Barsel er for babyer og nybagte mødre, ikke for karrierekvinder
Udgivet for 432 dage siden i Familie
Tilføjet 17/03 12:15 til Boblere af Lisbet Røge Jensen
Fuld barsel. Sig ordene. Smag på dem. Føl dem. Udtrykket emmer af teknokrati. Synes jeg. Det gør det fordi, det er et udtryk, som ofte anvendes i debatten om kvinder og karriere.
"Superkvinder tager ikke fuld barsel" skrev en borgerlig debattør for et års tid siden. "Superkvinden" er i debattørens øjne tilsyneladende en topchef, en "ligestillet" kvinde, en klog kvinde. Det er en kvinde, der "deler sin barsel", således at også hun kan nå de bonede gulve i direktionslokalerne.
Ovennævnte debattør taler ikke om (ihvertfald ikke i det omtalte indlæg), at den delte barsel skal være lovpligtig, og det er vigtigt. Men andre bruger rask væk idéen om den øremærkede barsel til mænd. Man skal ikke lede længe for at finde såvel politikere som debatterende erhversfolk, der mener dette.
Karakteristisk er det, at debatten om "fuld barsel", "delt barsel" og "øremærket barsel" overhovedet ikke handler om hverken baby eller barsel. Den handler om kvinders karrieremuligheder. Nuvel, debattørerne og politikerne dækker sig ofte ind under den antagelse, at det er vigtigt for barnet at far spiller en større rolle, men bundlinien er, at kvinder skal have samme karrieremuligheder som mænd. Hvem betaler iøvrigt prisen, hvis far ikke ønsker at tage den foreslåede øremærkede barsel? Det gør naturligvis de babyer, der i forvejen sendes alt for tidligt og alt for længe i institution.
Det er i det hele taget en ussel debat. For hvad er barsel? Ifølge Rigshospitalet følgende:
"Barselsperioden er tiden, hvor den nybagte mor kan komme sig efter fødslen, og hvor I som familie kan få tid til at koncentrere jer om det at være familie med et lille nyfødt barn, som kræver en stor del af jeres opmærksomhed."
Det er det mest fornuftige og objektive, jeg har set skrevet om barsel i nyere tid. Mine egne børns sundhedsplejerske talte om noget lignende, nemlig at barselsperioden er der, hvor man skal komme til hægterne, og overgive sig til hjælp fra sine nærmeste. Hjælp til madlavning, tøjvask, oprydning, hygge med større søskende og så videre. Ro til at få amningen igang, ro til at nusse og pusle om det lille, nye menneske, der har behov for at dufte og mærke sin mor og behov for at høre de velkendte stemmer fra far og søskende.
Barsel handler ikke om karriere eller om ligestilling. Barsel handler om, at tage sig af en lille nyfødt, og om at finde benene igen efter og under en periode der tærer først på de fysiske kræfter og så på de mentale.
Kvinder (og mænd), der taler om barsel som noget politisk, burde skamme sig. Ingen ved bedre end den enkelte familie, hvorvidt man er bedst tjent med, at mor eller far tager en orlovsperiode eller ej. Og da slet ikke længden af den periode.
Og ja, konsekvensen af den tankegang (altså min) er da, at det i bund og grund er et personligt anliggende, som bør afklares mellem den enkelte og den enkeltes arbejdsplads. Det er også en periode i livet man selv burde spare op til og planlægge efter eget ønske. Det er sandt for dyden svært i et skatteplaget land, som det danske, og derfor er løsningen heller ikke, at politikerne indgår med endnu mere regulering på området, end det allerede er tilfældet. Løsningen er naturligvis en liberalisering af de generelle politiske systemer: (Langt!) Lavere skat, et opgør med det offentlige monopol på og således privatisering af pasningsområdet, samt et frafald af diverse institutionstilskud og børnepenge.
Her vil så sikkert ankomme de sædvanlige modangreb: Jamen, hvem har da råd til at være væk fra arbejdet så og så længe? Hvem har råd til at betale for pasning af børn? Til dette må man bare sige, at pengene jo ikke falder ned som manna fra himlen. De midler, der i forvejen omfordeles på dette område, kommer altså fra virksomheder og skatteborgerne selv. Så midlerne bliver ikke færre af en liberalisering, måske bliver de endda flere. Fordi man slipper for de allestedsnærværende administrationsomkostninger, den ineffektivitet og den totale udelukkelse af konkurrence, der som altid kendetegner et dybt bureaukratisk og formynderisk offentligt system.
Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke bare kan gøre barselsreglerne ligestillede ligesom alt andet burde være det. Dvs. at barselorloven som udgangspunkt er delt i 2 lige store dele, og at den ene part kan overføre deres del til den anden hvis de ønsker. Eller sagt på en anden måde: Fjern ordene "mor" og "far" fra *loven*. Og glem så alt om kvoter og tvang.
Hvis man endeligt vil gøre noget for at få flere fædre på barsel, så få fædre der har været på barsel til at fortælle om det --- de vil nemlig fortælle at det er en ret fantastisks oplevelse, der varmt kan anbefales.
Samfundsmæssigt er det vel et fedt om det er faderen, moderen eller begge der tager barselen.
"Samfundsmæssigt er det vel et fedt om det er faderen, moderen eller begge, der tager barselen." Det tror jeg ikke. Jeg tror, det er bedst for barnet at have nær kontakt til og blive ammet og passset af moderen i de første måneder - ja, måske det første år. Manden har ikke den store betydning i de første måneder - ja, måske det første år - udover at bringe varer hjem fra Supermarkedet. Det er biologi, som vi ikke kan gøre noget ved. Ideologi, der vil gøre vold på biologien, ender galt, hvis den styrer livet.
I de første måneder, ja... men når barnet kan spise almindelig mad, hvorfor skulle farmand da ikke tage sin tørn?
Uanset burde det være op til familien selv at vælge fordelingen - som Esben siger. Hvis vi endelig vil have en mekanisme som barslen, så gør den dog fri.
Det her handler ikke om tro, men om viden. Og intet tyder på at faderen er værre eller bedre end moderen til at passe barnet.
Jo, det er der netop meget, der tyder på. Ellers havde naturen/vorherre nok ladet manden føde hvertandet barn og givet ham (egne) bryster med mælk i og de relevante hormoner,
Jeg ved godt at det ligger dybt i os mænd, men der er andet i livet end bryster. Også for 0-1års babyer. For pokker, ved et år er de jo (typisk) vænnet helt fra, og allerede fra 6 (måske 4 afhængig af barnet) er mælken kun et supplement.
Men jeg har på fornemmelsen at den holdning fra mænd primært kommer fra dem der er bange for at tage sig af et lille menneske. Til det er det bare at sige: smøg ærmerne op! Det er ikke sværere end at skifte olie på en bil. Og ikke væsentligt mere beskidt ;)
Jeg har prøvet det. Ikke noget problem. Mit point er: Kvinden har udstyret inkl. relevante hormoner for yngelpleje. Biologisk lighed mellem kønnene er pervers.
"Ikke noget problem"? Jamen, så giver du mig jo ret. Hvorfor så protesterne?
Hvis du ikke har yngelplejeinstinkter er du gooodt nok mærkelig ;) Det har jeg og alle andre mænd med børn jeg kender. Og så i den grad :)
Kvindernes biologi omfatter livmoder, bryster til at give børn mælk med samt kønsspecifikke hormoner, der er rettet mod pleje af babier. Den biologi har du ikke. Mænd kan sagtens hjælpe til - det har jeg selv gjort og fået ros for, selvom mit biologiske 'udstyr' var mindre egnet end min kones.
Kønsroller er noget andet og de er trods alt begrænset af biologien. Trods alle mulige trans-varianter og genmanipulationer er der endnu ikke en mand, der har født et barn. Jeg synes det er OK, at par benytter alle mulige roller for han og hun blot det ikke skader børnenes udvikling.
OK, jeg tager mig også af mine børn og i den grad. Men mine og dine og andre mænds 'yngelplejeinstinkter' kan måles og mænds kommer aldrig bare i nærheden af kvinders, som også kan måles. Det ligger i generne.Der er sikkert en 'grund' til, at der er to køn? Til gengæld er mænd genetisk bedre udstyret til at spille fodbold! Ha-ha Joke!
Barslen er jo sådan set ret fri som det er i dag, der er 32 uger med dagpenge til "fri leg".
Jeg har lige været på barsel og min husbond nøjedes med 14 dage, for der er der dobbelt så langt fra den understøttelse man får på barsel til hans løn som til min. Var skatten lavere ville understøttelsen være overflødig men det er en anden snak. (Og så gik jeg i øvrigt nok stadig derhjemme og bagte, nussede med lidt selvstændig virksomhed og passede min mand)
Vigtigere end pengene er at i den danske mønstervirksomhed der er hans arbejdsplads, er det på ingen måde velset, at han skulle være væk i længere tid. Han er af den overbevisning, at de hurtigt ville finde et påskud til en fyring, og mobning mm. ville der også være stor sandsynlighed for...
Der skal ikke klynkes, men hvis moder stat vil have mændene hjem til bleerne skal det være mere håndfast.
Jeg tror at både far og barn vil have det fantastisk, men konsekvenserne er mange, for det er nok ikke kun hjemme hos mig at Far tjener mest, det koster både familie og samfund.
Ja, men jeg gider så ikke betale for én dags ekstra ferie til jeres valg om at have ubeskyttet sex, så måske det er fint, at "moder stat" (sic) ikke er mere håndfast.
Jeg kan bare ikke se hvorfor jeg skal betale for at arbejdsdygtige unge skal gå hjemme! Hvad med om de selv sparede op til deres orlov? Hvorfor skal "samfundet" blandes ind i det... er det ikke lidt socialistisk?
Med andre ord, lad os være så liberale, at folk selv må bestemme og selv betale.
Tja det jeg tænker, er at du kan være nok så liberal, men hvis der ikke er født nok børn er der heller ikke nogen til at producere, og da vi allerede er i minus med tilgang/afgang så kunne det yde et ekstra minus.
Hvilket vel er derfor vi alle betaler til det
øhh fordi som jeg sagde skal der være nogen til at producere det der efterspørges. Eller tror du bare efterspørgsløn på service/produkter stopper bare sådan "ala kazam"?
Jo færre mennesker, jo mindre efterspørgsel. Det hele hænger sammen, hvilket vel ikke er så mærkeligt.
"Ikke født nok børn"`?!?
Kloden er overbefolket!
Vi har ikke brug for flere mennesker på denne jord.
Arbejdskraft kan vi importere.
Hvis man er helt liberal, så går man slet ikke ind for offentlighedens indblanding. Det vil sige at hvis du bliver gammel og ikke har råd til at købe hjælp, så kan dine børn tage sig af dig - hvis du altså har nogen.
Nu har dem uden børn så ret til at få del i den værdi disse børn producerer når de er blevet voksne - hvorfor omkostning ved børnenes opfostring rettelig også bør deles - således at barnløse er med til at betale for det.
Bortset fra nogle få, som Lisbet, der har valgt (respekt) at være hjemmegående, er billedet desværre det, at højt-uddannede kvinder får færre børn end lavere uddannede, som en undersøgelse DJØF lavede for en 10 års tid siden dokumenterede, og at DJØF-kvinder i lederstillinger havde endnu færre børn end den almindelige DJØF'er.
Det ville givetvis være bedre for samfundet hvis billedet var det omvendte!
PS. Offentligt betalt barselsorlov må vel ses som et tiltag, der skulle få det lave fødselstal op. Det kan selvfølgelig diskuteres om det for det første skal op, om staten skal blande sig i det osv. Fødselstallet har jo været meget højere tidligere uden offentlig betalt barselsorlov. Det er efter min mening ingen skade til med offentlig betalt barselsorlov, hvis det kan forhindre et yderligere fald i fødselstallet. Men det er først og fremmest børnene og kvinderne, der skal have glæde af det. Efter et par år, når barnet kan tale, kan faderen tage et sabbatår med barnet, han selv har sparet op til, hvis han har et påtrængende behov for det - barnet har det næppe.
Det er efter min mening ingen skade til med offentlig betalt barselsorlov, hvis det kan forhindre et yderligere fald i fødselstallet.
Det er der vel ingen underbygning af? Så vi skal bare øse masser af skattepenge i et udokumenteret og ligegyldigt mål?
Nej, jeg tror ikke det er underbygget, at der ville blive født færre børn, hvis der ikke var offentligt betalt barselsorlov. Nettoreproduktionstallene er dog lavere i Italien og Spanien, hvor der ikke er (så lang) offentligt betalt barselsorlov - såvidt jeg ved 0,6-0,7 mod 0,9 i DK. Det beviser selvfølgelig ikke at det er barselsorloven, der gør forskellen. Jeg er ikke entydigt tilhænger af aktiv befolkningspolitik, men jeg er bange for, at det danske samfund ikke kan klare den relativt hurtigere ændring en befolkningstilbagegang pga endnu lavere nettoreproduktionstal, ville betyde. Vi har jo svært nok ved at klare den nuværende, der iøvrigt skjules af indvandring.
Jeg er enig med dig i det uheldige ved et hastigt fald i fødselstallet, men jeg synes du overser en ting. En del af Lisbet Røge Jensens forslag er jo også en nedsættelse af skatten. På den måde vil folk få bedre råd til selv at spare op og vil derfor også have mindre brug for offentlig barselsunderstøttelse. Det skulle derfor ikke føre til dårligere vilkår for at stifte familie, hvis ellers folk kan finde ud af at tænke sig lidt om.
Som hun meget rigtigt peger på, i indlæggets sidste paragraf, er der jo ikke tale om at folk skal have færre penge mellem hænderne. Det er bare måden pengene kommer i hænderne på der er anderledes.
Udfordringen er så selvfølgelig, at få tilrettelagt skattelettelser sådan, at de kommer alle til gode.
Masser af lande uden nogen form for betalt barselsorlov får flere børn end danskerne, italienerne og spaniolerne. Der er ingen sammenhæng.
Den eneste grund til, at et dalende befolkningsniveau er et problem, er fordi staten har struktureret offentlig pension som et pyramidespil.
Nem løsning: skab en barselsforsikring hvor alle kunne betale og være med...
Hvor svær kan det være?
Ja, men hvis man ikke får børn eller man omvendt får mange? Skal man så betale/have nettooverskud på sin forsikring? Alle kan jo alternativt spare op i banken/madrassen(sic) til barsel og forsørgelse af et antal børn? Idag må barnløse m/k - inkl. DJØF-kvinderne med de spidse sko - betale til andre kvinders børn, som nogle mænd er glade for og mener de er far til (men som vi alle ved "Postbudet ringer altid to gange"?)
Godt skrevet Lisbet!
Rart at der stadig er kvinder, der forbinder barsel med barnets velbefindende, hvor politisk ukorrekt det end er.
Kan i øvrigt slet ikke se nogen grund til at staten blander sig i dette eller andre familieanliggender, og argumentet om at "vi" har brug for børn, må hvile på en antagelse om at statens fremtidige eksistens er vigtigere end det enkelte menneske.
Dejligt er det i hvert fald at der findes kvinder, som går mere op i deres børn, end i feministiske spøgelseshistorier...
Flere artikler fra Familie
Kommune glemte død 86-årig i ældrebolig i 29 dage
Udgivet for 2 timer og 51 minutter siden i Familie
Tilføjet 23/05 07:42 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
Olivers mor: Flytning til Østrig var ingen bortførsel
Udgivet for 4 timer og 29 minutter siden i Familie
Tilføjet 22/05 23:06 til Boblere af Ole Birk Olesen
’Ja tak’-kvindens sang - www.b.dk
Udgivet for 1 dag, 20 timer og 11 minutter siden i Familie
Tilføjet 21/05 14:22 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: b.dk
En opvækst og ungdom i et årti i venteposition
Udgivet for 7 dage siden i Familie
Tilføjet 15/05 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Sexisme og sexarbejde
Udgivet for 17 dage siden i Familie
Tilføjet 05/05 14:44 til Boblere af Anti- Karl
Kilde: thefreesociety.org
Navneskik og bibelhistorie
Udgivet for 19 dage siden i Familie
Tilføjet 03/05 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Leger lige børn bedst?
Udgivet for 23 dage siden i Familie
Tilføjet 29/04 17:02 til Boblere af Salah Said Atris
Kilde: blog.dk
Hvem bestemmer over din krop? | MANFO
Udgivet for 27 dage siden i Familie
Tilføjet 26/04 09:12 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: manfo.dk
Sexualregulering med hjælp fra oven
Udgivet for 27 dage siden i Familie
Tilføjet 25/04 21:31 til Boblere af Louis B. Knockel
Hvorfor vestlig civilization er på vej ned i toilettet (engelsk)
Udgivet for 27 dage siden i Familie
Tilføjet 25/04 20:11 til Boblere af Callesen58
’Han er nummer et i sin klasse’
Udgivet for 29 dage siden i Familie
Tilføjet 23/04 17:45 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: information.dk
Vi vil da ikke giftes med dårligt uddannede nydanskere
Udgivet for 31 dage siden i Familie
Da lyntoget kom til Tidsholm - et tidsbillede i erindringens tegn
Udgivet for 43 dage siden i Familie
Tilføjet 09/04 11:05 til Boblere af Thomas Petersen
Britisk blogger skamroser Danmark - Politiken.dk
Udgivet for 44 dage siden i Familie
Tilføjet 08/04 21:50 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
.¨ . :. : . ::
Udgivet for 46 dage siden i Familie
Tilføjet 06/04 21:16 til Boblere af abel
Kilde: b.dk
Svar på mail om forældreorlov
Udgivet for 49 dage siden i Familie
Tilføjet 03/04 14:27 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Forstår du ikke, hvorfor nogle fædre dræber deres børn? Så se her!
Udgivet for 57 dage siden i Familie
Tilføjet 26/03 10:52 til Boblere af abel
Kilde: dr.dk
Fædre er pressede af børn og job
Udgivet for 60 dage siden i Familie
Tilføjet 24/03 08:53 til Boblere af Gunnar Langemark
Kilde: jp.dk
Baby født for at redde søskende
Udgivet for 60 dage siden i Familie
Tilføjet 23/03 10:19 til Boblere af S-H
Kilde: bt.dk
Den hjemmegående forældre
Udgivet for 64 dage siden i Familie
Tilføjet 19/03 21:41 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: blog.spisefisken.dk
|
Om Lisbet Røge Jensen Cand. merc. MIB fra CBS. Bestyrer bogklubben "Kapitalistisk Bogdebat", som altid er glad for nye medlemmer. Se link... Se Lisbet Røge Jensens profil eller Følg Lisbet Røge Jensen |
Folkeskolen suger løs 22/05 22:47 - 133 klik
LA-beslutningsforslag: Afskaf registreringsafgiften på biler 22/05 21:43 - 116 klik
Pressenævnet kritiserer artikel på 180grader 22/05 20:30 - 86 klik
EB: Samuelsens gavebod: Vil brænde 15 mia. af 22/05 18:26 - 77 klik
Pia Kjærsgaard: Løgn er blevet svensk mentalitet 22/05 08:56 - 762 klik
Havstigning på Maldiverne ren svindel og humbug 22/05 07:35 - 732 klik
DF trækker Liverpoolkort i ramadanslag 22/05 14:17 - 540 klik
Hvorfor jeg meldte mig ind i Enhedslisten 22/05 09:19 - 511 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

