Filmanmeldelse: Jernladyen
Udgivet for 91 dage siden i Film
Tilføjet 21/02 13:41 til Boblere af Camilla Paaske Hjort
Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Danske Thatcher-fans har glædet sig i lange tider, og på torsdag udløses spændingen langt om længe: Portrættet af ”jernladyen”, som Margaret Thatcher næsten kærligt blev døbt af fjenden i Sovjet, båret frem af en af vor tids største skuespillerinder, Meryl Streep, får premiere i Danmark.
Men selvom det er indiskutabelt, at filmen er et must-see for dedikerede fans af en af den nyere histories mest markante politiske ledere – og næppe et decideret must-see for ret mange andre - er der grund til at skrue forventningerne ned til et middelmådigt niveau.
Generende fortællestil
Filmens fragmenterede fortællestil er fra første færd generende for den, der håber at få et sammenhængende og medrivende billede af et stort menneske med en stor politisk karriere. Vi møder Margaret Thatcher som en gammel, senil, grå og næsten anonym kone, der tusser forvirret rundt i sit hus i London, drikker for meget sprut og fører indbildte samtaler med sin afdøde ægtemand, Dennis.
Via flashbacks får vi så præsenteret små bidder af historien om den unge købmandsdatter, Margaret Roberts, der higer efter at gøre sin politisk aktive, konservative far stolt, og som må siges igennem hele sin tilværelse at have lykkedes overmåde hermed: Lige fra den for en kvinde fra en banal baggrund på den tid helt usædvanlige opnåelse af en plads på Oxford Universitet, til den senere glorværdige politiske karriere, med et livslangt og, forstår man, lykkeligt ægteskab og to børn som privat baggrundstæppe for alle succeserne i det offentlige liv.
Det er svært ikke at tænke, at hendes eksempel sætter enhver form for feministisk klynkeri om nutidige, danske middelklassekvinders urimeligt hårde vilkår i et lidet flatterende perspektiv. Dette selvom der smides lunser til feministerne, når den unge Margaret indtrængende forklarer sin kommende (og meget forstående) ægtemand, at ”I cannot die washing up a tea cup. I mean it!” og den ældre Margaret belærer to mandlige kolleger i Tory om, at ”England får aldrig en kvindelig premierminister. Ikke i min levetid.” Hele vejen igennem bliver Thatcher både modarbejdet og hjulpet af mænd, og filmen lægger samlet set op til den neutrale konklusion, at det skyldes den simple omstændighed, at hun, qua sit valg af karriere, omgiver sig med netop – mænd.
Thatchers facetter udfoldes ikke
Både den unge Margaret Roberts, hvis tilbagetrukne, selvudslettende mor end ikke kan få sig selv til at give sin datter et knus som belønning for hendes optagelse på Oxford, og den voksne kvinde og mor Margaret Thatcher, der kæmper sig til en plads i det britiske parlament, er yderst interessante skikkelser, der desværre aldrig rigtigt bliver udfoldet tilfredsstillende. Dette er ærgerligt, men langt mere ærgerlig er den tilsvarende mangelfulde udfoldelse af den ældre Thatcher, der i glimt, men aldrig til fulde, vises som en usædvanligt hårdtarbejdende, dygtig og selvsikker partileder og premierminister med nosser af hårdere stål end langt de fleste mandlige politikere kan fremvise.
For at udtrykke det banalt: Ligeså snart, det begynder at blive spændende, og vi for alvor suges ind i historierne om ”Maggie”s politiske kampe, forlader filmen flashback'et, og vi skal igen for en tid følge den gamle kone med hendes sentimentale længsler efter en svunden tid, hvor børnene var yngre, mor havde magt i Storbritannien og Dennis var i live.
Denne tilgang – at filmens løbende udgangspunkt er at vise ”jernladyen” i sin høje alders forfald frem for i sine velmagtsdage - har været genstand for hidsige etiske debatter i England, og blandt andre Thatchers familiemedlemmer har kritiseret filmen for at ydmyge den gamle kvinde unødigt. Om man mener, alderssvækkelse er ydmygende og helst bør skjules, eller om man anskuer det som naturligt og et bevis på at den pågældende har den styrke, det kræver at have overlevet årti efter årti i denne verden, må vist være et fortolkningsspørgsmål. Det etiske problem er i hvert fald ikke åbenbart for denne anmelder. Den gamle Margaret udstilles ikke på nogen ondskabsfuld måde; tværtimod er det via hende, vi lærer om den dybe, bogstaveligt talt udødelige kærlighed imellem hende og Dennis, og vi får også lov til at nyde et par skarpe øjeblikke, hvor hun vågner fra sin senilitets formørkelse og kommer med rammende betragtninger om alt fra terrorisme til tidsånden.
Problemet med tilgangen er snarere, at det generelt er ualmindeligt uinteressant at følge med i, hvordan enken Thatcher kæmper for at tage sig sammen til at smide sin afdøde mands tøj ud, hvordan hun savner sin voksne søn, der bor i Sydafrika, og hvordan hun småskændes med sin voksne datter, der trofast hjælper hende i dagligdagen. Selvom menneskeliggørelse af politiske ledere er en sund disciplin, er det ikke den slags trivialiteter, man ønsker at få indblik i, når man ser en film om et menneske med så mange usædvanlige bedrifter på sit CV.
Filmen skal have stor ros for behændigt at undgå såvel politisk fordømmelse som gudinde-dyrkelse af Thatcher som den ekstremt kontroversielle premierminister, hun var. Dog snydes vi desværre for et dybere indblik i, hvad der drev hendes stålsatte ideologiske tilgang til politik; herunder får vi intet at vide om hendes forkærlighed for liberale teoretikere som F. A. Hayek. Det er en mangel, da Thatchers indblik i liberal, økonomisk teori var en helt central forudsætning for den særlige gren af moderne libertariansk konservatisme, Thatcherismen, hun gav navn til.
Ensidigt fokus på Falklandskrigen
I den del af filmen, der handler om årene i Downing Street, ligger det helt store fokus på Falklandskrigen, som da også er den mest spektakulære, internationale begivenhed knyttet til Thatcher. Fremstillingen af krigen er fremragende egnet til at vise Thatcher som den hårde og principfaste leder, der ikke orker blødsødenhed og brok fra alle de karrierefikserede ”svage mænd” - som hun kalder dem - i hendes parti, der forsøgte at tale hende fra modangrebet på Argentina, og som flere år senere, da hendes principfasthed er blevet til pinlig egenrådighed og tyrannisk ydmygelse af sine kolleger, skulle tvinge hende til en nedværdigende tilbagetrækning fra magten. Men krigen er ligeså egnet til at vise hende som den samvittighedsfulde moder for det engelske folk, der i hånden skriver et dybt medfølende, personligt brev til hver og en af de afdøde, britiske soldaters familier. Meryl Streep forener disse to elementer udsædvanligt elegant og troværdigt i sin portrættering af kvinden, der ville ”put the Great back in Great Britain”.
Man kan kun længes efter, hvad det ville være blevet til, hvis filmen havde gjort ligeså meget ud af Thatchers uforfærdede modstand mod Storbritanniens indtræden i den fælles europæiske valuta, der, ligesom hendes nære forhold til Ronald Reagan, kun behandles antydningsvist.
Die hard Thatcher-fans kan naturligvis under ingen omstændigheder gå glip af filmen, men hverken fans eller mere neutralt indstillede kan desværre forvente at være ret meget klogere efter de har set den.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Det kunne være blevet en stor film - om man kan/kunne lide Thatcher eller ej.
Filmen er så fejlkonstrueret, at den knap er værd at se.
Filmens fragmenterede fortællestil er fra første færd generende for den, der håber at få et sammenhængende og medrivende billede af et stort menneske med en stor politisk karriere. Vi møder Margaret Thatcher som en gammel, senil, grå og næsten anonym kone, der tusser forvirret rundt i sit hus i London, drikker for meget sprut og fører indbildte samtaler med sin afdøde ægtemand, Dennis
Var det ikke "Iron Maiden" hun blev kaldt? Eller var dét noget andet hårdtslående fra 80'erne :-)
Jeg erindrer at fokus på Thatcher-Reagan England/USA-forholdet (som en "blok" der var direkte opponent til øst) optog samtiden langt mere end Thatcher eller "thatcherisme". Det var vist også det "de voksne" snakkede om. Min mor holdt (naturligvis) Information, og selvom jeg kun har været 10-11 år brændte dette billede der engang var stort opsat på forsiden sig ind på nethinden, glemmer det aldrig
http://recollectionbooks.com/bleed/images/humor/ppol0006m.jpg
She promised to follow him to the end of the world. He promised to organise it!
I dag er begge ophøjet til store ideologiske nytænkere.
"I dag er begge ophøjet til store ideologiske nytænkere."
Hvilket de da også var. Men både Thatcherisme og Reaganomics havde jo først og fremmest indenrigspolitiske implikationer. Og dine forældre var jo nok mere interesserede i deres udenrigspolitik som begge brugte til at genrejse moralen hos deres befolkninger og forsvare det liberale demokrati på et tidspunkt hvor ingen andre af betydning gjorde det. De har om nogen æren for, at liberalister i dag kan gå med oprejst pande.
konservative. Hverken Reagan eller Thatcher var liberalister. De var konservative. Det er ikke det samme.
Thatchers økonomi- og finansminister beskrev i 1992 Thatchers idealer som:
"Free markets, financial discipline, firm control over public expenditure, tax cuts, nationalism, 'Victorian values' (of the Samuel Smiles self-help variety), privatisation and a dash of populism."
Og Thatcher så sig selv som skaber af en libertariansk ideologi (men altså en af slagsen med vægt på det nationale). Så, ja hun var konservativ. Men hun var en konservativ som gik ind for en tilbagevenden til liberalisme eller sågar libertarianismen.
Reagan havde nogle af de samme tanker. Omend han havde mindre held med at tøjle statens udgifter (men han var jo også "kun" præsident og ikke "prime minister").
Den amerikanske præsident er både stats- og regeringsleder. Men ja, amerikansk parlamentarisme er en noget særegen størrelse.
Ja. Demokraterne sad på majoriteten i Repræsentanternes Hus under hele Reagans præsidentskab og på Senatet fra 1987 og frem. Det satte naturligvis nogle begrænsninger for Reagan som Thatcher ikke havde.
Den film har også skuffet mig, desværre for der var materiale nok til en fremragende film, ved ikke om det er for ikke at støde venstreorienterede fra sig at man har valgt at se hende som en ynkelig senil ældre dame med flashbacks, men det holder bare slet ikke og det ødelægger oplevelsen af en stor personlighed at vi kun præsenteres for nogle fragmenterede billeder og spilder over halvdelen af tiden på at følge en senildement dame
Filmen er ikke så god som den kunne have været. Indrømmet. Det havde været mere interessant med et større fokus på Thatcher i perioden som præmierminister i fuld vigør, og et lidt mindre fokus på Thatcher i hendes alderdom.
Når det imidlertid er sagt, så vil jeg nu alligevel anbefale folk at se den, for uanset hvad man ellers kan sige om filmen, så spille Meryl Streep fantastisk, og jeg synes egentligt også at der er ganske interessant at se den historie der sådan set også ligger i hvad der reelt er en ældre dames kamp imod senilitet og kampen for at slippe af med spøgelset af en for længst afdød mand, som hun alligevel ikke er endegyldigt parat til at give helt slip på endnu. Og så er make-up effekten, der får Meryl Streep til at ligne en gammel dame fuldt ud den Oscar værd, som den fik.
Det er måske ikke nogen topfilm eller et mesterværk, men det er absolut en velspillet film man godt kan ofre et par timer af sit liv på.
Jeg så filmen i håb om at få et bedre indblik i hvem hun var og hvad hun bedrev, men blev da også skuffet. Filmen forudsætter at man allerede har dybdegående kendskab til dette.
Faktisk synes jeg at det var samme problem med filmen Dirch, bortset fra at den var endnu mere rodet.
Flere artikler fra Film
Indvandrerfilm sælger skidt
Udgivet for 3 dage siden i Film
Tilføjet 18/05 17:02 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: nyhederne.tv2.dk
Sex, sprut og en skatteprocent på 0
Udgivet for 12 dage siden i Film
Tilføjet 10/05 13:22 til Boblere af xelor74
Kilde: kpn.dk
The Fountainhead - film
Udgivet for 18 dage siden i Film
Tilføjet 04/05 06:10 til Boblere af Klor
Kilde: youtube.com
Forsker: Forbrydelsen og Borgen er begavet underholdning
Udgivet for 23 dage siden i Film
Tilføjet 29/04 13:35 til Boblere af Erik Gahner Larsen
Kilde: videnskab.dk
De frigjorte - En gammel brandaktuel film om arbejdsløshed
Udgivet for 25 dage siden i Film
Tilføjet 27/04 13:38 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
Omar Marzouk må ikke få terrorserie tilbage
Udgivet for 33 dage siden i Film
Tilføjet 19/04 14:35 til Boblere af Michel Larsson
Kilde: tvtid.tv2.dk
Bille August fik 1,7 mio. kroner til seks urealiserede film - Politiken.dk
Udgivet for 47 dage siden i Film
Tilføjet 05/04 06:26 til Boblere af Michael Friis
Kilde: politiken.dk
Så besværligt er det at være lovlydig filmbruger i Danmark
Udgivet for 55 dage siden i Film
Tilføjet 28/03 13:59 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: comon.dk
DR1: Kommisær Wallander afslører kapitalismens grumme ansigt
Udgivet for 66 dage siden i Film
Tilføjet 17/03 23:22 til Boblere af Klor
Kilde: dr.dk
Hyperventilerende historiker om Hvidsten-film på DDR/P1 9 - 10.
Udgivet for 82 dage siden i Film
Tilføjet 02/03 09:42 til Boblere af abel
Kilde: dr.dk
Dansk filmflop har "optur" i Berlin
Udgivet for 97 dage siden i Film
Tilføjet 15/02 15:37 til Boblere af abel
Kilde: dr.dk
På cykel hjem en begsort aften - med dr. Mabuse som ledsager
Udgivet for 106 dage siden i Film
Tilføjet 06/02 14:06 til Boblere af Thomas Petersen
Fra jungle og prærie - til træer og mark
Udgivet for 113 dage siden i Film
Tilføjet 30/01 14:54 til Boblere af Thomas Petersen
Jagten på antisemitismen
Udgivet for 114 dage siden i Film
Tilføjet 29/01 21:29 til Boblere af Hammersmeden
Hvordan slipper vi af med de andre?
Udgivet for 122 dage siden i Film
Tilføjet 21/01 14:03 til Boblere af Mac
Kilde: youtube.com
Sovjetunionens myrderier (Filmanmeldelse)
Udgivet for 124 dage siden i Film
Tilføjet 19/01 22:59 til Boblere af Hammersmeden
Portrætter om iværksættere, erhvervsledere osv.
Udgivet for 136 dage siden i Film
Tilføjet 07/01 15:41 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: korridoren.tv
'Dinner for one' feat. Sarkozy und Merkel
Udgivet for 139 dage siden i Film
Tilføjet 05/01 09:42 til Boblere af abel
Kilde: youtube.com
Ny Thatcher-film skaber undren i England
Udgivet for 139 dage siden i Film
Tilføjet 04/01 17:12 til Boblere af Lars Jensen
Kilde: b.dk
|
Om Camilla Paaske Hjort Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com. Se Camilla Paaske Hjorts profil eller Følg Camilla Paaske Hjort |
Folkeskolen suger løs 22/05 22:47 - 157 klik
LA-beslutningsforslag: Afskaf registreringsafgiften på biler 22/05 21:43 - 129 klik
Pressenævnet kritiserer artikel på 180grader 22/05 20:30 - 110 klik
Kommune glemte død 86-årig i ældrebolig i 29 dage 23/05 07:42 - 89 klik
Pia Kjærsgaard: Løgn er blevet svensk mentalitet 22/05 08:56 - 705 klik
Havstigning på Maldiverne ren svindel og humbug 22/05 07:35 - 682 klik
DF trækker Liverpoolkort i ramadanslag 22/05 14:17 - 554 klik
EB: Samuelsens gavebod: Vil brænde 15 mia. af 22/05 18:26 - 520 klik
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
|
|
Opsparing i fysisk guld og sølv – en guide for menigmand Tilføjet 06/05 05:11 af Niklas Nikolajsen |
|
|
Proletarernes pjækkedag Tilføjet 01/05 09:53 af Rune Kristensen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

