Små kår på landet i 1950´ernes Danmark
Udgivet for 322 dage siden i Familie
Tilføjet 31/07 11:55 til Boblere af Thomas Petersen
Økonomien på et lille husmandssted i 1950´ernes Danmark kunne være både stram og følsom. Selv små rystelser i dagligdagen trak ofte lange skygger efter sig. En fejlslagen høst på de 30 tønder sandede jorder var en katastrofe. Så voksede regningen hos mølleren. Og satte en kædereaktion i gang, der påvirkede næste års økonomi. Men også andre trusler mod den daglige økonomi lurede. En ko, der viste sig alligevel ikke at være med kalv og derfor ikke gav mælk. En so, der viste sig at være gold. Eller, som lå grisene ihjel efter deres fødsel. Eller en anden, som fik meget få eller måske dødfødte grise.
Et husdyr, der døde – måske på trods af dyre dyrlægebesøg. En malkeko, der pludselig blev trepattet. Tilsyneladende små episoder, men alligevel altid alvorlige sociale begivenheder på en lille bedrift, hvor pengeøkonomien i forvejen var beskeden og stram, mens terminer, købmands- og foderstofregninger skulle betales med rede penge. Hestene var normalt forsikret, men det var produktions-dyrene ikke.
Jeg husker tidspunkter, hvor mine forældre sad i køkkenet og desperat diskuterede for at finde løsninger på en eller anden hastig nærmende betalingsfrist. Hvad enten løsningen så blev i form af en kortfristet og i almindelighed forhadt veksel eller måske en ydmygende anmodning om udsættelse med betalingen. Jeg kan også huske tidspunkter, hvor mine forældre – ganske vist med udtrykt væmmelse - delte en bajersk øl og røg en cigaret, fordi de havde hørt, at det kunne dulme nerverne. Nydelsesmidler, som de ellers aldrig rørte. Bajersk øl kunne til nød bruges opvarmet som medicin mod en stærk forkølelse. Cigaretten eller cigaren havde min far naturligvis fået tilbudt et eller andet sted – som regel nok i banken. Noget, der var gratis, skulle man naturligvis aldrig sige nej tak til. Også selv om man var inkarneret ikke-ryger.
Min far var altid på udkig efter en eller anden Nebengeschäft, der kunne supplere køerne og grisene. Vi havde f.eks. en frugthave med forskellige sorter æbler. F.eks. 30 træer med den meget aromatiske og velsmagende sort Cox Orange.
På et tidspunkt blev jeg sælger – det hang sådan sammen. Min far var som sagt hele tiden optaget af at finde på nye aktiviteter, der kunne kaste lidt ekstra rede penge af sig. Vi havde et ualmindelig sandet stykke jord, som lå klos op af et levende hegn – det syntes som skabt til dyrkning af hvide asparges. Dybe render blev gravet, de blev fyldt op med god staldgødning, og oven på det hele blev aspargesplanten med det karakteristiske buskede rodnet bredt ud.
De første år måtte man ikke høste, planterne skulle samle kræfter til den helt store høst. Men så gik det ellers løs – de hvide, sprøde og ualmindelig velsmagende asparges må kun lige have brudt jorden, før de stikkes (= høstes) med en specialkniv. Ellers når de at blive grønne – og de var den gang ikke efterspurgte. Det blev stort set min mors opgave at tage sig af asparges-stikningen, men jeg har også hjulpet til. Tidligt op, det vil sige omkring kl. 4, når solen stod op. Høsten strakte sig fra begyndelsen af juni til Skt. Hans – så der var tale om tre hektiske uger. Afsætningen af det hvide og efterspurgte asparges-guld blev min opgave.
Den foregik i begyndelsen ved, at jeg med min cykel gik fra hus til hus i Tønder og tilbød friske bundter med asparges. Efterspørgslen var stor, så forretningen gik strygende. Varen var jo dugfrisk. Efterhånden fik jeg faste kunder – og så blev forretningen udvidet. Nye varer kom på salgslisten. Vi kunne jo også tilbyde slagtehøns og æg. Efter to år blev de æg-læggende høns slagtet og kunne så sælges som unge suppehøns. Slagtningen var en stor proces i sig selv. Hønsene skulle have hovedet kappet af, skoldes i gruekedlen, derefter plukkes og til sidst holdes over en spritflamme, der tog de sidste fine dun. De finere fjer og dunene kunne bruges i dyner og puder. Og mine asparges-kunder var flittige aftagere af de plukkede, men ikke rengjorte høns. Så vidt jeg husker, krævede myndighederne, at man ikke fjernede indvoldene, det vil sige, at hønsene ikke ”blev taget ud”, og at ben og fødder blev siddende på kræet. Ordet salmonella var endnu ikke opfundet udenfor laboratorierne, og ordet fugleinfluenza eksisterede ikke.
Disse sideaktiviteter bidrog naturligvis til basisbedriften med supplerende indtægter. Men ovenstående er naturligvis udtryk for, hvordan jeg som dreng oplevede situationen den gang. At økonomien ofte var på vågeblus. Men set i bakspejlet må jeg konstatere, at vi i sagens natur aldrig sultede og egentlig havde det godt – maden var jo lige for hånden og som regel i rigelige mængder. Vi oplevede heller ikke pludselig arbejdsløshed, som mennesker i byerhverv konstant havde hængende over hovedet som en reel trussel.
Det glemte min far som regel, når han gav udtryk for, hvor nemt livet var i byerne, når man vidste, at hver den første i måneden var der en fast løn til rådighed. Derimod hang tvangsauktionen og det at skulle forlade gården altid som en truende og frygtelig risiko for en landmand. Og især, når der altid var huller, der skulle fyldes ud med de sparsomme kontanter. Mine forældre talte ofte om 30´erne, som de havde oplevet på egen krop, og hvor risikoen for netop tvangsauktionen som følge af de lave landbrugspriser var stor og ofte også en realitet.
Det at skulle forlade gården, fordi man ikke kunne svare enhver sit, var og er såmænd stadigvæk det ultimative nederlag for enhver landmand. Mine forældre kunne også fortælle om frygtelige tilfælde, hvor spilledjævelen havde fået gårdejeren til i kortspil at miste eller pantsætte hus og hjem hen over hovedet på kone og børn. Måske derfor fandtes der ikke et rigtigt spil kort i mit hjem. Æselspil, ludo, mølle og halma kunne gå an. Og så naturligvis skak. Men kortspil var sammen med spritten djævelens værk, som man skulle holde sig langt fra. Så jeg mindes ikke, at vi har haft hverken et spil kort eller en flaske snaps i mit hjem. Måske også en arv fra min fars missionske barndomshjem.
Mine forældre gik regelmæssigt i kirke. Tidspunkter med utrygge økonomiske vilkår bevirkede, at min far også opsøgte missionske miljøer. I solidaritet fulgte min mor med til bønnemøderne – men uden den store iver. Hvor ofte har jeg ikke hørt hende betvivle de frommes motiver. Og at deres gerninger ikke altid svarede til, hvad de prædikede. Når det kom til stykket gav hun ikke meget for deres fromhed i praksis. Møderne foregik i privaten hos købmand Markus Lorentzen i Jejsing. Da jeg gik i skole med to af købmandsfamiliens sønner, Holger og Kjeld, fulgte jeg med, men vi drenge deltog naturligvis ikke i selve bønnemødet. Jeg kan huske de mere eller mindre uartikulerede lyde, afvekslende med tale og sang, der kom fra mødelokalet. For os drenge var det eneste forsonende ved mødet, at vi fik serveret sodavand sammen med den obligate chokoladekage.
Den stramme økonomi i mit barndomshjem medførte også, at der blev passet på, når en so skulle fare, eller en ko skulle kælve. Så sad min far oppe om natten, mens jeg efter bedste evne afløste ham nogle timer, så han kunne få sovet bare lidt. Det var vigtigt, at grisene straks efter fødslen blev taget fra soen og puttet ned i en kasse med halm, så de kunne holde varmen. Men også for at undgå, at soen af vanvare eller af fødselsnervøsitet trådte på grisene eller lagde sig på dem.
Varmekasser var en umulighed – alene af den grund, at vi ikke havde indlagt elektricitet. Det var også vigtigt, at f.eks. slim straks efter fødslen, eller ”faringen”, som den rettelig hedder ved grise, blev fjernet fra grisenes tryner - ellers kunne de blive kvalt. Og når så fødslen var overstået, skulle grisene lægges til moderen og fordeles ved de enkelte patter. Det kunne også ske i sjældne tilfælde, at en so fik så mange grise – i sig selv jo en glædelig ting – at hun ikke havde patter nok. Der var et utal af små ekstra gøremål i en stald, der ikke var udstyret med moderne sikkerhedsforanstaltninger.
Jeg husker en faring, der endte i en helt usædvanlig situation. Et par dage efter opdagede min far en morgen, at de nyfødte grise var svulmet op på en underlig måde. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at de alle – og der var en halv snes stykker i alt – var født uden endetarmsåbning. Gode råd var dyre, og dyrlægens var erfaringsmæssigt alt for dyre. Når man selv kunne fjerne mælketænder eller kastrere nyfødte grise, kunne man vel også klare en sådan situation. Så min far tog resolut et barberblad og skar forsigtigt et hul der, hvor der rettelig burde være et. Det viste sig, at tarmen sad helt, hvor den skulle, og ”operationen” resulterede synligt, lugtmæssigt og hørligt øjeblikkeligt i en umådelig lettelse for grisene. Nogle enkelte døde af kvaksalveriet, men jeg husker, at de fleste overlevede og kunne sælges ganske normalt otte uger senere.
Denne fortælling kan tusindvis af Danskere nikke genkendende til , livet på landet i halvtredserne og tresserne gjorde folk ydmyge men samtidig var der sammenhold i de små kår , hvor naboerne hjalp hinanden og sjovt nok tøjet var lappet men der var altid mad på bordet , når familien i dag mødes og man klager , fortæller den 90 årige ane at han som 11 årig blev taget ud af skolen for at blive sendt på landet for at forsørge sig selv , dette bliver selvfølgelig fortalt med en vis stolthed i stemmen .
Et af problemerne med et moderne økonomisk kollaps er at mange moderne mennesker slet ikke kan overleve uden en lønindkomst og et sted at købe deres dagligvarer.
Vi kan regne med at både manglende indtægt og ditto mulighed for at forsørge sig selv vil slå rigitgt hårdt i en sådan situation.
Mange tak, hr. Petersen. Evt. yngre læsere bedes bemærke, at hr. Petersens indlæg handler om 1950'erne, ikke middelalderen eller vikingetiden i Danmark.
Ja, det virker unægteligt lidt fjent for os hvis oldeforældre også var byboere og som kun kender landbruget fra udflyttede old-hippier. :)
Som bysbarn erindrer jeg mange diskussioner om netop forholdet byboer og landboer i min familie som var sådan cirka ligeligt opdelt i de to grupper og som hver især havde deres romantiserede forestilling om hvor nemt livet hhv. på landet og byen var.
Derfor var det en befrielse for os børn at komme på landet og erfare mange af de ting du skriver om, og få langt større respekt for hårdtarbejdende mennesker og de besværligheder de som selvstændige erhvervsdrivende kæmpede med. At få tilsendt en høne fra landet i en papkasse og vi havde fest i flere dage. En sådan smag kan vel næppei dag findes hos butikkernes dyrlægekontrollerede og ensartede fjerkræ? Vi faldt sundt bevidstløse i søvn efter lange dage med frisk luft og fysisk arbejde, og en god solid afsluttende landbokonemiddag. Langsomt blev denne stolte selvejerkultur, så kvalt ved de mange regulativer og forordninger og krav som fik lukket så mange af de små brug helt ned. De kunne så drage til byen og på egen krop erfare 'velsignelserne' ved et gennemreguleret byliv - det blev for nogle et kæmpechok.
Befriende og dejlig læsning. =/:-)
Kunne skrive noget tilsvarende fra kystfiskermiljøet, tiderne har ændret sig meget siden da.
Til det bedre?
Som det var hos os dette var, har været med til det hele, desuden var der 9 børn der skulle have mad og klæder, vi havde 2 cykler til deling,og vores far døde da jeg var 12 år, der var 2 mindre børn, dem fik jeg lov til at passe, måtte GÅ i skole , der var 4 km, men ingen cykel, ellers ligesom der er skrevet.
Kan så oplyse at vi faktisk alle fik en uddannelse, 2 med landbrug, men ellers tømrer,smed,maskinarbejder , salgsmedarbejder o m a , den sidste af flokken fik oven i købet realskoleeksamen!
Dem der ikke fatter pointen her, de hører til velfærdsstatens hjernevaskede snotforkælede yngel, der ikke har prøvet at stå en ægte livskrise igennem. Dem der ikke har prøvet, at tro seriøst i længere tid, at de skulle dø snart! Tak for et smukt indlæg!
Det der med at tro man skulle dø... Vil du ikke være venlig at uddybe? Det lyder interessant.
Og også en gang tak til Thomas herfra. Flot indlæg du har begået dig der.
Igen tak for dine indlæg Thomas (jeg har lært det nu). Altid indlevende, nærværnede og spændende glimt i de små tidslommer.
Tak for en god klumme.
Jeg er født ca 15år senere, end Thomas Pedersen, og omkring 1960, hvor jeg startede i skole, var der stadig få penge blandt folk. Thomas Pedersens fortælling er en meget god beskrivelse af livet på landet efter Krigen og hvad, der optog folk i dagligdagen, mange havde det som beskevet, nogle havde mindre og nogle havde lidt mere overskud, men i forhold til i dag havde alle meget lidt.Det var mere normalt end unormalt, at børnenes tøj blev lappet, når det blev slidt. Hovedparten af børnenes forældre havde endnu ikke bil, mange havde endnu ikke fået telefon, flere havde ikke toilet med træk og slip. Der var masser af butikker, men vareudvalget var meget begrænset. Der var ikke mange penge blandt folk, men man kan ikke tale om, at der var egentlig nød. jeg kan som kuriosum nævne en ældre dame, der levede af at repare tøj og sy brugt tøj om, hun rejste rundt på de større gårde på egnen og blev hvert sted nogle dage og fik et par håndører samt kost og logi for at sy, hun havde ingen fast bopæl, men 20 til 30 forskellige steder boede hun på skift. Jeg oplevede dog, at de fleste havde et godt liv trods få penge, men jeg husker dog et par enkelte undtagelser, f.eks en familie, der havde fået fat i en gammel udrangeret bus og boede i den på et stykke jord de havde lånt af en landmand. Fra 1960 til 1968 skete, der en eksplosiv stigning i velstanden, stortset alle familier fik egen bil, telefon, fjernsyn og allerede i 1968 var det ikke et særsyn, at unge lærlinge købte egen bil, når de blev 18. Udlandsrejser var for de få i 1960 og det var sjældent længere væk end Norge eller Østrig. I slutningen af 60erne tog folk på charterferie. Ingen sultede, men mad var en dyr post i de fleste familier, derfor var det ikke uhørt, at der blev stjålet et par høns eller en gris. Selvom, der blev slået meget hårdere ned på tyveri og risikoen for at blive opdaget var stor. Tyveri af en gris f.eks, ville blive takseret til et par måneders fængsel.
Fremragende læsning. Em smuk og nøgtern beskrivelse af en meget nær fortid. Burde være obligatorisk læsning for vores historieløse ungdom (og politikere), der lever en ufattelig forkælet og privilgeret tilværelse...
Mange tak til Thomas Pedersen
Datidens ungdom var ufattelig forkælet og privilegeret. Jeg kender en person på 73 år, der blev uddannet til bygningsingeniør. Han gik blot op på ingeniørernes hovedkvarter i København, kunne frit vælge, hvilket job han ville have, og så kunne han ellers starte dagen efter.
Ungdommen og de kommende generationer kan se frem til et trist og fattigt liv på kontanthjælp, og folk ser underligt nok stadig meget ned på det, selvom antallet stiger og stiger, især blandt unge.
Kan du ikke selv se, at du lige har leveret et præmieargument for, at socialstaten er inde i en dødsspiral?
Det ved jeg ikke, om jeg har. Faktum er, at kommunerne den dag i dag fyrer folk i fleksjob, hvorefter de ansætter de selv samme personer i et løntilskudsjob, hvor de ikke har større udgift end kontanthjælpen, fordi man ikke får flere penge i tilskud, når det gælder det offentlige. Og hvis vi alle skal leve af kontanthjælp, dvs. os, der ikke er i arbejde, har kommunerne ikke de øgede udgifter til større løn samt pension, for det får de offentligt ansatte jo i dag, hvilket kontanthjælpsmodtagerne ikke gør. Derfor er der et kæmpe besparelsespotentiale for kommunerne ved at gøre dette.
Det er noget forbandede svineri. I Odense er meget ivrig efter at få dagpengemodtagere ud at arbejde som lærere, de står faktisk og kan bruge 100 stysk, hvilket tilfældigvis er det samme tal som de fyrerede sidste sommer.....
De skal vel lave et eller andet for deres dagpenge, og det er meget mere fornuftigt end at gå på det samme jobsøgningskursus op til fem gange.
Flere artikler fra Familie
Børn i de rigeste kommuner passes ude i højere grad end gennemsnittet
Udgivet for 7 dage siden i Familie
Tilføjet 11/06 11:22 til Boblere af Småbørnsfamilieforeningen Samfo
Brev til Barfoed: Hold fast! Familien findes stadig… | Småbørnsfamilieforeningen SAMFO
Udgivet for 11 dage siden i Familie
Tilføjet 07/06 13:22 til Boblere af Småbørnsfamilieforeningen Samfo
Ang. Benedicte Dahlerup.
Udgivet for 22 dage siden i Familie
Tilføjet 27/05 22:05 til Boblere af Jane Søborg
Hjemløse får deres egen gravplads - København - Indland
Udgivet for 46 dage siden i Familie
Tilføjet 03/05 10:59 til Boblere af Laurentius
Kilde: jyllands-posten.dk
Lockouten har vist civilsamfundets værd
Udgivet for 50 dage siden i Familie
Tilføjet 29/04 09:00 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Helene er 'Elitedater': Jeg vil have en mand jeg kan tale med - Politiken.dk
Udgivet for 51 dage siden i Familie
Tilføjet 28/04 08:09 til Boblere af Laurentius
Kilde: politiken.dk
EU leger med et totalforbud mod porno på internettet og i andre medier
Udgivet for 103 dage siden i Familie
Tilføjet 07/03 18:15 til Boblere af Emil Ole William Kirkegaard
Kilde: falkvinge.net
Barsel/forældre orlov på deltid.
Udgivet for 118 dage siden i Familie
Tilføjet 20/02 11:57 til Boblere af _slettet_bruger_6416
Falske voldtægtsanklager og retssystemet | MANFO
Udgivet for 120 dage siden i Familie
Tilføjet 18/02 15:54 til Boblere af Emil Ole William Kirkegaard
Kilde: manfo.dk
Ministres børn forgyldes med pensionspenge - Avisen.dk
Udgivet for 120 dage siden i Familie
Tilføjet 18/02 14:39 til Boblere af _slettet_bruger_11464
Kilde: avisen.dk
BARSEL TIL MÆND ER PJAT
Udgivet for 122 dage siden i Familie
Tilføjet 16/02 16:37 til Boblere af Birte Frandsen
Partnervold mod mænd og kvinder i Danmark | MANFO
Udgivet for 124 dage siden i Familie
Tilføjet 14/02 22:19 til Boblere af Emil Ole William Kirkegaard
Kilde: manfo.dk
Mænd må gøre, som kvinder har gjort i årtusinder - Politiken.dk
Udgivet for 125 dage siden i Familie
Tilføjet 13/02 13:02 til Boblere af _slettet_bruger_6416
Kilde: politiken.dk
Denne mand tør rette på andre folks børn
Udgivet for 128 dage siden i Familie
Tilføjet 10/02 21:44 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: nyhederne.tv2.dk
Ny stor undersøgelse: Mænd arbejder mere end kvinder
Udgivet for 128 dage siden i Familie
Tilføjet 10/02 09:41 til Boblere af Rivera
Kilde: politiken.dk
Sundhedsbudgettet er i fare hvis vi ikke gør noget!
Udgivet for 128 dage siden i Familie
Tilføjet 10/02 13:07 til Boblere af Eli Sander Kristensen
Slip for kvindehysteri - kunsten ikke at love noget
Udgivet for 129 dage siden i Familie
Tilføjet 09/02 13:07 til Boblere af _slettet_bruger_11464
Indblanding i mit barns privatliv
Udgivet for 133 dage siden i Familie
Tilføjet 05/02 09:15 til Boblere af _slettet_bruger_6416
Kilde: blog.spisefisken.dk
SEX OG SAMFUND
Udgivet for 136 dage siden i Familie
Tilføjet 02/02 17:46 til Boblere af Birte Frandsen
Skilsmissefædre er utilfredse med statsforvaltningen
Udgivet for 137 dage siden i Familie
Tilføjet 01/02 06:09 til Boblere af Fahndung
Kilde: politiken.dk
|
|
Conservative Case for Drug Legalization Tilføjet 17/06 15:21 af Nick H. Rohde |
| Flere videoer | |
|
Om Thomas Petersen Jeg har i næsten 35 år (1966-2000) forsket og undervist i Ruslands og Sovjetunionens historie ved Slavisk Institut på Aarhus Universitet. Er... Se Thomas Petersens profil eller Følg Thomas Petersen |
Der må være grænser for tolerancen! 18/06 20:52 - 161 klik
Den frie vilje - lad os gå ud fra, at den eksisterer 18/06 21:09 - 78 klik
EU: EU-borgere har ret til dansk børnecheck 18/06 20:25 - 69 klik
Skat lukkede sund og rentabel virksomhed 18/06 14:07 - 49 klik
DR vil ikke live-interviewe bestemte politikere 18/06 07:23 - 1957 klik
Amning er en menneskeret - det er cafebesøg ikke! 17/06 22:05 - 1417 klik
Skat lukkede sund og rentabel virksomhed 18/06 14:07 - 992 klik
Khader kræver 18-årig udvist: Drop grædekone-argumenterne 17/06 20:55 - 813 klik
Mor med klapvogn overfaldet med saks 16/06 10:06 - 2564 klik
Claus er sur på sin lortebank. 14/06 08:19 - 2198 klik
DR vil ikke live-interviewe bestemte politikere 18/06 07:23 - 1957 klik
Amning er en menneskeret - det er cafebesøg ikke! 17/06 22:05 - 1851 klik
Skal han udvises for voldtægt af 10-årig? 17/06 11:25 - 1829 klik
|
|
Amning er en menneskeret - det er cafebesøg ikke! Tilføjet 17/06 22:05 af Mersiha Cokovic |
|
|
Hundeloven - et bevis på at man indfører love, før loven er gennemtænkt Tilføjet 14/06 13:43 af Sabeena Sareen |
|
|
Min grundlovstale på Fejø Tilføjet 07/06 10:37 af Kim Fournais |
|
|
Hvad er farligst: atomkraft eller økologiske bønnespirer? Tilføjet 06/06 16:54 af Jakob Høppermann |
|
|
Jeg er indigneret over de borgerlige politikeres svigt Tilføjet 31/05 14:31 af Torben Mark Pedersen |
| Flere klummer | |
Bookmarklet

