Ny aftale med USA om automatisk udveksling af bankoplysninger

Regeringen har underskrevet en aftale med USA om at udveksle skatteoplysninger om borgere og virksomheder

Ikke angivet Ikke angivet,

19/11/2012

Regeringen har underskrevet en aftale med USA om at udveksle skatteoplysninger om borgere og virksomheder.

- Danmark er det andet land i verden, der indgår en sådan aftale med USA. Den danske regering arbejder for, at automatisk udveksling af bankoplysninger bliver international standard som redskab til bekæmpelse af skattesnyd, og dette initiativ viser vejen, udtaler skatteminister Holger K. Nielsen.

USA vil med en ny lov tvinge ikke-amerikanske banker og finansielle institutioner til at udlevere oplysninger om deres kunder med tilknytning til USA til de amerikanske skattemyndigheder. Hvis pengeinstitutterne nægter, vil de amerikanske myndigheder opkræve 30 procent i skat på alle betalinger, som går fra USA og til pengeinstituttet.