Henrik Gade Jensen og Bent Blüdnikow: De neutrales kynisme

Henrik Gade Jensen og Bent Blüdnikow har skrevet en kronik, hvor han giver igen på Dennis Nørmarks skriverier forleden

Torben Mark Pedersen,

29/07/2014

Henrik Gade Jensen og Bent Blüdnikow har skrevet en kronik, hvor han giver igen på Dennis Nørmarks skriverier forleden.

At kalde en stillingtagen i konflikten for »grundløs og tilfældig og i bedste fald barnagtigt selv optaget« er lænestolssadisme og intellektuel apati og kynisme. Det er tværtimod ved at fastholde begge parters moralske ligeberettigelse, at konflikten kan vare ved.

...

Det har altid været typisk for intellektuelle, at de vil placere sig ved siden af eller over de stridende parter og i en behagelig betragterposition lade alt være lige godt. Ofte kombineres det med en generel relativisme: Der er ikke forskel på godt og ondt, fri og ufri, demokrati og diktatur.

...

Under Den Kolde Krig stivnede mange intellektuelle i denne symmetritænkning. Supermagterne var nok lige slemme, og derfor valgte man ikke at tage stilling. For at tage stilling var jo at forlade elfenbenstårnet, træde ned fra dommersædet og så vælge side i livet og ikke lade alt være lige godt.

...

Mette Bock anlægger samme strategi som Nørmark ved at ville sidde mellem to stole, ikke tage parti, kritisere »fundamentalister« i begge lejre og hylde de »moderate«.

Det er neutralismens kynisme, hvor man nægter at tage parti, afstår fra at tage stilling til skyld og ansvar, hvormed hver raket er lige berettiget, uanset om den rettes mod civile eller mod militære installationer.

Både Mette Bock og Dennis Nørmark burde gøre sig umage med at sætte sig ind i konflikten og ikke affeje skyld og ansvar. Det gør netop hele forskellen.

...

Men når der råbes »død over jøderne«, findes der ingen neutralitet mere.

...

Hamas er en islamisk fundamentalistisk bevægelse, der undertrykker sin egen befolkning og nu ønsker dødstallet op, så regimet kan fremvise døde kroppe for vestlige medier og dermed fremelske sympati. Men der bør ikke være sympati for denne menneskefjendske organisation

...

Med sin apatiske og kyniske holdning til det demokratiske Israels kamp for sikre grænser er de intellektuelle og deres venner i samme båd, som de, der under Den Kolde Krig fremstillede USA og Sovjetunionen som to lige onde magter. Israel skal såmænd nok klare sig, fordi landet har USAs støtte, men kynismen varsler dårligt for Danmark.

I en usikker fremtid med fremvoksende autoritære magter som Rusland og Kina og grupper her i landet med radikale islamiske holdninger har vi brug for intellektuelle, der kan skelne mellem demokrati og de mange afskygninger af totalitarisme, der nu myldrer frem. Vi har brug for modige intellektuelle, der tør tage ansvar og kæmpe for det åbne demokratiske samfund og ikke for neutralistiske kynikere.

- - -

Det var en masse godbider fra teksten, læs hele kronikken