Farvel og (måske) på gensyn

Nu har jeg deltaget her på sitet i omkring et års tid og det har nu været meget fornøjeligt

_slettet_bruger_14555 Ikke angivet,

28/07/2014

Nu har jeg deltaget her på sitet i omkring et års tid og det har nu været meget fornøjeligt.

Men en del har ændret sig og derfor vil jeg holde en pause. Om pausen så bliver permanent må vi se på.

Jeg vil ikke deltage i debatterne, men vil dog svare på kommentarer på lige dette indlæg.

Nu er jeg nok blandt de mere uønskede personer herinde, og jeg skriver nu ikke dette for at beklage mig over den kendsgerning - det er ikke det, der får mig til at holde pause.

Mine hovedårsager til at holde pause er:

Sproget

Jeg synes at sproget og argumentationen herinde er faldet meget i niveau (og inden andre nævner det: ja, det kan også være jeg heller ikke er helt god og det må man så afgøre skyldes mine manglende evner eller at jeg lader mig trække med ned).

Jeg har intet imod en "hård" debat, men nogle debattører er desværre blevet lidt for barnlige i deres sprog. Som en debattør skrev for nylig er det ikke tonen i debatten, men det infantile, der er problemet.

Emnerne

Der stemmes alt for mange af den samme type historier op. Nuvel, det er et liberalt forum, så jeg skal ikke bestemme hvad folk stemmer op, men når man for 117. gang skal læse et indlæg om feks indvandrere, der har overfaldet en dansker, bliver det lidt ensformigt. Især fordi den efterfølgende debat er præcis den samme hver gang.

Blokeringer

den nye blokeringsfunktion har jeg tidligere påtalt. Det er sikkert meget godt at man kan blokere de værste uro stiftere og det er da op til den enkelte hvem man mener er urostiftere. Men det begrænser blot variationen i mange indlæg, da kommentarerne mest består af folk der er enige. 

Forslag til redaktionen af 180gr:

Måske er jeg en enlig svale og jeg forestiller mig ikke at min afgang betyder noget som helst, men (uden at have undersøgt det) jeg fornemmer at mange gode debattører er blevet stille herinde(har forladt sitet. Og det kunne måske skyldes nogle af ovenstående ting.

Det kan sikkert være svært at ændre på, da man vel ønsker at signalere det er et liberalt site, men nu da skridtet med blokeringsfunktionen er taget, ville jeg mene at en administrator funktion ville være bedre.

Altså nogle få betroede debattørere, som kan være med til at holde styr på sitet (og hvis det blev indført ville jeg komme tilbage, men ville bestemt ikke være en sådan admin...bare rolig :-) )

Disse administratorer skulle selvfølgelig kunne forhold sig så objektive som overhovedet muligt og skulle have mest fokus på at advare og i værste fald "banne" debattører som enten bruger "grimt" sprog, afspore debatter (muligvis jeg ville få nogle advarsler) eller på anden måde "ødelægger" debatten.

*****

Med håbet om snarlig gensyn og tak for kampen.

Simon Hansen

a.k.a. Simone, simonIQ73, landsforræder, svinehund :-)

Kilde: