EU har skabt grundlaget og årsagen til den tiltagende Racisme vi ser i Europa idag

EU's Trickle Down økonomiske politik - Som Reagan og Thatcher regeringen måtte erkende var en dårlig idé, Chile gik konkurs af og Bush beviste kunn...

Isabella Balkert,

20/04/2014

EU's Trickle Down økonomiske politik - Som Reagan og Thatcher regeringen måtte erkende var en dårlig idé, Chile gik konkurs af og Bush beviste kunne køre USA økonomisk i sænk, endnu en gang - Har sammen med Schengen fremmet den racisme der uvægerligt opstår når der er mangel på arbejde og alt for mange arbejdstagere udefra. 

Man kunne ikke have planlagt grundlagen og årsagen til en fremmedfjendsk agenda bedre end EU har gjort det gennem Schengen og den økonomiske politik der har tvunget hele sydeuropa i knæ og som nu rammer Vesteuropa med fuld styrke. 

At racisme og modstand mod EU nu kædes sammen - Er intet mindre end en brillant intrige fra EU der vil få mange venstreorienterede humanister til at tvivle på om et Nej til EU er politisk korrekt.

Er du racist er du imod EU og omvendt - Og er du et pænt menneske stemmer du Ja til EU og hele svineriet!? Eller du bliver hjemme  på sofaen fordi spørgsmålet om hvad du skal stemme og hvem du skal stemme ind i EU parlamentet er blevet uoverskueligt.

Jo mere EU kan forvirre og uoverskueliggøre hvad EU er og står for – Des sværere bliver det for folk der ikke har meget fritid til overs efter en lang arbejdsdag og evt. med familieansvar, at sætte sig ind i EU.

Venstefløjen har hidtil stort set kun gået i Demonstration mod Racismen, men i Danmark og Sverige har man endu ikke kunnet mønstre væsentlige Demonstrationer mod årsagen til den tiltagende Racisme, som er EU, selvom Racise stort set var et ukendt fænomen i Vest og Syderuopa efter anden verdenskrig og før Schengen.

Når dagspressen og især  DR og TV så kører en ensidig EU indoktrinerende sendeflade bliver det endnu sværere at finde ud af for den der ikke har fulgt med i oplysninger om EU fra EU modstandsbevægelserne eller de EU kritiske artikler fra Engelske aviser.

De Radikale og Venstrefløjen er gået i spidsen for dette groteske spin og Venstrefløjens vælgere har ædt det råt. Man har dårligt kunnet pege på indvandrer problemer, eller muslimsk kriminalitet og terror, uden at få påklistret ettiketten Racist. Især det Radikale Venstre har gjort det til sit specielle spin design at nedgøre EU modstanderne og DF, der effektivt har stjålet deres plads som det udslagsgivende midterparti, der brutalt har udnyttet denne position til stort set at få deres vilje på alle områder, på trods af de er et lille parti.

Venstrefløjen den danske og den svenske presse, nægter at addressere og kommentere en indvandringsfrekvens der har gjort det umuligt at integrere invandrere med en kulturel og religiøs baggrund der er så anderledes end den Europæiske. Dem der peger på problemerne bliver spist af med at der også er andre problemer i samfundet, som om man ikke skulle være opmærksom på det, når man også ser nøgternt på de problemer indvandringen har skabt.

I stedet for at tage stilling til en løsning på problemerne har Venstrefløjen stort set kun  plæderet for forståelse af de fremmede kulturer, mens man har  underlagt sig stadig flere muslimske religiøse dogmer, som man reelt burde have taget afstand fra, fordi disse dogmer nedbryder demokrati, ytringsfrihed og ligestilling i samfundet – Indefra.


Det er muligt at det vil være partier med en delvis racistisk selvforståelse der kommer til at indtage EU parlamentet for en periode, men hellere det, end en Fascistisk overnational agenda der helt afmonterer de suveræne demokratier i Europa.

Vi må ikke glemme at Nazityskland netop fremmede antisemitismen og racismen, for at fremme sin egen Suprantionale agenda. Pøblen fik deres hadeofre og Stasi hjalp dem med at komme af med deres selvhad og de frustrationer de havde som fattige og sultende i førkrigstidens Europa.

Storkapitalen fik dengang, som nu, de svageste og mindst belæste kræfter til at vende pegefingeren væk fra årsagen til fattigdommen og arbejdsløsheden, mod folk der var  endnu svagere end dem selv. Plyndringstogter af Jødiske virksomheder og boliger blev måden man berigede sig på.

Der er valg på to onder og det Supranationalistiske styre fra storkapitalistiske loger, vil givet være det største onde i sammenligning med pøbel relateret uro der kan bekæmpes med oplysning og forandring af vilkårerne for at få et arbejde i et velfærdssamfund der kan og vil tage sig af de svageste.

Tager vi magten tilbage fra EU og genopretter vores demokratier, vil vi også kunne regulere indvandringen så vi kan håndtere og assimilere vores indvandring på fornuftig vis.

Når vi i stedet bruger de 28 milliarder vi sender hvert år til EU, på en retablering af velfærd og flere varme hænder.

Når vi ikke gennem EU er tvunget til at udlicitere alle større arbejdsopgaver til alle andre lande end de danske virksomheder og når EU ikke betaler danske virksomhedsejere til at flytte deres virksomheder til Østeuropæiske lande hvor arbejdskraften arbejder for en lille løn og uden rettigheder, så så vil racismen gå i sig selv, fordi den mister det grundlag den er opstået på.

http://rapidis.blogactiv.eu/2012/07/21/fostering-racism-in-europe/

http://euobserver.com/social/116123

Isabella Balkert/Nej til EU – www.facebook.com/nejtileu

Kilde: