DR spotter kristendom - men aldrig andre religioner

Jeg er sådan set ikke længere så meget i tvivl om, at DR kører en helt bevidst forhånelsesagenda mod kristendommen og det modsatte i forhold til an...

Ikke angivet Ikke angivet,

19/12/2014

Jeg er sådan set ikke længere så meget i tvivl om, at DR kører en helt bevidst forhånelsesagenda mod kristendommen og det modsatte i forhold til andre religioner - specielt én bestemt.

Men jeg kan undre mig over, hvor tykt det skal være, før det bliver åbenlyst for enhver, at DR hjertens gerne kører en voldsomt negativ parodi på kristendommen i børnejulekalenderen Tidsrejsen.

Lakmustesten er, om DR tilsvarende kunne finde på at iscenesætte en vis anden religion på samme stærkt negative facon. Og svaret er nej. DR ser sig selv som et særligt talerør for andre religioner og imod vores egen religion.

TILFØJELSE LØRDAG 10.30: Jeg vil godt præcisere, at uanset hvad nogle debattører i denne tråd forsøger at pådutte mig af holdninger ud fra dette indlæg, så er jeg tæt på skråt-op ligeglad med, hvem er i en kunstnerisk sammenhæng bliver skurke og helte. Så det er ikke "synd for" de kristne. Det provokerende er, at DR bruger vores licenskroner til en systematisk skævvridning, hvor visse grupper ALTID er skurke og helte. Er det socialgrupper, er det altid "de rige", som er skurkene i DRs fiktionsproduktion, men aldrig de mindre velstillede, ligesom det altid er de kristne, og aldrig nogensinde muslimer. Jeg bryder mig ikke om den systematiske og åbenlyse forskelsbehandling, hvor nogen altid skal puttes i bestemte kasser. Det er på den måde, man får skabt fordomme. Det er DR medvirkende til.

Kilde: