kirkeminister sikrer han sig det nødvendige råderum ved at og sætte kirkeministeriets departementschef til ikke bare at rydde op i ministeriets administration, men også til ”på ministerens vegne” at tage på et roadshow rundt i Danmark og diskutere kirkepolitik med kirkefolket og andre, der gerne vil møde ”ministeren”. Og det går fint.
Men hvad med embedsmændenes politiske ståsted i forhold til deres ministre? Kan man betjene en minister loyalt og effektivt, hvis man ikke deler hans politiske opfattelse?
På Anders Foghs møde med departementscheferne på Havreholm anbefalede han dem at være så musikalske, at de selv kunne spille videre, når ministeren havde nynnet en strofe. Altså til at kunne aflæse og være loyale over for den politik, regeringen stod for.
Heri lå underforstået den trussel, at hvis ikke departementerne kunne levere varen, så måtte ministrene jo oprette egentlige politiske sekretariater og ansætte særlige politiske rådgivere – i Sverige hedder de statssekretærer – som mellemled mellem sig selv og embedsværket, hvorved departementschefernes monopol som politisk-administrative rådgivere for ministrene ville blive undermineret.
Foreløbig er der ikke noget som tyder på, at noget sådant vil ske. Den øgede mobilitet og fleksibilitet i administrationens øverste lag har været med til at bevare disse folks position. Men i øvrigt har det selvfølgelig altid været sådan, at dygtige embedsmænd med evne til at tænke politisk har været i stand til at tilpasse sig.
Departementschefen blev "minister"
Denne nødvendige tilpasningsevne illustreres i bogen blandt andet ved udtalelser fra tidligere departementschef Ole Zacchi, der havde 19 års erfaring som meget håndfast chef for boligministeriet og trafikministeriet – og for de tilhørende ministre, hvis det var nødvendigt.
”Jeg har”, siger Zacchi, der altid har vedstået sit medlemskab af Socialdemokratiet, ”en kommode med forskellige skuffer med hver sin partifarve. Hvis jeg får en konservativ minister, så tager jeg min tidligere hjerne af og lægger den i skuffen. Og så tager jeg den konservative hjerne på…”
Zacchi er også et eksempel på, at ”hvis der er et vakuum, så er der altid nogen, der indtager det”. Det oplevede han især i Boligministeriet. ”Jeg var nødt til at se i øjnene, at ministeriet ville sygne hen, hvis jeg ikke en gang i mellem sagde … at vi måtte gøre noget. Så valgte jeg selv at gøre det – og tage øretæven.”
For eksempel træder han personligt ind, da han får den svage centrumdemokrat Niels Bollmann som minister i 1982 og fungerer reelt som både boligminister og departementschef i over tre år. ”Til alles tilfredshed,” som Bertel Haarder citeres for at sige.
Bogen indeholder et væld af interessante historier og anekdoter og er ikke kun en helt enestående journalistisk organisationsanalyse af topembedsmænds magt og ministres afmagt. Den er også historien om 30 år, hvor selv nok så dygtige og nok så klogt tænkende vogtere ikke har kunnet beskytte landet mod Christiansborg-politikernes inkompetente frygt for at tage fat på landets virkelig alvorlige problemer.
Kan kun anbefales.
2 Kommentarer
Skrevet af Ingen tvivl om at topembedsmænd har en magt, eller potentiel magt. Det er de bevidste om, men også om ikke at bruge den udpræget. De kender bedre end ministre forskel på politik og administration. På politisering og fordelingen af goder og byrder i samfundet og så neutral forvaltning og omsætning af politikken.
I øvrigt er mange af de embedsmænd jeg har mødt påfaldende uinteresserede i partipolitik og i fordelingen af samfundets ressourcer. De er i kraft af deres materielle og privilegerede situation tilstrækkeligt immune overfor konsekvenserne af politikken. De kan havde et upersonligt forhold til politikkens konsekvenser. De emner, som politikere kan influere på og hvor deres lovgivning kan få konsekvenser for dette og hint, rammer ikke topembedsmanden. Han har sikret sig. Også mod politikere der agerer på baggrund af lidenskab, ideologi og ikke mindst folkestemningen. Politikere er ikke rationelle, almindeligvis. Det er topembedsmanden i den grad. Økonomer er de mest strategisk tænkende i den civile verden. Ikke noget at sige til at livsindkomsten for dette fag (cand. Oecon og Polit) er den højeste blandt alle fag. Lidt højere (200.000 kr.) end blandt lægefaget. Det skyldes også at økonomer er 2 år mere på arbejdsmarkedet end læger, blandt andet fordi de kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet end læger, ikke fordi de går fra i en højere alder).
Politikerne er tilpas uskadelige for topembedsmanden, til at de vil overdrive deres mulighed for politisering og bruge deres latente politiske magt. De er angste for at miste karrieren mere end de er interesserede i samfundsanliggender. De kan tillade sig at have en instrumentel tilgang til politik. Som noget mekanisk, som et arbejde og ikke en hobby. De interesserer sig nemlig ikke voldsomt for politik i det hele taget og slet ikke big politics. Jeg har som politolog læst sammen med adskillige som aldrig har interesseret sig for politik. Nogle af disse er blevet glimrende embedsmænd. I den kommunale verden, ikke mindst. Også på et direktør niveau. Det har været til deres fordel at de ikke på noget tidspunkt og i de sidste ca. 20 år, har været infiltreret i noget så beskidt som politik. Selv er jeg overdreven interesseret i politik, hvilket gør en egentligt karriere som embedsmand meget udfordrende, men ikke umulig. Jf. anmelderens eksempel med Ole Zacchi.
Skrevet af I øvrigt er mange af de embedsmænd jeg har mødt påfaldende uinteresserede i partipolitik og i fordelingen af samfundets ressourcer.
Og Gud hvor man dog forstår dem - især når det gælder partipolitikken ....
På én led er det jo betryggende, at der er kloge folk, der kører butikken, mens den ene håbløse minister efter den anden flakser igennem. Omvendt er disse oplysninger jo endnu et bevis på, hvad man egentlig godt vidste: At det er ligegyldigt, hvilket parti man stemmer på.
Det har kun effekt i medierne. Demokrati og valg er kun underholdning. Men deri ligger jo en stor risiko, hvis der pludselig er flertal af onde kræfter i embedsstyret ...
Flere artikler fra Bøger
Kristendommens problem er Bibelen
Udgivet for 5 minutter siden i Bøger
Tilføjet 20/05 16:56 til Boblere af Badger (Meles meles)
Kilde: b.dk
2 KommentarerBoganmeldelse: Fri os fra friheden | Liberator
 | ||
Udgivet for 11 dage siden i Bøger
Tilføjet 09/05 21:28 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Appetitvækker til sønderjyske spisesteder
Udgivet for 23 dage siden i Bøger
Tilføjet 27/04 16:06 til Boblere af Thomas Petersen
0 KommentarerNår kvinderne tager magten
 | ||
Udgivet for 28 dage siden i Bøger
Tilføjet 23/04 09:48 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Gammel, hellig nar bliver gamlere og gamlere.
 | ||
Udgivet for 43 dage siden i Bøger
Tilføjet 08/04 11:01 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
Endnu en bog om Putin
Udgivet for 47 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/04 13:44 til Boblere af Thomas Petersen
Væsentlig bog om russeres forhold til magten - mystikken om Putin
Udgivet for 55 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/03 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Person(data)beskyttelse mellem kontrol, overvågning og tillid
 | ||
Udgivet for 70 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/03 09:26 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
CEPOS og Hans Scherfig i alliance
Udgivet for 74 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/03 13:10 til Boblere af Mads Andersen
Kilde: raatforusoedet.dk
Ole Hasselbalch: Politiken-affæren
 | ||
Udgivet for 86 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/02 18:27 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: kpn.dk
Røde løgne i grønne klæ’r [Boganmeldelse]
Udgivet for 92 dage siden i Bøger
Tilføjet 19/02 11:03 til Boblere af Hammersmeden
Mere klassisk liberalisme, tak!
 | ||
Udgivet for 94 dage siden i Bøger
Tilføjet 17/02 12:22 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: themontrealreview.com
Ny bog - om Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
Udgivet for 97 dage siden i Bøger
Tilføjet 13/02 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk
 | ||
Udgivet for 98 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/02 11:32 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Tintin må være racistisk igen
 | ||
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 14:54 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Danmarks totale katastrofe
 | ||
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 15:25 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: litteratursiden.dk
Bitter Blog: Jo, en mand? Næh.
 | ||
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/02 11:23 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Boganmeldelse: En lussing til de politisk korrekte
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 05/02 16:13 til Boblere af C vittinghoff
The Manipulated Man
 | ||
Udgivet for 106 dage siden i Bøger
Tilføjet 04/02 16:03 til Boblere af Michel Larsson
ØSTFLYGTNINGE I SYDSLESVIG
 | ||
Udgivet for 108 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/02 09:49 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: hcdavidsen.wordpress.com
|
Om Ole Olesen Cand. polit. Se Ole Olesens profil eller Følg Ole Olesen |
|
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 167 klik
Hvorfor er det et problem at Grækenland forlader Euroen? 21/05 10:21 - 136 klik
“Kampen skal føres på alle planer, også med vold om nødvendigt” 21/05 08:11 - 89 klik
TV 2 TALER OG SKRIVER i TO TUNGER - og vi er end ikke nået til Pinse endnu 21/05 10:21 - 88 klik
Radikalt tunnelsyn 20/05 14:47 - 853 klik
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 525 klik
Forskere foreslår slutdato for personligt ansvar og personlig frihed 20/05 00:13 - 514 klik
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs! 20/05 21:14 - 485 klik
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |