Af Simon Espersen, 180Grader.dk
Amy Chua, der er professor ved Yales juridiske fakultet i USA, har skabt voldsom debat i amerikansk presse og på internettet med en artikel i Wall Street Journal med titlen ”Hvorfor kinesiske mødre er overlegne”.
Chua's artikel har indtil videre fået mere end 7000 kommentarer på Wall Street Journals hjemmeside, og har ifølge forfatteren ført til dødstrusler.
Artiklen er et uddrag fra en aktuel bogudgivelse, der beskriver Chua's egne erfaringer som mor. Hun forbød blandt andet sine børn at se tv, spille computerspil eller selv vælge deres fritidsinteresser. Hun forsvarer sin strenge børneopdragelse ved at modstille det til det, hun ser som vestlige forældres laden-stå-til holdning, når det gælder børns muligheder for fremtidig succes.
Selv om artiklen er ekstrem i sine strenge holdninger til børneopdragelse har omkring 300.000 læsere anbefalet den via Facebook. Dobbelt så mange af avisens online-læsere angiver samtidig at være tilhængere af østlig ”kravs-orienteret” forældreskab frem for vestlig ”tilladelses-orienteret”.
Kinesiske mødre tillader sig i langt højere grad end de vestlige at stille krav og have forventninger til deres børn, argumenterer Chau:
”Vestlige forældre forsøger at respektere deres børns individualitet; de opmuntrer dem til at forfølge deres lidenskaber, støtter deres valg og tilbyder positiv opbakning og et stimulerende miljø. Omvendt mener kinesiske mødre, at den bedste måde at beskytte deres børn på, er ved at forberede dem til fremtiden, vise deres børn hvad de er i stand til og væbne dem med færdigheder, arbejdsmetoder og en indre sikkerhed, som ingen kan tage fra dem,” skriver hun.
Ifølge Yaleprofessoren er der to grundlæggende indstillinger til børneopdragelse: Enten stiller man som hovedregel krav; eller også tillader man i vid udstrækning sine børn at gøre, hvad de vil. I sidstnævnte tilfælde lader man det så være op til tilfældigheder om børnene får succes som voksne eller ej:
”Kinesiske forældre tør forlange af deres børn at de opnår høje karakterer. Vestlige forældre kan kun bede deres børn om at gøre deres bedste. Kinesiske forældre kan sige: ”Du er doven. Alle dine klassekammerater er ved at overhale dig.” Omvendt må vestlige forældre kæmpe med deres egne konfliktende følelser, når det gælder værdien af præstation, og prøve at overbevise sig selv om, at de ikke er skuffede over hvad deres børn er blevet til, skriver Chua.
Styrke, slaphed – eller fornuftens vej
Ifølge Lisa Van Damme, der er stifter af Montessori-skolen VanDamme Academy har Yale-professoren imidlertid skabt en vestlig stråmand: en slap, ansvarsløs og anti-autoritær modpol til Chua's stærke, ansvarlige og autoritære. Hun er rystet over, at en professor ved Yale blandt andet anbefaler brug af øgenavne mod børn, eksempelvis hvis de bliver overvægtige - for at presse dem til at tabe sig.
Men den autoritære opdragelse er desværre også vestlig siger Van Damme. Hun mener ikke desto mindre at Wall Street Journals promovering af Amy Chua's holdninger svarer til at trykke et forsvar for børnemishandling. Den form for børneopdragelse er dræbende for udviklingen af en selvstændig personlighed og for at blive i stand til at forfølge egne mål i tilværelsen, forklarer Van Damme på en video-blog:
"Forældre og lærere må først og fremmest tage afsæt i barnets lykke og velbefindende, - og i at formidle de værdier og dyder, der gør det muligt for barnet at opnå et lykkeligt liv. Succes uden lykke er ikke succes.”
At opstille mål for sine børn på den ”kinesiske måde” er, ifølge Van Damme, at gøre ydre resultater til et kriterium for et godt liv. Det virkelige alternativ til at være autoritær er derfor ikke at give efter. Det er i stedet på fornuftens præmisser at opstille valgmuligheder for sine børn og forklare konsekvenserne ved valgene. Som eksempel nævner Van Damme hvordan Chau skriver, at kinesiske mødre mobber deres børn hvis de bliver fede, og som kontrast taler om den vestlige modvilje mod at gøre fedme til et problem for deres børn. Vestlige forældre går ifølge Chau berøringsangste rundt om den varme grød.
Men det virkelige alternativ til den autoritære forældres målrettethed på børnenes vegne er ifølge Van Damme at tage afsæt i barnets evne til at forstå hvad der gavner det selv, og dermed vejlede det i at blive et stærkt og uafhængigt individ: ”Er der ikke noget i virkelighedens verden, man man pege hen til og vise barnet hvorfor en sund diæt er i barnets egen interesse?” spørger Van Damme retorisk: "Forældres ansvar er hverken at tvinge deres børn eller lade stå til, men at lære dem noget.”
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Kilder:
Wall Street Journal: Why Chinese Mothers Are Superior (8/1/11)
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704111504576059713528698754.html
(Titlen på artiklen er ikke valgt af Amy Chua men af WsJ's redaktør).
New York Post: Why I love my strict Chinese mom (17/1/11)
http://www.nypost.com/p/entertainment/why_love_my_strict_chinese_mom_uUvfmLcA5eteY0u2KXt7hM/0
(Amy Chua's datter takker hendes mor for den strenge opdragelse)
Lisa van Dammes første svar på artiklen i WSJ (16/1)
http://www.youtube.com/user/VanDammeAcademy#p/u/1/AcBQIN09paI
Ledsagetekst: This is the first of several videos in which Lisa VanDamme shares her thoughts about the Wall Street Journal Article "Why Chinese Mothers Are Superior." In this video, Miss VanDamme implores listeners to consider the question on which the whole issue depends: By what standard do we say a child is "successful"?
2. del af Lisa Van Dammes svar på artiklen i WsJ (18/1)
http://www.youtube.com/user/VanDammeAcademy#p/u/0/37xzGU0NGhw
Ledsagetekst: In this video, Lisa VanDamme takes the article to task methodologically, exposing that it is premised on a false dichotomy. Is our choice only to be high-handed or hands-off? Domineering or deadbeat? Abusive or permissive? Or is there another alternative?
Artikler af Lisa Van Damme
http://www.capitalismmagazine.com/author/author414/
