Vi kender det fra Sverige, hvor samfundsforskere er begyndt at påpege, hvordan politikerne i deres stædige dyrkelse af antiracisme har svigtet indsatsen for integration. Men også her i landet kender vi til den følsomhed, der er forbundet med at diskutere kultur, folk og nationalitet. En del bemærkede nok, hvordan filminstruktør Ole Bornedal onsdag aften hos Clement Kjersgaard udfoldede netop den vrede, der ikke blot kommer af almindelig politisk uenighed. Den kommer af den dybtfølte foragt for modparten, der kan opstå, når man anser denne for at have et racistisk og beskidt menneskesyn. Bornedal afslørede ikke blot her for åbent tæppe, at hadet til Dansk Folkeparti kan gennemsyre et kunstnerisk virke ikke så lidt. Men også at man kan komme til at se sig selv som den, der bekæmper selve ondskaben.
