Kontakt 180Grader.dk
-13

Skrevet af Jakob J 783 dage siden - Direkte link
Hej KMH1990,

Det du citerer er Keynesiansk økonomi. Mange læsere herinde er rimeligt velbevandrede i økonomi, og også andre "skoler" end Keynes. Disse læsere vil kritisere Keynesiansk økonomi, for at være forkert. Den østrigske skole påpeger flere fejl i Keynes teorier. Bl.a. har Japan i 20 år forsøgt sig med netop Keynesianske metoder for at komme ud af deres krise, uden held.

Hvis du har ITunes software på din PC, kan du gå ind under ITunesU og høre nogle podcasts fra The Mises Institute med titlen "The Failure of the Keynesian State".

Du kan også gå ind på mises.org og se kritik af Keynes, af "government intervention" i det hele taget. Kritikken går typisk på, at indgreb i markedet oftest resulterer i dårligere løsninger, end uden indgreb.

Du kan også se kritik af central-bankerne og Keynes i denne video på youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=EgMclXX5msc


Så, hvis du undrer dig over, at folk tilsyneladende ikke læser hvad du skriver, eller ikke virker som om de ved noget om økonomi herinde, er det fordi der herinde der ikke er enige i hvad du skriver.

Man kommer også nemt til at tro, at staten altid handler i befolkningens interesse. Men det er ikke rigtigt. Man tror også nemt, at staten altid gør det rigtige. Men det er heller ikke rigtigt. Statens indgreb har mange negative konsekvenser, som politikerne sjovt nok aldrig nævner.


Skrevet af Jakob J 783 dage siden - Direkte link
Forlængelse:

Der er typisk disse kommentarer til Keynesiansk "Run deficits during recessions" politik:

Hvis staten skal skabe vækst via investeringer, skal den bruge penge. De penge kan den få på 3 måder:

1) øge skatten
2) låne penge
3) trykke penge

Øges skatten kan pengene ganske rigtigt bruges til at skabe arbejdspladser for via offentlige investeringer. Men pengene tages andre steder fra (folk og firmaer), og resulterer derfor samtidigt i tabte arbejdspladser, der hvor pengene ellers ville være blevet flyttet hen. Man tager altså penge fra steder hvor de bliver brugt fornuftigt, og investerer i projekter som er mindre rentable (ellers havde markedet skabt dem).

Hvis pengene lånes, kan man midlertidigt øge væksten. Men når pengene skal betales tilbage senere, bliver folk så straffet i form af lavere vækst. Det er altså en kortsigtet løsning.

Hvis staten trykker flere penge, øges inflationen, og de penge folk har i lommen i forvejen bliver mindre værd. De penge staten pumper ud skaber på kort sigt vækst, men de skaber også inflation, og fjerner dermed købekraft fra folk og firmaer, som så taber arbejdspladser. At trykke flere penge svarer på denne måde faktisk til at beskatte folk.

Skrevet af Jan Daniel Andersen 783 dage siden - Direkte link
Helt enig med Jakob J.

Jeg vil blot tilføje at den store depression i 1930, var forsaget af netop Keynsianske politiker, som troede de kunne fornægte Bastiat og hans knuste vinduer: staten kan ikke skabe vækst. Sjovt som at krisen i 1929 udviklede sig til en depression, MED Keynsianisme, mens den store recession i 1920 ikke andte som en depression, på trods af at den på de fleste områder var en værre krise end i 1929.


Og sjovt nok, er der ingen Keynsianere, der snakker om krisen i 1920.

Skrevet af KMH1990 783 dage siden - Direkte link
Så I, Jakob og Jan, er enige i budskaberne fra denne hjemmeside?

http://workforall.net/

Skrevet af Afskaf skatten 783 dage siden - Direkte link
Der dokumenteres i hvert fald at dit forslag til politik IKKE virker. Jo større den offentlige sektor er jo mindre vækst - målt over en periode på 45 år.

Skrevet af Jakob J 783 dage siden - Direkte link
Den er lidt kaotisk den side.

Men prøv http://mises.org

Skrevet af KMH1990 783 dage siden - Direkte link
Jeg er med på, at depressionen fra 1920-1921 varede 18 måneder, mens Den Store Depression varede 43 måneder, men er I sikre på, at det skyldes forskellen mellem keynesianisme, som jeg er tilhænger af, og monetarisme, som I er tilhængere af?

Skrevet af Jakob J 783 dage siden - Direkte link
KMH1990, ikke alle herinde er faktisk ikke tilhængere af monetarisme. Monetaristerne forklarede depressionen med, at der "manglede penge" som firmaerne kunne låne. Men hvis man lige tænker sig lidt om, så skaber flere penge jo ikke mere værdi, som jo i sidste ende er det firmaerne handler med. Det skaber blot inflation. Det man kan købe for pengene, er jo det samme. Der bliver ikke flere varer eller arbejdere eller mad af, man trykker flere penge. Hvis firmaerne grundlæggende handler med ting folk ikke vil have, altså har fejlinvesteret, så hjælper det ikke at låne dem flere penge.

En del er tilhængere af den østrigske skole, som siger at pengemængden skal være konstant - ikke udvides fordi der "mangler penge" til lån. Østrigerne siger, at en recession skyldes at markedet har fejl-investeret kraftigt. En recession er nødvendig, mens markedet justerer sig.

Monetarister, og Keynesianere mener derimod, at man kan "forhindre" recessionen - men oftest ender de blot med at udskyde den, eller trække den i langdrag. Se f.eks. Japan de sidste 20 år.

Det eneste tidspunkt jeg kan se, at det giver mening for en stat at låne penge, er hvis recessionen med rette kan forventes *at rette sig selv*. F.eks. hvis en høst slår fejl et år, kan staten låne penge til at købe mad i udlandet, så befolkningen ikke dør. Det må forventes, at høsten året efter vender tilbage til det normale niveau, nogenlunde uafhængigt af det foregående års fejlslagne høst. Hvis folk i stedet dør i massevis pga. hungersnød, vender økonomien ikke tilbage året efter. Sjovt nok indeholdt The Great Depression en fejlslagen høst... så måske var det ikke helt dumt.

Det samme kunne muligvis være gældende, i tilfælde af andre naturkatastrofer, hvor markedet sådan set fungerer fint, men ødelægges af udefrakommende faktorer (krig, katastrofer etc.). Der kan det måske give mening at låne til genetablering af markedet.

Men, skyldes en recession fejlinvesteringer i markedet, skal markedet have lov at rette sig selv.

Du vil også høre østrigere sige, at det muligvis godt kan betale sig at låne til at investere i sit eget produktionsapparat. Men Peter Schiff siger netop, at det USA gør i øjeblikket er, at låne til forbrug. Pengene bruges på produkter fremstillet i Kina, så USA får ingen produktion igang af pengene, og pengene strømmer blot tilbage til Kina.


Et centralt punkt i din kommentar er dog "som jeg er tilhænger af". Nu er det ikke fordi jeg skal spille vis - men som ung og på universitet har man tit en tendens til at tro en smule for meget på ens professorer. Jeg har gået på RUC og ITU, og har begge steder oplevet, at underviserne er ude af trit med virkeligheden. Da jeg kom ud fra RUC og skulle arbejde, var jeg meget tro overfor det jeg havde lært på RUC. Men lidt efter lidt gik det op for mig, at det de havde lært mig, ikke holdt stik i virkeligheden. Om software-udvikling.

Det samme kan muligvis gøre sig gældende omkring økonomi. Alle skolerne har jo nogle pointer, og det er svært at vide hvem som har ret, uden at læse dem alle sammen. Keynes siger, at man kan styre markederne. Østrigerne siger, at markeder er for uforudsigelige og kaotiske, til at man kan styre dem. Og på nogle områder har de jo nok ret. F.eks. er det jo meget uforudsigeligt hvor mange Cola'er man får lyst til på en uge, eller på et år. Der kan jo ske så meget.

Min pointe er, at det kun er religion som har tilhængere. Videnskabsfolk søger med åbent sind sandheden. Derfor giver det ikke mening at være "tilhænger af" en bestemt teori, men at forsøge at enten påvise, eller modbevise den, samt at studere alternative teorier med åbent, kritisk sind. Det har jeg tænkt mig at gøre - lige fra Marx over Keynes til Friedman, Hayek, Mises etc.

Skrevet af Kenneth Jakobsen 782 dage siden - Direkte link
Keynes har ikke bragt denne verden noget godt, og jo før hans lærde er glemt desto bedre.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Erhverv og finans

30
9
3
60
14
3
22
5
48
35
9
11
8
9
15
14
21
12
17
16