I gamle dage havde man en bymur rundt om de større byer, så man kunne kontrollere ind- og udkørsel. Nu vil man indføre en betalingsring, så færre kører ind og ud af byen til gavn for luften og statskassen. Det bør ske ved GPS, så der ikke bliver trængsel ved indkørsel og parkering.
Afhængig af, om man fokuserer på luften eller statskassen diskuterer man, om det skal hedde trængselsring eller betalingsring, men i stedet kunne man kalde det for BYRINGEN (ikke gebyringen), da man jo ikke kan kalde det en bymur.
En meget lettere løsning ville være at afskaffe fradrag for kørsel og indføre gratis pendlerkort til og fra arbejde. Det ville give mindre trængsel og vil sikkert økonomisk kunne hvilke i sig selv. De fremtidige el-biler vil også give mindre luftforurening.
Jonna Vejrup Carlsen
Strandvejen 120 D
8000 Aarhus C