Tanker om civil ulydighed og § 266 b

Vejledningens forfatter er tydeligvis venstreorienteret/anarkistisk, men den er alligevel meget informativ

_slettet_bruger_13372 Ikke angivet,

27/11/2013

Vejledningens forfatter er tydeligvis venstreorienteret/anarkistisk, men den er alligevel meget informativ.

Som jeg har skrevet før i andre artikler, er det let at poste anonymt og være næsten sikker på at slippe godt fra det.

Selv hvis politistaten ønskede det, ville den ikke være i stand til at retsforfølge anonyme tankeforbrydelser i et omfang der stod mål med omkostningerne.

Det kan aldrig understreges nok, at efterforskning af computerforbrydelser begået via internettet er dyrt, resourcekrævende i mandetimer og oftest til ingen nytte.

Så snart en efterforskning krydser en eller flere landegrænser stiger omkostningerne markant.

Alle dem der frygter at de kan komme til at overtræde § 266 b, har nu et ekstra redskab i deres værktøjskasse.

Staten må nu bruge enorme resourcer på at finde frem til ophavsmanden, og i de fleste tilfælde sætter de resourcemæssige udfordringer praktiske grænser for retsforfølgning.

Men her vil den opmærksomme læser sikkert spørge  hvorfor andre er blevet dømt for det de har skrevet på internettet, hvis det er så simpelt at være anonym.

Svaret er desværre eller heldigvis afhængigt af ens holdning til anonymitet, at ingen af dem der hidtil er blevet dømt

har gjort sig anstrengelser for at anonymisere deres aktiviteter.

Som et særligt graverende eksempel vil jeg fremhæve tidligere politiassistent X.

Hun blev dømt for overtrædelse af § 266 b på grund af en blog postering.

Hun fik en straffedom og mistede sit job i politiet.

Bloggen lå på et domæne registreret i hendes eget navn.

Men havde hun blot sikret sin anonymitet, eller udtænkt lidt plausible deniability, ville der ikke være

et eneste bevis mod hende.

Selv uden avanceret obfuskeringsteknikker  er det bemærkelsesværdigt at politiet tilsyneladende anser IT-efterforskning for så kompliceret at det i visse tilfælde umuliggør bevisførelsen.

http://www.b.dk/danmark/frevert-sag-efterforskes-paa-fjerde-aar

h sagen om Louise Freverts hjemmeside endte det hele med et stort nul, fordi webmasteren Ebbe Talleruphuus benægtede at det var hans hensigt at offentliggøre udtalelserne.

Og helddigvis var han en så velopdraget samfundsborger, at han hverken brugte Tor, eller i øvrigt forsøgte at løbe fra ansvaret.

Men i en sag, hvor hjemmesidens ejer og webmasteren fra starten holder mund eller benægter alt, er det eneste politiet kan gøre er at indsamle de elektroniske beviser og håbe på at sagen holder i retten.

Så mit råd til alle der frygter at blive retsforfulgt for overtrædelse af §§ 266 b er at beskytte sig, holde mund, og hvis det fejler at benægte alt.

Der er ingen grund til at gøre det let eller billigt at håndhæve loven.