Jyllands Posten berette idag om et advokatkontor, som fakturerer et konkursbo for kr. 20 mio. for 2 års arbejde, og det slås op som om de har afsløret noget helt specielt. Sagen er, at det kun er toppen af isbjerget; De store advokatkontorer malker systematisk konkursboer mens skifteretten ser stiltiende til. Og de kreditorer som i sidste ende betaler en stor del af regningen - ofte banker og kreditforeninger - gør heller ingenting.
Hvis det var muligt at udarbejde en oversigt over de 5 største advokatkontorers honorarer fra konkursboer de sidste 5 år ville der komme overraskende tal på bordet, men det sker naturligvis ikke.
I den beskrevne sag kan honoraret "retfærdiggøres" ved at tælle et antal timer op og opgøre timeprisen til kr. 2.400. Det er groft, men pludselig indenfor det sandsynlige hvis ikke det var for 2 væsentlige problemer: For det første er det med sikkerhed ikke brugt den opgjorte antal timer, men i en række tilfælde faktureres der det antal timer som skulle have været brugt hvis det ikke lige var fordi man har paradigmaer og andet liggende soim kan genbruges. Det korrekte tal er formentlig 30-50% lavere. For det andet er det ikke partnertimer eller seniortimer der er brugt - ofte ser man kun den formelle kurator (der er 4-8 topnavne i branchen) på sagen i få timer, mens resten fyldes op af "billige" og ote uerfarne fuldmægtigtimer. Der er kun et ord for det - "SVINDEL".
Hvad der gør sagen endnu værre er, at advokaterne hellere bruger 10 interne timer end 1 ekstern selv om en ekstern sagkyndig formentlig kunne gøre langt mere for sagen. Det er specielt et problem i de store ejendomskonkurser, hvor advokatkontorerne kun i begrænset omfang bruger fagekspertise for at sikre sig en optimal sagsbehandling.
Alle ved det foregår og mange kan dokumentere det med konkrete eksempler, men alle holder kæft.
