2. sektion. Yahya Hassan mener nu det modsatte af, hvad han mente for et år siden.

Se ovenstående link til 2

Ikke angivet Ikke angivet,

24/11/2014

Se ovenstående link til 2. sektion og sammenlign med nedenstående youtube-video fra sidste år, da han først blev kendt.

 

http://www.youtube.com/watch?v=xV8yIobkWNE

se også gennemgangen af youtube-klippet fra uriasposten.

http://www.uriasposten.net/archives/51968

Før var religionen et specifikt problem for den muslimske underklasse i modsætning til i den danske underklasse, men nu er hykleriet et generelt problem indenfor alle religioner.  Der er altså ikke tale om et specifikt islamisk problem.

Dengang var det ikke systemets skyld, at indvandrere opfører sig dårligt, men nu er det pludselig alligevel systemets skyld. Han mener nu, det handler om sociale problemer, og at de samme problemer i samme omfang findes i den danske underklasse.

For et år siden handlede det ikke om at have forståelse for, at forældre har haft det hårdt, men det gør det pludselig alligevel, da han bruger masser af tid på at forklare hans forældres åh så hårde tid i flygtningelejre.

Dengang skulle man finde et andet land at bo, hvis man ikke trivedes i et land, men nu er det danskerne som i højere grad skal udvise accept og forståelse for indvandrernes baggrund.

Før mente han, at det var en stor trussel, at der bor en masse af de idioter i ghettoerne, hvilket han italesatte, men nu skal vi holde op med at snakke om den slags.

Dengang sagde han: ”tag ud i en ghetto, så ved du hvordan tingene hænger sammen, alle hæler alle stjæler alle sælger hash. Den med, at det er de få, der ødelægger det for alle de andre, passer ikke”. I dag siger han pludselig det, som alle tidligere har liret af, at det bare er en lille gruppe.

I dag påstår han, at han ikke siger det samme som Dansk Folkeparti. Men at kritisere, at der specifikt er noget galt med islam, samt sige, at det ikke kun er de få, der ødelægger det for de mange, er det ikke netop det samme, som DF’ere sagde i mange år? Og tjek lige følgende interviewsekvens:

Jes Stein Pedersen, Politiken: Du lyder som Pia Kjærsgaard, som har fået så meget kritik for at sige det samme om parallelsamfund i Danmark. Har vi kulturradikale vendt det døve øre til sandheden?

Yahya Hassan, digter: Jeg kan kun sige ja.

http://www.uriasposten.net/archives/53211

I dag efterlyser han mere censur, så de indvandrerkritiske stemmer ikke skal have lov til at ytre sig i debatten. Vi må i det hele taget ikke snakke om problemerne længere, da det er hårdt for udlændingene at høre andre påpege deres dårlige opførsel.

Alt i alt en forvirret ung mand. Dengang var han dog i det mindste ærlig, men mon ikke han har fået et vink med en vognstang fra det kulturradikale litteraturmiljø om at rette ind, ellers kommer han i bad standing!