Nazismen kunne bekæmpes militært, og blev det, og så var det retur for den tyske besættelsesmagt. Islamisterne kan derimod ikke sendes hjem. De er her. Og de bliver flere og flere.
Samfundet islamiseres skridt for skridt. Først islamiseres de herboende muslimer, og de boligområder, hvor de er i flertal. De mindre religiøse muslimer tør ikke gå imod de religiøse autoriteter og de selvbestaltede Allahs soldater, der chikanerer muslimske piger, hvis de ikke klæder sig muslimsk. Muslimske forældre presses til at sende deres børn i muslimske friskoler og i koranskole efter skoletid. Muslimske børn ser aldrig etniske danskere.
Også det omgivende samfund udsættes for koloniseringsforsøg: Boligforeningsbestyrelser overtages, skolebestyrelser kuppes, og sportsklubber overtages af islamister, og pludselig skal alle underkaste sig islamiske regler. Med kommunal støtte.
Boligkvarterer og bydele bliver til islamisk dominerede parallelsamfund, økonomisk støttet af kommunernes integrationspuljer, der er uden bund. Jøder og kristne er for længst flyttet ud af disse bydele, grønlænderne må kommunen genhuse, fordi de overfaldes, chikaneres, voldtages og udsættes for stenkast. Politiet holder sig væk fra ghettoerne, og de kommunalt ansatte og kommunalpolitikerne taler om behov for dialog. Islamister ansættes som integrationskonsulenter.
Grupper af kjortelklædte mænd med langt skæg og endnu længere stokke går rundt på Assistens Kirkegaard om sommeren og slår på piger og unge mænd, der ligger afklædt i solen, og de er væk igen, inden politiet dukker op to timer senere. Politiet havde ikke liiiiiige ressourcer til at rykke ud og bad anmelderne om at komme ned på stationen den næste dag. Ingen tør længere slikke solskin på Assistens Kirkegård om sommeren. Gravstene raseres, væltes og overmales med hagekors eller halvmåner. Den jødiske kirkegård ødelægges. Racistiske slagord ses malet overalt. Det er Nørrebro. Det er islamisk territorium.
Snart får vi ugentlig fredagsbøn på gader og pladser, rundt omkring i provinsen. Hver fredag knæler 1200 kjortelklædte mænd på Rådhuspladsen i København, så ingen andre kan komme forbi, og en skrigende imam med religiøs fanatisme lysende ud af øjnene råber hadefuldt til masserne på arabisk. Politiet afsætter store ressourcer til at passe på demonstrationen. Til gengæld kan ingen længere holde pro-israelske demonstrationer uden at blive overfaldet med stenkast, så politiet forbyder dem, fordi de forårsager gadeuorden. Voldsmændene vinder.
Snart tester moskeerne, om politiet vil gribe ind, når der kaldes til bøn fra minareterne. Den slags har politiet ikke tid til at tage sig af. Der indrettes bederum på alle offentlige arbejdspladser, og det bliver en RET for muslimske kvinder at bære tørklæde på arbejde. Retten til at bede i arbejdstiden følger efter. Shariadomstolene breder sig i ghettoerne, og muslimske kvinder mister den retsbeskyttelse, de ellers nyder i dag. Islamkritikere trues til tavshed, og politiet reagerer ikke på trusler på internettet. Volden eksploderer.
Vi går alle og kigger ned, når vi passerer en gruppe 3.G'ere på gaden eller i S-toget, viger uden om, ingen tør sige fra over for deres chikane af frygt for at blive stukket ned eller gennemtævet af flokken, der opfører sig som et ulvekobbel. Rabiate imamer prædiker, at danskerne er fjenden, og at det er tilladt at tage fjendens kvinder som sexslaver, voldtægt legitimeres med islam. Voldtægterne når svenske proportioner. Historier om voldtægtsringe dukker op, unge piger bliver tvunget til sex og ud i prostitution, og de sociale myndigheder svigter. De tør ikke gøre noget.
Islamisk Parti kommer i Folketinget med 16 mandater. Den politiske balance tipper til fordel for rød blok, der bliver afhængig af islamisterne.
Danish Defence League og lignende grupperinger vokser og militariseres. De ses overalt og kendes på deres soldaterstøvler. De overfalder muslimer, nogen bliver dræbt. Det kommer til masseslagsmål, en moske i Århus brændes ned. En imam bliver dræbt. Nørrebro er i åbent oprør i fem døgn, der brændes biler af i tusindvis, forretninger plyndres, tilfældige forbipasserende danskere bankes til blods. Ingen tør gå uden for en dør. Brandvæsenet kan ikke komme frem, politiet kan ikke magte opgaven. Borgerkrigen truer. Hjemmeværn og hæren deployeres til beskyttelsesopgaver af DR, regeringsbygninger, Kongehuset og ministrenes privatboliger. Nørrebro erklæres i undtagelsestilstand. Nye antioprørslove hastebehandles gennem Folketinget, grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper sættes ud af kraft. PET får carte blance til at deportere voldelige udlændinge uden retssag. Nye antiterrorlove giver politiet myndighed til at totalovervåge al kommunikation i bydele, politiet erklærer for oprørszoner. Uden retskendelse. Politiet militariseres. Indsatskommandoer med pansrede vogne, vandkanoner og automatvåben med gummikugler sættes ind. Pressen udelukkes fra at rapportere fra oprørszonerne.
En ny karismatisk politisk leder træder ind på scenen og skaber en jordskredssejr for partiet ”Danmark for danskerne”, der kommer i Folketinget med 41% af stemmerne. LA og K ryger ud, V kommer lige over spærregrænsen, og DF får 8% af stemmerne.
Islamisk Parti og Enhedslisten forbydes.
