Hipster.

Du har ret. Det bliver kun godt 0,7 Gkr./år.

Dertil skal lægges alle de bajere, vi sparer, når vi ikke længere af raseri bliver nødt til at åbne en kold pilsner hver gang, vi hører en RUC-"forsker" udtale sig om en hel masse, der lyder, som kom det fra det hedengangne Østtyskland, DDR. 

Ingen.

Der kommer ingen regning, som Peter Belli så smukt synger.

Ejere af udlejningsejendomme betaler ikke ejendomsværdiskat, se her:

http://www.tax.dk/lv/lva/A_G_1_2.htm

Grundskyld kan fratrækkes i indtægten.

Det kan husejerne ikke.

Grundskyld kan fratrækkes i indtægten.

Det kan husejerne ikke.

Men de har vel heller ingen (relevant) indtægt at fratrække beløbet..?

Og jeg kan stadig ikke se hvorfor det skal tørres af på nogle lejere, som hverken ejer grunde eller ejendomme?

"...Men de har vel heller ingen (relevant) indtægt at fratrække beløbet..?..."

Hvis de lejer et værelse eller en garage ud, har de en indtægt; men de kan ikke fratrække udgiften, hvis de selv bebor huset.

Alle husejere skal vel - i lighedens navn - tvinges til at opkræve ejendomsskat. Udlejerne må så lægge den på huslejen, klart nok.

Selv om jeg lejer en bil, så går størstedelen af lejen til skatter og afgifter på bilen.

Hvorfor skal lejerne i det sociale boligbyggeri have lov at være så asociale?

Hvorfor vil professorerne holde lejerne udenfor fællesskabet, som de ved manglende boligbeskatning, så uretfærdigt holdes udenfor.

Lad dog lejerne komme med ind i brandbeskatningens varme fællesskab!

Det er da ulighed, så det vil noget, og det advarer økonomiprofessorer os om hele tiden.  

Dengang, det hed beskatning af lejeværdien af boligen, var der heller ingen husejere, der lejede deres egen bolig. Alligevel blev de beskattet, fordi politikerne syntes, husejerne sparede en fiktiv lejeudgift, de ikke afholdt.

Sindssygen var ved at brede sig til beskatning af lejeværdi af møbler og alt andet indbo, folk havde købt.

Ejendomsskat er uretfærdig, fordi man ikke har indtægter af at eje en ejendom - tværtimod. Derfor er ejendomsskat blot tyveri af husejernes ejendele, som vi har betalt med vore egne, hårdt beskattede penge. Sandt nok er der ca. 33% fradrag for renter; det er ikke meget, SKAT går glip af med de lave renter, og renterne og hovedstolen skal altså betales.

Visse socialdemokrater mener, husejerne optjener "samfundsskabte værdier" og har ”arbejdsfrie indkomster” ved at eje et hus.

Det passer ikke, for hvis det var sandt, skulle jeg i dag kunne sælge mit gamle hus på godt 100 m2 for vurderingssummen uden grundværdi på 480.000 kr. og få bygget et splinternyt hus i samme størrelse og nogenlunde magen til. Det kan jeg ikke, for det ville koste mindst 10.000 kr./m2 eller 1,1 Mkr. Mit hus har tabt 56% af værdien, som konstant falder i værdi, så der er intet at beskatte. Som ejendomsmæglerne siger, folk køber et brugt hus, og så slider de på det. Til sidst skal det skrottes, ligesom biler, det går bare langsommere.

Desuden bruger vi hvert år ca. 10.000 kr på vedligehold med maling, tjære, puds,

Polyfilla osv., osv. Hvert 30. år skal der nye vinduer i, nyt køkken og nyt badeværelse, ca. 3 x 50.000 - 100.000 og hvert 50. år nyt tag til 250.000 kr. og nyt el-anlæg til 100.000 kr, nye kloakrør, nye vandrør, elmålere, vandmålere, antenner, postkasser, skraldespande og dataforbindelser osv. Rundt regnet bruger vi altså 25.000 kr./år bare på vedligehold, foruden adskillige weekender og aftener, og uden dette ville huset på 10 år forfalde til værdien nul.

Grundværdierne pustes kunstigt op hvert år, uanset at der ikke er mangel på jord, det skyldes kun, at kommunen stadig har lov at hæve grundskatten på den uvederhæftige måde. I dag betaler vi vel omkring 10.000 kr/år i boligskatter, som vi intet får for.

Er der ejendomsskatter at forøge, må det være på andelsboligerne, som kun beskattes med 1/5 ejendomsskat ifht. et hus med samme værdi. Lejeboligerne, især de almene boliger er så begunstigede, at det må være det mest oplagte sted at indføre ejendomsskat, hvis noget. Lejerne betaler ikke ejendomsskat og næsten ikke grundskat, og af opførelsessummen er de 40% betalt af husejerne, ligesom husejerne betaler lejernes huslejegaranti på 3% maksimal huslejestigning/år, selv om udgifterne stiger mere end 3% /år. Desuden kan lejerne få udført indvendig vedligeholdelse af trappeopgange for husejernes penge, den såkaldte byfornyelse. Lejerne kan få boligsikring, altså huslejehjælp og lejerne kan få varmehjælp. Det kan husejerne ikke. Lejerne kan tage til så mange grisefester på Mallorca, de vil, og når de så har brugt alle pengene, får de bare nogle flere fra husejerne.

Lejerne er ikke fattige, 80% af lejerne i de almennyttige boliger har ganske almindelige indkomster. At lejerne er begunstigede på husejernes regning ses også af, at lejerne har ca. 20% større boligareal/beboer end folk i eget hus.

For pensionisterne gælder yderligere, at de dels ikke kan tage et ekstraarbejde for at betale den mere brutale beskatning, og dels at pensionister i eget hus kan ikke få skatteyderbetalte tilskud til aftenskole, højskole, eller ældrecheck m.m. De får afslag, for de var så dumme at gøre som Anker Jørgensen sagde: Sparede op i et hus, og nu er formuen mursten, som de ikke kan betale med. I praksis betyder det, at pensionister i eget hus bliver hjemme. De bliver heller ikke beskyttet, når olien til fyret stiger, for de har jo formue.

Pensionister i lejeboliger kan endda let svindle for at få ældrecheck, de hæver deres formue i kontanter i slutningen af december, tager den hjem i madrassen og afleverer den igen i banken den 6. Januar, så SKAT ikke ser den, og derfor får de så uberettiget udbetalt ældrecheck.

Mange husejerpensionister er enlige, som har boet i deres eget hus sammen med en ægtefælle, som nu er død, og brutalisering af skatteopkrævningen vil gøre dem ulykkelige over at skulle tvinges bort fra et hjem, de både har købt og betalt.

Vi skal altså også huske, at alle politikere siden Jens Otto Krag har opfordret folk til at spare op, helst i et hus, så man ikke bruger pengene på udenlandsk producerede ”luksusvarer” og grisefester på Mallorca, som betød valuta ud af landet.

At beskatte pensionister i eget hus er da også en ulighed, der kan mærkes. Det er da ikke retfærdigt, at husejerne skal betale, når lejerne med formuen i investeringsforeninger går fri.

Til gengæld ser vi så, at de samme kommuner bruger pensionisternes penge på løn under pjæk til tusindevis af kommunalarbejdere, som stjæler 5 - 7 ugers ferie med fuld løn.

Uanset dette mener jeg, at al ejendomsskat bør fjernes straks, fordi det er tyveri, grundlaget, at huse stiger i værdi, er lodret løgn, og fordi ejendomsskat ikke er beskatning af en indkomst, man har.

+1000

Ejendomsskatter er dybt latterlige skriver en anonym ,der underskriver som FRIE TANKER.

WHAT? Hvem dulen har planket mit navn, og skrevet sådan noget?

Giv mig straks et link, så jeg kan få en kammeratlig samtale med vedkommende. Og bare rolig, jeg skal nok sige at jeg fik tippet fra en anden, lige så anonym personage.

"Er det mon derfor at snart sagt alverdens økonomer skriver at det er bydende nødvendigt at flytte beskatning fra lønarbejde til fast ejendom."

Det er fordi at snart sagt alverdens økonomer er socialister som ikke kan forestille sig lavere offentlige udgifter. Derfor mener de at en skattesænkning altid skal følges af en skattestigning et andet sted.

Når økonomer anbefaler boligskat fremfor skat på arbejde, har du så overvejet, at det kunne være i en pragmatisk erkendelse af, at skatteskruen bliver strammet et eller andet sted, og så er boliger bedre end lønindtægter, når det utænkelige, reformer og eller reelle beskærelser af det offentlige budget, alligevel aldrig kommer til at finde sted.

Det er nemlig rigtigt. In your face Boe Jørgensen.....

Forskellen mellem skat på afkast af obligationer og aktier kontra det, som du siger teoretiske,afkast af boligen - er jo man beskattes af boligens værdi uanset om den stiger eller ej - du beskattes endda også hvis den falder i værdi! Du beskattes ikke når du sælger boligen - hvilket giver en underlig skævhed, hvor en høj inflation med stigende boligpriser giver større gevinster, end hvis boligprisen holder sig stabil - eller endnu værre, den giver et stærkt incitament til at spekulere under boligbobler.

Det vil give langt mere mening at beskatte gevinsten ved salg af bolig, end værdien af boligen som jo ikke er hverken en indtægt eller en formuestigning.

Ejendomsskatter er reelt formueskat på en bestemt slags aktiv.

Du beskattes også af det løbende udbytte/renteindtægt ved investering i værdipapirer uanset om du senere sælger værdipapirerne med et kurstab.

Ejendomsværdiskatten er en beskatning af det løbende afkast ved investering i ejerbolig, som består i at man har et sted at bo, og derfor ikke skal betale husleje i en lejebolig.

Et sted at bo, er afkast ??

Ja, sådan er du nødt til at betragte det, hvis der skal være symmetri i beskatningen af lejere og ejere.

Hvis du har sparet en million sammen, så vil afkastet af den million bidrage til at gøre din tilværelse nemmere fremover. Hvis du vælger at købe en ejerlejlighed/hus kontant, så vil du sidde meget billigt, da du ikke skal betale ydelser på lån.

Hvis du ikke ønsker at købe fast ejendom, så er du nødt til at leje en lejlighed, for alle mennesker skal jo have et sted at bo. Til gengæld kan du investere din million og bruge afkastet herfra til at betale husleje. Problemet er bare, at du bliver beskattet af afkastet.

Så, hvis der skal være symmetri i skattesystemet, så er man nødt til at betragte investeringen i et hus, som en investering, der giver afkast i form af et sted at bo. I gamle dage hed det jo også "lejeværdi af egen bolig".

Jeg reagerer kun mod den fejlagtige påstand, at lejere slipper billigere i skat end ejere. For min skyld kunne man fjerne al beskatning af kapitalindkomst, rentefradrag og alle boligskatter. Men hvis man kun fjerner ejendomsværdibeskatningen uden at røre det andet, så vil lejere blive beskattet hårdere end boligejere.

"...Så, hvis der skal være symmetri i skattesystemet, så er man nødt til at betragte investeringen i et hus, som en investering, der giver afkast i form af et sted at bo. I gamle dage hed det jo også "lejeværdi af egen bolig"...."

--------

Jeg er ikke enig.

Lejerne har sjældent formuer på over 1 Mkr., som giver det renteafkast og dermed følgende skatteindtægt, der er forudsætningen for din retfærdighed.

Som jeg påpeger ovenfor, får lejerne i almene boliger endda 40% af byggesummen betalt af husejerne, så de kun skal deltage i forrentning og afdrag af 60% af byggeriet i modsætrning til husejernes 100%.

Tværtimod, så betaler husejerne fuld grundskat og fuld ejendomsskat, selv om de de første 10 år ejer mindre end 10% af huset og selv efter 25 år stadig ejer mindre end 50% af huset.

Hvis du skal foretage en meningsfuld sammenligning mellem beskatning af ejere og lejere, så er du nødt til at tage udgangspunkt i to personer med samme indtægts- og formueforhold.

Hvis de begge har formue, så bliver lejeren beskattet af afkastet af sin formue. Det samme bliver husejeren i form af ejendomsværdiskat. Der er altså symmetri.

Hvis ingen af dem har formue så betaler lejeren ikke skat af kapitalindkomst. Ejeren betaler fortsat ejendomsværdiskat, men får samtidig fradrag for den gæld, som har finansieret hans investering. Igen er der symmetri.

At en rig husejer betaler mere i skat end en fattig lejer er jo åbenlyst. Og vi kan også sagtens blive enige om, at lejere - GENNEMSNITLIGT - er mindre produktive, mere kriminelle, lugter grimmere og alt muligt andet. Det er bare ikke relevant for en debat om skattesystemet.

Det er korrekt er der en beløbsmæssig symmetryi mellem ejendomsskatter og rentefradrag (for boliger med en værdi under 3 millioner - den særlige beskatning på dyre boliger gør at symmetrien ikke er tilstede for disse).

Når rentefradraget i 2019 reduceres til 25,5% vil ejendomsskatterne overstige rentefradraget. Jeg må derfor antage at du mener at vi skal sænke ejendomsskatterne frem mod 2019, for at bevare symmetrien? Derudover må du vel også være modstande at den særlige ejendomsværdibeskatning af boliger med en værdi over 3 millioner?

Jeg har ikke sat mig ind i de nøjagtige satser og beløbsgrænser. Men hvis ejendomsværdier over kr. 3 mio. beskattes hårdere, så lugter af misundelse. Den slags går jeg ikke ind for.

Loven er ret simpel. 1% af ejendomsværdi indtil 3.040.000 kr. 3% af værdien derover.

Du beskattes også hvis din "investering" i egen bolig bliver mindre værd på grund af faldende priser. Det giver ingen mening, og afslører at skatten ikke handler om afkast, men blot er en forklædt formueskat.

Din definition af at afkast ved investering i en ejerbolig består i at man har et sted og bo giver ingen mening. Så skal vi også have en køleskabsskat, da køleskabet lader dig slippe for at leje dig ind i en andens køleskab/fryser. Og en møbelskat, da du slipper for at sidde på gulvet. Og en campingvognskat, da du slipper for at betale for at bo på hotel.

Ejendomsværdiskatten er en skat af værdien af din bolig - ergo en formueskat.

Hele miseren opstår, fordi man har valgt at beskatte kapitalindkomst og give fradrag for negativ kapitalindkomt.

Jeg er ikke som sådan fortaler for boligskatter. Jeg påpeger bare, at der bliver en skævhed mellem boligejere og lejere, hvis man afskaffer ejendomsværdiskatten (lejeværdi af egen bolig) men stadig giver rentefradrag og stadig beskatter afkastet af lejernes opsparing.

Det handler kun om, at lejere og ejere bør beskattes ens. Møbler og køleskabe og alt muligt andet er forbrugsgoder, som forgår i løbet af en kortere årrække. Der bliver ingen skattemæssig skævhed mellem os, hvis du vælger at købe et køleskab og jeg vælger at købe en sofa. Derfor er der ingen grund til at gøre skattesystemet mere kompliceret på dette område.

Jeg så også helst rentefradraget bortfalde. Ens skat skal ikke være afhængig af om man har lånt penge eller ej. Men jeg er ikke enig i din kobling mellem rentefradrag og ejendomssværdiskat. Rentefradraget eksistere jo også for forbrugslån og alt muligt andet. Det er ikke bundet op på om man har brugt pengene på en bolig eller ej.

Man kan altså ikke sammenligne lejere og ejere 100%. Ejere løber en risiko, idet de er nødt til at finansiere deres køb v. lån med sikkerhed i boligen. Falder priserne kan ejerne blive insolvente - en lejer kan altid opsige sin lejekontrakt uden at skulle afhænde lejligheden først. Derudover vil en ejer ved f.eks. arbejdsløshed være nødt til at sælge sin bolig, før vedkommende kan modtage kontanthjælp. Det problem har en lejer ikke. Dertil kommer den perverse regulering af boligmarkedet, der gør at der er lejere, der bor til langt under markedspris. Den symmetri du opstiller mellem ejere og lejere eksisterer simpelthen ikke. Derfor synes jeg ikke det giver mening at når du siger at rentefradraget bør "opvejes" af en ejendomsværdiskat. Hvad så med boligejere der ingen gæld har - mener du de bør fritages for ejendomsværdiskat?

Du skriver at man "beskatter afkastet af lejernes opsparing" - det gør man jo også med ejernes opsparing.

En omlægning fra ejendomssværdiskat til beskastning af provenu ved ejendomssalg vil være langt mere retfærdig. Hele problemet ved ejendomsværdiskat er jo netop at boligen betragtes som en investering - men det er det jo ikke for 99% af ejernes vedkommende. Det er et aktiv, de har af funktionelle årsager (tag over hovedet) og ikke for at score en gevinst ved et senere salg. Det kan tværtimod blive problematisk når boliger bliver investeringsobjekter, som vi så med boligboblen. Det bliver svært for samfundet at lade dårlige investorer miste deres investering, da de jo så mister deres bolig - derfor ser vi hjælpepakker, statslig intervenering i obligationsmarkedet, kunstig lave rente, mm.

Skat er noget der altid bør være koblet til en indkomst. Vi har valgt at fordele skattebyrden, så de mennesker der tjener mest skal bidrage mest til statskassen. Det er for så vidt et udemærket princip, til en hvis grænse - men alle skatter der ikke er bundet op på en indkomst mener jeg bør afskaffes. Det gælder også moms, grønne afgifter, vægtafgift, mm. På samme måde mener jeg også at alle fradrag bør afskaffes - bortset fra et bundfradrag der svarer til den indkomst, der er nødvendig for at leve et "rimeligt" liv. Overførselsindkomster bør overhovedet ikke beskattes, men istedet bare være et fladt beløb. Det vil være et simplere og mere retfærdigt skattesystem, hvor man aldrig er i tvivl om hvor meget man betaler, og hvor der kun skal bruges et minimum på administration.

Husk også at lejere kan få boligsikring, der jo finansieres af statskassen, og derfor indirekte ejerne (da de ikke modtager en tilsvarende ydelse).

Jeg så også helst rentefradraget bortfalde. Ens skat skal ikke være afhængig af om man har lånt penge eller ej. Men jeg er ikke enig i din kobling mellem rentefradrag og ejendomssværdiskat. Rentefradraget eksistere jo også for forbrugslån og alt muligt andet. Det er ikke bundet op på om man har brugt pengene på en bolig eller ej.

Du har ret i at rentefradrag gælder for al slags gæld, så i princippet kunne man også argumentere for en skattemæssig skævhed mellem en person, som køber et købeskab, og en som lejer et køleskab. Men det må man vel sige går under bagatelgrænsen.

Man kan altså ikke sammenligne lejere og ejere 100%. Ejere løber en risiko, idet de er nødt til at finansiere deres køb v. lån med sikkerhed i boligen. Falder priserne kan ejerne blive insolvente - en lejer kan altid opsige sin lejekontrakt uden at skulle afhænde lejligheden først. Derudover vil en ejer ved f.eks. arbejdsløshed være nødt til at sælge sin bolig, før vedkommende kan modtage kontanthjælp. Det problem har en lejer ikke. Dertil kommer den perverse regulering af boligmarkedet, der gør at der er lejere, der bor til langt under markedspris.

Men alt dette har jo intet at gøre med skattereglerne. Iøvrigt skal lejere også bruge deres formue først, inden de kan få kontanthjælp.

Den symmetri du opstiller mellem ejere og lejere eksisterer simpelthen ikke. Derfor synes jeg ikke det giver mening at når du siger at rentefradraget bør "opvejes" af en ejendomsværdiskat. Hvad så med boligejere der ingen gæld har - mener du de bør fritages for ejendomsværdiskat?

Selvfølgelig findes den symmetri. Det handler om at to personer med samme indkomst- og formueforhold skal beskattes ens, uanset om den ene vælger at blive boligejer, og den anden vælger at blive lejer.

Jeg mener naturligvis at boligejere skal fritages for ejendomsværdiskat - men så skal lejere (og boligejere) også fritages for skat af kapitalindkomst. I modsat fald bliver boligejere begunstiget.

Alle de her betragtninger om, at nogle lejere får boligsikring og kunstigt lave huslejer og kontanthjælp osv. er utvivlsomt rigtige. Men produktive lejere i ustøttede private udlejningsejendomme skal vel ikke straffes skattemæssigt, fordi lejere som gruppe gennemsnitligt modtager mere støtte fra velfærdsstaten end ejere.

Du skriver at man "beskatter afkastet af lejernes opsparing" - det gør man jo også med ejernes opsparing.

Ja, men det gør man idag. Men hvis ejendomsværdibeskatningen afskaffes, så bliver boligejere jo ikke beskattet af den del af deres opsparing, som er investeret i ejendommen - og det er jo oftest størstedelen. Lejeren bliver fortsat beskattet af hele sin opsparing.

Der er ingen der beskattes af en opsparing - kun af afkastet hvis de vælger at investere deres deres opsparing, og får et afkast. Det gælder ikke nødvendigvis for boliger. Der intet der siger at boliger stiger i værdi - det gælder jo kun hvis efterspørgslen efter boliger stiger. Grunden til at boligpriserne i dag stiger er jo at pengemængden er steget, og tildels at nye låneformer har ændret på hvilken bolig folk har råd til at bo i. Selve boligen stiger jo ikke per automatik i værdi. Som udgangspunkt er værdien statisk, hvis efterspørgslen ikke stiger. Med et faldende befolkningstal vil værdien snarere falde.

Hvis man indførte en beskatning af provenuet ved salg, så ville en evt. værdistigning blive beskattet - så boliger ikke var et mere attraktivt investeringsobjekt end andet - og man kunne undgå at beskatte folk, der ikke bruger deres bolig som investeringsobjekt, og folk som ingen værdiskabelse får i deres bolig. Det er langt mere retfærdigt end at beskatte boliger løbende af deres værdi - en beskatning der ikke korrelerer til en værdiskabelse/indkomst.

Peder har en pointe:

Boligen er ikke en investering der giver et renteafkast. Boligen er først og fremmest et forbrugsgode.

Hvis lejeren køber et forbrugsgode så som guld eller tekno biler beskattes han eller hun heller ikke af dette.

Ligesom husejeren har udgifter til vedligeholdelse kan lejeren have udgifter til vedligeholdelse: f.eks. boksleje til guldet.

Ligesom boligejeren kan score en gevinst hvis boligprisen stiger scorer lejeren en gevinst hvis guldprisen stiger.

Men boligejeren skal betale skat af det, at eje sin bolig, mens lejeren slipper for skat på sit guld, malerier og teknobiler. Der er ingen symmetri i skattesystemet, når man erkender at boligen ikke er en investering men et simpelt forbrugsgode

"Skat er noget der altid bør være koblet til en indkomst."

Hvorfor? - det giver da meget bedre mening at beskatte forbrug end indkomst. Det er da naboens nye BMW du er misundelig over og ikke de 5 millioner han har stående i obligationer. En indkomst der ikke bliver forbrugt bliver per definition opsparet(investeret) hvilket jo er godt for samfundet - og beskatning af indkomst har en negativ indflydelse på arbejdsudbuddet. Så en omlægning fra beskatning af indkomst til beskatning af forbrug vil da være meget bedre for samfundet.

Lasse har iøvrigt ret i at ejendomsværdiskatten skaber symmetri i beskatning af kapitalindkomst. Nogenlunde ihvertfald - lidt afhængigt af renteniveauet da ejendomsværdiskatten er en fast procent og egentligt burde følge rentemarkederene - men fastfrysningen af ejendomsværdiskatten tilbage i 2001 kompenserer nogenlunde for herfor.

Men på grund af huslejeregulering, boligsikring, etc. så har du helt ret i at ejere står meget dårligere end lejere.

"En omlægning fra ejendomssværdiskat til beskastning af provenu ved ejendomssalg vil være langt mere retfærdig."

Nej, det er 2 vidt forskellige ting - ejendomsværdiskatten er en beskatning af dit løbende afkast ved at investerer i en bolig istedet for f.eks. at købe obligationer hvor du også ville blive beskattet af renteindtægterne løbende.

Beskatning af provenu ved ejendomssalg vil være ualmindelig uheldig for mobiliteten i samfundet. Huslejereguleringen har dog samme effekt - hvis du først har vundet i lotteriet og fået dig en stor reguleret lejelejlighed skal der meget til at drive dig ud af den.

Iøvrigt burde husejere jo så også have fradrag for tab og forbedringer/vedligeholdelse så meget taler for at det ikke er en udpræget god ide. Ellers opererer vi jo under en antagelse om at et hus har en evig levetid samtidig med at blive mere værd over tid. Begge antagelser synes at være urimelige. Så alt andet lige vil en beskatning af provenu ved salg af boligejendomme over sigt give staten et tab i indtægter.

Skat skal ikke kobles sammen med misundelse. Skat skal ej heller indrettes så den maksimere statens indtægter under et bestemte forudsætninger. Borgerne er ikke kvæg, der skal malkes. Vi er frie mennesker der bidrager til en fælles kasse, der skal bruges til at varetage opgaver som løses bedst af staten (politi, militær, visse former for infrastruktur) samt en sikring af de borgere, der har været uheldige, og har brug for økonomisk hjælp for at komme på fode. Det er mit udgangspunkt.

Hvorfor beskatte forbrug? Forbrug er jo også samfundsgavnligt på samme måde som investeringer. Det afhænger af den enkelte borgers livssituation hvordan han eller hun vægter forbrug kontra opsparing. Det tilkommer ikke staten at bestemme hvordan de bruges, dog med det forbehold at i en minimalsstatssituation, kan det være nødvendigt at tvinge borgere til at forsikre sig og foretage et minimum af opsparing (med henblik på pension), da det ellers vil være nødvendigt for staten at forsørge dem senere i livet. Men det er en anden diskussion.

Når skat ikke er koblet til indkomst så bliver den skæv. Det er uanset om man beskatter formue eller forbrug. Beskatter man forbrug straffer man de som har et højt forbrug ift deres indtægt (f.eks. børnefamilie eller lavindkomstfamilier) - beskatter man formue, straffer man de som har bundne værdier, der ikke kan omsættes (f.eks. boliger man ikke kan eller vil sælge) samt de som sparer op. Ingen af disse er rimeligt.

En beskatning af indkomst har intet med udbuddet af arbejdskraft at gøre. Det kan øge produktionsomkostninger, i det lønomkostninger presses - men det gør sig også gældende ved beskatning af forbrug, da det jo også presser lønomkostningerne. Men ja, vi bør søge en lav beskatning af indkomst, og det mener jeg bestemt også er muligt, samtidig med at vi opretholder en social sikring - dette kan gøres ved at omlægge velfærdssamfundet, så vi ikke længere giver "gratis" ydelser til middelklassen. Dette vil muliggøre en radikal sænkning af indkomstskatten, samt afskaffelse af ikke-indkomst relaterede skatter.

Nej, det er 2 vidt forskellige ting - ejendomsværdiskatten er en beskatning af dit løbende afkast ved at investerer i en bolig istedet for f.eks. at købe obligationer hvor du også ville blive beskattet af renteindtægterne løbende.

Nej, det er ikke. Hvis jeg køber en bolig til 2 millioner og den falder i værdi til 1,5 millioner, bliver jeg stadig beskattet. Jeg har intet afkast haft - jeg har faktisk haft et tab, men jeg bliver stadig beskattet. Ejendomsværdiskatten er en formueskat.

En mulighed for at undgå at sænke mobiliteten på boligmarkedet ved skat på provenu ved ejendomssalg, vil være at man fritages for skat på den del af provenuet der bruges på erhvervelse af ny bolig. Den model har man f.eks. i Sverige.

"Nej, det er ikke. Hvis jeg køber en bolig til 2 millioner og den falder i værdi til 1,5 millioner, bliver jeg stadig beskattet. Jeg har intet afkast haft - jeg har faktisk haft et tab, men jeg bliver stadig beskattet. Ejendomsværdiskatten er en formueskat. "

Ejendomsværdiskatten er ikke en formueskat - det er en kapitalindkomstskat.

Iøvrigt hvis din bolig falder i værdi vil ejendomsværdiskatten jo også falde.

Og det er noget vrøvl at du intet afkast har haft - du har boet i lejligheden - det er dit kapitalafkast. Du kunne have købt obligationer istedet og brugt renterne til at betale husleje - da ville du også være beskattet af renteindtægterne.

Så jeg mener at du og iøvrigt alt for mange andre herinde har fuldstændig misforstået ejendomsværdiskatte begrebet.

Dermed ikke sagt at jeg er tilhænger af den - men sålænge kapitalindkomst beskattes skal boliger også beskattes ligesom der skal være fradrag for negativ kapitalindkomst for at bevare et bare nogenlunde symmetrisk skattesystem.

Jeg er iøvrigt ikke enig med dig i at indkomst skal beskattes. Det giver langt bedre mening at beskatte folks forbrug.

Det er ikke et afkast at have en brugsværdi. Det giver ingen mening at kalde det et kapitalafkast. Jeg har ikke fået rede penge i hænderne til at betale ejendomsskatterne med. Jeg kan kun betale ejendomsskatterne med min almindelige indkomst.

Det er helt sort at sige at "Du kunne have købt obligationer istedet og brugt renterne til at betale husleje - da ville du også være beskattet af renteindtægterne." Du kan ikke låne 1 million kroner til obligationer uden at stille sikkerhed i noget. Derudover vil det at købe obligationer for lånte penge generelt være en dårlig idé, med mindre du er en stjerne-dygtig investor.

Du skriver at hvis min bolig falder i værdi, falder ejendomsværdiskatten. Ja - ligesom hvis vi har en formueskat, og min formue falder, så falder min formueskat.

Du kan ikke bare udvide begrebet afkast til at dække brugsværdi. Det er dig, der misforstår begreberne.

Nej, det er dig der ikke forstår det. Se mit svar og eksempel længere nede.

Nej, du sætter lighedstegn mellem afkast og brugsværdi.

En bolig har en værdi, idet den sparer dig for udgifter til leje.

En bil har en værdi, idet den sparer dig for udgifter til transport.

En landbrug har en værdi, idet den sparer dig for udgifter til mad.

Osv.

Afkast er ikke lig værdi. Der er en grund til at skatten oprindeligt hed Lejeværdiskat. Det er en skat af en sparet udgift. Det er ikke det samme som afkast.

Se Abel's post ovenfor for en glimrende beskrivelse af hvorfor denne skat er uretfærdig, og har mange uheldige konsekvenser.

En bolig har en værdi, idet den sparer dig for udgifter til leje.

 

En bil har en værdi, idet den sparer dig for udgifter til transport.

 

En landbrug har en værdi, idet den sparer dig for udgifter til mad

En obligation har en værdi, idet den generer afkast, så jeg kan betale min husleje i en lejebolig.

Der er ingen grund til, at det ene skal beskattes, men ikke det andet.

Se venligst ovenfor.

Grundskyld pålægges alle ejendomme. I ejerboliger betaler ejerne. I lejeboliger betaler udlejeren og regningen sendes videre til lejer. Alle mennesker, som har et sted at bo, betaler altså grundskyld - direkte eller indirekte.

Ejendomsværdiskat betales af boligejere. Det er en skat på det løbende afkast, som en boligejer får af sin investering i form af, at han har et sted at bo. En udlejer betaler skat af sin faktiske lejeindtægt. Både boligejere og udlejere beskattes altså af det løbende afkast af deres investering. Til gengæld får både boligejere og udlejere fradrag for deres renteudgifter.

En lejer betaler ikke ejendomsværdiskat, men får til gengæld heller ikke rentefradrag.

Der er ikke nogen, der bliver forfordelt. Jeg ser gerne at alle boligskatter bliver afskaffet, men så skal rentefradraget også afskaffes, og det samme skal beskatning af renteintægter og afkast på værdipapirer.

Grundskyld pålægges jordværdien, ikke selve ejendommen (murstenene).

Det der omtales som boligskatten, dvs. ejendomsværdiskatten, som beskatter hele matrikelen + forbedringer, er hul i hovedet, og bør udfases, men grundskylden bør IKKE udfases, men derimod hæves, og skatter på indkomst og investering i samme ombæring sænkes.

"...Der er ikke nogen, der bliver forfordelt...."

Det er i orden, at du bor til leje, Lasse, og aldrig har vedligeholdt et hus.

Vi andre må dog konstatere, at rentefradraget, der har en kontant værdi på godt 7.000 kr./år og faldende, langt fra er nok til at betale for det nødvendige vedligehold.

Vi kan også - som jeg har dokumenteret ovenfor - konstatere, at husene falder i realværdi, og at der derfor ikke er nogen realværdi at beskatte. Mit hus er faldet i realværdi til 45% af byggesummen, siden det blev bygget.

Selv om man lægger nyt tag på til 250.000 kr., så har huset stadig samme værdi som før, fordi et hus nu engang skal have et tag, og de 250.000 kr. skal derfor regnes for 5.000 kr. i årligt vedligehold. Huset bliver ikke en klink mere værd.

Vi kan også konstatere, at pga. lejlighedernes konstruktion betaler hver lejlighed en mikroskopisk andel af grundskatten, idet der er mange om hvert grundstyrke.

Endvidere kan vi konstatere, at kommunen kunstigt opvurderer grundværdierne, fordi grundskat desværre ikke er omfattet af skattestoppet.

Vi kan ligeledes konstatere, at lejerne i det amlene boligbyggeri, som udgør en meget stor del af udlejningsboligerne, har fået 40% af byggeriet foræret af tvangsinddrevne midler fra husejerne, samt at lejerne er priviligerede med lejeloft, byfornyelse, tilskud, varmehjælp m.m., som husejerne ikke har. Disse privilegier gælder også for folk i private udlejningsejendomme.

Jamen Abel, jeg vil jo hellere end gerne afskaffe alle boligskatter. Jeg påpeger bare, at hvis man ikke samtidig afskaffer rentefradrag og skat af kapitalafkast, så opstår der en skævhed i skattesystemet, således at en lejer - alt andet lige - vil blive beskattet hårdere end en boligejer. Det kan alle dine klagesange altså ikke lave om på.

Vedligeholdelsen af dit hus vil jeg helst ikke blandes ind i. Jeg betaler jo for vedligeholdelsen af min egen bolig via min husleje.

For god ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg ikke går ind for hverken direkte eller indirekte støtte til lejere, såsom huslejeregulering, byfornyelse, boligsikring m.v., og jeg modtager ingen af delene.

Mit hus er faldet i realværdi til 45% af byggesummen, siden det blev bygget.

Der er intet kapitalafkast. Fat det dog.

"....Vedligeholdelsen af dit hus vil jeg helst ikke blandes ind i..."

Det har du været hele tiden.

Det er jo vedligeholdelsen, som gør, at der overhovedet er et hus at beskatte. Ellers blev det til et håndværkertilbud på under 10 år, og så var der absolut intet at beskatte. Normalt kan man fratrække de til indtægtserhvervelsen nødvendige udgifter. Det skider politikerne på.

Jeg kan ikke trække vedligeholdelsen fra ejendomsbeskatningen som udgift, i øvrigt i modsætning til udlejningsselskabet.

"....såsom huslejeregulering, byfornyelse, boligsikring m.v., og jeg modtager ingen af delene....."

- Sludder.

Det er ikke sikkert, du kan se, om der betales byfornyelsesstøtte til dit boligselskab. Det er ikke engang sikkert, man kan se byfornyelsesstøtten i et regnskab. Visse former for byfornyelse bliver udregnet som betaling af renten på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån, hvor hovedstolen er lig den samlede sum af den indvendige vedligeholdelse, uanset om husejeren har pengene til vedligeholdelsesarbejdet, eller om han skal ud at låne dem. 

Din husleje kan højest stige en bestemt procentsats om året, uanset om det er almene boliger eller privatejet ejendom. Endvidere er der i mange kommuner huslejenævn, som holder lejen kunstigt nede, som om lejere er sociale tilfælde allesammen.

Ejerboliger kan frit prissættes, og i øvrigt faldt min ejendom 170.000 kr i værdi fra sidste år.

Vil du være venlig, hvis dine teorier om husejere skal passe, så at betale mig 170.000 kr.?

Du er et vrøvlehoved. Selvfølgelig ved jeg da, om den ejendom, som jeg bor i er byfornyet eller om lejen er fastsat efter boligreguleringsloven - Det er ikke tilfældet.

At din bolig skal vedligeholdes har ikke noget med beskatningsreglerne at gøre. Lejeboliger skal også vedligeholdes, og der er altså ikke andre end lejerne til at betale for dette.

I øvrigt vil jeg da gerne købe dit hus for 45% af den oprindelige byggesum.

"...I øvrigt vil jeg da gerne købe dit hus for 45% af den oprindelige byggesum..."

--------

Så du anerkender, at huse falder i realværdi, og at der derfor ikke er noget at beskatte.

Det har du været længe om at fatte, men bedre sent end aldrig.

Da din bolig er opført for de penge, jeg har betalt i ejendomsskat, beder jeg dig straks om at indbetale de 170.000 kr., mit hus faldt med i værdi det sidste år.

Nej, jeg må desværre skuffe dig. Jeg fatter stadig ikke, hvad du ævler om. Måske ville det hjælpe på min forståelse, hvis du skriver endnu et alenlangt indlæg om ting, der ikke har noget med sagen at gøre. F.eks. hvor træls det er at rense tagrender, eller at du ikke får fradrag for benzin til plæneklipperen.

Med hensyn til dit hus, mon så ikke sandheden er, at du ikke ville sælge det til mig, om jeg så bød 100% af den oprindelige byggesum, fordi du udmærket ved, at det er langt mere værd idag.

"....Jeg fatter stadig ikke, hvad du..."

--------

Sandt nok, Lasse. Du fatter intet.

Inflationsreguleret?

Det kan man nok udregne. 

Det er dog lettere og ligeså sandt at sige, at hvis huset ikke er faldet i værdi, skulle jeg i dag kunne sælge mit gamle hus på godt 100 m2 for vurderingssummen uden grundværdi på 480.000 kr. og få bygget et splinternyt hus i samme størrelse og nogenlunde magen til. Det kan jeg ikke, for det ville koste godt 10.000 kr./m2 eller 1,1 Mkr. Mit hus har tabt 56% af værdien, som konstant falder i værdi, så der er intet at beskatte. Som ejendomsmæglerne siger, folk køber et brugt hus, og så slider de på det. Til sidst skal det skrottes, ligesom biler, det går bare langsommere.

Det er Lasse ikke i stand til at fatte.

Lasse fatter heller ikke, at hvis bare et hus skal holde sin realværdi som ovenfor stipuleret, er det nødvendigt at bruge mindst 25.000 kr./år på det, og at de udgifter og et stort tidsforbrug ikke regnes som en nødvendig udgift, før SKAT inddriver ejendomsskatter og grundskatter.

Det er ellers et grundlæggende princip for al skatteinddrivning, at skatteyderen har ret til at fratrække de til erhvervelsen og fastholdelsen af en indtægt nødvendige udgifter.

Derfor kan udlejerne fratrække vedligeholdelse, før de betaler skat af indkomsten ved udlejningen.

Nej, naturligvis ikke.

Men når jeg betaler skat af afkastet af min opsparing, så kan jeg jo heller ikke fratrække inflation.

Hvorfor er det så svært at forstå, at ejendomsskatten sikrer en nogenlunde symmetrisk beskatning mellem ejere og lejere? Har du læst mit eksempel længere nede i tråden med to mennesker med samme indtægt og formue, hvor den ene er lejer og den anden er ejer?

Hvis du er uenig, kan du så ikke forklare mig helt præcis, hvor jeg tager fejl eller hvad du mener er uklart i eksemplet?

Ejendomsværdiskat er en beskatning af dit afkast ved at investerer i en bolig istedet for at investerer i f.eks. en obligation.

Hvis du har 1 million kr. ville du kunne investerer dem i obligationer hvorved du ville opnå en rente - denne betaler du skat af.

Alternativt kunne du købe en lejlighed for pengene.

Så ejendomsværdiskatten sikrer en nogenlunde symmetrisk beskatning af kapital.

Det betyder også at rentefradraget er nødvendigt for at bevare symmetrien - ellers ville personen der lånte pengene til at købe lejligheden blive beskattet hårdere end personen der havde dem kontant(han bliver jo beskattet af hele værdien af lejligheden og ikke kun friværdien). I takt med at rentefradraget rent faktisk er blevet udhulet er symmetrien blevet ringere og boligejere der har lånt penge står dårligere end boligejere der ikke har lånt penge eller lejere.

Hvis jeg køber en lejlighed for pengene og den ikke stiger i værdi, beskattes jeg. Det gør jeg ikke hvis jeg køber obligationer/aktier for pengene, og de ikke giver noget afkast eller hvis de taber deres værdi. Derfor er de to beskatninger ikke ens i natur. Den ene er en formueskat, den anden er en kapitalindkomstskat.

Jamen du har jo haft et afkast - du har haft et sted at bo.

Om din lejlighed stiger eller falder i værdi har intet med sagen at gøre.

Vi prøver lige med et eksempel:

Du og jeg har det samme job og tjener det samme. Vi har også samme formue, nemlig hver kr. 1. mio.

Du køber nu en ejerlejlighed og betaler kontant. Det betyder, at du ikke skal betale ydelser på lån. Du skal naturligvis stadig betale renovation, vedligeholdelse osv., men fordi du har betalt 1 mio. kontant, så sidder du meget billigt. f.eks. for kr. 2.000 pr. måned.

Jeg ønsker ikke at købe en ejerlejlighed, men jeg vil gerne leve ligesom dig. Derfor lejer jeg en lejlighed, som til forveksling ligner din ejerlejlighed. Jeg skal naturligvis betale den fulde markedsleje, som er kr. 5.000 pr. måned.

Vi to tjener fortsat det samme, betaler det samme i skat og bor i to ens lejligheder, men jeg mangler kr. 3.000 i mit budget i forhold til dig. Heldigvis har jeg stadig min million. Den investerer jeg i værdipapirer, som giver mig et afkast på kr. 3.000 pr. måned. De kr. 3.000 vælger jeg at betragte som et tilskud til min husleje, og så er der igen balance, idet vi to nu har det samme rådighedsbeløb.

Nu vil du så have, at Skat skal tage en del af mine kr. 3.000, selvom jeg bruger dem til at betale husleje. Men du vil ikke selv beskattes af den kapitalindkomst, som din boliginvestering giver dig, i form af, at du sparer kr. 3.000 hver måned. Så kommer jeg da til at betale mere i skat end dig, selv om vi lever ens og har det samme rådighedsbeløb.

For det første - der stort set ingen mennesker, der har en formue på en million, som de kan investere på den måde.

Det korrekte eksempel vil være at jeg går ud og låner en million til min bolig, mens det gør du ikke. Derved løber jeg en meget stor risiko i forhold til dig - da min bolig kan falde i værdi. Hvis du ser på boligmarkedet som det ser ud lige nu - er der rigtig mange mennesker, der købt boliger indenfor de sidste 10 år, der i dag står med en bolig, som er betydeligt mindre værd. Det er en reel risiko, som enhver boligkøber løber. Den risiko løber lejeren ikke. Hvis den stiger i værdi, så er det korrekt, at man ved et salg, kan realisere en skattefri gevinst - men med mindre man bevæger sig fra ejerbolig til lejebolig, så spises den gevinst jo op af en den nye bolig vil være tilsvarende dyrere. Derfor løber boligejere en risiko, men har ikke en tilsvarende mulighed for gevinst, med mindre de ønsker at skifte fra eje til leje.

Hvis vi betrager boligen som en bolig - og ikke et investeringsobjekt (hvilket den kun kan være hvis man skifter fra eje -> leje, eller låner penge til direkte spekulation, i hvilket tilfælde at man også beskattes af provenuet ved salg), så er ejendomsskatterne jo ikke kapitalindkomstskat eller skat på afkast.

Du beskriver det jo selv - skatten er en skat på den besparelse, jeg opnår ved at eje frem for at leje - jeg har "gratis" husleje. Men den besparelse opvejes jo af den risiko en ejer løber kontra en lejer.

Det vil altid være fornuftigt at bruge sine penge på uungåelige udgifter: bolig, transport, mad og energi.

Lad os sige jeg investere X kr i solceller der dækker hele mit energibehov. Jeg har lidt vedligehold, men som i dit eksempel er mine energiudgifter nu langt lavere end dine.

Du bruger så de samme X kr på obligationer, og køber energi for afkastet. Du bliver beskattet af dette afkast, så der er igen en difference i vores udgifter.

Samme tankegang gør sig gældende hvis jeg køber husdyr og lever af deres mælk og kød.

Der er jo ikke noget håndgribeligt afkast, som du vil have beskattet. Men du vil have at jeg skal betale skat fordi jeg sparet en uundgåelig udgift, ved at købe noget der eliminerer denne udgift - hvilket jo også er grunden til at skatten hed Lejeværdiskat før i tiden.

Men det er ikke et afkast - det er jo bare at bruge sine penge fornuftigt. Det er en god idé at eje frem for at leje, i en situation hvor der er ikke er skat på ejendomme (aktiver).

Lejeren kan jo kun bo på denne måde, fordi en anden har bygget huset, og skabt dette aktiv. Ved ikke selv at løbe denne risiko, får man en større udgift idet man skal betale leje af sin indtægt - der jo beskattes. Sådan er det hvis man ikke løber nogen riscisi - så er tingene lidt dyrere - men tilgengæld har man en sikkerhed. Sikkerheden ved ikke at eje, har dog omkostninger.

Hvis jeg køber en bil, sparer jeg penge til at betale andre for at transportere mig rundt. Den brugsværdi giver det da heller ingen mening at beskatte.

Så for at runde af - ja, en ejer og en lejer har forskellige situationer, med forskellige riscisi og udgifter. Jeg er ikke enig at staten bør regulere dette ved at beskatte disse forskelligt. Lejeren har muligheden for at foretage samme dispositioner som ejeren. Og forskellige dispositioner har forskellige konsekvenser og vilkår. Det er ok. Der er ingen grund til at staten blander sig i dette. I dag har vi en stat der favorisere lejere på bekostning af ejere.

At du laver om på forudsætningerne i eksemplet, således at ingen af os har nogen formue, gør ingen forskel. Hvis du låner til din ejerlejlighed, så får du rentefradrag, og kommer igen til at betale mindre i skat end mig, som tjener det samme og bor i en tilsvarende lejelejlighed. Derfor skal du naturligvis også betale ejendomsværdiskat, så vi begge kommer til at betale ca. det samme i skat.

At du løber en risiko er sagen uvedkommende. Din risiko for at tabe penge opvejes af din chance for at tjene penge på boligen. Begge dele holdes udenfor dit skatteregnskab.

Du snyder på vægten, når du påstår at boligejeren ikke har nogen gavn af at boligen stiger i værdi, fordi den næste bolig også bliver dyrere. Den næste bolig er jo også blevet dyrere for lejeren, hvis han på et tidspunkt ønsker at købe. Boligejeren har i tilfælde af prisstigninger stadig tjent X-hundrede tusinde, som lejeren ikke har tjent.

Du har ret i at NOGLE lejere favoriseres af staten med boligsikring, huslejeregulering osv. Alt dette er jeg imod. Men dette har ikke noget at gøre med skattediskussionen.

Skattemæssigt favoriseres lejere på ingen måde på bekostning af ejere. Hvis ejendomsværdiskatten afskaffes vil ejere tværtimod blive skattemæssigt favoriseret.

Vi er helt enige om at rentefradraget bør fjernes.

På samme måde som du sige at min risiko for at tabe penge opvejes af min chance for at tjene penge, kan man jo sige at din øgede boligudgift opvejes af du relativt nemt kan opsige din lejekontrakt, når du ønsker nye boligforhold.

Hvis vi skal have lighed for ejere og lejere, så må staten jo garantere, at jeg som ejer kan sælge min bolig indenfor 3 måneder. Ellers er der jo en ulempe ved at være ejer fremfor lejer. Derudover skal staten genhuse mig, hvis min bolig skal renoveres. Osv.

Vilkårene for eje og leje er bare forskellige. At man som lejer har en moderat større udgift til sin bolig er en naturlig tilstand, som jeg ikke mener staten bør blande sig i - og at gældfri ejere har meget lavere udgifter end såvel ejere m. gæld og lejere er også helt i orden.

Du læser en masse ind i mine svar, som jeg aldrig har givet udtryk for. Jeg mener det er helt naturligt, at man som lejer på lang sigt betaler ekstra for friheden til at kunne flytte med 3 måneders varsel. Men dette fastsættes jo af markedet, og det skal staten ganske rigtigt ikke blande sig i. Selvfølgelig skal staten heller ikke garantere at en bolig kan sælges indenfor 3 måneder eller andet fjolleri.

Det her drejer sig om, at ejendomsværdiskatten er nødvendigt for at sikre en symmetrisk beskatning af kapitalafkast, som både jeg og Andreas Jakobsen har redegjort for.

Beklager hvis jeg gør urimelige antagelser om dine udsagn. Det er ikke min mening.

Jeg mener så bare ikke at værdien af egen bolig er et kapitalafkast - det er simpelthen ikke det order betyder. Der er tale om en afledt nytteværdi af et aktiv. Når du ikke får rede penge i hånden, eller en højere værdi af dit aktiv, er der ikke tale om kapitalafkast.

Det er korrekt, at uden ejendomsskater, er der en asymmetri i boligudgifter. Men det er et vilkår ved at bo til leje, på samme måde som måde man har en større grad af frihed som lejer, og en langt lavere risiko - og jeg mener det er urimeligt at staten blander sig heri.

Men staten blander sig jo netop, hvis den skaber en skattemæssig asymmetri mellem ejere og lejere.

Alle de fordele og ulemper, som der er ved hhv. at bo til leje og i ejerbolig (risiko, fleksibilitet, vedligeholdelse, snerydning osv.)prissættes jo af markedet, så det skal vi slet ikke bekymre os om.

Jeg er med på, at der er en definitionsmæssig forskel på et kapitalafkast og en nytteværdi - men jeg mener stadig ikke, at det bør beskattes forskelligt.

Du foretager en investering, som giver dig et sted at bo.

Jeg foretager en investering, som giver mig et månedligt afkast, så jeg kan betale for et sted at bo.

Ja, der er en mellemregning mere for mig - men det endelige resultat er det samme. Jeg kan stadig ikke se rimeligheden i, at det skal beskattes forskelligt.

Nej, den skattemæssige asymmetri er en naturlig konsekvens af et indkomstbaseret skattesystem (et forbrugsbaseret ville have samme mønster). Det være sagt, så mener jeg ikke at skatten på kapitalindkomst skal være særligt høj, hvis den overhovedet skal være der.

En anden måde at illustrere det - hvis jeg foretager en "investering" (jeg vil nu kalde det et køb - for mit formål er brug - ikke et fremtidigt provenu ved salg) i en hus, solceller, noget jord og en flok husdyr, og så lever af mine husdyr og afgrøder jeg selv dyrker, så skal jeg ikke længere købe mad. Hvis mine solceller dækker mit energibehov, så skal jeg heller ikke længere købe strøm.

Hvis du bruger et tilsvarende beløb på at købe obligationer og så køber bolig, mad og energi for afkastet, så er det langt dyrere for dig end for mig - da jeg kun har udgifter til drift, hvor du skal betale skat af dit afkast. Retfærdiggør det at der skal være en særlig "kreaturværdiskat"? Eller en "solcelleværdiskat"?

Du har en indtægt der udbetales i kroner og ører - det giver dig en fleksibilitet, som den der har investeret i et fast aktiv (ejendom i det her eksempel, men principelt kan det også være jord, solceller, kreaturer, m.m.) ikke har.

Det er ikke staten, der skaber asymmetrien. Den er en iboende egenskab i økonomien - når man basere sit skattesystem på indkomst.

Problemet ved at forsøge at løse denne "uretfærdig" med f.eks. en ejendomsværdiskat er at det medfører en række uheldige bivirkninger, som abel påpeger. Da langt de fleste mennesker ikke erhverver sig deres bolig ved at bruge af deres formue, men istedet låner sig til næsten hele købssummen, så betyder det at man som privat boligejer, skal betale mere for at bo i en tilsvarende bolig end man skal som lejer. I et frit marked vil det så drive prisen på lejeboliger op - da dette vil være en mere attraktiv boligform (hvorfor skal man eje, hvis man kan leje til samme pris, og undgå de mange risiko-momenter eje medfører?) - men vi har ikke dette fri marked.

De fleste boligejere har ikke et valg mellem eje og leje som boligform. De har heller ikke købt deres bolig som investeringsobjekt. Skatten medfører alene af de beskattes af et uproduktivt aktiv - og særligt for pensionister vil det være stærkt problematisk. Det gør boligudgifterne afhængig af markedets udvikling - og som vi har set er boligbobler noget der sker. Og det skaber en skatteskrue som politikerne kan misbruge. Det er simpelthen for nemt for politikere at bruge boligskatten som andet end den symmetri-skaber som du argumenterer for.

Så der er, som i mange andre tilfælde, tale om at politikere ønsker at korrigere for en uretfærdighed - men skaber en endnu mere uretfærdig og problematisk situation, end den de søgte at løse.

Men jeg kan godt følge dig i at det føles uretfærdigt at man beskattes af indkomst, men ikke af en bolig. En bedre løsning vil være at boligejere betalte et fast beløb som dækkede diverse udgifter i forbindelse med samfundet's udgifter omkring boligen (sanitet, infrakstruktur, mm.). Men dette beløb bør ikke afhænge af boligens anslåede værdi.

Altså Peder, du kan råbe og skrige fra nu af og til Jul.

Det ændrer stadig ikke ved hvad Ejendomsværdiskatten er og dens formål.

Så kan du være uenig eller ej i det rimelige i at opkræve den - jeg er selv tilhænger af en meget drastisk sænkning af alle skatter generelt. Men formålet og logikken med ejendomsværdiskatten er som jeg har beskrevet nogle gange.

Du kan godt kalde det en iboende egenskab i skattesystemet, men i så fald er skattesystemet idiotisk.

Hvis du valgte at blive selvforsynende ved at købe jord, solceller og dyr osv. og du ikke skulle betale ejendomsværdiskat, så kunne du jo helt undgå at betale skat. Jeg ville således skulle betale skat for at dække udgifterne til din sygeforsikring, politibeskyttelse mv.

Som jeg tolker dig, så anerkender du denne asymmetri, men du mener det er en naturlig konsekvens af vores skattesystem, som vi bare må acceptere. Det mener jeg så ikke.

Nu er det jo ikke fordi jeg mener, at der skal betales skat af værdien af egen ged el.lign. Tværtimod mener jeg jo, løsningen er at afskaffe al skat på kapitalindkomst, alle fradrag og alle boligskatter.

Men det kommer jo ikke til at ske. Derfor må man finde en pragmatisk løsning. Biler beskattes i forvejen vanvittigt hårdt, så der er nok ingen der vil hævde at bilejere begunstiges skattemæssigt. Skat af værdien af egen cykel, sofa, køleskab mv. vil blive et administrativt helvede og vil ikke rigtig tjene noget formål, da stort set alle borgere ejer disse ting - det må altså falde under bagatelgrænsen. Men skat af værdien af egen bolig drejer sig altså om et så stort beløb, at skattesystemet må kompensere lejerne for den uhensigtsmæssighed i skattesystemet, som favoriserer boligejere. Det er ikke perfekt - men alternativet er værre.

Men vi bliver nok ikke enige.

Vi er nok ikke så uenige om hvor vi gerne vil hen, men mere rækkefølgen af reformerne :)

I det nuværende samfund mener jeg at en forhøjelse af boligskatterne vil være stærkt problematisk og føre i den forkerte retning. De bør tværtimod sættes ned i takt med at rentefradraget udfases.

"I det nuværende samfund mener jeg at en forhøjelse af boligskatterne vil være stærkt problematisk og føre i den forkerte retning. De bør tværtimod sættes ned i takt med at rentefradraget udfases."

Det er jeg helt enig i.

Ejendomsværdiskatten havde sin berretigelse ved at gøre beskatning af køb af obligationer, køb af bolig kontant og finansieret køb af bolig ensartet.

Men med den udfasning af rentefradraget der har været så er der meget få argumenter for at holde ejendomsværdiskatten i live. Så skal de lave den om til en "friværdiskat" istedet for en bruttoskat.

