Er der en jurist tilstede? PoD / DDOS, 3F

Er der en jurist til stede? Det er så ufatteligt dobbeltmoralsk at 1/100 kunne være nok

Ikke angivet Ikke angivet,

23/07/2012

Er der en jurist til stede?

Det er så ufatteligt dobbeltmoralsk at 1/100 kunne være nok. Man har lige kunne høre socialdemokratiets "IT-ordfører" sidde i TV2 News og fable om at hjemmesiderne bliver "hacket" - hun brugte ordet 25-50 gange - og henviste konstant til at det er ulovligt at "hacke" medens 3F's konflikt er "lovlig". Hun mente det var forbundet med "lang fængselsstraf og store bøder". 

Men det er jo præcis det samme. Det er ikke ulovligt at besøge en hjemmeside, pinge den eller hente indholdet fra hjemmesiden ned.  Vis mig den lov hvor det er ulovligt. At hacke en hjemmeside, dvs ødelægge den eller lægge andet materiale ind i stedet for det originale, det er naturligvis ulovligt - men det ville så tilsvarende svare til at 3F'erne begyndte at smadre ruder. 

Der er ingen verdens forskel i at forhindre en avis i at udkomme, skrald i at blive hentet, øl og vin i at blive leveret - og så i at besværliggøre muligheden for at besøge en hjemmeside. Ikke i praksis, det rammer tredjeparter men er vist ikke i sig selv nødvendigvis forbundet med en kriminel handling?

Jeg kan ihvert fald ikke finde det. Det skulle være omfattet af §193, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138671

Men i et svar fra justitsministeriet, da man overvejede at ændre termen "databehandlingsanlæg" til "informationssystemer" kan man læse følgende :

”De anførte udtryk ”omfattende forstyrelse af driften” og ”almenskadelig karakter” angiver, at der må anlægges en kvantitativ vurdering af angrebets omfang. Man må formentlig herved lægge afgørende vægt på størrelsen af den personkreds, der berøres af angrebet. Forbrydelsen får denne almen-skadelige karakter f.eks. hvis et af storbankernes centrale dataanlæg helt sættes ud af funktion, eller hvis f.eks. en tilsvarende lammelse af stats-skattedirektoratets centrale dataanlæg fremkaldes. Derimod vil en lammelse eller betydelig driftsforstyrrelse af en bankfilials eller et skattekontors dataterminal ikke være omfattet af straffelovens § 193, da virkningerne af driftsforstyrrelsen i disse tilfælde ikke antager den almenskadelige karakter, som bestemmelsen forudsætter.”

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1417/bet/kap6.html

Går man videre ned synes jeg det fremgår, at det ikke i sig selv er strafbart af pinge 3f.dk så meget at den har vanskeligt ved at følge trafikken, det ser man ofte - også utilsigtet, tænk bare på billetnet, skat osv, osv, 3f.dk er endvidere ikke en del af de almene offentlige forsyningsforpligtelser eller driftanlæg der er omfattet af loven, og - nok allermest væsenligt - 3F lider formentlig ikke et økonomisk tab ved at deres hjemmeside er gået ned. Det virker som om det er ret afgørende, om 3F kan dokumentere et tab, som de så kan kræve erstatning for.  3F driver ikke forretning på nettet, de mister næppe en indtjening eller omsætning. 

Men det kunne være interessant at høre en jurist. Jeg har ikke kunne finde et eneste eksempel på at en dansker er blevet dømt for ping of death / ddos ift en almindelig ikke-kritisk ikke-offentlig hjemmeside. 

Hvis det i sig selv er ulovligt at pinge (og hvor skulle grænsen egentlig gå?) men lovligt at forhindre en avis i at udkomme - så er det dælen dulme loven der er noget i vejen med, ikke  "hackerne".

Jeg har i øvrigt absolut ingen sympati for anonymous, som jeg mener er en flok spader der ikke er bedre end dem de påstår at bekæmpe, især maskerne er latterlige - men jeg tvivler nu også på der står nogen organiseret "gruppe" eller større kreds bag.

Kilde: