Ebola vil lukke grænserne

EU vil ikke, den danske regering vil ikke

Lars Nygaard,

20/10/2014

EU vil ikke, den danske regering vil ikke. Ingen indenfor magteliterne interesserer sig for, at udlændinge uden kontrol vælter ind i Europa primært gennem Italien, Grækenland og Bulgarien.

Karrusellen kører videre, fordi de sydeuropæiske lande i strid med alle aftaler sender de fleste videre til Nordeuropa, hvor velfærdsydelserne er højere, og hvor det er lettere at få asyl.

Priserne på transport til Europa er nu så langt nede (ca. 10.000 kr pr. billet), at mange kan være med, og har de ikke pengene kan de lånes af menneskesmuglerne, og senere tilbagebetales af de velfærdsydelser, der fås efter opnåelse af asyl.

Det må forudses, at mange også vil benytte bådruterne til at undslippe Ebola-rædslerne i Vestafrika, hvor epidemien nu er ude af kontrol. I Europa er mulighederne for behandling langt bedre end i Vestafrika, og mange vil flygte for at undgå at blive smittet.

Et par dages sejlads i små overfyldte både vil i sagens natur give optimale muligheder for smittespredning.

Ikke at man skal håbe det, men sandsynligheder taler for, at udbrud af Ebola i Italien, overført af immigranter fra bådruterne, vil rejse et folkeligt krav i Sydeuropa om standsning af bådruterne over Middelhavet.

Det vil så have den for os positive sideeffekt, at presset på de nordeuropæiske landes velfærdssystemer aftager.

Måske vil det ligefrem være enden på årtiers naivitet og fortielser om den enorme folkevandring fra fejlslagne lande, som Europa står overfor i fremtiden.

Kilde: