Bryster eller kompetencer?

Mandag d

_slettet_bruger_5853 Ikke angivet,

31/01/2011

Mandag d. 24. jan. startede debatten om kvindekvoter i dansk erhvervsliv forfra. Igen langer rød stue ud efter dansk erhvervsliv og anklager virksomhederne i vores samfund for at være kønsdiskriminerende enheder.

Ifølge S-SF bør der i danske virksomheder, der er registreret på Fondsbørsens C20-indeks, være en kvindekvotient i bestyrelserne på 40 pct., hvor argumentet bag et sådant forslag henføres direkte til kønsdiskriminering af kvinder.

For det første er det pudsigt, at rød stue finder underrepræsentationen af kvindelige ledere i den private sektor for overraskende; når 90 pct. af ansøgerne og kandidaterne til et lederjob er mænd, er det svært at forestille sig, at hele 40 pct. af direktion og bestyrelse skal kunne udgøres af kvinder, såfremt man vælger den mest kompetente kandidat.

For det andet er det interessant, at S-SF kun mener, at der er et diskriminations problem og en negativ særbehandling, hvad angår kvinder, i landets 20 største virksomheder; altså C20-virksomheder.

Hvis der reelt fandtes et problem med diskrimination af kvinder i den private sektor, nytter det ganske enkelt ikke at indføre kvindekvoter for kun 20 danske virksomheder, da 20 virksomheder i en nation som den danske slet ikke er repræsentative for hele dansk erhvervsliv, og derfor må
en kønslovgivning målrettet danske C20-virksomheder alt andet lige kategoriseres som værende varm luft, katastrofal og socialistisk symbolpolitik, som desværre rammer erhvervslivet ganske hårdt.

Samtidig må man jo også erkende, at de kvinder, som via lovgivning bliver presset ind i danske bestyrelser på bekostning af kompetente mænd, ikke kan vide, på hvilket mandat de har fået en tillidspost i en bestyrelse. Kvinder, som kommer ind i danske bestyrelser såfremt dette tåbelige lovforslag vedtages, kan reelt ikke vide, om de sidder i bestyrelsen grundet unikke kompetencer eller grundet ejerskabet af et par bryster.

Såfremt en diskrimination fandt sted, skal denne naturligvis bekæmpes. Hvis folk diskrimineres grundet deres hudfarve, etnicitet, seksualitet eller køn, er dette naturligvis uacceptabelt.

Men faktum er, at de fleste kvinder med mulighed for en erhvervskarriere i eliten af dansk erhvervsliv, fravælger elitekarrrieren og prioriterer familie/fritid højere. Kvinders underrepræsentation i bestyrelser er altså ikke, som S-SF siger, et resultat af diskrimination, men et resultat af bevidste valg og klare prioriteringer fra kvinderne selv.

S-SF har bebudet højere erhvervsskatter, højere afgifter og flere administrative byrder såfremt de vinder det kommende valg, og nu får danske virksomheder at vide, at staten skal blande sig i aktionærernes suverænitet og at det er staten, der skal sammensætte virksomheders bestyrelser.

Hvis dette forslag angående særlovgivning omkring det, tilsyneladende, utroligt svage køn, er første skud på stammen i en alternativ og kreativ S-SF erhvervspolitik, har dansk erhvervsliv virkelig noget at se frem til.

Kilde: