Der er fejl i hver anden tildeling af fleksjobydelse, og baggrunden er, at socialrådgiverne helt bevidst bryder loven for at hjælpe deres klienter til penge fra de offentlige kasser. Det mener to eksperter på området, som nyhedsbrevet Agenda har talt med.
Overfor 180Grader.dk afviser formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, dog pure anklagen. Men hun siger samtidig, at loven ikke kan stå alene, uden hendes medlemmers "socialfaglige vurderinger".
"Jeg kan overhovedet ikke genkende, at socialrådgiverne sidder og laver civil ulydighed derude. Socialrådgiverne bestræber sig på at administrere i henhold til lovgivningen - det er jo det, vi er ansat til," indleder Bettina Post.
Hvordan forklarer du så, at der er fejl i halvdelen af tildelingerne af fleksjobydelse?
"Undersøgelsen konstaterer ganske rigtigt, at der er mange fejl, men den går ikke det spadestik dybere at undersøge, hvad det kan skyldes. Min forklaring er rent gætteri, men jeg kan forstå, at en af de fejl, man har konstateret, er, at arbejdsevnen ikke vurderes grundigt nok i udredningerne. Men ude i den virkelige verden, hvor man har med mennesker at gøre, som har været meget alvorligt syge, og som helt indiskutabelt har mistet en del af deres arbejdsevne, der er der altså meget, meget store krav til den her udredning. De krav betyder bl.a., at man som fleksjobansøger skal afprøves på den arbejdsplads, som man er sygemeldt fra - det kan de fleste overskue - men man skal også afprøves på en fremmed arbejdsplads. Baggrunden for den regel er, at man vil undgå, at der er mennesker, der får en 'synd for'-bevilling, fordi der er chefer på den gamle arbejdsplads, som siger, 'det der, det kan vi da sagtens blive enige om, at du ikke kan klare'. Er man så et menneske, som måske har været syg i 12 måneder, har været igennem en voldsom behandling og har mistet halvdelen af sin arbejdsevne, og man så skal ud på en fremmed arbejdsplads, hvor ingen kender en, så vurderer socialrådgiverne i nogle tilfælde, at det simpelthen ikke kan sættes i værk. Fordi det vil tage den sidste rest af mod og arbejdsevne fra det menneske."
Men det kræver loven jo, så hvis socialrådgiveren ikke gør det, så er der da tale om lovbrud, ikke?
"Man kan argumentere fagligt for, at man ikke laver den afprøvning, hvis vi åbenlyst kan konstatere, at det menneske arbejdsevne er nedsat."
Åbner loven mulighed for det?
"Ja, der er altid en mulighed for at argumentere socialfagligt for den arbejdsevnevurdering, som man laver. Vi har en fast metode, men socialrådgiveren har et socialfagligt råderum til at vurdere, om den her undersøgelse kan undlades p.g.a. sagens karakter."
Om det siger professor i socialret Kirsten Ketcher: "Ofte ser vi, at socialrådgivere arbejder ud fra juridiske frihåndstegninger. Det vil sige, de mener, at den måde de tænker og føler, såkaldt socialfagligt, giver dem en indsigt, som kan konkurrere med gældende regler. Det er meget beklageligt. Det må de jo simpelthen ikke". Hvad er dit svar til det?
"Det er en utrolig grov anklage fra Kirsten Ketcher, som totalt undergraver, at der altid er en socialfaglig vurdering inde over, når man vurderer de tilbud, som mennesker skal have. Man kan jo ikke paragrafsætte, hvornår et menneskes arbejdsevne er nedsat i en bestemt grad. Det er en socialfaglig vurdering, og det bliver man nødt til som jurist at anerkende. Når en paragraf skal ud og virke, så bliver den selvfølgelig sat i relation til det menneske, som vi har foran os, og den opgave, som vi skal løse, og det har da ikke noget at gøre med at bryde med al mulig lovgivning. Hvis vi ikke skulle gøre det, så ved jeg slet ikke, hvad vi skulle være der for. Så kunne man bare taste tal ind i en maskine og få et resultat ud, i stedet for at have medarbejdere ansat med en uddannelse."
Opfatter socialrådgivere sig generelt som systemets repræsentant over for klienten eller som klientens repræsentant over for systemet?
"Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at man som socialrådgiver har de to måder at opfatte sig selv på. Socialrådgivere er stærkt bevidste om, at når vi arbejder i den offentlige forvaltning, så er vi ansat til at udmønte den lovgivning, som er på det område, hvor vi er ansat. Det er også derfor, at vi protesterer højlydt, når der kommer nye regler, som vi kan se er helt umulige at administrere. Men vi er selvfølgelig også klar over, at vi sidder der med en socialfaglig baggrund, og at opgaven er at sætte det hele ind i en socialfaglig kontekst, hvor vi skal vurdere nogen mennesker på baggrund af den uddannnelse, vi har, og den lovgivning som vi har at administrere efter. Det skal gå op i en højere enhed," siger Bettina Post til 180Grader.dk.
