TTP, Preben Broholm og alle de andre aliasser

Kære brugere, 180Grader har i en del tid haft problemer med en bestemt bruger, som manisk udsender tekster med usandheder om Liberal Alliance på s...

Ole Birk Olesen,

04/11/2014

Kære brugere,

180Grader har i en del tid haft problemer med en bestemt bruger, som manisk udsender tekster med usandheder om Liberal Alliance på sitet. Brugeren var i en lang periode kendt som "TTP", men han har haft mange andre aliasser, senest "Preben Broholm".

TTP poster ikke udelukkende usandheder, men han gør det tit. Senest har han f.eks. som "Preben Broholm" påstået, at han i en mail fra redaktionen har fået besked om, at han slettes, fordi redaktionen ikke tolererer kritik af Liberal Alliance. Det er ikke sandt. 180Grader har ikke sendt en mail til ham overhovedet, og derfor heller ikke en mail med det svar. Som faste brugere af 180Grader vil vide, så sletter redaktionen ikke kritik af Liberal Alliance.

Men vi banner altså brugeren TTP på grund af de tilbagevendende usandheder. Han er ikke ønsket som bruger på 180Grader.

Normale og høflige mennesker respekterer naturligvis, hvis ejeren af et sted meddeler, at de ikke er ønskede på stedet, men sådan er TTP ikke. Banningen af hans brugerprofiler vil derfor fortsætte. Personen bag TTP kan oprette en blog med sine usandheder alle mulige andre steder på nettet.

Kilde: