De snakkende klasser er vor tids bedsteborgerskab. De er politikere, embedsmænd, akademikere, bisper og præster, digtere og gøglere, hel- og halvstuderede røvere. De er her og der og alle vegne, regerer i stat og kommune og EU, i uddannelsessektor og medieverden, i kulturliv og godhedsorganisationer. Plus det løse. De bestyrer den politiske korrekthed og den gode tone, som de nu selv definerer den.
Disse snakkende klasser er gode til mange ting. Først og fremmest er de gode til at være gode for andre folks penge.
De er også gode til at tage fejl og vælge nogle kedelige legekammerater:under Den kolde Krig kommunisterne, i dag muslimerne. Det er nok fordi, de færdes i et fantasiunivers, hvor godheden hersker, og virkeligheden kan "italesættes": Hold op med at sige ghetto,så forsvinder ghettoerne. Sig, at kriminaliteten falder, så falder kriminaliteten. Sig, at Islamisk Stat ikke har noget med islam at gøre. Sig, at skrubtudser har vinger, og tudserne vil lette fra eng og mose og baske muntert derudaf. Sig, at jorden er flad som en pandekage...
Og så er de snakkende klasser eminente ud i fortrængningen og dobbeltmoralens noble kunst. Tag regeringen. Statsministeren og den nuværende justitsminister tordnede mod privatskoler og talte varmt for "vores allesammens folkeskole", hvorefter de kækt sendte deres egne børn i den private. Jo, jamen her gjorde der sig særlige forhold gældende, fik vi at vide. Javel. Hvor mange "særlige forhold" mon der findes i dette land? Skal vi gætte på omkring 5,5 mio.?
Da flygtningestrømmen for nogle måneder siden gik i udbrud, mente oppositionen, at det skyldtes regeringens 31 lempelser på området. Det blev afvist med en hånlatter. Man troede da vel ikke, at de sad dernede i Langtbortistan og fulgte med i, hvad der blev besluttet i lille Danmark. Nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth! Da flygtningetallet så daler kraftigt her i oktober, er det fluks på grund af de (reelt kosmetiske) stramninger, som regeringen har varslet. Nå, så sidder de pludselig alligevel og følger med i Langtbortistan. Det er i øvrigt tvivlsomt, om faldet i oktober har noget som helst med regeringens forfjamskede udmeldinger at gøre. Svenskerne har oplevet den samme nedgang, og de har visselig ingen planer om at stramme, kunne ikke drømme om det.
Jo, moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt. Lad os tage et smut tilbage til 1999. Her havde Københavns Kommune i store avis-annoncer appelleret til borgerne om hjælp til at finde boliger til 300 flygtninge. Nu ringede Ekstra Bladet så rundt til en række af de mest indvandringsivrige politikere og meningsdannere. Mestendels folk i pænt store villaer og, skulle man tro, med både hus- og hjerterum. Ekstra Bladet ville høre, om de pæne mennesker ikke kunne give logi til en flygtning. Hus forbi. Der var ingen, der skulle nyde noget. Der gjorde sig særlige forhold gældende.
Søren Søndergaard (EL) boede i rækkehus, men hvis han nu havde resideret i en stor villa, ville han da have overvejet at tage en flygtning ind.
Lubna Elahi (medl. af Københavns Borgerrepræsentation for S, boede i villa) havde desværre ikke selv plads, men syntes nu godt, nogle af hendes kolleger, som boede i store huse, kunne tage del i "det fælles ansvar".
Georg Metz (redaktør) havde ikke læst annoncen og havde derfor ikke nogen kommentar.
Klaus Rothstein (informationschef i Dansk Flygtningehjælp, villa på Frederiksberg) mente, at intet middel måtte skyes, når det gjaldt om at "stampe boliger op af jorden til flygtninge". Men nej, han havde desværre ikke selv plads.
Bjørn Elmquist (tidl. DR-journalist og Radikal MF, advokat) havde "strengt taget plads", og han og konen overvejede det da også. Problemet var bare, at Elmquist ikke syntes, han kunne være bekendt at tage penge for det.
Jørgen Estrup (R, Frederiksberg-villa). Estrups problem var, at hans hus var "et meget lille hus med nogle meget små rum".
Tøger Seidenfaden (chefredaktør på Politiken, villa i Gentofte) havde desværre tre pladskrævende småbørn. Men såfremt ifald engang...
Preben Hertoft (overlæge og sexolog, villa i Holte) havde ikke noget værelse til overs, men mente, ideen var god. Han havde forleden læst om en ældre dame, som boede alene i en kæmpevilla og følte sig ensom. Det kunne måske være noget for hende...
Christian Nissen (generaldirektør i DR) måtte desværre også melde pas. Han havde godt nok et værelse til leje, men der skulle komme en amerikansk studerende og se på værelset dagen efter.
Erling Olsen (S) syntes egentlig, det var et godt initiativ, kommunen havde taget, og han boede da også selv i et pænt stort hus. Men desværre...
Arne Melchior (MF for CD) indrømmede, at han havde værelser nok, men ville ikke leje dem ud for penge. Og så gad han i øvrigt ikke skulle låse sine stuer af. Men ellers syntes han da, kommunens idé med at annoncere efter værelser til flygtninge var "fremragende".
Jørgen Poulsen (generalsekretær i Dansk Røde Kors) syntes bestemt, ideen var god. Men Poulsen havde for nogle år siden huset en trompetspillende asylsøger, og det larmede altså...
Birte Weiss (S): "Jeg udtaler mig ikke om flygtningepolitik, efter jeg er gået af som indenrigsminister."
Margrethe Auken (SF): "Det er ikke et fair spørgsmål."
Poul Nielson (S, boede i millionvilla): "Det vil jeg ikke udtale mig om. Og slet ikke til Ekstra Bladet!"
Dorte Bennedsen (S): "Hvad rager det dig?"
Ja, rager det egentlig os, hvad de snakkende klasser, de politisk korrekte, de anstændige, bedsteborgerskabet, hattedamerne render og bedriver?
Nej, ikke hvis de kunne holde sig til at være gode for egen regning og i øvrigt passe sig selv. Men det er så en ting, de ikke er så gode til.
Ekstra Bladets artikel kan læses her: http://www.kulturpartiet.dk/27015453