Men det er jo ret typisk for politikkere - først laver de en "rimelig" symetrisk model - derefter skærer de symmetrien(fradragene) væk igen og beholder selvfølgelig beskatningen.

Så boligejerne er blevet taget godt ved røven de sidste 2 årtier.

Igen - selvom dette er en zombie tråd - en bolig er ikke en investering. Den "værdi" du postulerer er den samme slags "værdi" et brugt pornoblad og en mikroovn har: En ikke pekuniær subjektiv brugsværdi.

En obligation eller aktie har en objektiv penge værdi (de generer så længe de består indkomst) som kan beskattes og giver fradrag. Denne klasse af investeringsovjekter har sin egen symmetri som ikke vedrører boliger.

Spørgsmålet er hvilket slags skattesystem som er det rimelige: Indkomst hvor kun merværdi kan konfiskeres af Staten eller et kopskatte samfund hvor objekter beskattes og ingen derfor kan siges i sandhed at eje noget - ikke engang sig selv

>Ejendomsværdiskat er en beskatning af dit afkast ved at investerer i en bolig istedet for at investerer i f.eks. en obligation.

Nej, da Evs. er løbende, og ikke noget der tages en gang, som fx. kapitalindkomstbeskatning.

Da Evs desværre rammer på menneskeskabte objekter (dvs. forbedringer pa matrikler og ikke blot matriklernes særskilte værdi), har den en negativ effekt, da den netop straffer forbedring af ejendomme, samt boligejere/familier.

Grundskyld alene er gavnlig, da den tager gassen ud af den spekulationsballon, der blæser jordværdierne (og dermed boligpriserne) op til ubetalelige niveauer, og som var primærårsagen til indeværende bolig/finanskrise.

Ejendomsværdiskatten bør udfases, og grundskylden bør derimod hæves.

Sikke mange usandheder i et indlæg. Der er faktisk kun to sandheder i din tekst:

* Ja, statens indtægter skal sænkes.

* Ja, "brugerbetaling" skal øges - i den forstand at velhavende mennesker ikke skal have alt muligt gratis, som de ganske udemærket selv kan betale. Og nej, de fleste liberale mener ikke at fattige skal ligge og dø i gaderne. Der er masser af reformer som kan gennemføres uden at nogen kommer til at dø af sult. Men det er du ligeglad med - du ønsker blot at fortsætte din infantile tilsvining af folk, med et andet politisk ståsted end dig. Enten er du en trold eller også er du bare for uintelligent til at kunne debattere som et voksent menneske.

Så du mener ikke, at skattestoppet har været en daglig skattelettelse for boligejerne, som er betalt af lejerne?

Nej. En skat kan enten stige, falde eller forblive i ro. Hvis den forbliver i ro er det ikke en lettelse.

i jeres ligger folk og dør af tørst og sult i gaderne. Så meget for jeres påståede "ansvar for de svage grupper"

Jeg kan lide dine idéer, men så drastisk behøver det slet ikke at være. Du har tydeligvis ingen idé om, hvor godt en selvvalgt uduelig og doven kan leve i dagens Danmark (og nej, det ikke mig selv jeg mener, men jeg kender et par eksemplarer). Du er enten komplet uvidende, eller umådelig gavmild med andres penge.

...eller medlem af Enhedslisten, hvilket er den forfærdelige kombination af de to egenskaber ;o)

i den socialistiske model taber man ikke folk på gulvet

Jaa, socialismen forhindrede ca. 100 mio. mennesker i at blive tabt på gulvet. Til gengæld blev de smidt på bunden af massegrave, som deres kammeratlige kollegaer fra arbejdslejrene havde gravet i håbet om selv at overleve, eller blot for at holde varmen.

Er du over hovedet gammel nok til at have en erindring om Sovjetunionen og DDR? Har du haft geografi-timer nok til at have hørt om Nordkorea og Kina?

Forskellen er blot, at i den socialistiske model taber man ikke folk på gulvet - i jeres ligger folk og dør af tørst og sult i gaderne.

Jeg var tidligere liberal. Men dine indsigtsfulde skriverier her på 180grader har beriget mig intellektuelt, og jeg ser nu liberalismens fejl. Tak fordi du har åbnet mine øjne, Kristian Møller Hansen. 

LOL

Sikke noget vrøvl. Huslejen dækker alle omkostninger i forbindelse med drift af ejendommen. I modsat fald går udlejeren da hurtigt konkurs.

Huslejen svarer i mange tilfælde overhovedet ikke til markedsprisen. Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis man i Storkøbenhavn, f.eks., skal ha' en billig lejebolig, så skal man enten ha' forbindelser eller være meget heldig. Når der er så stor efterspørgsel efter en vare, og prisen samtidig er så lav, er det helt åbenlyst, at markedet bliver manipuleret til fordel for nogle lejere.

Lejeregulering bør selvfølgelig ophæves. Men selv i lejeregulerede boliger betaler lejerne altså som minimum for alle ejendommens driftsudgifter. Det er udlejers afkast, som der er sat en grænse for.

Det er jo muligt at der ville være flere og mere tilgængelige lejeboliger, hvis ikke der var så stærk en regulering. Reguleringen afskrækker jo mange potentielle udlejere (særligt private) - og jeg tror vi har et dyrere boligmarkedet end vi behøvede at have, for at nogle få lejere kan leve til meget billige penge. Der findes lejere der bor til markedspris. Men der ville være flere attraktive lejeboliger på markedet med en mere rimelig regulering.

Derudover er det også muligt for en (privat) udlejer at leje ud til under den pris, som det reelt koster at eje og vedligholde boligen - det betyder blot at differencen går ud af udlejerens private økonomi (da de fleste jo har en lønindtægt). Det er set at der udlejes med tab, når en bolig ikke kan sælges, og ejeren er nødt til at fraflytte af den ene eller anden årsag.

Jeg kender 3 private udlejere, der alle arbejder på at komme ud af det ASAP.

Med huslejeloft, sindsyge vedligeholdelseskrav og et stadig mere aggresivt LLO er det umuligt at være udlejer bare som bierhverv, for ikke at tale om for profit.

Taberne ? Det er lejerne, som får færre boliger i udbud, mere efterspørgsel per bolig og derfor dyrere boliger. Til alle.

Men den slags fatter folk som Kristian Møller ikke. Rent studentervrøvl.

Det kan ikke betale sig at være privat udlejer - det er også møg farligt.

Alle dem som sidder med tomme ejerlejligheder løber en enorm risiko ved at leje dem ud - det kan hurtigt gå hen og blive en utrolig dyr spøg hvis de er uheldige. Så det er ren gambling at leje dem ud istedet for bare at lade dem stå tomme eller få lortet solgt og tage tabet.

Det handler ikke om at spare en udgift. Det handler om, at når man beskatter kapitalafkast, så favoriseres folk, der køber ting, på bekostning af folk, der lejer ting. (Se mit eksempel længere oppe med to personer med samme løn og samme formue, som bor i to ens lejligheder). Ejendomsværdiskatten udjævner denne asymmetri i skattesystemet.

Jeg kan sagtens forstå, at det intuitivt virker forkert at blive beskattet, når man ikke har fået nogle penge i hånden. Men det samme gør sig jo gældende i andre sammenhænge. Hvis en tømrer skifter et vindue hos en mekaniker, og mekanikeren som tak skifter tandrem på tømrerens bil, så vil det også blive karakteriseret som sort arbejde, selv om der ikke har været penge imellem dem. 

I det store og hele godtager jeg kun et eneste argument for at opkræve boligskat, og det er "fordi vi kan".

Det samme kan jo siges om alle skatter.

Om man vælger at leje eller eje er jo op til den enkelte: Lejeren er fri som fuglen, det gælder både tv lejeren, bil lejeren og boligejeren. Ejeren har mange sorger, meget ansvar, men også håbet om lavere omkostninger hvis han eller hun disponerer rigtigt.

Frihed koster - det skal skattesystemet ikke lave om på - for hvem vil ellers tage ansvar

Min pointe er jo også netop, at der skal være symmetri i beskatningen - altså at skattesystemet ikke skal gøre forskel på ejere og lejere.

Markedet skal nok sørge for at prissætte de fordele og ulemper, som der er ved hhv. eje og leje. Disse er derfor irrelevante i relation til skattediskussionen.