EU's rævekager på flygtningeområdet

Hvor er det bare grimt, det der foregår nede i EU

Suzanne Bjerrehuus,

08/11/2014

Hvor er det bare grimt, det der foregår nede i EU. Den måde Kommissionen får gennemtrumfet deres rævekager på flygtningeområdet.
. 
Vi har lige her i nov 2014 fået Menneskerettighedsdomstolens dom, der tvinger os til at undlade at sende flygtninge med børn retur til Italien. Dublinkonventionens regler om 1ste asylland er dermed punkteret.

Skrædderne til denne dom, som skal fremstå afgivet af en uvildig dommerstand, kommer direkte fra EU. Når medlemslandene ikke frivilligt vil indgå en aftale om en ny måde at fordele flygtninge på (læs fravige Dublinkonventionens regler om 1ste asylland skal behandle asylansøgningen), så skal EU nok får det genenmført gennem Menneskerettighedsdomstolen. Som jeg tidligere har skrevet, det er ALARMERENDE den måde de dommere og embedsmænd politiserer på.

Alllerede i 2009 forsøgte Kommissionen at få gennemført, at EU-landene ikke må sende asylansøgere tilbage til de lande ved Middelhavet, der har problemer fordi de

modtager et stort antal flygtninge (såsom de afrikanske bådflygtninge).

EU's integrationsministre vurderede dengang forslaget fra Kommissionen. Hvis man gav de hårdest belastede lande mulighed for en time-out, ville Danmark ikke fremover  kunne sende flygtninge tilbage til eksempelvis Malta, Grækenland eller Spanien. Havde et land først fået EU-kommisionens accept af at være for belastet, måtte andre lande altså vente i en periode, før de eventuelt kunne sende flygtninge tilbage dertil.

Forslaget var dengang uspiseligt for EU's medlemslande (og er det stadig), der var ingen som ønskede at forpligte sig ud over det, der stod i Dublin-forordningen

Nu har Menneskerettighedsdomstolen her i nov 2014 gennemført, hvad EU-Kommissionen ikke kunne få trukket ned  over hovedet på Nationalstaterne. Domstolen har været stik-i-rend dreng for Kommissionen. Og udråbt Italiens behandling af asylansøgere som TORTUR, så vi kan ikke bare påråbe os reglen om, at de som 1ste asylland skal behandle asylansøgningen.

Der skal godt nok nogle hardcore politisk orienterede embedsmænd og dommere til for at tolke  Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der fastslår at 'ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig behandling eller vanærende behandling eller straf' som det ,der foregår i Italien. 

Det her er kun begyndelsen til den glidebane vi er ude i.

Såsnart der bliver sagt menneskerettigheder hopper alle op i hundekurven. Også selvom der sker den groveste fortolkning helt i strid med de forudsætninger, hvorunder vi tiltrådte Menneskerettighedskonventionen og Dublin-forordningen.

Det EU gerne ville og forsøgte at få igennem, har de nu fået domstolen til at gøre. Det var aldrig forudsætningen, at den Menneskerettighedsdomstol skulle  brede sig ud over alle breder. Den går dybt ind i medlemslandenes selvstændighed.

Med den domstol er EU ved at opbygge sig en europæisk forfatningsdomstol. Appetitten vokser mens man spiser.

Den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe er meget fokuseret på, at der ikke sker yderligere suverænitetsafgivelse for Tyskland.

Kom nu frem i skoene danske politikere, inden det her kører fuldstændig af sporet.

Kilde: Information 28.juli 2009 beskriver, at EU-Kommissionen i 2009 forsøgte at få gennemført, at lande som Grækenland, Italien, Malta …. skulle have en time-out fra pligten til at overholde reglerne om 1ste asylland. Forslaget blev afvist, fordi det bla ville medføre asylshopping.

Kilde: