Genialt forslag der:

Roskilde Festival kunne jo også sørge for, at arbejdet kun blev udført af dette lands "Carina"-er.

For så var der ikke nogen Roskilde festival længere; Carinaerne gider ganske enkelt ikke arbejde...

Har du først nu opdaget deres politiske agenda.

Man er fattig når man ikke har råd til at komme til Roskilde festival ;-)

med de priser de tager så er det vist kun 200.000 der ikke er fattige, de stiger hvert år det dobbelte af inflationen, og navnene var større tidligere, men svenskerne og tyskerne kan stadig holde billige festivaler, med internationale navne. Nej, Langeland og Skanderborg er intet alternativ, medmindre man kun lytter 100 fm og kedelig dansk musik. Men der findes da en række små festivaler rundt i landet, med spændende programmer.

Og du er klar over, at så snart de har fastsat en fattigdomsgrænse, så vil de

1. skubbe de udnævnte fattige foran sig i enhver debat, og kræve at disse udnævnte fattige får flere og flere og flere og flere af andre menneskers penge, så vi alle kan bekæmpe fattigdommen

2. løfte fattigdomsgrænsen gradvist, i takt med at de udnævnte fattige får flere penge. De røde vil ALDRIG løbe tør for fattige, som kan legitimere deres omfordelingscirkus. Ergo må grænsen hæves løbende, indtil vi rammer Christian Kjær- og Mærsk-segmentet.

3. fastsætte en rigdomsgrænse, så vi kan få navne på de grådige banditter, som malker samfundet for værdi, hver gang de går på arbejde og får løn for det. Disse egoister skal naturligvis i gabestokken, og hånes når man møder dem på gaden.

Er du stadig frisk?

De røde ønsker ikke et specifikt tal. Den dag det kommer vil Carina lige pludselig være "ikke fattig". Samme gælder alle andre enlige mødre på KH. 

De røde ønsker ikke at tale de studerendes eller folkepensionisternes sag.

Ergo kommer der aldrig et tal. De vil trække hele debatten i langdrag lige indtil de mister magtern. Den dag vil de brokke sig over at regeringen ikke laver en fattigdomsgrænse!

Blot endnu et argument for at få fastslået en fattigdomsgrænse.

Hvad kan den bruges til i et land som Danmark?

Er det for at KH, DP, FP, FP, SU osv skal være højere, eller fordi at nogle af beløbene skal være lavere?

Hele det her fattigdoms-cirkus har venstrefløjen kunne legitimerer pga. af starthjælp og kontanthjælpsloftet. De ordninger ramte et begrænset antal mennesker og var nemme/billige at afskaffe. Godt så.

At hæve overførselsindkomsterne generelt op over en eller anden fattigdomsgrænse, er dog en hel anden sag. Når regningen ligger på bordet, vil centrumvenstre blive spagfærdige i stemmen og falde til patten.

Og så slipper jeg for at høre på deres selvfede ævl.

Problem solved.

Måske, men til hvilken pris?

Når vi nu afskaffer starthjælp og kontanthjælpsloftet, så bliver det for de berørte grupper (små eller store) endnu mindre attraktivt at forsørge sig selv via et lavtlønnet job (som matcher de pågældende menneskers kompetenceprofiler). Ergo, flere mennesker på varig, offentlig forsørgelse.

Det synes jeg er en relativt høj pris at betale, blot for at få nogle minutters stilhed. Og vi ved jo alle, at de røde nu lægger planer for andre "fattigdoms-projekter". Nu har de haft succes med dette. Og man skal som bekendt ride på bølgen mens den er der.

Jeg har hele tiden været modstander af starthjælpen. Kontanthjælpsloftet, 225 timers og alle de andre bureaukratiske tiltag bunder i reglen om ægtefælleafhængighed, som efter min mening bør afskaffes.

Og for enlige (ikke-forsørgere) kan det sagtens betale sig at arbejde. Man får mindst 3.000 kr i hånden af at gå fra kontanthjælp til job. Og den gruppe udgør, så vidt jeg ved, knap 70 pct af det samlede antal modtagere. Derfor bør ydelsen harmoniseres, så resten modtager samme grundbeløb.

Men for at vende tilbage til fattigdomsgrænsen. Den debat vil ligge stendød så snart en grænse foreligger. Så lad os endelig få den grænse, hellere i dag end i morgen.

De borgerlige partier bør arbejde for en nedsættelsen af en fattigdomskommission, som skal fastslå en officiel fattigdomsgrænse samt udgifterne forbundet med at hæve samtlige overførselsmodtagere over denne grænse.

Jeg så hellere en job-kommision, som med fordomsfrie øjne kiggede på hvordan man skabte sådanne forhold, at flest muligt kom i job, og blev selvforsørgende. Når de så var færdige, kunne de se på hvordan man hen over tid kunne øge incitamentet til at forblive selvforsørgende (skat, mindsteløn, tilskud, fradrag osv.)

Det er også en god idé. 

Men den vil jo ikke kvæle fattigdomsdebatten. Det var det, der var pointen.

Hvis borgerne har jobs, og er selvforsørgende, så er de jo pr. definition ikke fattige. Det viser årstidens friske eksempler jo. Selv om du arbejder 37 - 50 timer pr. uge, og har et mindre rådighedsbeløb end din kontanthjælps- og tillægsydelsessugende nabo, så er han altid mere fattig end dig.

Sådan er den særlige røde logik. Mennesker i arbejde kan ikke være fattige.

Netop derfor bør kræfterne sættes ind hvor vi får mest effekt. Sørg for at det kan betale sig at skabe jobs, tage jobs, fastholde jobs, og være selvforsørgende.

Så kan vi med rette hævde, at de tilbageværende på kontanthjælp selv har valgt det.

Og de røde kan lukke røven med al deres fattigdoms-pis.

Der er INGEN der er i arbejde, der ikke har minimum har ca 2.200 kr mere udbetalt om måneden, end en der er på kontanthjælp får udbetalt...

Selvfølgelig skal man lige huske at sammenligne, de samme personer, hvis de var på kontanthjælp, og så i jobbet...

Og selvfølgelig kan folk på arbejdsmarkedet være fattige, men så er det jo selvforskyldt... For sådan lyder det jo herinde, når vi snakker
om dem på overførselsindkomsterne, der ikke har ret mange penge..

Og hvis det ikke kan lade sig gøre, at snakke om fattige på overførselsindkomster, så kan der jo så hellere ikke være nogen på arbejdsmarkedet så, da de jo har minmum 2.200 kr mere pr mdr..

Dit udsagn bliver ikke mere sandt af, at du gentager det til hudløshed.

Der findes skam mennesker i lavtlønnede jobs, som har mindre udbetalt end et tilsvarende menneske på kontanthjælp. Og når loftet forsvinder, vil den person som arbejder 37 timer hver uge blive endnu mere snydt.

I 2011 havde 96,8 procent af arbejdsstyrken - eller 2.236.000 mennesker - en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde. Endnu færre havde et økonomisk incitament i den størrelsesorden du nævner.

Læs og forstå, Kurt.

Her er tallene, Kurt.

Og find så en anden sang, som du kan synge rent.

Men som jeg har sagt flere gange bette Lars... Dem der har unger på kontanthjælpen, får for meget udbetalt, og der kan der da måske godt findes enkle eksempler, det må jeg jo så indrømme, selvom det er sparsomme oplysninger der er i tallene, om disse 2 x karina´er... Hvad ejer gartneri Karina, har hun bil, ½ af et hus, osv...

Men igen langt de fleste på kontanthjælp, har ikke nogen unger. Og så er det som jeg siger. Og så er det lige meget hvor meget du piber, så er der ikke nogen, der ikke har min 2.200 kr mere end på kontanthjælpen...

Og så kan du selv finde et egnet sangkor...

Hvad ejer gartneri Karina, har hun bil, ½ af et hus, osv...

Det er sagen irrelevant hvad Karina har valgt at bruge sine selvtjente penge på. Du skal forholde dig til det månedlige rådighedsbeløb.

Carina kunne også eje en fin bil, hvis hun droppede herskabslejligheden i Københavns centrum.

Summa sum, så bekræfter du jo bare, at der er en økonomisk gevinst i at avle en masse unger, når man er på offentlig forsørgelse. Gratis pasning, forhøjet boligtilskud, adgang til julehjælp, og et hav af enkeltydelser er blot nogle af gevinsterne ved at avle på støtten.

Men der er stadig mennesker som arbejder på fuld tid, i lavtlønnede jobs, som har mindre udbetalt end en bistandsklient med mere indsigt i tilskudsmulighederne end dig. For lad os nu være ærlige. Hvor mange bistandsklienter hæver kun bistandshjælp, uden at tage boligsikringen, pasningstilskud og diverse enkeltydelser med?

Jeg tror du er ret alene ;)

For det første, så er det faktisk ret relevant, hvor Karina har valgt at bosætte sig. Hvis hun nu ejer et hus, som er hende vel ondt, så kan hun jo ikke modtage kontanthjælp, uden at lave noget økonomisk kriminelt.. Som jeg tror de fleste på lavtlønsområdet allerede gør.

Og hvis hun så solgte huset, og fik en lejebolig i stedet for nu. Så ville hun jo også kunne få boligsøtte, hvorimod hun nu får diverse fradrag i hendes egen bolig. Så stigere hendes rådighedsbeløb også...

Men jeg fastholder, at der IKKE er nogen enlige uden børn (og dem er der jo allerflest af på kontanthjælpen), der ikke minimum har minimum 2.200 kr mere i rådighedsbeløb, i et lavslønsjob, i forhold til en på kontanthjælpen...

Og om man kender reglerne, eller ej. Det får du ikke mere i boligtilskud af. Og enkeltydelser er ikke med i ens rådighedsbeløb. Og pasnigstilskud er igen dem med unger, og her kan det da godt være at der er nogen, som måske har næsten det samme, men de enlige med unger får også for meget tilskud..

Du har ret i det nok bliver sådan, men sådan burde det ikke være.

Hvad kan man forvente en person bruger på husleje, el, vand, lys, varme (de fem ting må være "menneskeretten) , licens (lovkrav), Internet (vel nærmest et krav for arbejdsløse med alt det papirhalløj) og derudover et beløb til tøj, mad og sko. Det beløb må så være det samme som en kontanthjælp.

husleje, el, vand, lys, varme (de fem ting må være "menneskeretten)

Jeg kan nemt skære de fem ned til fire, ved at foreslå at lyset frembringes elektrisk :)

Hvis folk vil oplyse boligen med stearinlys e.a., så er det deres eget valg, og for egen regning.

Ja, så lander du cirka på hvad en enlig kontanthjælpsmodtager får udbetalt.