Danskheden ifølge Willerslev - khat erstatter hash!

Deadline havde 27

Ikke angivet Ikke angivet,

28/10/2016

Deadline havde 27. oktober Professor og biolog Eske Willerslev i studiet, som med sit forskerteam har sat sig for at kortlægge danskernes genomologi, altså hvorledes vores gener er "sat sammen" geografisk. I løbet af dennes gæsteoptræden fik seerne et skræmmende godt eksempel på, hvorfor Professor titler ikke skal overvurderes, da der ikke er tale om en opnået grad, men alene en ansættelse, i Eske Willerslevs tilfælde af gode grunde.

Eske Willerslev var i studiet for at detonere bomben, for at fortælle at der i løbet af det store og langt fra afsluttede projekt er fremkommet meget overraskende resultater, som Deadline redaktionen havde fundet relevant at koble til de just overståede TV-indslag om "danskhed", hvor både den nuværende Statsminister og DF´s udlændingeordfører, Martin Henriksen, ganske chokerende udtalte sig hhv. forbeholdent og ret forbeholdent om danskhed som en naturlig følge af besiddelsen af et dansk pas.

Professoren kunne belære os seere og den tilsyneladende genuint (og gladeligt!) overraskede studieværtinde om, at alle forandringer i kultur gennem Danmarks (eller det område vi kender som Danmark) historie har været påført os udefra, ved indvandring. Yderligere kunne han belære os om, at den ændring af kulturen, der påføres os ved indvandringen, er livsvigtig, da vi ellers vil isoleres og uddø, f.eks. var vi aldrig blevet en landbrugsnation (tag den, Venstre!), hvis ikke vi havde haft en stor indvandring fra mellemøsten (fik i den, DF!?) af agerbrugere.

Eske Willerslev var ganske udmærket klar over den udbredte modstand mod den nuværende indvandring, men han signalerede med overbærende smil, en urolig virkelysten attitude i stolen og utålmodige hmm-udåndinger gennem næsen, at han meget gerne og meget snart ville have lov til at aflive den fejlopfattelse, da studieværtinden fulgte op med fakta om danskheds debatten og med spørgsmålet: om vi kunne koble Professorens findings til den nuværende indvandringsdebat, især om danskhed?

Det kunne Eske Willerslev i den grad dokumentere, og han fastslog, at selvom de ubestrideligt altid! positive ændringer af vores kultur tog generationer, hvor en hidtil homogen befolkning blev opblandet, så var det kun et spørgsmål om tid, før den gunstige og helt livsnødvendige ændring bundfældede sig og "vi" blev homogene igen, inden den nye, livsvigtige indvandring o.s.v.! Og armene kunne vel næsten ikke sænke sig i DR2 studiet og på redaktionen, især hvis man har tilhørt de, der havde lidt svært ved at bortforklare f.eks. tårnhøje og stigende voldtægtstal i Sverige og Tyskland samt den lille svipser nytårsnat i Köln, da Eske Willerslev konkluderede friskt og med et nu næsten smørret grin, at det bare "gjaldt om at have noget sex sammen" så hurtigt som muligt, så tog transformationen og dennes positive virkninger ikke så lang tid, som det ellers havde gjort!? 

Nu satte studieværtinden trumf på, idet hun samtidig smed lidt krummer til den indvandringskritiske del af befolkningen, da hun spurgte Eske Willerslev, om hans resultater så ikke stod lidt (forståeligt) ubelejligt i vejen, hvis man i den nuværende kultur har noget, man "ikke vil af med", underforstået hvis der er noget på vej, man bestemt ikke vil "ændres til" (min tilføjelse)? Eske Willerslev kunne, næsten opgivende men alligevel stadig med en næsten tapper og venligt overbærende mine, med eksempel i uddøde eskimo befolkninger fortælle, at de netop forsvandt på grund af isolation, det var simpelthen (gnæk-gnæk) en "rigtig dårlig ide på sigt", viste alle undersøgelser.

Konkluderende må jeg sige, at det er skuffende og samtidig skræmmende at skulle opleve, at en Professor, hvis adkomst til skærmen er forskning, på den mest ugebladsagtige og skrævlumre måde vælger ud, hvad han kan bruge, og udelader, hvad han ikke kan til støtte for sin på forhånd politisk valgte konklusion, så kvindeforagt, forfølgelse af religiøse minoriteter, kriminalitet, mord, optøjer OG de altruistisk indvandredes mindre intelligens fremstår som en videnskabelig belagt berigelse på forudbevilling.

Må jeg i al elendigheden ikke tilføje en afsluttende anekdote: En gammel ven fra ingen andre end det Konservative Folkepartis dage yndede at sige ved festlige lejligheder, så selv Donald Trump ville rødme, at "der findes ikke den kvinde, der ikke kan kneppes konservativ"!! Det kan nuværende og tidligere kvindelige medlemmer af det trængte parti så lige tygge på, men jeg tror nu nok at den selvkritiske pointe lå i, at det (trods alt) aldrig lykkedes men lød skidesmart. Jeg er så bare ikke sikker på, at Eske Wilerslev har den samme mening, i hvert fald hvis du skifter "konservativ" ud med "muslimsk" og har en positiv holdning til at prioritere "hurtig sex" over andre trivialiteter, som bare er kulturen, der uophørligt og ustoppeligt skifter. Nu ved jeg jo også godt, at vi alle er indvandret oprindeligt fra Afrika, hvorfor både bedemanden, Skat og Dyne Larsen godt kan sende f.eks. somalierne en tak, de somaliere, som vi nok på sigt vil kunne takke for hashens udryddelse...

Kilde: