Navneskik og bibelhistorie

Vort barnebarn, snart fem-årige Josefine, skal - sammen med sin lillesøster, to-årige Amalie - til sommer være storesøster til en lillebro

thomaspp

03/05/2012

Vort barnebarn, snart fem-årige Josefine, skal - sammen med sin lillesøster, to-årige Amalie - til sommer være storesøster til en lillebro. En begivenhed, de begge og i særdeleshed Josefine naturligvis ser frem til og venter sig meget af.

Under en miniferie hos os for nylig sad Josefine og bedstemor og snakkede eksempler på drengenavne. Bedstemor kom med nogle forslag, som ikke umiddelbart faldt i den unge frøkens smag. – Han kunne jo også hedde Josef, forsøgte hjælpsomme bedstemor – det er næsten det samme som Josefine.

- Det kan man ikke hedde, kom det kategorisk og resolut fra det aldrig mundlamme barn. Det mente bedstemor nu nok, at man kunne. – Det hed Jesus´ far for eksempel. Men her var bedstemor helt galt afmarcheret. Det kvikke barns reaktion kom som en geværsalve:  – Det gjorde han ikke. Han hed nemlig Gud!! Morale: Kom ikke og sig, at børn ikke kan deres bibelhistorie.

Kilde: