Udsigt til billigere fødevarer fra Sydamerika skaber frygt hos europæiske landmænd
Udgivet for 376 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 12/05 12:26 til Boblere af Simon Espersen
Af Simon Espersen, 180Grader.dk
I denne måned bliver der taget hul på den femte runde af forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og den sydamerikanske toldunion Mercosur. Det er ifølge de ansvarlige for forhandlingerne sandsynligt med en aftale i slutningen af dette år. I så fald kan europæiske og sydamerikanske forbrugere se frem til et fælles marked omfattende 750 millioner borgere.
Udsigterne til en succesfuld aftale skaber imidlertid uro hos europæiske landmænd, der frygter den sydamerikanske konkurrence.
Siden forhandlingerne mellem de to toldunioner blev genoptaget har europæiske landmænd og deres politiske repræsentanter bekæmpet forsøget på at sikre en frihandelsaftale mellem de to regioner. Argumenterne handler om katastrofale konsekvenser for landbruget i EU - kombineret med påstanden om, at de sydamerikanske lande ikke vil overholde europæiske krav til kvaliteten - og samtidig ikke åbne for deres markeder, når det gælder den europæiske eksport.
Nogle af de største modstandere af frihandelsaftalen er at finde i de lande, hvis landbrug vil blive hårdest ramt af aftalen, hvilket er Frankrig, Irland og Storbritannien. - Eksempelvis advarede den franske landbrugsminister, Bruno Le Maire, om at en fjernelse af told på import af landbrugsvarer fra Mercosur vil føre til en stigning i oksekødsimporten og fjerkræimporten på henholdvis 70 pct. og 25 pct. Hvad angår prisen på oksekød forventes et generelt prisfald på 8 procent , hvis aftalen går igennem.
Dansk fødevareminister bakker op
En undersøgelse viser, at op imod 33.000 jobs kan gå tabt i europæisk landbrug, hvis frihandelsaftalen realiseres. Den danske fødevareminister bakker ikke desto mindre op om aftalen, selv om det kommer til at gøre ondt på danske landmænd.
Også fra Mercosurs side er der modstandere mod aftalen: Det gælder eksempelvis i den argentinske bilindustri. Generelt frygter man fra sydamerikansk side, at opstartende industrifortagender vil bukke under for den europæiske konkurrence.
Grundlæggende handler frihandelsaftalen om, at Mercosur får lov til at eksportere deres fødevarer toldfrit til EU - mod at man i EU får større adgang til Mercosurs marked for serviceydelser og goder - herunder det sydamerikanske bilmarked. Efter sigende har en voksende kinesisk involvering i det sydamerikanske marked været medvirkende til at presse EU til at øge samhandlen med de sydamerikanske lande. I 2010 oplevede Mercosur en vækst i BNP på 7,5 procent svarende til de såkaldte "tigerøkonomier" i asien. Navnlig væksten i Paraguay har været markant.
Global konkurrence til gavn for forbrugerne
Vinderne ved en sådan aftale bliver naturligvis europæiske og sydamerikanske forbrugere, der kan se frem til lavere priser på alle de varer, der udsættes for øget konkurrence. 180grader har spurgt redaktør af www.americas.dk *, præsident for Akademiet for Fremtidsforskning og folketingskandidat Niels Westy Munch-Holbek, der har en tæt tilknytning til Brasilien om udsigterne til et succesfuld aftale.
Hvordan vil den danske forbruger primært kunne opleve konsekvenserne af en frihandelsaftale med Mercosur?
”Hvis der virkelig kommer en aftale, der giver lige adgang for Mercosurs medlemmer til det europæiske marked – men jeg tvivler, bør det få stor betydning. Priserne på en lang række varer er meget lavere end i Europa. Så jeg ser frem til godt kød til halv pris! Af samme grund grund tvivler jeg også på, at der kan laves en told- og kvotefri aftale mellem de to unioner. - Også fordi jeg kan have mine tvivl den anden vej: Det vil sige, importafgifterne fra Mercosurs side er betydelige bl.a. på biler i Brasilien, som er det suverænt mest interessante marked i Mercosur. - Men måske er bilfabrikkerne i Brasilien involveret, og der er måske tale om en fremtidig arbejdsdeling, det vil sige at billige biler produceres i Brasilien og Argentina og mellem-plus-dyre biler i Europa. Tilføjet intern handel mellem producenterne kunne dette helt klart styrke europæiske bilproducenters position,” siger Niels Westy Munch-Holbek.
Hvad er din vurdering af frihandels-aftalens politiske implikationer?
”Der er ingen tvivl om at Mercosur-medlemmerne politisk foretrækker europæiske partnere - fraset Storbritannien; og der er en 100årig gammel tradition for at lægge afstand til USA. Men hvor meget det betyder i sidste ende er åbent for debat.”
Bør det have nogen betydning for den europæiske holdning, hvis Venezuela bliver fuldgyldigt medlem af Mercorsur?
”Nej, ikke andet end at man så har endnu et medlem, hvorom det er tvivlsomt , om de vil overholde indgåede aftaler og spille fair. Det andet land, hvor man kan have sine tvivl om troværdigheden er Argentina. Uruguay kan man stole på, Brasilien formentlig også, men så er det også overstået.”
Mercosur er en toldunion oprettet i 1991, der har Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay som medlemmer, og som omfatter 250 mio. borgere. Forhandlingerne mellem de to toldunioner blev genoptaget i maj 2010 efter at have været fastfrosset siden 2004.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Læs mere:
www.americas.dk *er "oprettet som reaktion på den ringe og ofte misvisende information, der optræder i danske medier, undervisningsmateriale osv. om de tidligere spanske og portugisiske kolonier i Nord-, Mellem-, og Sydamerika. Uden for regionen ofte omtalt under fællesbetegnelsen Latinamerika."
Mercosur-aftale koster penge og arbejdspladser
Farmers oppose relaunch of EU-Mercosur trade talks
‘Argentina’s protectionism’ the great obstacle for EU/Mercosur trade talks
EU farm lobbies increase campaign against trade agreement with Mercosur
Mercosur-EU trade talks marred by fear of the unknown
Chinese investments encourage EU to reach Mercosur deal: EU official
Mercosur outperformed in 2008/09 recession and during 2010 recovery
Farmers oppose relaunch of EU-Mercosur trade talks
Mercosur trade deal to cost EU farmers billions: Study
http://en.wikipedia.org/wiki/Mercosur
Et eller andet sted er det jo tudetosset at transportere fødevarer over så lange afstande. Ikke nok med, at det er energiforbrugende ad pommern til, men det er da heller ikke særligt sundhedsbefordrende, at spise fødevarer, som er fremstillet under andre forhold, end de, som vores kroppe og genetik er tilpasset.
Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit hoved, at "den hellige frihandel" og de ligeså "hellige markedskræfter" skal stå i vejen for, at vi bruger og fordeler vores fødevaremæssige ressourcer med mere logik og bæredygtighed.
En anden side af sagen er, at det åh så lovpriste oksekød fra "de store vidder" i Sydamerika er "fis i en hornlygte." Dyrene går, ofte tætpakkede i ørkenlignende folde, og selvom vi i EU har sagt nej tak til kød, fra dyr der har fået vækstfremmer i form af hormoner, så dukker der fra tid til anden beskrivelser op, hvor man tydeligt kan læse, at kontrollen er mangelfuld, og hormonkød alligevel slipper ud til lande, der har undsagt det. Jeg vil gerne have lov at sige "nej tak" til mænd med patter.
Også når det gælder svinkød, uden det dog er en lovprisning af den danske industrisvineproduktion, så bruges der i stor stil hormonel kastration af ornegrise i flere Sydamerikanske lande. Dette betyder, at de små orner får flere indsprøjtninger med forskellige hormoner, sidste gang kort før slagtning. Hormonerne får deres tekstikler til at skrumpe og visne. Også her vil jeg have lov at sige nej tak til utilsigtet forøgelse af "mænd med kvindestemmer."
Alt i alt vil jeg opfordre til, at vi danskere begynder at tænke lidt mere over, hvad det er, vi "propper i hovedet", og så handler mere lokalt; og lader de eksotiske fødevarer være noget særligt, som spises ved særlige lejligheder. Desuden bør vi skære ned på vores kødforbrug, hvilket man helt automatisk gør, hvis det kød, som man får er af superkvalitet med masser af smag. Des mere smagsløgene pirres, des hurtigere bliver man mæt. :)
Du har åbentlyst ikke noget godt forhold til videnskabelige fakta - det er jo det rene nonsens, ammestuehistorier og vrøvl du skriver om hormoner. Hvad angår dine indledende betragtninger mp de også anses for at være hentet i arsenalet af tåbeligheder og vrøvlehistorier der kun har til formål at bekræfte ens egne udokumenterede forestillinger.
Javist. Som alle og enhver ved, kan man kende en sydamerikansk mand på hans fistelstemme og store patter.
Og hvad er det for noget med at bruge lokale råvarer i maden? Du er jo facist!
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1275730/noma-er-fascisme-i-avantgardistiske-klaer/#topreslist
Fyy.. skam dig!
Det er super Birgit.
Jeg syntes du skal lade være med at købe det billige kød så, så er det problem vel løst?
(Så kan jeg i mellemtiden investerer i en bh til mine snart kraftigt voksende man bobs :)
Og lige en anden ting, det viser sig jo at de fleste danskere ikke indtager protein nok på daglig basis, hvordan kan det så hænge sammen at du mener det er en god ide at skære ned på vores indtag af kød? Er du modstander af folkesundheden?
Det er meget mere CO2-venligt at købe solmodnede tomater opvókset under Spaniens sol end tvangsgroede drivhustomater i Ballerup incl. transport.
Ammestuesnakken om kød tilpasset vores land.... grineren.
Og den gode kvalitet er jo netop sydamerikansk solg & markkvæg, der går naturligt ude, fremfor selvdøde udtjente danske malkkøer, fyldt med medicin pga dårlige staldforhold.
Dejligt.
Men mon ikke der snart kommer en skat på oksekød så? Det er vel ikke særlig sundt, veluddannede kvinder i det grønne segment undgår det i hvert fald, og det er jo deres livsstil, vores afgiftspolitik modelleres efter.
Det kan godt være jeg er helt galt på den, men hvad i alverden er det der for noget sort snak?
at spise fødevarer, som er fremstillet under andre forhold, end de, som vores kroppe og genetik er tilpasset.
Hvad er det lige du tror der sker ved at spise en kylling/et svin, fra sydamerika.
Det er den tydeligvis en der tror at alt for damerne eller en fairtrade reklame er et videnskabeligt tidsskrift.
Hvis man har et behov for protein, fiber, kulhydrat osv. kan man pirre sine smagsløg nok så meget men det dækker ikke nogen grundlæggende behov.
Uha, så er sofisterne da vist ankommet til markedspladsen.......
http://www.news-medical.net/news/20101228/Hormone-enhanced-meat-taken-off-shelves-at-Coles.aspx
http://www.europarl.europa.eu/highlights/da/708.html
Der er da tydeligvis en flok doxa-agenter, der aldrig har hørt om genetisk tilpasning. Synes, det er ganske humoristisk at opleve, at veluddannede personer ikke kan hæve sig over, det niveau der hedder personlige angreb. Hvis der så var en smule logisk kausalitet i udtalelserne. Måske I skulle tage et kursus i grundlæggende logik eller for den sags skyld erkendelses- og videnskabsteori. I hvert fald tyder jeres retorik på, at I trænger til at få genopfrisket almindelig takt og tone, men hvem ved, det kan jo også være, at I bare har hormonelle ubalancer. Hold kæft, hvor er det da grineren, det her.....
hvad har det der at gøre med det meget mærkelige postulat om den genetik vores krop er tilpasset?
Det ene er et link til kemi puttet I dyr, der forstyrre vores dna mv.
Det andet er et postulat om at vores dna skulle være tilpasset at spise lige præcist danske køer/svin/kyllinger.
Det første er jo rigtig nok, nummer 2 er bare sort snak, så vidt jeg kan se
@Jan Jacobsen, hvis du læser faglitteratur om genetisk tilpasning, så vil du kunne forstå, hvad det er, jeg skriver. Vi nordboere har over mange generationer tilpasset os vores lokale biotop, således at vores krop "forstår", de fødeemner, som vi indtager. Det kan godt være, at du mener, "Nordisk Køkken - kulturen" er fis i en hornlygte, men den bygger faktisk på den samme baggrund. Et kendt eksempel er, at de fleste af os kan tåle at drikke komælk hele livet. Det kan vi, fordi vi over mange generationer, har brugt komælken som et af vores basisfødeemner.
Når det så er sagt, så må jeg sige, at så længe, at du kun bidrager til debatten med uunderbyggede argumenter, som "
Det kan godt være jeg er helt galt på den, men hvad i alverden er det der for noget sort snak?", der ikke kan siges at være andet end et subjektivt udsagn, som alene må bygge på din holdning til mig, som person, så finder jeg det ikke umagen værd, at bruge min sparsomme tid på at linke til fagmateriale. Nu har jeg give dig nogle stikord, så jeg vil hermed ønske dig held og lykke i din oplysningsfase.
told er sku noget lort
Mere fri konkurrence kan kun støttes; at dansk landbrug er pålagt reguleringer , der er konkurrenceforvridende, det skal ikke bruges som argument for ikke at åbne op for mere konkurrence. Konkurrencen skal derimod bruges som løftestang til at fjerne de byrder Dansk Landbrug er pålagt i form af bureaukrati og reguleringer.
Produktionsjorden forsvinder jo ikke selvom prisen på den ændres, men prisen på produktionsjord er jo ikke det, der afgør den fremadrettede konkutrrence evne, men den har selvfølgelig betydning for evne til at betale gamle regninger.
Ok det er kun de nuværende landmænd det går ud over efter en evt. tvangsaktion og nedjustering af prisen kan de nye ejere konkurrere.
@Otto Kjærgaard, jeg synes, at du undlader en vigtig detajle, og det er, at vi bønder i DK, rent faktisk ikke har større byrder, end man har i andre lande. Grunden til, at man føler det, som ekstra store byrder, er jo netop fordi, at vi har så meget af landets samlede areal under plov. Derfor er det mig også komplet uforståeligt, at dansk landbrug for en stor del, bliver ved med at vil konkurrere på bulkvarer. Det kan godt være, at svineproducenterne kan opnå en lille smule højere kilopris på verdensmarkedet pga. f.eks. ensartede eller magre produkter; men man vil jo aldrig kunne konkurrere med f.eks. Brasiliens produktionsomkostninger. Deres klima er et andet, hvorfor de har store og billige staldsystemer med naturlig ventilation. Derforuden har de meget større arealer at sprede gyllen ud på efterfølgende.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke rider mere med på bølgen omkring lokale kvalitetsfødevarer; og med lokale mener jeg ikke nødvendigvis alene i Danmark, men stadig i de nære regioner i EU. Der er masser af potentiale i specialprodukter, som både kan give en højere pris pr. enhed og samtidig være med til at skåne den sparsomme natur, som vi har tilbage her i landet.
Mht. konkurrence, mener jeg, at vi skal gøre os fri af tilskudsjunglen, men det kan vi ikke gøre alene; og der er EU noget af en mastedont at slåes med, da det er så forskellige forudsætninger, der kendetegner de enkelte lande. Men, at blive ved med at støtte underskudsgivende bulk frem for at støtte innovative, fremsynede produktioner, det er da galematias.
Prisen på produktionsjord er trukket kunstigt op via de skærpede miljøkrav, der er stillet siden den første vandmiljøplan så dagens lys. Hermed vil jeg ikke give vandmiljøplanerne skylden, men igen henvise til den store belægningsgrad i forhold til andre lande, som vi har indgået miljøaftaler med. En anden ting, der har været med til at trække prisen op, er at de stakkels unge landmænd, er blevet tudet ørerne fulde om, at ekspansion er den eneste tilgængelige overlevelsesform. Det kan vi jo så se i dag, ikke heeeelt passer; idet man ved at gennemgå statistisk materiale over f.eks. de mest gældstyngede brug, ret hurtigt kan se et billede af, at det er de store brug, med meget jord og udgiftstunge produktionsbygninger, der er de mest gældstyngede (Jeg siger ikke, at det er alle). Problemet er, at man med en konsulents hjælp, har kunnet optage lån til at købe produktionsjord til overpriser, og det er så det, de mange stakkels familier hænger fast i for nuværende. Tager man konsekvensen og siger "lad falde, hvad ikke kan stå", så vil det medføre masser af problemer i finansverdenen; omvendt vil den stadige strøm af nye tilskud og lempelser nok i sidste ende medføre nøjagtig det samme; men man har så trukket pinen ud.
Hvis dansk landbrug skal have en fremtid, skal vi kunne hæve os over, hvad andre lande producerer. Vi skal finde "tilbage" (ikke i ordets bogstaveligste forstand med hestestyret plov osv.) til de "gamle dyder", fra dengang hvor man virkelig producerede specielle grise, som baconsvinet med det ekstra ribben, eller for den sags skyld skal vi "genopfinde" lurmærket smør. Vi skal kort sagt finde nicher med højkvalitetsprodukter, hvor produktionsapperaterne er omstillingsparate og samarbejde er et nøgleord. Fordelen ved, at lave mindre innovative og omstillingsparate landbrug, er at vi får disse højkvalitetsprodukter og lysten til at prøve nyt, uden at gå fra hus og hjem pga. gæld tilbage. Desuden får vi livet på landet tilbage, hvorved mindre slagtehuse, mikrobryggerier, gårdbutikker osv. vil blomster op, formentlig selv i "den rådne banan", som naturligvis bør fremstille produkter, der er tilpasset deres jords bonitet. Desuden vil det være en supermåde at brande DK på i forhold til turismen. Ja, det er så mine ydmyge tanker, som jeg heldigvis deler med ret mange mindre bønder efterhånden. Håber virkelig, at endnu flere vil vågne op... :)
Der er jo intet, der forhindrer landmænd, at starte op og producere specialvarer, der er også en del, der gør det, der kan også findes nogle succeshistorier, men jeg kender nu langt flere, det mislykkedes for. Producenter af specialvarer vil står overfor selvsamme udfordring med hensyn til at opnå tilstrækkelig volumen til at dække basisomkostningerne. De, der har succes er ofte ildsjæle, det kan man ikke forvente, at hele landet er befolket med. Moderne familier på landet forventer som hovedregel samme indtjening og forbrugsmuligheder som folk i storbyerne. Iøvrigt er man i den situation, at tilgangen til erhvervet er langt mindre end afgangen fra erhvervet så alene af den grund vil koncentrationen af landbruget fortsætte. Selv når man rejser i Frankrig, der har været kendt for et meget stort antal småproducenter flytter mere og mere af forbrugernes indkøb til supermarkederne.
Kommentar til Birgit Bak. Tak, hvis jeg skal udtrykke mig venligt, er det interessant hvad du skriver.
Artikelen, der handler om protektionisme, udmøntet i tariffer og toldmure giver jo anledning til at anskue de overvejende negative konsekvenser den slags altid fører med sig.
Protektionisme kan kun forsvares ved at pege på det kortsigtede og hvad enhver kan se. Hvis vi tænker over de ting, vi ikke kan se og vurderer det langsigtede kommer man frem til et andet resultat, nemlig at frihandel er det eneste rigtige.
Dine kommentarer til artikelen er udfra mit perspektiv følelsesladede og moraliserende. Man kan vist heller ikke beskylde dig for at anvende logik.
Læs evt. følgende udmærkede artikel fra The Economist, som blev henvist til via en anden 180 grader artikel.
http://www.economist.com/node/8380592?story_id=E1_RPRDVJN
Du vender tingene på hovedet, når du formulerer, at frihandel og markedskræfter står i vejen for bæredygtighed og logisk resurse anvendelse. Du mener altså, at frihed står i vejen for tvang ?
Economist artikelen, som jeg henviser til ovenfor, påpeger at transport af varer over store afstande ikke nødvendigvis belaster miljøet mere end handel i lokalområdet. Tvært imod.
Det godtgøres også at økologi er mere resursekrævende end konventionelt landbrug.
Ydermere får Fair Trade ordningen et hak i tuden, fordi den giver dårligere vilkår for ikke-medlemmer og forstyrer den vigtige markedsmekanisme, der styrer om produktion af én type afgrøde bør ændres til en anden.
Toldmure og tariffer giver ganske vist en kunstig prisfordel, der kan holde gang i nogle arbejdspladser. Dejligt at støtte de lokale, men hvad er det vi ikke ser ?
Vi betaler for meget for varerne. De arbejdspladser vi støtter ved overbetalingen er ikke rentable og bør lukke. Vi har nemlig fastlåst vores kapital i aktiviteter, der ikke kan betale sig. Markedskræfterne vil, hvis de får lov, allokere kapitalen til glæde for alle.
Ydermere reducerer overbetalingen forbrugernes mulighed for at bruge penge på andre varer, spare op eller investere.
Nu kommer logikken - vi skal producere hvad vi er gode til og importere hvad vi ikke er gode til.
Jeg er enig med Birgit på nogle punkter. Faktisk var det første jeg tænkte at det er da tosset at transportere fødevarer helvejs rundt om jorden. Det giver mening med ting der er mere resource intensive at dyrke i Danmark bliver transporteret hertil, men er det ikke lidt fjollet at korn og oksekød bliver sejlet hertil når vi kan lave det lige så godt og billigt (resourcemæssigt) selv? Det kan godt være det er billigere og markedet dikterer at det er godt fordi at sådan er priserne, men man må da indrømme at transportere produkter rundt om i verden på den måde er lidt spild af energi.
Helt enig. Men det demostrerer jo bare pointen. Når lanbruget ikke engang kan hamle op med en produktion skal transporteres en halv verden, så må det jo være fordi det er hamrende ineffektivt eller fordi produktionen ikke er af høj nok kvalitet.
Tror langt hen af vejen vi kan bebrejde landbrugsstøtten. Det har tidligere bare ikke været nødvendigt at optimerer produktionen, da der ikke har været nogen alvorlig konkurrence og da støtten alligevel havde holdt de individuelle landmænd kørende hvis de ikke kunne klare sig i den konkurrence der nu alligevel var.
Til uoverskuelig stor skade for de få hundrede millioner forbrugere i EU området som gennem mange år har købt produkter af en for lav kvalitet til en for høj pris.
Det mest bizzare er støtteopkøbsordningerne, "vi bruger jeres skattekroner på at opkøbe produkter fra fødevarermarkedet med det eneste formål at I efterfølgende kan få lov til at betale en højere pris for de resterende madvarer!"
Hvis man ikke kan afsætte tilfredsstillende nok af sine varer udelukkende pga. skatter, afgifter, overdrevent strenge miljøregler og bureaukratiske tiltag, er det et vink med en vognstang om, at vi har indrettet vores samfund forkert.
Vi løser ikke problemerne med flere regler, når problemet er netop reglerne.
Politikerne bør være opmærksomme på at resultatet af en lov ofte bliver noget ganske andet end intentionen med den. Kritisk revision af vedtagne love burde være en selvfølge.
Flere artikler fra Erhverv og finans
Bitter Blog: Private mundslikkere
Udgivet for 22 timer og 44 minutter siden i Erhverv og finans
Tilføjet 22/05 11:20 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Almene boliger på vej mod konkurs
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 44 minutter siden i Erhverv og finans
Tilføjet 22/05 04:33 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
Interessant vinkel på Indvandring!
Udgivet for 2 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 21/05 08:54 til Boblere af chvp
Kilde: borsen.dk
Cepos: Industri flytter fra Danmark
Udgivet for 4 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 19/05 07:25 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: epn.dk
Ekstra Bladet - Facebookaktien går amok - bankerne sover
Udgivet for 4 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 18/05 11:54 til Boblere af Michel Larsson
Kilde: ekstrabladet.dk
Erhvervslivet er Danmarks vigtigste ressource
Udgivet for 5 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 16/05 16:21 til Boblere af Rune Kristensen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommunistsvinet Henning Hyllested.
Udgivet for 7 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 15/05 16:15 til Boblere af abel
Kilde: landbrugsavisen.dk
Ryanair-blokade truer tusindvis af danskeres sommerferie
Udgivet for 7 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 15/05 17:11 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: politiken.dk
Seerne flygter fra DR og TV 2
Udgivet for 8 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 14/05 10:13 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: politiken.dk
10 nye banker har fået nej til at åbne
Udgivet for 9 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 14/05 09:11 til Boblere af Stephan W
Kilde: epn.dk
Grådige Politiken.dk - bliver til betalingssite
Udgivet for 8 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 14/05 13:52 til Boblere af Gold Standard
Kilde: politiken.dk
Verdens Centralbanker trykker penge som aldrig før
Udgivet for 8 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 14/05 11:56 til Boblere af Stephan W
Kilde: washingtonsblog.com
Journalister kommer fra eliten
Udgivet for 8 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 14/05 11:27 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: journalisten.dk
Hvad med at skrotte 1 maj og juleaftensdag?
Udgivet for 8 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 14/05 10:20 til Boblere af Jesper Ørsted
Penge lugter ikke: Pensionsselskaber støtter korrupte regimer
Udgivet for 9 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 13/05 13:20 til Boblere af Christian Melgaard
Kilde: finans.borsen.dk
Facebook-medstifter Saverin dropper sit amerikanske statsborgerskab for at undgå beskatning
Udgivet for 10 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 12/05 20:36 til Boblere af Klor
Kilde: business.dk
Fængslet erhvervskvinde tvunget til at sælge sit hus
Udgivet for 10 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 12/05 16:58 til Boblere af Klor
Kilde: ekstrabladet.dk
JPMorgans monstertab får store konsekvenser
Udgivet for 10 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 12/05 11:05 til Boblere af Stephan W
Kilde: borsen.dk
Lastbilchauffør tæt på at miste kørekortet for 55 sekunders kørsel i hviletid
Udgivet for 11 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 11/05 20:26 til Boblere af Klor
Kilde: nordjyske.dk
Hård dag for vestjysk borgmester
Udgivet for 11 dage siden i Erhverv og finans
Tilføjet 11/05 14:59 til Boblere af Neo
Kilde: epn.dk
|
Om Simon Espersen Cand. scient. pol. ses[@]coin.dk Se Simon Espersens profil eller Følg Simon Espersen |
Folkeskolen suger løs 22/05 22:47 - 133 klik
LA-beslutningsforslag: Afskaf registreringsafgiften på biler 22/05 21:43 - 116 klik
Pressenævnet kritiserer artikel på 180grader 22/05 20:30 - 86 klik
EB: Samuelsens gavebod: Vil brænde 15 mia. af 22/05 18:26 - 77 klik
Pia Kjærsgaard: Løgn er blevet svensk mentalitet 22/05 08:56 - 762 klik
Havstigning på Maldiverne ren svindel og humbug 22/05 07:35 - 732 klik
DF trækker Liverpoolkort i ramadanslag 22/05 14:17 - 540 klik
Hvorfor jeg meldte mig ind i Enhedslisten 22/05 09:19 - 511 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

