BookmarkletTilføj til    |
Boganmeldelse: Manddomsprøven - powerkvinderne kommer
 | ||
Udgivet for 195 dage siden i Bøger
Tilføjet 07/11 14:22 til Boblere af Camilla Paaske Hjort
Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Sociologen Anthony Giddens kaldte det verdenshistoriens største eksperiment: Den kønskamp og det (tilsyneladende) opbrud i de traditionelle kønsroller, der har fundet sted siden slutningen af 1960’erne.
Journalisterne Lars Henriksen og Erik Holm tager Giddens’ ord for pålydende – også de mener, at vi lever midt i en kønsrevolution, der vil vende og op ned på alt, hvad vi hidtil har kendt. Det har ført til bogen Manddomsprøven – powerkvinderne kommer, hvor de to forfattere forsøger at kredse sig ind på, hvad der sker mellem kønnene i disse år, og hvordan de arme mænd skal forholde sig til det.
Ifølge Henriksen og Holm og de mange forskere, hvis udsagn de – desværre ret ukritisk – viderebringer i Manddomsprøven, ser Danmark anno 2011 således ud: Kvinderne udgør flere end halvdelen af de studerende på de lange videregående uddannelser. ”Selv” i toppen af erhvervslivet er kvinderne på vej frem, som de skriver. (Aner man mon en lille fordom om kvinders evner hos de ellers meget politisk korrekte forfattere i det lille ord ”selv”)? Laget lige under toplederne – mellemlederne – består nemlig i dag af næsten 50 procent kvinder.
Powerprinsesserne har brug for kvindekvoter
I samfundet dominerer kvindelige værdier mere end de nogensinde har gjort før, mener forfatternes interviewede eksperter også at vide. Det skyldes blandt andet det store flertal af kvinder blandt pædagoger og folkeskolelærere. I dag kan man endog blive fyret for at sige kvinderne imod, hvilket i 2005 skete for den tidligere rektor for Harvard Universitet, Lawrence Summers, der mistede sit arbejde for offentligt at udtale, at kvinder er biologisk mindre disponerede for naturvidenskab på højt niveau. Hvad Henriksen og Holm mener om den historie, lader de være mærkværdigt usagt, selvom den udgør startskuddet på bogens første kapitel. Og skulle man være i tvivl om powerprinsesserne kan finde ud af at komme det sidste stykke vej mod magten af egen hjælp, så er kvoterne skam på vej.
Og kvoterne virker, forsikrer forfatterne os om, alt imens de skandaløst undlader at tage stilling til det moralsk acceptable i lovbestemt kønsdiskrimination. Men hvis målet helliger midlet, og målet er, at 100 kvinder i Danmark skal dele 300 bestyrelsesposter imellem sig, ja, så kommer kvoterne da ganske rigtigt til at virke udmærket. Man kan dog spørge sig selv om, hvorfor Henriksen og Holm gør reklame for kvindekvoter, når hele deres bog hviler på den tese, at det er kvinderne, der er fremtidens magthavere uanset hvad vi mener om det eller har tænkt os at gøre ved det.
Kvinden er biologisk overlegen
Forfatterne knytter ligefrem kvindens øgede status til en art biologisk overlegenhed hos vort køn: I det indledende kapitel, der handler om menneskehedens historie og biologiske udvikling, beskrives kvinderne nemlig som værende bærere af ”næsten alle de biologiske fordele”. Mandens fordele, som for eksempel større fysisk styrke og bedre strategisk sans, er ofte ikke så relevante længere, som de var på stenalderens bisonjagtmarker.
Man kan så spørge sig selv, hvad den åbenlyse relevans af kvindernes fordele – som for eksempel bedre immunforsvar og større chancer for at klare sig igennem sultperioder - skulle være i forhold til at gå på universitetet og få en lederstilling? Det spekulerer Henriksen og Holm ikke så meget på. I deres verden er kvinder bare seje, og man må da takke for komplimentet, selvom det forekommer at være et åbent spørgsmål, hvad vi skal bruge det til. Specielt hvis forfatterne ikke mener, vi er i stand til at administrere vore liv og karrierer uden hjælp fra kvindekvoter og øremærket barsel til mænd – en anden idé, forfatterne er varme på.
Bogen er, som man kunne forvente fra journalister, velskrevet og letlæselig, og tonen er en anelse friskfyragtig. Den er jo skrevet til elitens nye fremadstormende generationer (taxachauffører, rengøringskoner, HK’ere, kasseassistenter og kontanthjælpsmodtagere eksisterer ikke i den virkelighed, Henriksen og Holm stiller op), og så skal der være knald på, fornemmer man. Den lidt hektiske tone svarer godt til bogens budskab: Der er ingen tid at spilde, for kvinderne tager magten, og mændene har bare at lære at følge med.
Den moderne mand versus den glammende køter
Man fornemmer også på bogens sprogtone, at forfatterne på et personligt plan finder det fantastisk fascinerende med alle disse powerkvinder, der beskrives som selvsikre tornadoer, der stormer ind på de prestigefyldte uddannelser og chefgangene. Og man tager nok ikke fejl, for de holder ikke sig selv uden for ligningen: Bogen starter med, at de to sidder og taler om, hvordan de føler sig overhalet af deres koner: ”Vi lever begge med en såkaldt powerkvinde. De er veluddannede, målrettede som få, arbejder som gale. De har derfor også større job end os, tjener flere penge, er endda mere nærværende overfor børnene og ser bedre ud.” Det er endda konen, der skifter dæk på bilen, sukker den ene.
Ærligheden er prisværdig. Det lyder jo umiddelbart ikke på egenbeskrivelsen som om, de to forfattere har ret meget at byde på, men de kan da skrive en bog om, hvor fantastiske powerkvinder er, og dermed bestå den manddomsprøve, som de selv har opstillet: Evnen til at tilpasse sig de nye omstændigheder, og gøre sig gældende som mand trods presset fra de succesfulde kvinder.
Det er langt fra alle mænd, der formår dette, advarer forfatterne om, og de inddeler til formålet det trængte køn i tre grupper: ”Den moderne mand”, der har accepteret kvindens nye rolle som fuldtids-dominatrix i alle anliggender, som ikke føler sig truet af det, og som formår at finde sin eget værd igennem nye måder at være mand på. Det mere end antydes, at forfatterne naturligvis regner sig selv med til denne smigrende kategori. ”Søde Jacob eller den kastrerede hankat”, som er ham, der bliver skældt ud af konen i supermarkedet uden at tage til genmæle, og har en opgivende og uengageret holdning til kvindernes magtovertagelse. Og endelig ”den glammende køter”, som nægter eller ikke formår at tilpasse sig de forandrede kønsforhold, føler sig presset af kvinders erobring af samfundet og dyrker en ekstrem form for mandighed i afvigende miljøer.
Henriksen og Holms mission med Manddomsprøven er blandt andet, som de har talt om adskillige gange i medierne henover de sidste par måneder, at påvirke mænd til at bevæge sig fra ”søde Jacob”-kategorien til ”den moderne mand” – for af en eller anden grund, som forfatterne vist nok mener bare giver sig selv, er det meget vigtigt, at så få mænd som muligt falder ned i koblet af glammende køtere.
Direktøren for det hele
For at blive en moderne mand har søde Jacob brug for moderne og mandige forbilleder, mener forfatterne, og dem præsenterer de os for fire af i løbet af bogen. En af dem er Søren Stissing, der som 27-årig cafétjener scorede den dengang 44-årige tidligere tv-vært og nuværende direktør, Pernille Aalund. Søren elsker sin kvindes drive og energi, fortæller han, men udholder kun lige livet som andenviolin, fordi han har sin egen karriere. Og skulle Pernille nogensinde komme til at lade et ord falde om, at det som regel er hende, der betaler regningerne, så er Søren færdig med at tage imod, for det ville være for krænkende for hans mandighed, forstår vi. Ikke mange omvendte kønsroller der, selvom aldersforskellen er til den utraditionelle side. Men det er svært at få øje på det specifikt moderne.
Bogens sørgeligste – men indrømmet: mere moderne - historie fortælles af Thomas Hartvig, der er hjemmegående husfar for sin højtlønnede karrierekone og deres tre børn. Som unge lavede de den pagt, at den, der først fik det fedeste jobtilbud fra udlandet, skulle gøre karriere. Den anden skulle gå hjemme. Thomas følte sig ikke et øjeblik i tvivl om, at det fede jobtilbud ville tilfalde ham, men det gik omvendt. Nu styrer han med hård hånd familien som et A/S, og konen får ikke det sidste ord i nogen beslutninger, der vedrører privatlivet – salget af den Audi, hun var meget glad for, foregik for eksempel henover hovedet på hende. Fars -”direktøren”, som han kalder sig selv – kontor derhjemme er hellig grund: Hævet over stuen, så han altid kan holde øje med familien ovenfra, sidder han og lægger langsigtede strategier og detaljerede planer for børnenes skolegang og fritidsaktiviteter, indkøb, bleskift og madlavning. Hvis et af børnene træder et skridt op ad trappen til direktørens kontor, vanker der en hel dags stuearrest.
Om sin elskede hustru fortæller Thomas Hartvig at ” … Camilla, som har karrieren, eddermame skal levere varen” (økonomisk) og at det ” … ville næsten være forfriskende, hvis Camilla skred med en yngre model.” Jøsses dog. Om opgaverne i hjemmet lyder det blandt andet fra Thomas at ”Jeg hader at lave mad”, og en betydelig del af børneomsorgen har han i øvrigt udliciteret til en (aldeles kvindelig) au pair. Jojo – det er meget moderne alt sammen. Camilla er dog glad for sin mand, forsikrer hun, men skulle de mandlige læsere overtales til at finde et liv som ”moderne mand” attraktivt, kunne bedre eksempler forhåbentlig være blevet gravet frem.
Velfærdsstaten, der blev glemt i ligningen
Manddomsprøven er naturligvis tidssvarende i den forstand, at der absolut, som bogen dokumenterer, sker betydelige ændringer i forholdet mellem kønnene i disse årtier. Forfatterne skal have ros for, at de ikke på vanlig politisk korrekt vis fremstiller dette som entydigt uproblematisk. De skal også have ros for at interessere sig for menneskets biologiske natur, som alt for ofte hånligt ignoreres af ligestillingsdebattører.
Derimod kunne det have været rart, hvis forfatterne havde husket at tænke velfærdsstaten med ind i ligningen, for her fortæller de grundlæggende tal en anden historie end den om de selvkørende powerkvinder: En gennemsnitlig mand lægger i løbet af sin levetid betydeligt mere i velfærdsstatskassens forslugne lommer, end han tager ud af dem. For en gennemsnitlig kvinde forholder det sig stik modsat. Velfærdsstaten dækker altså over, at tilførslen af økonomiske ressourcer går præcis den samme vej, som den altid har gået: Fra mænd til kvinder.
Om det vil ændre sig, må tiden vise. Om det ville være godt at flytte produktionskraften over på kvinder, kan allerede vores nutid måske besvare for os: Som bogen ikke glemmer, er der en stigende tendens til, at kvinder i toppen af samfundet er enlige, ligesom mændene i bunden er det. Prisen for ligestillingen synes at være ensomhed, og om vi kan konstruere os ud af den del af vores natur, der tilsiger, at kvinder gifter sig opad, forekommer vist intuitivt tvivlsomt for de fleste. Forfatternes eksempler på mænd, der lever med powerkvinder, giver os heller ikke nogen grund til at nære et håb i den retning.
Sidst, men ikke mindst kunne det også have klædt Henriksen og Holm ikke i den grad at tage det som en selvfølge, at der er et direkte en til en-forhold imellem at være vindere i skole- og uddannelsessystemet, og at være vindere i samfundet i bredere forstand. De, der på sigt er vindere er dem, der kan producere og skabe velstand. Vi kan ikke leve af en lind strøm af nye mellemledere i det offentlige. Og endelig, kære forfattere: Hvis vi skal tage en bog om kønsforhold helt alvorligt, skal den gerne handle om hele samfundet – ikke kun om den elite, for hvem det er naturligt at have titel af direktør og rejse verden rundt på første klasse, og hvor au pair-pigens løn er peanuts i det samlede regnskab.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
”Manddomsprøven – powerkvinderne kommer” udkom d. 23. september på Kristeligt Dagblads forlag.
215 sider, 249 kr.
33 Kommentarer
Skrevet af Det er måske en kamp, men ikke en fair af slagsen, da mænene "kæmper" med en arm bundet på ryggen, i form af statslig priviligering og indflydelse på mange områder, ikke mindst den akademiske verden.
Skrevet af Jeg er meget enig i Camilla Paaske Hjorts afsluttende bemærkninger. Hvis der er en ting den seneste krise har vist så er det at produktions og vidensarbejdspladser hænger sammen. Så ideen om et videnssamfund, hvor akademikerne boltrer sig, mens resten ryger ad hækkenfelt til, holder ikke.
Det er korrekt at mænd har været hårdere ramt af krisen indtil videre, fordi det private er mere konjunkturfølsomt end det offentlige, men med tiden vil krisen også tynde ud i de offentlige rækker (den snebold er begyndt at rulle).
Så det kan godt være fremtiden for de "utilpasningsdygtige" danske mænd ser så sort ud som forfatterne tror, men i såfald vil de trække de danske kvinder med ned.
Powerkvindernes succes skyldes at de lever i en boble af økonomisk og militær sikkerhed, som giver overskud til at fokusere på deres værdier, og den boble skabes af mænd.
Skrevet af Powerkvindernes succes skyldes at de lever i en boble af økonomisk og militær sikkerhed, som giver overskud til at fokusere på deres værdier, og den boble skabes af mænd.
Meget præcist!
I det hele taget synes jeg man overdramtisere hele forestillingen. Jeg kender da et par par hvor kvinden har karierre, og endda nogle hvor kvinderne tjener mest. Og ærligt talt ligner deres liv det omvendte, måske med undtagelse af barselsorloven. Så vidt jeg kan afgøre er de par lettere stressede, men grundlæggende lykkelige.
Den store omvæltning i nyere tid synes at være at begge køn er på arbejdsmarkedet, og at børnene passes i en eller anden grad. Hvem der tjener mest er nærmest ligegyldigt i den sammenhæng.
Og den med at gifte sig opad eller nedad tror jeg bare er en distraktion. Dy mig om ikke både mænd og kvinder prøver at skore det bedste mulige parti uanset deres eget ståsted.
Skrevet af Dy mig om ikke både mænd og kvinder prøver at skore det bedste mulige parti uanset deres eget ståsted.
Selvfølgelig gør de det, men mens mænd går efter udseende, går kvinder efter status og derfor er en af kønskampens konsekvenser, at flere og flere af disse ''powerkvinder'' ender som rige, enlige katteejere.
Mjah. Nah. Det er vist ikke helt så sort/hvidt. Mens det da er rigtigt at der bliver lagt lidt forskellig vægt på tingene, hjælper det vist også mænd at have et pænt ydre, og kvinder at have success.
Men pointen er at det er lige meget. Fordi i det spil vil alle gå efter det bedst mulige parti snarere end et parti der er bedre/værre end dem selv. Men vi får se, hvis de utallige powerkvinder nogensinde manifistere sig.
P.S: Hvis man retter i et citat (som udstregning ovenfor), bør man skrive "udstregning min" eller lignende. Det ville også være et hit hvis du skrev hvorfor du har streget noget ud...
"Hjælper" er kodeordet her.
Du vil langt oftere se en ældre rig mand gifte sig med en ung smuk kvinde end omvendt. Det er der en grund til.
Både manden og kvinden går efter hvad de mener er det bedst mulige parti, men der er meget stor forskel på hvad mænd, hhv. kvinder mener er et godt parti; mænd er tiltrukkede af udseende, kvinder af status.
Jeg streger noget af citatet over, fordi problemet for "powerkvinden" netop er deres eget ståsted: de (mener selv de) har høj status, ergo må puljen af attraktive mænd for dem være mindre, end hos en "powerless" kvinde. Derfor graver de "selvgjorte" kvinder deres egen grav* når de forsøger at være som de højstatus mænd de selv nedgører og siger de foragter, men samtidig, fra naturens side, er predisponerede for at være tiltrukkede af. Åhh the power of the female rationalization hamster psyche.
Mænd bliver ikke tiltrukkede af en kvindes karrie, medmindre hun er stripper eller model.
*Tragedien, som 45 årig powerkvinde, når de samme mænd hun begærer enten er frastødte af hendes aldeles ufeminine karakter eller din falmede udseende eller golde livmoder?
Du fokuserer på ligegyldige detaljer. Hvis vi forestillede os at alle kvinder var højere på strå end alle mænd ville kvinder stadigvæk få børn --- de ville nemlig stadig vælge det bedste de kunne finde.
(Iøvrigt synes jeg at bemærke at rige/successrige kvinder ikke just mangler beundrere og tilbud. Men det er en detalje, her sat i parentes for ikke at forvirrer).
P.S: Nu synes jeg jeg er mand, og hverken "model" og især ikke "stripper" tæller op i det regnskab. Tværtimod. Derimod synes jeg at det er et plus ved en kvinde hvis hun kan bære sin egen vægt, i det mindste. Der er ikke noget som træls som at have sådan en dødvægt om anklerne.
Menneskelig biologi er da ikke "ligegyldige detaljer"?
Du siger, at kvinder stadig vil få børn, selvom de er "højt på strå". Der synes at være en ganske præcis korrelation mellem kvinders status i samfundet på den ene side, og faldende fødselsrate på den anden.
Menneskelig biologi er da ikke "ligegyldige detaljer"?
Stråmand. Det er ligegyldigt i denne sammenhæng, da det bare er et spil om den bedste mulige partner.
Der synes at være en ganske præcis korrelation mellem kvinders status i samfundet på den ene side, og faldende fødselsrate på den anden.
Nej, det er ret uafhængigt af mand vs. kvindestatus. Fødselsraten er tilsyneladende primært korreleret med rigdom som sådan.
jeg håber det her får øjnene op for torneroserne derude:
Fra forfatter F. Roger Devlins essay Sexual Utopia in Power:
It is sometimes said that men are polygamous and women monogamous. Such a belief is often implicit in the writings of male conservatives: Women only want good husbands, but heartless men use and abandon them. Some evidence does appear, prima facie, to support such a view. One 1994 survey found that “while men projected they would ideally like six sex partners over the next year, and eight over the next two years, women responded that their ideal would be to have only one partner over the next year. And over two years? The answer, for women, was still one.” Is this not evidence that women are naturally monogamous?No it is not. Women know their own sexual urges are unruly, but traditionally have had enough sense to keep quiet about it. A husband’s belief that his wife is naturally monogamous makes for his own peace of mind. It is not to a wife’s advantage, either, that her husband understand her too well: Knowledge is power. In short, we have here a kind of Platonic “noble lie”—a belief which is salutary, although false.
It would be more accurate to say that the female sexual instinct is hypergamous. Men may have a tendency to seek sexual variety, but women have simple tastes in the manner of Oscar Wilde: They are always satisfied with the best. [...]
Hypergamy is not monogamy in the human sense. Although there may be only one “alpha male” at the top of the pack at any given time, which one it is changes over time. In human terms, this means the female is fickle, infatuated with no more than one man at any given time, but not naturally loyal to a husband over the course of a lifetime.
Hvis vi forestillede os at alle kvinder var højere på strå end alle mænd ville kvinder stadigvæk få børn, men sandsynligheden for at det er sammen med en mand de ikke føler sig tiltrukkede af/begærer er proportionelt større.
Det er jo en påstand, du kan prøve at bevise. Der er intet jeg har set i den virkelige verden der understøtter det.
Jeg ville gætte på at det snarere er din personlige usikkerhed du projekterer? Føler du at du skal være stærkest i et forhold for at være tryg?
