Er bogen aktuel NU? - Ja, desværre.

Hvorfor overhovedet skrive en boganmeldelse over en bog, der er skrevet for mere end 50 år siden i USA? Har den noget form for aktualitet og rele...

Zenia

24/05/2012

Hvorfor overhovedet skrive en boganmeldelse over en bog, der er skrevet for mere end 50 år siden i USA? Har den noget form for aktualitet og relevans til vor dagligdag her i København?

Det har den, desværre. Ayn Rands "Og verden skælvede" giver tit og ofte den berømte deja-vu følelse - man tænker - Jamen, det er noget, som vi har lige læst om i aviserne i går! Og en anden vej - der er en virkelighed - "før" og "efter" "Verden skælvede". "Før" bliver man bare konfronteret med et samfundssystem, der ikke virker - hospitaler, der gør folk mere syge end de var i forvejen, regler, der hindrer al foretagsomhed, mennesker, der fralægger sig ansvaret for sin egen liv, fagforeninger, der ikke tjener arbejdernes, men sit eget vel. "Efter" - ved man, at det var beskrevet før - og den virkelighed, som vi forharmer os over, er uundgåelig og logisk eneste mulige under de givne forudsætninger. Den er beskrevet for mere end 50 år siden af en kvinde, der har set både "efter" - konsekvenser og "før" scenarier - i netop denne rækkefølge og derfor kunne se og kunne gennemskue de konsekvenser, som hendes samtid fører til.