BookmarkletTilføj til    |
Nogle hjemmetyskere stod imod det nazistiske pres under Besættelsen
Udgivet for 218 dage siden i Bøger
Tilføjet 16/10 11:53 til Boblere af Thomas Petersen
Jeg er stolt af mine forældre – og især af min far. Det var jo ham, der i det daglige var mest presset. Det kan måske virke lidt malplaceret at bruge så private ord i det offentlige rum. Men jeg oplever faktisk ikke situationen som blot privat. Især ikke efter, at jeg har læst Henrik Skov Kristensens nyligt udkomne monumentale, velskrevne og videnskabeligt solide mursten af en bog -”Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret”.
Det er en bog, der minutiøst dokumenterer det svigt, som danske statsborgere aktivt viste under besættelsen. Og især det svigt, som mange medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland viste overfor værtslandet Danmark. Men den undlader – indrømmet, det er heller ikke bogens ærinde – at vise, at der i mindretallet også fandtes personer, der ikke kompromitterede sig under besættelsen. Og som bare deres daglige dont. Min far og mor tilhørte denne gruppe. Jeg selv var som en årgang 1938 barn under 2. verdenskrig. Men, som kronikken viser, har jeg også fundet objektiv dokumentation for mine forældres korrekte adfærd under besættelsen.
De tilhørte det tyske mindretal – var altså det, der normalt kaldes hjemmetyskere. Begge havde de, som født i henholdsvis 1901 og 1902, kun gået i tysk skole. Med genforeningen var de blevet danske statsborgere, men deres sindelag forblev tysk – formet som det var af forældre og skole i kejsertidens sensommer. I 1920 blev den tyske kejser i deres verdensbillede udskiftet med den danske konge. Noget, de begge tog meget alvorligt. Tyske af sind, men danske statsborgere. Og loyale overfor værtslandet Danmark.
Som nygifte var de 1934 kommet til Alslevkro, en landsby syv kilometer øst for Løgumkloster. Her havde de forpagtet en mellemstor gård af Kreditanstalt Vogelgesang. Denne institution, der havde hovedsæde i Haderslev, var oprettet i 1926 på initiativ af landsretssagfører Georg Vogelgesang - som det tyske modstykke til det danske Landeværnet, der var oprettet tidligere. De to organisationer fungerede som henholdsvis det tyske og danske redskab i den jordkamp, der intensiveredes så kraftigt mellem de to verdenskrige. Deres opgave var – hver med deres nationale fortegn – at opkøbe gårde, sælge dem videre til henholdsvis tyske og danske familier samt at yde økonomisk hjælp til betrængte landmænd med det formål at hindre gårdene i at falde i nationalt set ”forkerte” hænder.
Selv om mine forældre kun havde gået i tysk skole, var det tyske sprog ikke dagligsprog i mit hjem. Heller ikke under krigen, hvor de nationale forskelle ellers i høj grad blev skærpet. Omgangssproget i hjemmet var sønderjysk, det vil sige dansk. I mine forældre forenedes sandet og marsken. Min far stammede fra de lidet frugtbare sandjorder nord for kirkebyen Hostrup - syv kilometer øst for Tønder. Mens min mor var født i den fede og frugtbare marsk – på diget mellem Rudbøl og Højer. Jeg er overbevist om, at deres hjemegns karakteristika kunne genfindes i deres temperamenter – min mor med et lyst og min far med et mere mørkt syn på livet.
Som Skov Kristensen så overbevisende dokumenterer i sin bog blev det tyske mindretal voldsomt inficeret af nazismen – allerede så tidligt som efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Mange håbede naturligvis på en grænserevision, der atter skulle gøre Kongeåen til rigsgrænse mellem Danmark og Tyskland. Forholdsvis mange, både unge og ældre meldte sig til Waffen SS, en stor procentdel meldte sig ind i nazist-partiet, og langt de fleste af mindretallet var medlemmer af Zeitfreiwillig-korpset eller de andre tyske paramilitære hjemmetjenester.
Mine forældre holdt sig ude af det hele. Men jeg husker tydeligt det pres, der blev lagt på dem – og især som sagt på min far. Diskussionerne i køkkenet var mange og højrøstede, men han holdt stand. Han ville ikke ind i noget, der blot lugtede af nationalsocialisme. Det er jeg stolt af. Ikke en gang den tilsyneladende uskyldige fælles suppe-spisning deltog mine forældre i. Jeg husker, at nogle særligt ihærdige lidt upassende forærede mine forældre et hagekorsflag, som var stort nok til at hænge på en flagstang. Et flag, som de naturligvis aldrig brugte, men gemte dybt inde i klædeskabet. Men godt stof kan man alligevel ikke nænne bare at smide ud. Så min praktiske og fingerfærdige mor farvede kluden brun og syede sig en nederdel af stoffet.
I1945 kom så nedturen for det tyske mindretal - maj måned blev ikke noget befrielsesforår for det. For en stor del af hjemmetyskerne betød Tysklands totale stats- og civilisationssammenbrud en afsløring af deres svigt i forhold til værtslandet Danmark. For mindretallet – også for mine forældre - blev befrielsesårets uheldige, men uvilkårlige sammenblanding af nazi-regimet med den almindelige tyske historie og kultur en personlig og national katastrofe. ”Das Land der Dichter und Denker” blev til ”Das Land der Richter und Henker”. En betydelig del af mindretallet blev i de første ophidsede befrielsesdage interneret i den tidligere koncentrationslejr Frøslevlejren – nu passende omdøbt til Faarhuslejren. Min far blev hverken arresteret rigtigt eller ved en fejltagelse. Han kunne uforstyrret fortsætte sin dont på gården.
Inderst inde var jeg aldrig i tvivl om mine forældres korrekte ageren under besættelsen. Det havde de jo fortalt. Men et eller andet sted har der alligevel gnavet en orm. Jeg kunne jo huske forkert. Jeg var trods alt kun knap syv år i maj 1945. I hvert fald søgte jeg, da jeg begyndte at skrive erindringer, mere konkrete vidnesbyrd om mine forældres handel og vandel i de fem besættelsesår.
Glad blev jeg derfor, da jeg i midten af 1990´erne i Landsarkivet i Aabenraa fandt en skrivelse, som jeg vidste måtte findes et sted. Mine forældre havde talt om den, men hvor var den? Pludselig fandt jeg originalen, underskrevet af vor genbo i Alslevkro, den meget dansksindede ejer af mejeriet Arnaa. Den er dateret oktober 1946 – altså, mens vi endnu boede på gården i Alslevkro. Jeg gengiver her originalen med dens tekst og tegnsætning:
På given Foranledning kan jeg her udtale at Hr. Forpagter Annas Petersen baade før under og efter Besættelsen altid har været fuldt korrekt i sin Optræden og ikke nogen Tid, såvidt mig bekendt, i mindste maade med sit Sindelag vakt Anstød ej heller udtalt sig nedsættende om det danske Land og Folk.
Jeg var jublende glad. Her var dokumentationen for, at mine forældre under besættelsen naturligvis var forblevet tysksindede, men at de ikke havde gjort noget, der kunne kompromittere dem. På trods af den vanskelige balancegang i en virkelighed, hvor det tyske mindretal var dybt inficeret af nazismen.
På den baggrund sårede det mine forældre meget, at de alligevel skulle forlade den gård, som de trods alt havde investeret deres kræfter i - i over ti år. De allierede havde bestemt, at al tysk (og japansk) ejendom skulle konfiskeres til fordel for den danske stat. Det drejede sig bl.a. om de ca. 90 gårde i Sønderjylland, der tilhørte Kreditanstalt Vogelgesang. Det, der sårede mine forældre, var, at de under ingen omstændigheder kunne fortsætte forpagtningen eller evt. købe ejendommen. Endvidere skulle alle dyrene og hele løsøret sælges på en meget ydmygende offentlig auktion, hvor det beskedne udbytte dog tilfaldt mine forældre. Jeg husker auktionen ganske tydeligt. Alle landbrugsredskaber var udstillet udenfor, så folk kunne besigtige og evt. byde på dem. Jeg gik ind i køkkenet og fortalte min mor, at folk gik og ruskede i alting. Hvorefter min mor tyssede på mig – formodentlig, fordi hun frygtede, nogen skulle høre det og opfatte det forkert. Følelserne sad ofte uden på tøjet i de første efterkrigsår.
De talte sjældent og min far helst aldrig om den uretfærdighed, der fra statens side efter deres mening blev forøvet mod dem som trofaste danske statsborgere. Men det nagede dem. Mest min far. Han talte aldrig om det, og desværre døde han allerede 1963 som en mand, der var slidt op af fysisk arbejde. Og uden, at jeg fik fortalt ham, hvor stolt jeg var af hans adfærd under besættelsen. Min mor, der overlevede ham i 20 år, havde med sit lyse sind nok nemmere ved at bearbejde og glemme.
Vi ankom med flyttelæsset til det nye sted i Tidsholm øst for Tønder den 1. april 1947. Solen skinnede. Det ville den også have gjort i mine forældres hjerter på en gråvejrsdag. Måske var det i realiteten den største dag i deres liv. Måske større, end da de blev gift eller, da de fik mig. Vor hund, Flink, fejrede dagen ved at tage et par runder omkring gården. Eller ”æ stej”, stedet, som mine forældre ville have udtrykt det. Også jeg fornemmede, at der var noget mere end blot forår i luften. Derfor er dagen også blevet stående i min erindring.
Vi havde længe set frem til at flytte til det nye sted. Ikke fordi det i størrelse, beliggenhed eller materielt repræsenterede noget bedre end det, vi havde forladt. Snarere tværtimod. Langt fra alting og ensomt beliggende. Uden el eller indlagt vand. Med små kår, meget arbejde og uden mulighed for at ansætte fremmed arbejdskraft. Men også med en stille glæde ved nu at arbejde på egen jord. Det var hemmeligheden bag mine forældres og dermed også min forventningsfulde glæde hin første dag i april. Den lå også gemt i den ene sætning, som jeg har hørt dem gentage så ofte – og som i realiteten rummede alt: ”Det her er helt vort eget, her er der ingen, der kan jage os bort. Her kan vi blive lige så længe, vi selv vil”.
13 Kommentarer
Skrevet af Historien er jo en fin illustration af, at man ikke altid kan holde sig neutral under konflikter og høste det bedste fra begge verdener. Alslevkro og omegn var formodentlig et af de nationalt mest splittede områder i Sønderjylland, hvor der var alt fra danske med stærk tilknytning til Højskolebevægelsen til hjemmestyskere, hvoraf en del havde stærke nazistiske sympatier. Før nazismen kom, havde der været et fredeligt forhold mellem danske og tyske naboer. Genforeningen var man uenig om, men den havde ikke skabt stærke fjendskaber, lige før og under krigen udviklede der sig stærk modsætningsforhold mellem tyske og danske. I mange tilfælde var familier splittede i det nationale spørgsmål, derfor så man efter krigen, at på trods af megen bitterhed, så var der en vilje til at leve sammen efter krigen om ikke af lyst, så af nødvendighed. Mejeriejer Søren Petersen drev en forretning, hvor både tyske og danske landmænd var kunder og han skulle, selvom han var meget dansksindet, også fremadrettet leve af både danske og tyske kunder.
Historien om Tomas Petersens forældre kender jeg fra mine bedsteforældre, der hørte til de danske i lokalsamfundet, holdingen der var, at det var lidt synd for familien Petersen, men holdningen var også, at man kunne ikke basere en tilværelse på en tæt tilknytning til Vogelsang og samtidig gå fri, når Vogelsang blev opløst. Vogelsang var en af tyskerne spydspidser delvis finansieret af rigstyske penge, ledelsen af Vogelsang hørte til den nazivenlige del af mindretallet organisationer. Alle var klar over at Vogelsang skulle fremme det hjemmetyske i Sønderjylland, Forpagter familierne på Vogelsangs gårde var et redskab i denne kamp. Tomas Petersens forældre gjorde ikke noget forkert under krigen og blev derfor heller ikke indraget i retsopgøret, som ramte mange andre i lokalsamfundet og rigtig mange af de, der på den eller anden måde arbejdede sammen med Vogelsang. At blive forpagter hos Vogelsang var for mange unge hjemmetyskere en genvej til at få foden under eget bord, noget der ikke var nemt før krigen. Som så ofte, har selv genveje deres pris.
Tidligere blev alt landbrugsløsøre på landbrugsejendomme betraget som en del af pantet på en ejendom, det er velkendt, at forpagtere ofte måtte se nogle af de ting, de havde tilført ejendommen blive solgt sammen med ejendom, såfremt denne røg på auktion. Jeg gætter på, at man blot har anvendt samme regler som for andre ejendomme, der blev tvangssolgt.
Skrevet af Kære Otto Kjærgaard,
tak for dit indlæg, som jeg har læst med stor interesse. Blot et par bemærkninger. Søren Petersen skriver sin udtalelse sidst i 1946, dvs på et tidspunkt, hvor han godt vidste, at vi skulle flytte. Så hensyn til sin forretning behøvede han altså ikke tage på det tidspunkt.
Mht. Vogelgesang havde min far allerede i 1920´erne været forpagter hos firmaet - altså på et tidspunkt, hvor det ikke var nazistisk inficeret, men "blot" et led i jordkampen. Må jeg spørge, hvordan din familie var bekendt med min?
Med venlig hilsen, Thomas
Min familie på min mors side havde Assetgaard i ca 70 år, der lå ca 500meter vest for dine forældres gård. Jeg boede som barn, der i 3 år, men er kommet meget siden og kender de fleste, som du nævner i dine erindringer fra Alslevkro. Mine mormors familie var blevet presset til at forlade Sønderjylland efter 1864, kom tilbage i forbindelse med Genforeningen. De fortalte, at de nationale forskelle ikke ødelagde det indbyrdes forhold mellem folk før 1930. Jordkampen, der blev startet af Vogelgesang og kort tid efter fuldt op af den danske modvægt Landeværnet, var starten på mange stridigheder, Vogelsang var finansieret af tyske statspenge med henblik at styrke tysk indflydelse i Nordslesvig, som følge af den udvikling, der kom i Tyskland, så blev forpagterne efter krigen uvilkårligt forbundet med det Tyskland stod for. Nogle forpagtere så det uden tvivl blot som en mulig levevej, men ikke desto mindre var jordkampen en led i kampen om at samle stemmer til grænserevision. Forpagterne var uanset personlig holdning et værktøj i denne kamp, som var stærkt provokerende på den danske del af befolkningen. Opgøret med Vogelgesang efter krigen skal nok ikke ses som et opgør med nazismen, men som et dansk tysk nationalt opgør, hvilket retsopgøret iøvrigt også var. Nogle slap fri i forbindelse med opgøret andre betalte en relativ høj pris, men det gør ikke opgøret som sådan forkert eller uretfærdig. Når jord kunne optage sindene så meget, så skyldes, at al erhverv på egne udsprang af det, der kunne dyrkes på jorden. Kontrol over landbrugsjord betød derfor kontrol over al økonomisk aktivitet i lokalsamfundet. Den tyske stat havde allerede før Genforeningen været sig det bevidst og etableret en række domænegårde ejet af den tyske stat, der skulle tjene som spydspidser i fortyskningen. Jordkampen var således en dødsavorlig del af den nationale kamp måske den mest alvorlige.
Jeg kan iøvrigt anbefale læsning af:
Aktstykker vedrørende Kreditanstalt
Vogelgesangs tilblivelse
I kommission hos Gyldendalske boghandel
nordisk forlag, 1946
Der er ingen tvivl om, at forpagterne var et værktøj i en større sag. Nogle forpagtere var sig ikke nødvendigvis selv bevidste om det, men blev brugt på samme måde, som Lenin brugte sine nyttige idioter.
I 1913 blev en dansk forening under navnet Landeværnet oprettet som reaktion mod tysk jordpolitik, den blev igen lukket efter tysk pres under 1. Verdenskrig. I efteråret 1926 oprettedes Vogelgesang, en væsentlig del af midlerne kom fra den tyske stat. En ny forening med det gamle navn Landeværnet blev etableret på basis af private midler indsamlet i Danmark. Etablering skete i 1927 ca 8 måneder efter den officielle start af Vogelgesang. På grund af harmen over Vogelgesang, blev der indsamlet et betydeligt beløb.
"Øksen ligger ved flagstangen". Udtrykket stammer fra den periode, hvor det Vogelgesang forsøgte at overtage danske gårde. Et udtryk for de stærke følelser, jordkampen vakte fra starten. Reaktionen på Vogelgesangs første aktiviteter var massiv. Der blev etableret en folkeindsamling i København, bakket op af bryggerier, fagbevægelse og mange flere. En stor del af privatindsamlede midler kom fra lodsedledler solgt af spejderbevægelsen.Den første formand for Landeværnet, Hans Andersen beskriver i sine erindringer fra 1966 forløbet. En nyere beskrivelse af dr phil Hans Schultz Hansen fra 2002 belyser også historien. Som jeg læser historien er det svært at se, at ikke både tyske og danske landmænd i de berørte områder ikke bare var bønder, der drev deres jord, men også frivillige eller ufrivillige brikker i nationalkampen uanset om de ville det eller ej.
Skrevet af Det lyder lidt som bosættelser :-) ... og som det der har foregået i Kosovo.
De følelser og problemstillinger adskiller sig nok ikke fra det man ser i Kosovo, men det foregik trods alt langt mere fredeligt uden drab o.lignende. Begge parter havde stort set hele tiden en interesse i opretholdelse af lovlige forhold. Modsætnings forholdet var heller ikke etnisk eller religiøst betinget, men fortrinsvis et spørgsmål om national identitet; at mange familier var splittet i spørgsmålet, således at der var familiebånd på tværs af grupperne, har nok også lagt en dæmper, således at det ikke udviklede sig ekstremt. Den befolkning, det omfattede, var også meget mindre end i Kosovo, idet det kun omfattede den del af Sønderjylland, hvor befolkningen var splittet, dvs sydlige del, af de nuværende Tønder og Aabenraa kommuner, der er ret tyndt befolket.
For de, der ikke har oplevet modsætningerne og oplevet hvor meget det betød for folk, virker det sædvanligvis helt udforstående, men mindet om jordkampen var medvirkende til, at vi fik den specielle danske sommerhusregler i forbindelse med vores indtræden i EF. En regel som selv en EU skeptiker som jeg synes er lidt gammeldags. Selvom det er historie nu, så fortalte en lokal ejendomsmægler for nylig, at han stadig oplevede, at sælgere af landbrugsjord, lagde vægt på købers nationalitet selvom sønderjyder er mindst ligeså glade for penge som andre.
Modsætningen mellem de to befolkningsgrupper blev meget mere afslappet i slutningen af tresserne, især fordi tyskerne klogt nok accepterede tingenes tilstand..
Jord er ikke længere en så afgørende forudsætning for økonomisk aktivitet, den økonomiske og politiske betydning af, hvem, der ejer jorden, er derfor meget mindre idag.
Skrevet af For mit vedkommende vil jeg kun sige, at det er yderst interessant at høre om fra hestens egen mund (i.e. både dig og Thomas Petersen) - det lyder som om, at der er stof til en hel bogudgivelse...
Skrevet af Tak til Thomas for endnu en spændende læsning af en historie om almindelige mennesker med fødderne solidt plantet i mulden...
God weekend til jer alle.
Jeg vil godt tilslutte sig Peter Pelsø. Sådanne øjenvidneskildringer er med til at give et billede af en verden, der er forsvundet, kun nogle spor er tilbage. De, der har oplevet, har hver især kun set nogle facetter af virkeligheden.
Da jeg var i Sønderjylland forleden, kunne jeg ikke lade være med at køre gennem Alslevkro, en by, der nu har en del af symptommerne på udkants Danmark, købmanden, smeden, kroen, mejeriet, mølleriet og iskiosken er alle forlængst lukkede. De fleste huse og gårde er der, det er. Forsamlingsshuset, er der stadig og er stadig brugt, men mange familer er forsvundne og med dem forsvinder historierne også.
Thomas Petersens forældres ejendom er der stadig stuehuset står der uændret som en minde om en tid, hvor man som besidder af en middelstor gård var priviligeret. Gården har siden været drevet 3 forskellige familier, og er en af de få gårde, der har overlevet som selvstændig landbrug.
Tak til Thomas Petersen og Otto Kjærgaard for nogle interessante indlæg.
Flere artikler fra Bøger
Kristendommens problem er Bibelen
Udgivet for 42 minutter siden i Bøger
Tilføjet 20/05 16:56 til Boblere af Badger (Meles meles)
Kilde: b.dk
2 KommentarerBoganmeldelse: Fri os fra friheden | Liberator
 | ||
Udgivet for 11 dage siden i Bøger
Tilføjet 09/05 21:28 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Appetitvækker til sønderjyske spisesteder
Udgivet for 23 dage siden i Bøger
Tilføjet 27/04 16:06 til Boblere af Thomas Petersen
0 KommentarerNår kvinderne tager magten
 | ||
Udgivet for 28 dage siden i Bøger
Tilføjet 23/04 09:48 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Gammel, hellig nar bliver gamlere og gamlere.
 | ||
Udgivet for 43 dage siden i Bøger
Tilføjet 08/04 11:01 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
Endnu en bog om Putin
Udgivet for 48 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/04 13:44 til Boblere af Thomas Petersen
Væsentlig bog om russeres forhold til magten - mystikken om Putin
Udgivet for 55 dage siden i Bøger
Tilføjet 26/03 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Person(data)beskyttelse mellem kontrol, overvågning og tillid
 | ||
Udgivet for 70 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/03 09:26 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
CEPOS og Hans Scherfig i alliance
Udgivet for 74 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/03 13:10 til Boblere af Mads Andersen
Kilde: raatforusoedet.dk
Ole Hasselbalch: Politiken-affæren
 | ||
Udgivet for 86 dage siden i Bøger
Tilføjet 24/02 18:27 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: kpn.dk
Røde løgne i grønne klæ’r [Boganmeldelse]
Udgivet for 92 dage siden i Bøger
Tilføjet 19/02 11:03 til Boblere af Hammersmeden
Mere klassisk liberalisme, tak!
 | ||
Udgivet for 94 dage siden i Bøger
Tilføjet 17/02 12:22 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: themontrealreview.com
Ny bog - om Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973
Udgivet for 97 dage siden i Bøger
Tilføjet 13/02 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Belgisk dom: Tintin i Congo er ikke racistisk
 | ||
Udgivet for 98 dage siden i Bøger
Tilføjet 12/02 11:32 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Tintin må være racistisk igen
 | ||
Udgivet for 101 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 14:54 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: dr.dk
Danmarks totale katastrofe
 | ||
Udgivet for 100 dage siden i Bøger
Tilføjet 10/02 15:25 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: litteratursiden.dk
Bitter Blog: Jo, en mand? Næh.
 | ||
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 06/02 11:23 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Boganmeldelse: En lussing til de politisk korrekte
Udgivet for 105 dage siden i Bøger
Tilføjet 05/02 16:13 til Boblere af C vittinghoff
The Manipulated Man
 | ||
Udgivet for 106 dage siden i Bøger
Tilføjet 04/02 16:03 til Boblere af Michel Larsson
ØSTFLYGTNINGE I SYDSLESVIG
 | ||
Udgivet for 108 dage siden i Bøger
Tilføjet 03/02 09:49 til Boblere af Hans Christian Davidsen
Kilde: hcdavidsen.wordpress.com
|
Om Thomas Petersen Jeg har i næsten 35 år (1966-2000) forsket og undervist i Ruslands og Sovjetunionens historie ved Slavisk Institut på Aarhus Universitet. Er... Se Thomas Petersens profil eller Følg Thomas Petersen |
|
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 167 klik
Hvorfor er det et problem at Grækenland forlader Euroen? 21/05 10:21 - 136 klik
“Kampen skal føres på alle planer, også med vold om nødvendigt” 21/05 08:11 - 89 klik
TV 2 TALER OG SKRIVER i TO TUNGER - og vi er end ikke nået til Pinse endnu 21/05 10:21 - 88 klik
Radikalt tunnelsyn 20/05 14:47 - 853 klik
Rikki, et produkt af sin vuggestue 21/05 08:15 - 525 klik
Forskere foreslår slutdato for personligt ansvar og personlig frihed 20/05 00:13 - 514 klik
Politikens vej til rigdom for alle: Brug løs! 20/05 21:14 - 485 klik
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |