Badehusejere i Tisvilde udsættes for ågerlignende leje

Sandheden om Badehusene  – set fra brugernes side Som barn havde både mine farforældre og morforældre badehuse i Tisvilde

Ikke angivet Ikke angivet,

29/12/2013

Sandheden om Badehusene  – set fra brugernes side

Som barn havde både mine farforældre og morforældre badehuse i Tisvilde.

Det var dejligt og trygt at kunne leje mellem husene, gå på udkig, og da man blev lidt større måske også stjæle et kys bag de næsten lukkede stalddøre i badehuset.

Så blev det moderne at brænde husene af, og Naturstyrelsen ønskede dengang ikke at give badehusejerne mulighed for at genopføre de ødelagte huse, og rigtigt mange forsvandt.

Efter politisk hjælp fra lokalt ferierende politiker blev der udfærdiget en løsning , hvor ret til at leje en plads, hvor badehuset kunne stå steg til ca 1670 kr. Samtidigt satte Naturstyrelsen en max på ca 80 badehuse, hvilket er ca det halve af det oprindelige antal.

Det var eftertragtet at have et badehus og jeg har stået på venteliste i 20 år. For 2 år siden var det endeligt min tur. Jeg besigtigede min nye badehusplads med skovfoged Niels Worm, som anviste hvor huset skulle stå.

Bagefter gik vi en lille tur blandt de andre huse, hvoraf nogle få var forfaldne og en del trængte til reparation. Rigtig mange huse havde også vokset sig ud over de angivne størrelser.

Niels Worm beklagede sig over at Naturstyrelsen ikke længere havde tid til at udføre sin tilsynspligt med badehusene, sikre sig at de var i forsvarlig stand, så pæne ud og var opført indenfor de gællende rammer. Samtidigt var han ærgerlig over at en del huse tilsyneladende aldrig blev brugt.

Jeg  foreslog at lave et badehuslaug, som så kunne sikre at rette henvendelse til de som ikke vedligeholdte husene, og på andre måde være med til at sikre sig at området så pænt ud.

Niels Worm var med på ideen om badehuslaug, og vi enedes om at jeg skulle lave et forslag til vedtægter. Samtidig oplyste Niels Worm mig om at man puslede med at sætte lejeafgiften op for på den måde at få fjernet interessen for at have badehusene, blandt dem der ikke benyttede og vedligeholdte dem.

Han forventede at beløbet måske kunne stige en del på sigt måske helt op til det dobbelte (3200 kr).

Vi har nu modtaget et ”betal eller forsvind” brev fra Naturstyrelsen, hvor lejen sættes op med 230% til 3500 i 2014 og 5500 i 2015 og med pristalsreg. Ret til fortsat stigning på mindst 2,5% / år. Ved en gennemsnitssommer med 50 badedag er brugsprisen kr 110 pr bad (og så er alle weekender medregnet) !

Sandheden er således at Naturstyrelsen ved Niels Worm og Jan Kidholm, ved at presse lejen op på et helt ublu højt niveau alene giver mulighed for at dem for hvem 5500 kr ikke har nogen særlig betydning.

Tisvilde vil altså nu opleve at det kun er de rige der kan have badehuse. Jeg håber at Naturstyrelsen og EDC som har været med til at prisfastsætte får en rigtig dårlig smag i munden.

Jeg er ret sikker på at Naturstyrelsen fortsat ikke vil udføre sin tilsynspligt og at badehusejerne og samfundet således ikke får mere for pengene.

Jeg glemte at oplyse at jeg aldrig – selv efter flere rykkere – fik nogen henvendelse fra Niels Worm om et badehuslaug som skulle aflaste Naturstyrelsen med henblik på vedligeholdelse.

Hvis der er nogen som er interesserede, har jeg et ret nyt, pænt og velholdt badehus til salg, som overholder målene.

Bo Barfod, Hegnsvej 13, Tisvildeleje, 5030 6022

Kilde: