Papirnusserne er som isbjerge. Vi kan kun se de øverste 10%, resten er skjult. Nu har Post Danmark besluttet igen at forringe betjeningen, og til gengæld er portoen sat op med 45%.
Forringelsen består i, at befolkningen påføres en udgift på 5 Gkr. til nye postkasser ude ved vejen, så det svenskejede monopolselskab Post Danmark ikke behøver at udføre en del af opgaven med brevomdeling.
Og så er det, at det sker.
Et eller andet sted derude i det bureaukratiske mørke har der i alle årene siddet et gigantisk uhyre med kontorer, afdelingsledere, chefer, souschefer, mellemledere og teamledere, kantine, kostvejledere, mesterkokke, sikkerhedsorganisation, massører og massøser, massageklinik, frugtordning, motionslokaler, kørselsafdeling, konferencelokaler, uddannelsesafdeling, garageanlæg, varmeanlæg, køleanlæg, varmemestre, dørvagter, pedeller, IT-afdeling, IT-sikkerhedskonsulenter, kontorbetjente og mange, mange flere.
Som et isbjerg lige for stævnen af Titanic dukker det frem af mørket, gigantisk, uflytteligt, kraftfuldt og ikke til at komme udenom. Fuldt af bødespredere og forbud, påbud, forarmelse af de formastelige, forfølgelse og fordømmelse. Alligevel har vi aldrig hørt om det før:
Trafikstyrelsen.
Pludselig - efter alle disse år udenfor den lykkelige danskers bevidsthed - har det en opgave, og derfor hører vi om denne knytnæve mod genstridige borgere.
Dem, der endnu ikke har opsat postkasser ved vejen!
De skal straffes, skal de, og det er derfor, vi har Trafikstyrelsen. Hvis vi ikke havde den styrelse, var Post Danmark i stedet nødt til at levere den betjening, vi nu betaler for 1½ gang.
Tænk, hvor mange styrelser, vi heller ikke har hørt om før.
Man gyser.