Overfor 180Grader.dk afviser formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, dog pure anklagen. Men hun siger samtidig, at loven ikke kan stå alene, uden hendes medlemmers "socialfaglige vurderinger".
"Jeg kan overhovedet ikke genkende, at socialrådgiverne sidder og laver civil ulydighed derude. Socialrådgiverne bestræber sig på at administrere i henhold til lovgivningen - det er jo det, vi er ansat til," indleder Bettina Post.
Hvordan forklarer du så, at der er fejl i halvdelen af tildelingerne af fleksjobydelse?
"Undersøgelsen konstaterer ganske rigtigt, at der er mange fejl, men den går ikke det spadestik dybere at undersøge, hvad det kan skyldes. Min forklaring er rent gætteri, men jeg kan forstå, at en af de fejl, man har konstateret, er, at arbejdsevnen ikke vurderes grundigt nok i udredningerne. Men ude i den virkelige verden, hvor man har med mennesker at gøre, som har været meget alvorligt syge, og som helt indiskutabelt har mistet en del af deres arbejdsevne, der er der altså meget, meget store krav til den her udredning. De krav betyder bl.a., at man som fleksjobansøger skal afprøves på den arbejdsplads, som man er sygemeldt fra - det kan de fleste overskue - men man skal også afprøves på en fremmed arbejdsplads. Baggrunden for den regel er, at man vil undgå, at der er mennesker, der får en 'synd for'-bevilling, fordi der er chefer på den gamle arbejdsplads, som siger, 'det der, det kan vi da sagtens blive enige om, at du ikke kan klare'. Er man så et menneske, som måske har været syg i 12 måneder, har været igennem en voldsom behandling og har mistet halvdelen af sin arbejdsevne, og man så skal ud på en fremmed arbejdsplads, hvor ingen kender en, så vurderer socialrådgiverne i nogle tilfælde, at det simpelthen ikke kan sættes i værk. Fordi det vil tage den sidste rest af mod og arbejdsevne fra det menneske."
Men det kræver loven jo, så hvis socialrådgiveren ikke gør det, så er der da tale om lovbrud, ikke?
"Man kan argumentere fagligt for, at man ikke laver den afprøvning, hvis vi åbenlyst kan konstatere, at det menneske arbejdsevne er nedsat."
Åbner loven mulighed for det?
"Ja, der er altid en mulighed for at argumentere socialfagligt for den arbejdsevnevurdering, som man laver. Vi har en fast metode, men socialrådgiveren har et socialfagligt råderum til at vurdere, om den her undersøgelse kan undlades p.g.a. sagens karakter."
Om det siger professor i socialret Kirsten Ketcher: "Ofte ser vi, at socialrådgivere arbejder ud fra juridiske frihåndstegninger. Det vil sige, de mener, at den måde de tænker og føler, såkaldt socialfagligt, giver dem en indsigt, som kan konkurrere med gældende regler. Det er meget beklageligt. Det må de jo simpelthen ikke". Hvad er dit svar til det?
"Det er en utrolig grov anklage fra Kirsten Ketcher, som totalt undergraver, at der altid er en socialfaglig vurdering inde over, når man vurderer de tilbud, som mennesker skal have. Man kan jo ikke paragrafsætte, hvornår et menneskes arbejdsevne er nedsat i en bestemt grad. Det er en socialfaglig vurdering, og det bliver man nødt til som jurist at anerkende. Når en paragraf skal ud og virke, så bliver den selvfølgelig sat i relation til det menneske, som vi har foran os, og den opgave, som vi skal løse, og det har da ikke noget at gøre med at bryde med al mulig lovgivning. Hvis vi ikke skulle gøre det, så ved jeg slet ikke, hvad vi skulle være der for. Så kunne man bare taste tal ind i en maskine og få et resultat ud, i stedet for at have medarbejdere ansat med en uddannelse."
Opfatter socialrådgivere sig generelt som systemets repræsentant over for klienten eller som klientens repræsentant over for systemet?
"Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at man som socialrådgiver har de to måder at opfatte sig selv på. Socialrådgivere er stærkt bevidste om, at når vi arbejder i den offentlige forvaltning, så er vi ansat til at udmønte den lovgivning, som er på det område, hvor vi er ansat. Det er også derfor, at vi protesterer højlydt, når der kommer nye regler, som vi kan se er helt umulige at administrere. Men vi er selvfølgelig også klar over, at vi sidder der med en socialfaglig baggrund, og at opgaven er at sætte det hele ind i en socialfaglig kontekst, hvor vi skal vurdere nogen mennesker på baggrund af den uddannnelse, vi har, og den lovgivning som vi har at administrere efter. Det skal gå op i en højere enhed," siger Bettina Post til 180Grader.dk.
