Af David Elmer, Agenda
Mens kun 8 somaliere, 18 syrere, 128 tyrkere og 151 kinesere de sidste godt seks år fået vurderet en medbragt uddannelse fra hjemlandet, så gjorde næsten 3.000 pakistanere brug af ordningen.
Vurderingen kan man få hos Styrelsen for International Uddannelse (SIU), der tilbyder at vurdere, i hvor høj grad en udenlandsk uddannelse er på niveau med en tilsvarende dansk.
Tal fra SIU viser, at mange ikke-vestlige indvandrere enten ikke medbringer en uddannelse eller i hvert fald ikke får den konverteret til en dansk.
Der er de seneste 8 år indvandret ca. 500 somaliere, 800 syrere, 4.000 tyrkere og 10.000 kinesere i den arbejdsdygtige alder.
Ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, tyder tallene ikke på, at vi har en stor intelligensreserve af ikke-vestlige indvandrere, der må nøjes med et job på et lavere kvalifikationsniveau, end deres uddannelse berettiger.
”Anekdoten om den højtuddannede iraker, der må køre taxa, fordi ingen anerkender hans uddannelse, er næppe udtryk for noget typisk. For en række lande gælder det, at det er relativt få af indvandrerne, der får vurderet en medbragt uddannelse. Enten kan det skyldes, at forskellige nationaliteter har så gode forbindelser til arbejdsmarkedet, og deres medbragte uddannelse accepteres på forhånd. Der har de slet ikke behov for en vurdering - de har måske også allerede et job, inden de kommer til landet. Eller det kan skyldes, at de slet ikke har nogen uddannelse af betydning med hjemmefra. Det første er ikke et problem. Det er det andet, da vi ønsker at tiltrække kvalificeret arbejdskraft,” siger han.
I en undersøgelse fra 2006 vurderede hver fjerde indvandrer efter eget udsagn ellers, at de havde medbragt en kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet.
Chefkonsulent i Styrelsen for International Uddannelse, Allan Bruun Pedersen, har ingen undersøgelser, der kan forklare, hvorfor nogle nationaliteter bruger ordningen meget lidt.
”Men når lande som Pakistan, Indien og Nepal omvendt bruger ordningen relativt meget, så skyldes det, at det i de lande er blevet populært at bruge vurderingen som en måde at høste point til et dansk Green Card på,” siger han.
Han mener, at der gøres et stort arbejde for at udbrede kendskabet til ordningen.
”Dels ved kontakt med organisationerne på arbejdsmarkedet, dels ved besøg og foredrag på jobcentre og hos andre, der arbejder med området. Men vi kunne måske godt få en højere profil blandt offentlige og private arbejdsgivere, og i højere grad gøre dem bekendt med, at man f.eks. kan ringe ind og få en vejledende udtalelse, hvis man er bange for, at processen tager for lang tid,” siger han.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.