Et overfladisk kendskab til seksuel selektion og en skilsmisserate >50% burde give dig et prej.
Mente du projicere? Du er forvirret omkring begrebet. Havde jeg sagt at
!!!kun kvinder med lavt selvværd boller med narcisistiske røvhuller med magt!!!
havde jeg projiceret min egen usikkerhed - men det er vel nærmere noget du ville have sagt, ikke sandt Esben.
>Det er jo en påstand, du kan prøve at bevise. Der er intet jeg har set i den virkelige verden der understøtter det.
Afspejler dette verdens tilstand, eller dine observationer om verden?
Skrevet af Altså, nu er der i artiklen citeret lige præcis et eksempel på, at en 44-årig "powerkvinde" (muligvis med en gold livmoder) har fået kløerne i en 27-årig mand (som i dag ikke længere er tjener, men karrieremand - ellers var han sikkert ikke blevet ved med at være så interessant for hende, mon?).
Men generelt set har du naturligvis ret, Max Power. Det er dumt at lyve for kvinder om, hvad mænd sætter højest i jagten på os; nemlig ungdom og skønhed (hermed ikke sagt, at andre kvaliteter ikke tæller og værdsættes - det gør de selvfølgelig og tydeligvis).
Og der er blevet løjet og bliver det stadig overfor de unge kvinder i dag. De fleste kender dog intuitivt sandheden, men propagandaen er så stærk, at mange ikke handler på deres intuition. Bogen, som er anmeldt ovenfor, skriver sig ind i denne propaganda-tradition.
De, der ikke har skønhed, kan ikke gøre så meget ved det, men alle får en periode med ungdom - og var man ærlig, ville man råde kvinder til at udnytte denne periode til at prioritere at finde en mand og få børn. De fleste kvinder ender jo med at ønske dette på et eller andet tidspunkt, hvor kun en mindre procentdel ønsker en stor karriere. I stedet har man rådet og råder stadig unge kvinder til at nedpririotere ønsket om mand og børn så meget som muligt.
Det, man må undre sig over er, hvem der vinder noget på dette? Jeg har vanskeligt ved at se, at mænd, unge kvinder og midalderende kvinder skulle få den store gevinst ved at udbrede og fastholde disse illusioner. De unge får selvfølgelig en forlænget periode med fest og farver og uden ansvar, men bortset fra det.
svaret er, at meget få vinder på det udvidede moratorium.
Selvom det traditionelle ægteskab går imod både den mandlige og kvindelige natur, sikrede det visse fordele, i særdeleshed for samfundet; mandens produktivetet måtte nødvendigvis hæves, når han havde 4x så mange munde at føde. Kvinden fik sikkerhed.
Så spørgsmålet er, hvad der sker, når feministerne forsøger at realisere deres eget hypergame utopia. En fødselsrate langt under hvad der er nødvendigt for at opretholde en civilisation er det første jeg kommer i tanke om.
Samfundet vinder ved at få dobbelt-op af kvalificeret arbejdskraft. Det har altid været drivkraften bag denne bevægelse.
I øvrigt har jeg aldrig rigtigt stødt på denne propaganda. Tværtimod synes jeg man råder kvinder til at få børn i midt-tyverne (svarende til slutningen af studiet/start af karrieren).
Bogen har jeg ikke læst. Den lyder enormt kedelig :)
>Samfundet vinder ved at få dobbelt-op af kvalificeret arbejdskraft. Det har altid været drivkraften bag denne bevægelse.
Det må være derfor at det nu ad politisk vej skal gennemtvinges at bestyrelser skal have 40% kvinder... mmm kvalifikationer og ikke bare køn, ikk?
Nej. Det er IKKE drivkraften bag feminist-cum-pseudoligestillingsbevægelsen.
Det må være det dårligste svar jeg har fået på noget.
Ligestilling (uanset om det er køn, race, religion eller hvad man kan hitte på) har altid været lige muligheder for lige evner for mig. Jeg håber og tror at det stadigt er den meste udbredte opfattelse, kvote folket til trods.
>Ligestilling (uanset om det er køn, race, religion eller hvad man kan hitte på) har altid været lige muligheder for lige evner for mig.
Fair nok. SÅ er det der foregår i dag ikke ligestilling, men matriarkiopbygning og femi-chauvinisme, selvom det promoveres under navnet "Ligestilling".
Hvis du mener kvotetiltagene er jeg enig i at det ikke er ligestilling. Men jeg tror du prædiker for koret hvad det angår, herinde.
"I øvrigt har jeg aldrig rigtigt stødt på denne propaganda. Tværtimod synes jeg man råder kvinder til at få børn i midt-tyverne (svarende til slutningen af studiet/start af karrieren)."
Problemet er at systemet ikke tager højde for mænds situation. Det antages at mænd er en rekvisit, man kan sætte på scenen når man synes. Det forekommer at hverken samfundet eller kvinderne har skænket det en tanke at kvinderne ikke bare kan blive gift når de har lyst... der skal også være en mand.
For mænd som helhed er det sådan at for at være attraktive for kvinder skal de først opnå nogle ressourcer og noget social status, og samtidig er det mit indtryk at mænd har mindre økonomisk råderum som studerende, fordi der:
1. Er flere studiejobs hvor kvindernes stærke sider er efterspurgt, og færre hvor mænds stærke sider er det.
2. Studerende kvinder har nemt ved at finde en ældre kæreste, der er færdiguddannet og få ham til at betale for sig.
Resultatet er at der er meget stor forskel på et mande og et kvindeliv. Kvinder har en højere seksuel og økonomisk kapital i deres ungdom.
For mænd (som de er flest) er der imidlertid et enormt spring, fra en ungdom med næsten ingen seksuel og økonomisk kapital til et "voksenliv", hvor de pludselig har et større økonomisk råderum og er langt mere tiltrækkende for kvinder. Skiftet sker cirka omkring den tid du definerer som giftealder: Slutningen af studiet/starten af karrieren.
Så derfor er der ikke noget incitament for mænd til at gifte sig på det tidspunkt, og derfor bliver det reelle resultat en betydeligt senere alder for familiestiftelse.
Hvis kvinder først begynder at tænke på at stifte familie i 25-28 årsalderen, så bliver den reelle alder hvor det lykkes for dem 30-33 eller mere. Som sagt: Man kan ikke bare knipse med fingrene og så står der en mand med en ring.
Har du nogen sinde besøgt DTU? ;) Der kan langt de fleste kvinder skaffe sig en god og stabil mand i løbet af højest et år, ville jeg tro.
Resten af det du skriver er så morsomt at jeg synes folk skal have lov til at læse det selv :)
Problemet er ikke at finde en god og stabil mand, men at de fleste kvinder afskyr den udelte opmærksomhed disse vovhunde giver dem.
Kvinderne vil have det hele, men gider ikke dele, på et tidspunkt mødes forventninger og virkelighed.
Beta-hannerne kapitulerer, men har i stedet virtuelt porno og sexrobotter.
Dette er fremtiden.
Den tendens ville nok være avlet ud for længe siden. Og vi er altså ikke ulve, med alfa og beta hanner :) (og hunner iøvrigt, hvis det er ulve vi taler om)
Dit forsøg på humor er ikke nær så sjovt som din febrilske benægtelse.
Genetisk research viser, at før den moderne tidsalder formåede 80% af kvinderne, men kun 40% af mændende at reproducere sig. Få mænd havde mange koner - de sidste 60% ingen.
Og her sidder du alligevel.
Det er vel bare gamle han-bavianer der kan have noget imod, at uligheden i personnumre fjernes!?
http://youtu.be/vSaUWDOexXU
Selv den mest selvbevidste alphahan må erkende, at der er rigtig mange veluddannede, dygtige, flittige og motiverede kvinder at konkurrere med på arbejdsmarkedet. Og arbejdsmarkedet, det er der hvor det er ilde set (faktisk strengt forbudt) at klaske selv de lækreste kællinger i røven.
Denne situationen er som bekendt resultatet af at industrisamfundet kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og er nu er der så ingen vej tilbage hvis pædagoger m.fl. også skal have løn posen.
Dette har imidlertid ingen sexuel betydning ;-) Når powerkvinderne kommer hjem fra arbejdsmarkedet, så vil de i mindst tusind år endnu være genetisk kodet for at foretrække en alpha model. Allerede muterede individer bør ifølge sagens natur ikke anvendes til avl.
To be or not to be - that is the question....
Der er lykkeligvis nogle få omstændigheder ved livet som staten endnu ikke blander sig i. Ja - det er da vidst nok kun i Kina at det er kriminelt at lave alle børn på konen som man(d) har mod på.
Flere artikler fra Bøger
Kristendommens problem er Bibelen
Udgivet for 6 minutter siden i Bøger
Tilføjet 20/05 16:56 til Boblere af Badger (Meles meles)
Kilde: b.dk
2 KommentarerBoganmeldelse: Fri os fra friheden | Liberator
 | ||
Udgivet for 11 dage siden i Bøger
Tilføjet 09/05 21:28 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Appetitvækker til sønderjyske spisesteder
Udgivet for 23 dage siden i Bøger
Tilføjet 27/04 16:06 til Boblere af Thomas Petersen
0 KommentarerNår kvinderne tager magten
 | ||
Udgivet for 28 dage siden i Bøger
Tilføjet 23/04 09:48 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Gammel, hellig nar bliver gamlere og gamlere.
 | ||
Udgivet for 43 dage siden i Bøger
Tilføjet 08/04 11:01 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
Endnu en bog om Putin
Udgivet for 47 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/04 13:44 til Boblere af Thomas Petersen
Væsentlig bog om russeres forhold til magten - mystikken om Putin
Udgivet for 55 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/03 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Person(data)beskyttelse mellem kontrol, overvågning og tillid
 | ||
Udgivet for 70 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/03 09:26 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
CEPOS og Hans Scherfig i alliance
Udgivet for 74 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/03 13:10 til Boblere af Mads Andersen
Kilde: raatforusoedet.dk
Ole Hasselbalch: Politiken-affæren
 | ||
Udgivet for 86 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/02 18:27 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: kpn.dk
Røde løgne i grønne klæ’r [Boganmeldelse]
Udgivet for 92 dage siden i Bøger
Tilføjet 19/02 11:03 til Boblere af Hammersmeden
Mere klassisk liberalisme, tak!
 | ||
Udgivet for 94 dage siden i Bøger
Tilføjet 17/02 12:22 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: themontrealreview.com
Ny bog - om Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
Udgivet for 97 dage siden i Bøger
Tilføjet 13/02 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk
 | ||
Udgivet for 98 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/02 11:32 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Tintin må være racistisk igen
 | ||
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 14:54 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Danmarks totale katastrofe
 | ||
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 15:25 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: litteratursiden.dk
Bitter Blog: Jo, en mand? Næh.
 | ||
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/02 11:23 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Boganmeldelse: En lussing til de politisk korrekte
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 05/02 16:13 til Boblere af C vittinghoff
The Manipulated Man
 | ||
Udgivet for 106 dage siden i Bøger
Tilføjet 04/02 16:03 til Boblere af Michel Larsson
ØSTFLYGTNINGE I SYDSLESVIG
 | ||
Udgivet for 108 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/02 09:49 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: hcdavidsen.wordpress.com
|
Om Camilla Paaske Hjort Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com. Se Camilla Paaske Hjorts profil eller Følg Camilla Paaske Hjort |
|
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 167 klik
Hvorfor er det et problem at Grækenland forlader Euroen? 21/05 10:21 - 136 klik
“Kampen skal føres på alle planer, også med vold om nødvendigt” 21/05 08:11 - 89 klik
TV 2 TALER OG SKRIVER i TO TUNGER - og vi er end ikke nået til Pinse endnu 21/05 10:21 - 88 klik
Radikalt tunnelsyn 20/05 14:47 - 853 klik
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 525 klik
Forskere foreslår slutdato for personligt ansvar og personlig frihed 20/05 00:13 - 514 klik
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs! 20/05 21:14 - 485 klik
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |