Der er for mange pæne damer
Udgivet for 474 dage siden i Familie
Tilføjet 03/02 11:21 til Boblere af Gunnar Langemark
På fyrre år er standarden for social adfærd ændret så meget I retning af feminin middelklasse, at det er kammet over. Man har fået fjernet alkohol og røg fra arbejdspladserne, har gjort op med mobning og chikane, stort set udraderet groft sprog og fuldkommen fjernet enhver direkte kropslighed i institutioner og på arbejdspladser. Det har givet mange gode resultater – men måske har vi været blinde for, at der også er en pris – som et mindretal, af især drenge og mænd, betaler. Vi har marginaliseret en gruppe mennesker, der ikke er pæne.
Den "pæne" tale
”Tal pænt – der er damer til stede!” De ord kunne man stadig høre – sagt i ramme alvor og med god grund – dengang jeg var knægt, for 40 år siden.
Dengang var det ikke de fleste børn der gik i børnehave. Det var mændene der dominerede de allerfleste arbejdspladser og der var mindst lige så mange mandlige som kvindelige skolelærere. Dengang måtte kvinderne finde sig i adfærd som var direkte uacceptabel og som vi i dag – med rette – må betegne som undertrykkende og sexistisk. Men op igennem halvfjerserne, firserne og halvfemserne blev der lavet om på tingene. Flere bølger af feminisme fik ryddet op – og indført nye normer. Normer som kvinderne – der strømmede ud på arbejdspladserne – bedre kunne leve med. Naturligvis.
Man fik – i et vist omfang - fjernet pinup-pigerne fra skurvognene og kontorerne. Man fik ændret sproget – så de sexistiske grovheder ikke længere flød i en lind strøm. Man fik ryddet ud i bandeordene. Samfundet blev indrettet så der også var plads til kvinder.
Men nu står vi i den situation, at der ikke er plads til andre end kvinder. Der er ingen steder man kan bande, kan hænge et billede af en nøgen pige op, eller snakke om lort, røv og fisse. Man kan ikke slå en skid, eller pisse ved siden af.
Det har ændret sig til – at man ikke længere behøver sige: ”Tal pænt – der er damer til stede”. Det er en selvfølge, at man aldrig overskrider de pæne damers fine grænser.
De udstødte
Og hvad så? Er det ikke meget godt? Betyder det så meget, at man kan sige ”fucking bitch” og ”jeg går ud og skider”?
Jeg har tilbragt nogle årtier på arbejdspladser rundt omkring – både maskuline og feminint dominerede. De sidste tre år har jeg haft en række jobs på børneinstitutioner – og disse erfaringer har stillet nogle ting i relief. Normerne for acceptabel social adfærd er så snævre i daginstitutionerne, at der er en gruppe drenge, som vantrives. De bliver konstant ”rettet til” – så de kan lære at opføre sig som små piger. Der mangler egentlig bare at de får ”hello kitty” nederdel på og sløjfer i håret. De sidder faktisk allerede ned og pisser (undskyld - tisser).
De allerfleste drenge kan faktisk godt finde ud af at være små piger. De kan godt "fake" det – i hvert fald i 45 minutter ad gangen eller når der er voksne damer til stede. Men der er en gruppe – som ikke helt kan forbinde tingene. De er ”aggressivt udadvendte” og det er ikke godt. De kan ikke sidde stille som små artige piger – og derfor får de alvorlig skæld ud (på den klamme måde – hvor man godt ved at den voksne er gal, men hvor udtrykket er så behersket, at nogle af os bliver helt bange – fordi det må opfattes som ondskab og ikke vrede).
Og så får de medicin. De bliver undersøgt og ”diagnosticeret” og bliver stemplet med en bogstavskombination – og DOPET. Så kan de sgu lære det, kan de. Der MÅ jo være noget galt med sådan nogle drenge, der ikke er piger.
Det er lidt ligesom i Sovjetunionen i gamle dage, hvor man tvangsindlagde og medicinerede de mennesker der ikke kunne se, at systemet var ufejlbarligt og til ens eget bedste: ”Du skal altså tage din medicin – det er til dit eget bedste”.
Det som tilsyneladende er sket er, at adfærdsnormerne er blevet så snævre – at man må påbegynde femininiseringen af drengene allerede i vuggestuerne. Drenge der larmende drøner rundt med en pind for at kæmpe og slås – bliver allerede i toårsalderen rettet til. Drenge der ikke gider sidde stille ved et bord og pille ved en eller anden ligegyldig perleplade – bliver tvunget. For ”de skal altså også lære at sidde stille. Det er de jo nødt til når de skal i skole”. Når de kravler op i et træ, bliver de kaldt ned – for pædagogdamen er bange.
Det betyder så at drengene sidenhen bliver slået ihjel. For når de en sen fredag aften, som syttenårige, kravler op på S-toget for at male det (altså gøre det som drenge i 10 års alderen plejede at gøre i gamle dage) – så står der ikke en pæn dame og råber at de skal komme ned. Der er ingen som fortæller dem, at man ikke skal røre ved køreledningerne – hvis man ikke vil prøve at blive stegt og flække på langs, som en ristet frankfurter. Deres ulykker er altid blevet taget i opløbet. På den måde kan man argumentere for, at damernes forsigtige adfærd – slår børn ihjel. Børnene er under konstant opsyn med voksne, der hindrer dem i at gøre egne erfaringer.
Men skal vi tilbage til det gamle?
Nej vi skal ikke tilbage til det gamle. Vi skal forstå at der skal være plads til os alle. Vi må gøre plads til de mennesker der ikke lige falder i hak med den måde samfundet har udviklet sig på. Selvom mennesket er et meget tilpasningsdygtigt væsen, så er det ikke alle der lige let falder ind i rollen som pæne piger.
Rummelighed er jo et nøgleord – måske endda en slags ”mantra” – i institutionsverdenen, og i samfundsdebatten. Vi skal alle sammen kunne være her. Det siger de pæne kvinder. Og henviser til, at de ikke kan lide at man bander, ryger, råber, bøvser, prutter og alt muligt andet – som de har fundet på ikke er pænt.
Og selvfølgelig skal der da også være plads til, at der er nogle steder hvor man ikke bander, ryger, råber, bøvser prutter og alt muligt andet.
Men behøver det at være ALLE steder?
Hvad med os der mener det er helt fint – eller måske bare synes at det ikke er så fandens slemt? Hvad med os, der bedst udtrykker os – bedst slapper af – og bedst er os selv – når vi kan gøre de ting?
Skal der ikke være plads til os?
Kroppen og sanseligheden
Vi har smidt den grove og voldsomme kropslighed og sanselighed ud med badevandet. Kun i sportsverdenen kan man tilsyneladende endnu rumme den slags.
Pænheden betyder, at man skal udtrykke sig i ord. Man skal kunne ”sætte ord på”. Jeg har endnu ikke forstået hvorfor det skulle være særlig vidunderligt, at man skal ”sætte ord på” – og jeg fatter slet ikke hvorfor det skal være så forbudt at være så glad at man dasker lidt til hinanden med et smil, eller så sur at man gør det samme – uden et smil. Det er jo alt sammen kommunikation.
Det samme gælder andre former for kropslig og sanselig udtryksglæde. At drøne rundt i gangene og råbe – bliver opfattet som ”forkert”. Men når man er rigtig glad og trænger til at vise det til hele verden, så kan det være den bedste måde at gøre det på. Sådan noget er svært at udtrykke mens man sidder i sin hello-kitty nederdel og putter perler på en plade.
Jeg mener at voldsomhed, kropslighed, råben og banden er en fuldkommen acceptabel og ligeværdig del af menneskers udtryksmuligheder. Og jeg mener at vores regeltyranniske pænhedsregime, som starter i institutionerne bærer en god del af skylden for, at der er flere og flere mennesker som ikke trives i vores samfund.
Den totalitære pænhed
Når man ikke kan opføre sig voldsomt og kropsligt nogen steder hvor der er voksne kvinder til stede, og man – som barn – er dømt til at opholde sig sammen med disse kvinder næsten hele dagen – så SKAL det jo gå galt. Og damerne synes selv de gør det rigtige.
Disse - ret beset feminine - værdier, som trives i enhver skole- eller hønsegård, hvor finkerne "kører på" alle andre, som ikke lige opfører sig som finkerne ønsker - er nu så dominerende, at de børn der ikke formår at efterkomme kravet om pænhed, bliver tvangsmedicineret, udskudt af samfundet og fordømt og kasseret. Ikke alene gælder disse adfærdsregler i vuggestuer og børnehaver. De gælder selvfølgelig også i skolen og i næsten samtlige øvrige uddannelsesinstitutioner. Adfærdsreglerne er ved at gennemtrænge alle aspekter af samfundslivet - og lovgiverne har taget dem til sig i de senere år.
Det er ikke mange år siden at tanken om, at staten skulle kunne blande sig i hvad som helst - lå de fleste fjernt. Idag - takket være opdragelsen af børnene - kan man se folketingsmedlemmer, der i ramme alvor foreslår love om folks påklædning, ryge- og madvaner, måder at tale og tænke på, og så videre. Det er en kulturforandring som har fundet sted - i takt med at skolegårdens finker, har fundet deres plads i de lovgivende forsamlinger. Den individuelle frihed spiller mindre og mindre rolle - mens pænheden og korrektneden trænger frem alle steder.
Der er snart ikke plads til rigtige mennesker mere.
I Sverige er de "20 år foran os" - men lad os håbe, at vi ikke indhenter det.
Kan man deraf udlede, at alle problemerne med opdragelse begybdte, da man opfandt begrebet "pædagog"?
Jeg er for så vidt enig i indlægget, MEN vi (mænd) må vel komme til den sørgelige erkendelse, at tingenes tilstand til dels er vores enen skyld!!
VI (mændene) har snorksovet i timen, og har IKKE sagt fra i tide overfor det stigende antal feministiske angreb på vores køn.
DET betyder, at mændene nu befinder sig på det stade, hvor kvinderne som udgangspunkt begyndte at reagere.
Men vi sover stadig. Ingen (eller ALT for få) siger fra overfor det tiltagende feminine styre.
Måske fordi vi er dopede af de store mængder østrogen i luften. Problemet er bare, at de (kvinderne) nu har sat sig på samfundet i en grad, at det er for sent at slå bak.
Jeg tror de færreste har set det komme fra den vinkel.
Mit indlæg er ikke et forsøg på at "skyde skylden på kvinderne". Det er et forsøg på at skildre min oplevelse af virkeligheden. Der er skam også piger der lider under dette "regime".
Så i virkeligheden er det ikke kønspolitik - selvom det er en tendens der er domineret af kvinder.
Ligesom der er karaktertræk maskulin natur, som ikke alle mænd har, og som vi ikke ønsker skal dominere vores samfund - så er der altså karaktertræk ved feminin natur, som ikke alle kvinder har - og som vi ikke ønsker skal dominere vores samfund.
Eller snarere - som vi ikke ALLE ønsker skal dominere vores samfund.
Jeg tror vi skal være opmærksomme på dette. Jeg tror vi skal være opmærksomme på, at pænhed og regler indskrænker vores frihed. Jeg vil - hvis alt flasker sig - snart skrive om hvordan det indskrænker vores kreativitet - og deraf vores innovation - og dermed vores muligheder for at have succes i fremtiden.
Jeg er meget enig med dig. Jeg har set en del pædagoger nærmest opgive de vilde drenge, fordi det var meget hyggeligere at sidde inde og lave perler med pigerne, og så havde de drenge intet andet at tage sig til end at fare i totterne på hinanden, med udskældning til følge. Børn opfører sig pænt, når de kan. Når de ikke kan, er det som regel rammerne, der er noget galt med, og lige der har pædagogerne et stort arbejde foran sig.
Der er en anden ting, tror jeg, der også spiller ind. Jeg læste en interessant artikel for nogle år siden (kan ikke lige finde den nu), om indskrænkelse af børns frirum. Aldrig er børn blevet overvåget så meget som i dag. Før kunne de have en del timer om dagen, hvor de løb frit omkring i nabolaget og fik brændt en masse krudt af og afprøvet grænser, men det er stort set væk i dag. Nu er de i institution eller hjemme, og er de ude, har de selvfølgelig mobiltelefonen med, så mor og far har helt tjek på, hvor de er.
Som mor må jeg jo erkende, at jeg også har udstyret mit barn med mobiltelefon, men artiklen har om ikke andet fået mig til at huske på, at nogle gange er det sgu ok, at ungen får lov til selv at udforske verden, også selvom man er ved at dø af skræk indvendig over alle mulige urealistiske farer.
Det er ikke alene ok. Det er nødvendigt. Ungerne lærer jo aldrig - at deres valg får konsekvenser.
Når man springer ned fra skurtaget så KAN man faktisk brække armen. Men det ved man jo ikke - når der konstant står en dame (evt. en "dame" med tap) og råber, at de skal komme ned, fordi det er farligt.
Vi overvåger børnene i døgndrift. OG vi strukturerer al deres tid. De SKAL noget hele tiden. Det er lige så ødelæggende. Men det vil jeg vende tilbage til en anden gang.
Du siger til en begyndelse bl.a. at man "har gjort op med mobning og chikane, stort set udraderet groft sprog".
Du må have arbejdet på nogle ganske anderledes kvindedominerede arbejdspladser end jeg, for mobning og chikane har jeg oplevet masser af på kvindedominerede arbejdspladser - der er bare som regel ikke noget at gøre ved det, da mobberen er et elskeligt væsen overfor chefen, der typisk er en mand.
Groft sprog er også noget, mobbere benytter sig af i stor stil. Igen: der er ikke noget at gøre, for til chefen taler det elskelige væsen jo så pænt.
Det kan nok ikke undre, at jeg som regel får latterkrampe, når nogen begynder at tale om "kvinder for fred" og andre rødstrømpede tiltag. Må jeg så bede om blåstrømperne - de kæmpede for reel ligestilling i form af enhvers (kvinde som mand) ret til at uddanne sig og arbejde med et hvilket som helst fag, man kunne kvalificere sig til, samt retten til at råde over sig selv og den formue (stor eller lille) man måtte have.
Hehe
Ja - jeg plejer også at tale om "de modbydelige" kvinder, som er nogle sataner mod andre - men blot gør det indirekte og på en måde, så man ikke kan klage over dem.
Der er masser af "pæne" måder at få sin besked kommunikeret på.
Og damerne benytter dem flittigt - og ofte helt ubevidst.
Hvis man er et følsomt menneske - et barn fx. - kan det såmænd komme ud på ét om man får en flad, eller en af de dér bemærkinger...
Men nu havde jeg lige et lidt andet ærinde - så jeg ville ikke også tage den diskussion.
rigtig godt indlæg . Jeg undrer mig tit over, at det idag er som om børn ikke må have et børneliv. Deres liv bliver hele tiden "stage't" af voksne. Jeg husker da tydeligt, at jeg som barn ind imellem var blevet dukket i legesammenhæng - så kunne jeg heldigvis tage op i svømmehallen eller et andet sted, hvor der var en lidt anden omgangskreds og så komme til hægterne dér. Der kom ikke en voksen og dikterede hvem der skulle være rar ved hvem og nu skulle man altså lege med den og den. Til gengæld var de der, hvis man virkelig kom ud, hvor man måtte overgive sig og skulle trøstes. Fordi de ikke havde været til stede var det også rart at man kunne fortælle historien fuldstændig ud fra egensynsvinkel. Idag har ungerne overhovedet ikke samme mulighed for at "skifte kasket". Der er hele tiden voksne som fastholder dem i den rolle, som den voksne nu har besluttet skal være barnet tildelt. Jeg tror at vi gør vores unger en bjørnetjeneste ved ikke at give dem frirum , det gælder også frirum til at opføre sig åndsvagt - det lærer man sådan set også af.
Tak fordi du også ser den vinkel i mit indlæg. Håber snart jeg får skrevet noget på den vinkel. Vi "stager" ganske rigtigt ungernes liv - døgnet rundt.
Flere artikler fra Familie
Kommune glemte død 86-årig i ældrebolig i 29 dage
Udgivet for 2 timer og 58 minutter siden i Familie
Tilføjet 23/05 07:42 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
Olivers mor: Flytning til Østrig var ingen bortførsel
Udgivet for 4 timer og 36 minutter siden i Familie
Tilføjet 22/05 23:06 til Boblere af Ole Birk Olesen
’Ja tak’-kvindens sang - www.b.dk
Udgivet for 1 dag, 20 timer og 18 minutter siden i Familie
Tilføjet 21/05 14:22 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: b.dk
En opvækst og ungdom i et årti i venteposition
Udgivet for 7 dage siden i Familie
Tilføjet 15/05 16:13 til Boblere af Thomas Petersen
Sexisme og sexarbejde
Udgivet for 17 dage siden i Familie
Tilføjet 05/05 14:44 til Boblere af Anti- Karl
Kilde: thefreesociety.org
Navneskik og bibelhistorie
Udgivet for 19 dage siden i Familie
Tilføjet 03/05 15:51 til Boblere af Thomas Petersen
Leger lige børn bedst?
Udgivet for 23 dage siden i Familie
Tilføjet 29/04 17:02 til Boblere af Salah Said Atris
Kilde: blog.dk
Hvem bestemmer over din krop? | MANFO
Udgivet for 27 dage siden i Familie
Tilføjet 26/04 09:12 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: manfo.dk
Sexualregulering med hjælp fra oven
Udgivet for 27 dage siden i Familie
Tilføjet 25/04 21:31 til Boblere af Louis B. Knockel
Hvorfor vestlig civilization er på vej ned i toilettet (engelsk)
Udgivet for 27 dage siden i Familie
Tilføjet 25/04 20:11 til Boblere af Callesen58
’Han er nummer et i sin klasse’
Udgivet for 29 dage siden i Familie
Tilføjet 23/04 17:45 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: information.dk
Vi vil da ikke giftes med dårligt uddannede nydanskere
Udgivet for 31 dage siden i Familie
Da lyntoget kom til Tidsholm - et tidsbillede i erindringens tegn
Udgivet for 43 dage siden i Familie
Tilføjet 09/04 11:05 til Boblere af Thomas Petersen
Britisk blogger skamroser Danmark - Politiken.dk
Udgivet for 44 dage siden i Familie
Tilføjet 08/04 21:50 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
.¨ . :. : . ::
Udgivet for 46 dage siden i Familie
Tilføjet 06/04 21:16 til Boblere af abel
Kilde: b.dk
Svar på mail om forældreorlov
Udgivet for 49 dage siden i Familie
Tilføjet 03/04 14:27 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Forstår du ikke, hvorfor nogle fædre dræber deres børn? Så se her!
Udgivet for 57 dage siden i Familie
Tilføjet 26/03 10:52 til Boblere af abel
Kilde: dr.dk
Fædre er pressede af børn og job
Udgivet for 60 dage siden i Familie
Tilføjet 24/03 08:53 til Boblere af Gunnar Langemark
Kilde: jp.dk
Baby født for at redde søskende
Udgivet for 60 dage siden i Familie
Tilføjet 23/03 10:19 til Boblere af S-H
Kilde: bt.dk
Den hjemmegående forældre
Udgivet for 64 dage siden i Familie
Tilføjet 19/03 21:41 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: blog.spisefisken.dk
|
Om Gunnar Langemark Uddannet magister i kommunikation og formidling, Har brugt uddannelsen til at lave e-learning, spil, informationsarkitektur, webstrategi, sociale... Se Gunnar Langemarks profil eller Følg Gunnar Langemark |
Folkeskolen suger løs 22/05 22:47 - 133 klik
LA-beslutningsforslag: Afskaf registreringsafgiften på biler 22/05 21:43 - 116 klik
Pressenævnet kritiserer artikel på 180grader 22/05 20:30 - 86 klik
EB: Samuelsens gavebod: Vil brænde 15 mia. af 22/05 18:26 - 77 klik
Pia Kjærsgaard: Løgn er blevet svensk mentalitet 22/05 08:56 - 762 klik
Havstigning på Maldiverne ren svindel og humbug 22/05 07:35 - 732 klik
DF trækker Liverpoolkort i ramadanslag 22/05 14:17 - 540 klik
Hvorfor jeg meldte mig ind i Enhedslisten 22/05 09:19 - 511 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

