Det skaber kulturelle konfrontationer, når en stadig større del af befolkningen lever i 600 tallet (hvor koranen blev forfattet), mens vi andre lever i 2013. Der er intet, der forbinder den moderne vestlige civilisation med koranfascisterne, kun noget der adskiller. Som kvinde har jeg absolut intet ønske om at gå baglæns og acceptere deres indskrænkninger i mit liv. Islam har intet at tilbyde kvinder i et moderne samfund. Det middelalderlige menneskesyn er ikke for oplyste mennesker.
En yngre kvindes besøg i den lille engelske by Luton, hvor hun voksede op, er et skræmmende eksempel på Middelalderen møder nutiden. Så langt øjet rakte var der niqab-klædte kvinder og skæggede muslimske mænd. De råbte og skreg deres slagord. Police go to hell. Hands off muslims. En af deres egne var taget af politiet. Ikke en kristen mand i sigte. Den oprindelige befolkning var skubbet ud af reden.
En af de mange sortklædte kvinder med en sprække til øjnene greb fat i kvinden i den røde kjole: - Du ser nøgen ud. Du ligner en, som er ude på at forføre. Kvinden i rødt var ikke en tøsedreng: Hands off, det er også min hjemby. Jeg blander mig ikke i, hvordan du går klædt og det rager ikke dig, hvordan jeg går klædt. Så kom mændene med deres trusler: Du er ikke muslim, du kommer i helvede. Du er benzin på helvedets flammer. Du skræmmer mig ikke, hvæsede kvinden i rødt og stirrede førerhunden vildt provokerende lige ind i øjnene. Og han fik læst og påskrevet, så han blev mundlam.
Det tog sin tid før Føtex skammede sig så meget, at de åbnede op for jøder kunne bære kalot, når muslimer kunne bære deres religiøse tørklæde. Gid overrabbiner Lexner havde været mere fremme i skoene og straks sagt fra over for særbehandlingen af islam. Den vidnede jo kun om en ting: Føtex gik baglæns af frygt. Når jøder bliver diskrimineret, så bliver vi alle diskrimineret. I dag jer. I morgen os. Vi danskere skal stå sammen uanset religion. Det er en del af vores kultur.
Nu kan man blive skilt i Tyskland efter islamisk lov. Foreløbig kun hvis begge er muslimer, men vi kender glidebanen. Presset mod den vestlige levevis stopper aldrig. Et stigende antal lovkyndige tyske eksperter har slået alarm. Det er betænkeligt at opbygge et parallelt islamisk retssystem i et vestligt land. Islamisk konfliktløsning er ofte baseret på stammekultur, vold og trusler. Den stærkeste familie vinder. Her i landet har vi en helt anden kultur, et helt andet retssystem, helt andre værdier.
Når det gælder islamisk politik, er folk vant til, at enhver påstået fornærmelse eller krænkelse modsvares af trusler om vold, boycot og andre ubehageligheder. Går man baglæns, fører vejen ind i mørket. Islamister truer med vold, hvis de føler sig krænkede. Og med en fornærmelsestærskel i gulvhøjde er der ofte trusler og vold i luften. Noget vi har svært ved at håndtere i vores vestlige kultur. Voldsmandens veto, som Frederik Stjernfelt betegner det i sin nye bog.
Tøsedrenge hopper op i hundekurven. For ikke at støde religiøse følelser. Af respekt for andre kulturer. De bilder sig ind, at de er anstændige. Reelt er de nogle bangebukse, der bare lader stå til: I får ret og jeg får fred. Og hvad værre er, de forsøger at lukke munden på os andre, som ikke har mistet vores sunde fornuft. Hvis vi er for feje og for bange til at opretholde vores kultur og det samfund, vi har bygget op gennem generationer, så kommer det også til at forsvinde. Og det er der gode historiske eksempler på.
Som den tyske præst Martin Niemøller, der måtte tilbringe 8 år i koncentrationslejr for sin modstand mod Hitler skrev:
Da nazisterne hentede kommunisterne, sagde jeg ikke noget,
jeg var jo ikke kommunist.
De de spærrede socialdemokraterne inde, sagde jeg ikke noget,
jeg var jo ikke socialdemokrat.
Da de hentede fagforeningsfolkene, sagde jeg ikke noget,
jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de hentede mig,
var der ikke længere nogen, som kunne protestere.
