A.P.Møller - Mærsk betaler thai-søfolk en timeløn på kr. 8,50

Fagforbundet 3F raser over at Mærks ansætter thailandske søfolk på vilkår, som er væsenligt ringere end dem der gælder for danske - og 3F vil nu kl...

Christian_Melgaard

04/04/2011

Fagforbundet 3F raser over at Mærks ansætter thailandske søfolk på vilkår, som er væsenligt ringere end dem der gælder for danske - og 3F vil nu klage til EU-Kommissionen over de lave lønninger og hårde arbejdsvilkår.

Henrik Berlau fra transportgruppen mener, at de pågældende thai´er er ansat på noget der tangerer tvangsvilkår, og til lønninger der knap kan kaldes lommepenge. Han hævder, at ansættelserne er i strid med de overenskomster der er indgået.

Ifølge Mærks er der imidlertid tale om arbejdere, der ikke er ansat som søfolk, men derimod til at løse andre opgaver, herunder at male skibene.

Uanset hvilken version der er den rigtige, så er det grotesk, at der formentlig findes overenskomster hvor Mærsk og andre rederier fraskriver sig retten til at hyre udenlandske søfolk - eller i hvert fald at hyre dem på vilkår, som er ringere end de vilkår, de danske søfolk skal have.

Hvis det er rigtigt, så fraskriver rederierne sig retten til at konkurrere på de internationale markeder på lige vilkår med andre rederier. Danske søfolk skal tilsyneladende sikres arbejde, som de ikke kan opnå i lige konkurrence - og lige konkurrence betyder ikke at alle skal have samme vilkår, men derimod at alle kan få lov til at tilbyde sig på de vilkår, der er relevante i de pågældende lande. Søfolk fra Thailand kræver naturligvis ikke samme løn som danske søfolk - bl.a. fordi leveomkostningere i Thailand er markant lavere end i Danmark.

Det er naturligvis svaret på Danmarks svigtende konkurrenceevne; Vi bestemmer bare, at Danske arbejdere ikke må udkonkurreres af arbejdere af andre nationaliteter, og så der den klaret. Eller er den?