24 afgifter der gør julen dyrere - Episode 1

En nyere dansk juletradition er at der tales at nogle danskere ikke har råd til en god jul

Vox Liberalis,

01/12/2012

En nyere dansk juletradition er at der tales at nogle danskere ikke har råd til en god jul. Men hvorfor er det egentlig, at de ikke har det? En ny utraditionelt julekalender sætter fokus på de mange afgifter og skatter, som bl.a. gør julen dyrere for danskerne.


Hvor meget koster det at drikke et glas vand, og hvad med når det skal væk igen ? Vidste du at benzinafgiften oprindeligt blev indført for at finansiere lillebæltsbroen ? Og passer det virkelig at der findes en afgift, der hedder juletræsafgiften ?


En ny julekalender sætter fokus på de mange afgifter som julen er pakket ind i om vi vil det eller ej.


Med den nye julekalender 24 afgifter der gør julen dyrere på damefrokosten.com prøver Just Kjærgård Pedersen at finde rundt i den danske jungle af regler, regulativer og adfærdsregulerende forordninger.

I samme stil som natholdet undersøger Just og gæster den danske jul’s mange mere eller mindre forrykte afgifter og ekstraudgifter. Hvis du tror at ting koster det som det kræver at lave dem, så bliver du klogere efter at have set dette års julekalender for skatteborgere.

Just Pedersen fortæller: ”Vi kender alle den gamle sang “Julen varer længe og koster mange penge”. I dag skyldes den dyre pris for julen i høj grad de mange skatter og afgifter, som staten pålægger os. En dansk juletradition af nyere dato er, at visse politikere og organisationer råber op om hvor frygteligt det er, at ikke alle har råd til en god jul. Det er jeg for så vidt enig i, men det ironiske er, at de samme politikere måneden før indførte nye afgifter. Vi burde derfor hellere tale om, hvorfor julen er blevet dyr for mange mennesker. Det er bydende nødvendigt, at gøre opmærksom på, hvor afgiftsbelagte de danske varer er”.