Nye regler for 180grader fra EU

1: Alle brugere skal logge ind med NemID

Thomas Christensen,

23/09/2012

1: Alle brugere skal logge ind med NemID.

2: Alt indhold, der kan karakteriseres som terroristisk, bliver fjernet og brugeren bliver meldt til politiet. Der indføres filtre, der automatisk sletter og anmelder indlæg, der indeholder forbudte ord. LIsten over forbudte ord er hemmelig, men den vedligeholdes af det europæiske internetpoliti, så der er styr på det.

3: Terror defineres (bl.a.) som handlinger, der har til hensigt "alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer".

4: For en nemheds skyld, defineres alle politiske holdninger til højre for det ultraliberalistiske LA som terroristiske.

5: Alle brugere skal have et vellignende billede af sig selv, gerne et, der følger EUs regulativer om et pasfoto. (Med NemId 2.0 er dette overflødigt, da NemId da vil indeholde et verificeret pasfoto).

6: Der må kun linkes til dansk-sprogede sites fra 180graders positivliste. LIsten vedligholdes af det europæiske internetpoliti. Bare rolig: Listen er ikke under nogen former for demokratisk kontrol.

7: Der må kun skrives indlæg på et let forståeligt dansk. 180grader indfører et filter, der kontrollerer om indholdet er på et let forståeligt dansk. Indlæg, der ikke er på et forståeligt dansk vil blive slettet og meldt som terroristiske.

8: 180garder indfører et særligt område for børn under 18, hvor de acceptable økonomiske, politiske modeller beskrives på pædagogisk vis. Børn har ikke adgang til resten af 180grader - for deres egen sikkerheds skyld.

9: Det kræver en ren straffeattest at anvende 180grader.

10: Borgere, der har været mistænkt for terrorrisme, kan ikke anvende 180garder.

11: Blandt 180graders brugere vil der til en hver tid være en eller flere politifolk, der holder øje med det hele. De sikrer din tryghed.

12: 180grader har indført alt dette ganske frivilligt - for ellers vil redaktøren m.fl. blive mistænkt for terrorisme.

Osv. Hvis dette lyder som ren fiktion, så har du ikke hørt om Clean IT. Clean IT er et EU-program, der skal bekæmpe terror på internettet. På hjemmesiden kan du finde et otte-siders dokument (draft document), der beskriver, hvad Clean IT mener, der skal gøres for at gøre internettet sikker fra terror. Dette dokument er slemt nok. Men den netop lækkede 23-siders udgave er meget værre. Dokumentet er lækket af EDRI, der beskriver det her: http://www.edri.org/cleanIT. Alle elementerne i ovenstående scenarie kan - mere eller mindre - findes i det lækkede dokument.

Dokumentet beskriver ideer til en "frivillig" ordning, som internetudbydere m.fl. kan tilslutte sig. Dog er der også behov for EU-lovgivning hen ad vejen.

Dokumentet er - selvfølgelig - hemmeligt. Og for at give hemmeligheden en sød lille drejning, så er det meningen, at dokumentet i sin færdige udgave kun må distribueres til organisationer, der forpligter sig til at overholde "anbefalingerne".

Værsgo: Dine skattepenge bruges på konstruktiv vis til at skabe det fagre nye - og helt sikre - internet.

Kilde: