8 inspirationsrige hjemmesider, som du må og skal kende

Der findes ingen begrænsninger, når det kommer til hvad vi kan finde på internettet, internettet er mekka for alt, så her har vi hjulpet dig lidt p...

Ikke angivet Ikke angivet,

24/09/2013

Der findes ingen begrænsninger, når det kommer til hvad vi kan finde på internettet, internettet er mekka for alt, så her har vi hjulpet dig lidt på vej, her får du nemlig et bud på 8 hjemmesider, som du på den ene eller anden måde bare må kende, så hvis du ikke har stiftet bekendtskab til alle hjemmesiderne endnu, så er det ved at være på tide.

 

Teknologi-nørden: TED.com

TED.com, er en non-profit organisation, grundlagt i USA. Organisationen afholder konferencer, hvor man forsøger at sprede budskaber, det kunne for eksempel være en ph. D. ekspert i menneskeligt adfærd eller en professor i atomfysik. Hypoteser, ideer og tanker med fokus på teknologi og design er hovedfokus ved TED konferencer. TED er en forkortelse for Technology (teknologi) Entertainment (underholdning) og Design. Organisationen har haft kendte navne som Bill Clinton, Gordon Brown og Bill Gates, som talere, og godt koncept og (kloge) kendte ansigter, betyder anerkendelse. Se på hjemmesiden, her finder du nemlig over 1500 talerpræsentationer.

 

Film-freaken: IMDB 

Den ultimative film-hjemmeside, hvis du har nogen som helst tvivl om hvilken skuespiller der nu lige var med i den dér The Day After Tomorrow-film, og var han ikke bror til hende dér der var med i Batman-filmen, så kan du få alt be- og afkræftet på Imdb.com. Hjemmesiden indeholder film-biografier, personlig status, relevante nyheder og meget mere om de kendte filmstjerner. Skal du finde ud af hvornår din yndlingsskuespiller er castet til nogen nye film, de næste par år, så er chancen for at det står skrevet på Imdb ret stor. Så hvis du render rundt med en Hollywooddrøm, eller bare er hemmelig celeb-lover, så vil du elske Imdb!

 

Rejse-freaken: Expedia.dk 

Hvis du er overdrevet rejseglad og ikke kan få nok af rejser, så skal du stifte bekendtskab med denne enorme amerikanske online rejseportal, med det internationale navn Expedia, som opererer i næsten 30 lande. Rejsehjemmesiden har utallige destinationer, og har på via kontakter og positiv feedback vokset sig gigantiske, bare inden for få år, og er nu i Skandinavien også blevet et anerkendt rejsefirma. Danskere elsker rejser, så giv os mere. Budskabet er spredt, jo mere vi rejser, jo gladere et folkefærd er vi. Expedia er fremme i skoene, hvad end det gælder billige rejser til USA, hotel i Tyrkiet, eller strandferie til Thailand. Lad os få én på opleveren, og følg med på hjemmesiden. Bon voyage!

Musik-afhængig: P3

Du kender nok P3, men kender du også P3’s uundgåelige? Siden 1991 har P3 givet os deres bud på de allerbedste hits i vores tid, de dér ørehængere, som bare bliver siddende dag ud, og dag ind. Så hvis du vil være lidt på forkant med ny musik fra nær og fjern, skal du lytte efter på P3, eller tune ind på deres hjemmeside, her kan du nemlig også læse lidt om artisten/bandets aktuelle status, bliver der touret rundt, og har den aktuelle kunstner har tidligere succeser. P3’s uundgåelige er med sikkerhed et stabilt hit, og bliver valgt efter hvilken sang, som er blevet spillet allerflest gange på radiostationen.

Nyhedsnarkoman: BBC news

Det anerkendte britiske nyhedsbureau fra 1922 er dagen i dag, med over 4,3 millioner følgere på Twitter stadig et af verdens førende nyhedsbureauer. BBC News er suverænt altid først med internationale og nationale nyheder alle 24 timer i døgnet. Både hjemmesiden og tv-stationen er up to date, og delt op i sektioner, hvilket gør hjemmesiden overskuelig. I Danmark har stort set alle nyhedsbureauer BBC News som deres foretrækkende nyhedsuddeler, og det vel meget fint at få nyhederne på dansk, men hvis du vil være først ude og er vaskeægte nyhedsnarkoman, så skulle du selv overveje at gå direkte til sitet.

Gadget-nørden: Gadget.dk

Det virker som om at alle som kan gå på to ben, lige pludselig ikke kan forestille sig en dagligdag uden deres smartphone, iPad eller bærbare computer. Vi kan simpelthen ikke få nok af apps og gadgets, og på Gadget.dk kan du lege lidt mere nørd, og finde vældig sjove, brugbare, nyttige som unyttige gadgets. Online-shoppehjemmesiden får ganske ofte nye varer, så hold øje med siden, du får sikkert øje på noget som helt sikkert bare ikke kan leve uden, det kunne blandt andet være de populære lynlås-høretelefoner eller den såkaldte pokketmixer, som du kan sætte til din iPhone og lege vaskeægte DJ.

Kunst og design-entusiasten: Art og Design

Art (kunst) & Design-hjemmesiden blev oprettet af en iransk kunststuderende i Rom i 2011. På Facebook-siden, kan du finde uploadede billeder af alt fra unikt indretningsdesign, enestående bygninger, usædvanligt smukke landskaber, til ideer til hvordan man kan lave hjemmelavede kreative input. Facebook-siden har over 1,7 likes, så hvis du mangler lidt afveksling eller tidsfordriv, så er dette en super inspirerende side med hammer mange imponerende billeder.

Videnskabsgeni: Videnskab.dk

Videnskab.dk er kvalitetsprægede artikler og nyheder med substans, sitet er på forkant, når det kommer til formidling af forskningsteorier og hypoteser til folket, eller aktuelle problemstillinger, og læsestoffet er let læseligt og overskueligt. Derudover kan man på sitet også gøre sig klog på blandt andet konspirationsteorier, miljø, teknologi, krop og sundhed. Læs for eksempel om hvorfor københavnsk blev rigsdansk dialekt eller om planter som bruger kvantefysik til at udnytte sollys.

God hjemmesidejagt!

Skrevet af: Marie Falk Petersen

Kilde: