Flygtningeboom i Europa, men færre søger asyl i Danmark

Kurven er knækket i forhold til det asylboom, som for alvor tog fart i juli i fjor

Ikke angivet Ikke angivet,

01/08/2015

Kurven er knækket i forhold til det asylboom, som for alvor tog fart i juli i fjor.

I årets første seks måneder fulgte antallet af asylsøgere til Danmark ellers tendensen fra samme periode i 2014, men i juli er der kommet markant færre, erfarer Jyllands-Posten. Mens der i juli 2014 blev registreret 1.733 asylsøgere, lander tallet for juli i år mellem 1.000 og 1.100.

Antallet af migranter, der krydser EU-grænserne ifølge EU’s grænseagentur, Frontex, er mere end fordoblet.

»Hvis man ser på udviklingen sidste år, det antal mennesker, der kommer over Middelhavet nu, og de kriser, der er internationalt, kan jeg godt være en lille smule forundret over, at tallene er, som de er i Danmark i øjeblikket,« siger politiinspektør Richard la Cour, chef for Rigspolitiets nationale udlændingecenter.