Løst og fast om grisehandel og slagtning på landet i 1950´erne
Udgivet for 288 dage siden i Familie
Tilføjet 10/08 11:26 til Boblere af Thomas Petersen
Slagtesvin, malkekøer og korn var grundstammen i produktionen på min barndoms gård i 1950´erne. Hertil kom så sideprodukter som æbler, asparges, æg og slagtehøns. Tilsammen en blandet landhandel, der skaffede brød på bordet for en familie på tre.
Vi solgte som regel grisene i otte-ugers alderen. Enkelte fedede vi selv op og solgte som slagterisvin, når de havde nået den fastsatte slagtevægt. En enkelt gris beholdt vi til hjemmeslagtning. Den vender jeg tilbage til. Det var englænderne, der dikterede priserne på slagterisvinene - og i det hele på mange ting. Mente i hvert fald min far – der skulle jo tages hensyn til deres højt elskede morgenmad med æg og dansk bacon. I det hele taget var min far ikke ligefrem begejstret for englændernes prispolitik. Hovedsynspunktet var, at de ikke ville betale nok for danske landbrugsvarer, og at Danmark var alt for afhængig af deres ønsker og krav. Mens de nok skulle bestemme, hvad de ville have for deres egne varer.
Når min far handlede smågrise, skete det under iagttagelse af et nøje - ganske vist uudtalt og aldrig nedskrevet - sæt af regler. I god tid inden grisehandlerens ankomst havde grisene fået en særlig stor portion rughalm at boltre sig i. Den stride halm bevirkede, at de små grise hurtigt blev rene og lyserøde, så de grangiveligt lignede marcipangrise.
Så kom grisehandleren – en ret trivelig herre, klædt i en åbentstående og ret beskidt hvid kittel. Min far stod inde i grisestien og præsenterede den skrigende vare ved at tage den i bagbenene og op i favnen – den skulle selvfølgelig sælges for den størst mulige pris. Grisehandleren stod ude i midtergangen – han havde pengene, men ville naturligt nok gerne have varen så billigt som muligt. Det var markedsøkonomi i sin mest primitive form. Mellem de to kamphaner foregik et sælsomt spil med klare psykologiske overtoner – et spil, jeg som mindreårig iagttager naturligvis kun fik en fornemmelse af. Hvis man koblede lyden fra, kunne spillet godt minde om fugles parringsdans. Ved hjælp af fagter, tilsyneladende håndslag, småudbrud, ofte af brummende karakter, vredesudbrud, ledsaget af et kropssprog, der lod ane, at modparten da simpelthen ikke var rigtig klog – ved hjælp af alle disse virkemidler søgte de at nå frem til en handel, begge parter ønskede, og som de hver især kunne være tilfreds med.
Gang på gang var min far hovedrystende på vej bort fra stien, et par minutter senere var det så grisehandlerens tur til at nærme sig staldens udgang. For et øjeblik senere at vende tilbage, tage min fars åbne håndflade og med et klask slynge et nyt tal ud og med en forsikring om, at det var hans absolut sidste bud. Så tog min far grisehandlerens ligeledes åbne håndflade, klaskede den og udstødte et andet tal – ligeledes med en forsikring om, at det var hans sidste bud. Hvilken trylleformel, der fik begge parter til at vende tilbage, forblev en dyb hemmelighed – gemt i psykologiens krinkelkroge.
Eller også skyldtes det blot, at begge parter var oprigtig interesseret i en handel. Som oftest nåede de to kombattander til enighed om en pris – men sommetider skulle de helt ud på gårdspladsen – med grisehandleren halvt inde i bilen, før det endelige og gyldige håndslag var en kendsgerning. Min fars og grisehandlerens kendskab til hinanden stammede naturligvis kun fra optrinnene i stalden. Deres baggrund var vidt forskellig, og deres krav og forventninger til tilværelsen ligeledes helt forskelligartede. Alligevel lignede de set udefra og i den konkrete handelssituation to mænd, der kendte hinanden godt. De havde i den givne sammenhæng et fælles, ofte tavst sprog, de havde et fælles adfærdsmønster og sidst, men ikke mindst havde de naturligvis et fælles mål med deres komsammen.
Jeg nævnte ovenfor, at et enkelt slagterisvin om året reserveredes til hjemmeslagtning. Slagtedagen var en travl dag. Uden adgang til elektricitet og dermed kølefaciliteter skulle slagteprocessen helst afsluttes samme dag. På den aftalte dag kom den professionelle slagter med sine remedier – først og fremmest den skarptslebne kniv, der hang i hans bælte. Grisen førtes ud i gården under skrig og skrål – aldrig er udtrykket ”at skrige som en stukken gris” forekommet mere på sin plads.
Når grisen var slæbt hen på rette plads, tog slagteren sin enorme forhammer, tog omhyggeligt sigte og slog den for panden. Grisen faldt om på siden med benene strittende ud til siden i ryk. Så var slagteren klar med den store slagterkniv, som han sikkert og professionelt stak ind i grisen, så den ramte halspulsåren. Blodet pulsede ud, mens min far holdt en spand under for at opfange det. Derefter skulle der røres rundt i blodet, så det ikke koagulerede. Imens blev grisen smidt op i et trug med kogende vand, der i forvejen var varmet op i gruekedlen. De nu løse børster blev skrabet af grisen, der derefter, renvasket, hvid og marcipansagtig, blev lagt op på en stige, spændt fast og stillet op ad huset med hovedet nedad. Slagteren skar den op fra ende til anden, og de endnu dampende indvolde væltede ud. Hjerte, lever og nyrer blev skilt ud.
Derefter kunne slagteren begynde den grovpartering af grisekroppen, der skulle gøre min mors arbejde lidt nemmere. Hun påbegyndte dernæst processen med at finpartere i skinker, bove, brystflæsk, grisetæer, flæskestege, koteletter, hakkekød osv. Hovedet blev kogt med henblik på at lave sylte. Kød blev hakket for at lave medisterpølse og spegepølser i grisens nu rensede og steriliserede tarme.
Jeg kan huske, at vi i mange år saltede store mængder grisekød ned – en konserveringsmetode, der var almindelig, indtil de kollektivt ejede frysehuse fra begyndelsen af 1950´erne blev almindelige. Vi lejede derefter en frostboks i det andelsejede frysehus i Jejsing. Det vil sige, at hver gang der skulle hentes noget i fryseren, var det frem med cyklen og af sted. Men metoden var naturligvis et enormt fremskridt i forhold til de traditionelle opbevaringsmuligheder. Selv om min altid skeptiske far – som landmand og dermed en fra naturens hånd konservativt indstillet person – var sikker på, at kødet nok mistede noget i smag ved den nymodens stil med at fryse det ned.
På et tidspunkt holdt vi op med at hjemmeslagte – det skete på min mors initiativ. Hun erklærede simpelthen, at hvis der alligevel ikke var nogen, der ville spise det flæsk, som naturligt fulgte med at slagte gris – så gad hun ikke være med til det store og forcerede arbejde. Blodet var vi for længst holdt op med at bruge. Jeg har smagt blodpølse og blodsuppe, som i øvrigt normalt blev kaldt sortsuppe. Men ingen af delene var nogen succes, og på det punkt var min far helt enig med mig. Grisetæer og halen havde vi det på samme måde med, så efterhånden var det en noget amputeret gris, der skulle slagtes for at tilfredsstille den lille familie på Tidsholm. Til gengæld måtte jeg så undvære griseblæren, der kunne bruges som ballon eller som raslebøsse. Pustet op, blev den hængt til tørre – efter at der var puttet småsten i den.
Moderne mennesker med stål- og granitbelagte samtalekøkkener har svært ved at forestille sig et præ-moderne køkken. Hvor alt vand skulle slæbes ind fra pumpen på gårdspladsen og ligeledes fragtes ud i en spand efter brug. Hvor der med andre ord hverken var rindende vand, afløb eller kloak. Hvor der skulle slæbes brændsel ind til komfuret, gruekedlen og kakkelovne, og hvor både komfur og kakkelovn hver morgen skulle renses for aske og slagger. Og hvor alt til madlavningen hørende skulle hentes i et spisekammer, beliggende i husets mest kølige krog.
Alligevel husker jeg med glæde livet omkring komfuret eller kakkelovnen og dens varme. For eksempel de søndagsmorgner, hvor min flittige mor havde bagt frisk franskbrød, og hvor brødet sammen med smør og honning blev til guddommelige mundfulde. Men jeg husker også de vintermorgener med klingende frost og snedriver op til de isblomst-dekorerede vinduer. Hvor vi klemte os sammen, tæt op af den kamin, der kun langsomt spredte lidt varme i stuen. Men det betød jo ikke, at de andre rum som soveværelse, entre og køkken automatisk blev varmet op. Her var der bidende koldt. Måske derfor, at jeg altid – vinter som sommer – siden har sovet for åbne vinduer.
Tak til Thomas for et oplysende tilbageblik. Personligt behøver jeg ikke at kigge så langt, for selvom jeg er en gammel civilingeniør, så har jeg i mere end 25 år drevet mit lille landbrug herude på heden i min fritid.
Også jeg har spejdet efter regnbyger - især i juni, og også jeg har kæmpet med at få bare en smule økonomi i mine forkælede kreaturer.
Nu dyrker jeg bare noget korn, og da jeg kan overleve et dårligt år, gør det ikke helt så ondt, som det har gjort på din far. Men der er andre kampe: Folketinget har udlagt 30% af min jord som randzone, da jeg har været så dum, at grave gamle rørlagte grøfter op, for at skabe mere natur.
Heldigvis er jeg kun til grin til jeg dør, eller til at virkeligheden indfinder sig i fjolsetinget - og det er snart. Men tak skal du have, og bliv endelig ved. Det er ikke kun undertegnede, der læser dine fine beretninger.
Igen en god og hyggelig beretning! :-) Blir helt glad hver gang jeg læser dine indlæg. Gerne flere tak
:-)
Det er nogle smaa men gode historier fra en lidet fjern fortid du fortaeller, og jeg vaersaetter dem selvom jeg er fra en senere generation og nu har samtalekoekken. Tak.
God historie fra Gamle Danmark. Før verden gik ad lave.
Det er da ihvertfald godt slagtning ikke længere foregår sådan, grisen er jo klogere end hunden og tænk hvis man kom slæbende med gøende hunde og gjorde det samme. Nå ja, det gør de jo i Asien. :-(
Tak Petersen,
Hatten af herfra.
Tak herfra. Utroligt nærvær. Hvis man fortalte andre den glæde man oplever ved at se et nyt indlæg, og læse det korte udefinerbare glimt ind i en svunden tid, uden egentlig konkret pointe i den enkelte histore. Ja, så er det ikke til at forstå. Men har man læst dem, så forstår man!
Jeg er stort set holdt op med at læse på 180grader, men jeg kigger af og til forbi, for at se om du har lagt nyt op.
Tak for endnu en spændende artikel.
Lige udenfor vor ejendom har man høstet den store mark. En New Holland mejetræsker fræsede op og ned, to John Deere traktorer med kornvogne kørte i pendulfart til foderstoffen. På mindre end 3 timer, færdig arbejde. Nu mangler de blot at presse halmen , det havde de nok gjort hvis de var begyndt noget før, men da var de et andet sted. Mon ikke man har investeret for små 3 millioner i maskiner. Derfor al denne hastværk - investeringen skal forrentes.
Jeg husker ferier hos min onkel med selvbinderen og den nye Fordson Major traktor som han var så pavestolt af, det gamle tærskeværk i laden med den farlige kilerem der dirrede når motoren var i gang, hvor hunden fik mættet sig i mus og undertiden rotter der havde taget bolig deri.
Tak for tilbageblikkene.
Heldigvis er der da een af læserne som har bemærket den hårde
behandling af den kloge slagtegris.
Her kommer et lille appendix til slagtning af grise, midt i en
lille provinsby, hvor slagteren havde sin forretning...vi skriver
1946.
Slagteren ,en nydelig mand, som sjældent var ædru, og især
ikke når han kom kørende med sin lille vogn, hvor der bagi stod
en gris.
Slagtehuset lå tilbagetrukket i en gård, men slagteren lukkede
aldrig porten ud til hovedgaden, således at folk som passerede
havde fuld udsigt til, hvad der foregik nede i slagtehuset.
Slagteren løb længe rundt om et bord, mens hans højre arm
var hævet, så den store kniv han holdt om tydelig kunne ses.
Det kunne så ske at han af og til ramte dyret som hylede,
så det kunne høres vidt og bredt i den lille by.
Nysgerrige holdt stand og kunne så bemærke at slagteren
vedblev med kun at ramme grisen overfladisk, hylene tiltog,
og da den endelig faldt om stak slagteren løs.
Når man boede tre huse fra slagteren, var det slemt for følsom-
me skolebørn at sidde hjemme i haverne med fingrene i ø-
rerne, fordi de i modsætning til mange voksne, havde ondt af
de stakkels dyr som blev udsat for den stærkt berusede
slagter.
Slagternes egne børn blev alkoholikere og deres mor var
heller ikke appelsinfri.
I gamle dage var engang, hvor alt heller ikke var den rene idyl !
Flere artikler fra Familie
Hjemløse får deres egen gravplads - København - Indland
Udgivet for 22 dage siden i Familie
Tilføjet 03/05 10:59 til Boblere af Laurentius
Kilde: jyllands-posten.dk
Lockouten har vist civilsamfundets værd
Udgivet for 26 dage siden i Familie
Tilføjet 29/04 09:00 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Helene er 'Elitedater': Jeg vil have en mand jeg kan tale med - Politiken.dk
Udgivet for 27 dage siden i Familie
Tilføjet 28/04 08:09 til Boblere af Laurentius
Kilde: politiken.dk
EU leger med et totalforbud mod porno på internettet og i andre medier
Udgivet for 79 dage siden i Familie
Tilføjet 07/03 18:15 til Boblere af Emil Ole William Kirkegaard
Kilde: falkvinge.net
Barsel/forældre orlov på deltid.
Udgivet for 94 dage siden i Familie
Tilføjet 20/02 11:57 til Boblere af _slettet_bruger_6416
Falske voldtægtsanklager og retssystemet | MANFO
Udgivet for 96 dage siden i Familie
Tilføjet 18/02 15:54 til Boblere af Emil Ole William Kirkegaard
Kilde: manfo.dk
Ministres børn forgyldes med pensionspenge - Avisen.dk
Udgivet for 96 dage siden i Familie
Tilføjet 18/02 14:39 til Boblere af _slettet_bruger_11464
Kilde: avisen.dk
BARSEL TIL MÆND ER PJAT
Udgivet for 98 dage siden i Familie
Tilføjet 16/02 16:37 til Boblere af Birte Frandsen
Partnervold mod mænd og kvinder i Danmark | MANFO
Udgivet for 100 dage siden i Familie
Tilføjet 14/02 22:19 til Boblere af Emil Ole William Kirkegaard
Kilde: manfo.dk
Mænd må gøre, som kvinder har gjort i årtusinder - Politiken.dk
Udgivet for 101 dage siden i Familie
Tilføjet 13/02 13:02 til Boblere af _slettet_bruger_6416
Kilde: politiken.dk
Denne mand tør rette på andre folks børn
Udgivet for 104 dage siden i Familie
Tilføjet 10/02 21:44 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: nyhederne.tv2.dk
Ny stor undersøgelse: Mænd arbejder mere end kvinder
Udgivet for 104 dage siden i Familie
Tilføjet 10/02 09:41 til Boblere af Rivera
Kilde: politiken.dk
Sundhedsbudgettet er i fare hvis vi ikke gør noget!
Udgivet for 104 dage siden i Familie
Tilføjet 10/02 13:07 til Boblere af Eli Sander Kristensen
Slip for kvindehysteri - kunsten ikke at love noget
Udgivet for 105 dage siden i Familie
Tilføjet 09/02 13:07 til Boblere af _slettet_bruger_11464
Indblanding i mit barns privatliv
Udgivet for 109 dage siden i Familie
Tilføjet 05/02 09:15 til Boblere af _slettet_bruger_6416
Kilde: blog.spisefisken.dk
SEX OG SAMFUND
Udgivet for 112 dage siden i Familie
Tilføjet 02/02 17:46 til Boblere af Birte Frandsen
Skilsmissefædre er utilfredse med statsforvaltningen
Udgivet for 113 dage siden i Familie
Tilføjet 01/02 06:09 til Boblere af Fahndung
Kilde: politiken.dk
Det Usexede Skab – et forsvar for kernefamilien | vidanserforlidt.dk
Udgivet for 118 dage siden i Familie
Tilføjet 27/01 22:07 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: vidanserforlidt.dk
Savner at blive piftet efter
Udgivet for 120 dage siden i Familie
Tilføjet 25/01 18:56 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: ekstrabladet.dk
Fawlty Towers: BBC censurerede legendarisk sitcom
Udgivet for 122 dage siden i Familie
Tilføjet 23/01 20:11 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jyllands-posten.dk
|
|
Nyt ucensureret interview med Woolwhich halshuggeren Tilføjet 24/05 16:03 af ianarki |
| Flere videoer | |
|
Om Thomas Petersen Jeg har i næsten 35 år (1966-2000) forsket og undervist i Ruslands og Sovjetunionens historie ved Slavisk Institut på Aarhus Universitet. Er... Se Thomas Petersens profil eller Følg Thomas Petersen |
Oprøret i Sverige: Det handler om MAGT! 25/05 12:52 - 77 klik
Kun hos det offentlige: Ring og sig "øv" og få en gratis fridag 25/05 23:35 - 60 klik
Kender politiet landets love? | Frihedsaktivisme 25/05 21:27 - 44 klik
Censor: Når jeg retter skoleelevernes stile, bliver jeg bekymret og mistrøstig 25/05 14:30 - 41 klik
Den svenske løgn - Dagens avisleder - JP 25/05 07:43 - 1927 klik
Oprøret i Sverige: Det handler om MAGT! 25/05 12:52 - 1403 klik
Zubair Butt ;Vi må prøve at forstå de skændige drabsmænd 25/05 14:33 - 543 klik
|
|
Selvejerskab, John Locke og fængslingen af Lars Kragh Andersen Tilføjet 17/05 12:20 af Torben Mark Pedersen |
|
|
EU som minimalstat Tilføjet 29/04 11:11 af Laura Lindahl |
|
|
Tossede faggrænser koster rigtig mange penge Tilføjet 28/04 23:14 af Ove Høeg Christensen |
|
|
”This is what we believe!” Tilføjet 24/04 15:29 af Torben Mark Pedersen |
|
|
EU-Kommissionens økonomiske uansvarlighed vil koste Danmark 3,3 mia. kr. Tilføjet 23/04 08:14 af Laura Lindahl |
| Flere klummer | |
Bookmarklet

