Hvad betyder et tørklæde?

Følgende artikel skrev jeg i 2008

Cherif Tomra Ayouty,

28/09/2016

Følgende artikel skrev jeg i 2008. I dag taler danskere om at forbyde burka og tørklæde i alle offentlige steder, 8 år efter jeg advarede om problematikken. Jeg støtter 100% et total forbudt mod tørklædet og burka overalt i landet. Læs artiklen:
Jeg har gjort mit bedste for, at ignorere Birthe Rønne Hornbechs udtalelse i Kristeligt Dagblad d. 9. Maj 2008, hvor hun præsenterer sine holdninger i tørklæde debatten. Men desværre kunne jeg ikke ignorere det alvorlige i at måtte konstatere, at BRH har så ringe kundskaber om visse dele af islam, at det er betænkeligt, at hun fortsætter som Integrations- & Kirkeminister. Det er mig ubegribeligt, at BRH med en antagelig velinformeret stab, kan komme frem til de konklusioner, hun nævner i artiklen. Hun demonstrerer en kæmpe uvidenhed om den inderste kerne i tørklædets problematik, og handles der officielt ud fra det syn fremmes befæstelsen af parallelsamfund, integrationsprocessen forhindres og kvinders status i Danmark forringes. Derudover er respekt for tørklædet ikke i Folkekirkens egeninteresse. Tørklædet er ikke et guddommeligt påbud for muslimske kvinder. I Koranen, som er den eneste lovbog for muslimer, er det aldrig nævnt, at kvinder skal dække håret. Hvis tørklædets tilhængere er på et intellektuelt niveau, så de kan og tør gå ind i lingvistikken, så vil de vide, at den korrekte fortolkning af ordene, ifølge gængs anvendelse i tiden for Koranens åbenbaring, faktisk er et påbud fra Allah om, at kvinder, som sad hjemme, burde dække deres lår med deres nederdel. Da kvinderne dengang på den Arabiske Halvø gik rundt med uklippet, blødt og meget langt hår, bare bryster, uden trusser og med en nederdel, som bestod af halm i knæ længde som blev holdt sammen af en snor i taljen, så kan tørklædets tilhængere selv forestille sig, hvordan disse kvinder så ud, når de sad helt afslappede indendørs. En kvinde med tørklæde er ikke en almindelig kvinde, der blot symboliserer eller udøver sin tro. Sådan en kvinde siger nemlig implicit: - Min moral er bedre end de utildækkede kvinders moral. - Jeg vil ikke give mænd hånd, eller vise dem mit hår, da de er uciviliserede vilde dyr, der kan ikke styre deres seksuelle trang. - Jeg vil end ikke overveje at gifte mig med en ikke-muslim. - Jeg vil ikke hjælpe en ikke-muslim med mindre jeg er tvunget til det. - Jeg sætter mig ved et separat bord i skolens og arbejdsstedets kantine. - Jeg ønsker ikke at sidde sammen med mænd i biograf, bus, tog eller til undervisning. - Jeg vil ikke bade samtidig med mænd på strand eller i svømmebassin. - Jeg giver førsteprioritet til min religion ud af mit livs opgaver. - Jeg vil ikke have mænd som kammerater. - Jeg vil ikke være alene i et rum med en mand, jeg er ikke gift med. - Jeg er fornærmet, hvis der spises svinekød eller drikkes alkohol et sted jeg befinder mig . - Jeg anerkender ikke kristendommen, som en religion, da islam har erstattet alle andre religioner. - Jeg vil leve blandt kristne i et parallelsamfund, uden at indoptage værtslandets skikke og værdier, indtil de alle er konverterede til islam. I øvrigt: - Det er absurd, at BRH baserer sine udtalelse på bare en samtale med en, i mine øjne, helt afsporet kvinde, som repræsenterer en brøkdel af de tildækkede muslimske kvinder, der i 99,9% af tilfældene er tvunget til at bære tørklædet (= det symbolske skel ) og anden mere restriktiv påklædning. - Der findes højest få tusinder af muslimske kvinder i Danmark, som går med tørklæde. Sørgeligt nok er mange af dem ikke over ti år gamle. Hvordan kan BRH forlange af de millioner af danskere, som betragter tørklædet som et symbol på noget afskyeligt, at de skal finde sig i det? - BRH fornærmer alle danske kvinder, samt alle utildækkede muslimske kvinder ved at kalde dem, som bærer tørklædet for de ”mest ærlige kvinder”. Jeg finder sådan en udtalelse nedladende overfor de utildækkede og derfor uværdig for en minister. - Hvis den unge kvinde rejser fra Danmark, som BRH påstår, så er det bestemt ikke et tab for samfundet. Til gengæld er det en gevinst, da hendes uforsvarlige holdninger og de gradvist øgede problemer hendes fortsatte ophold i Danmark vil medføre, er langt mere bekostelige end tabet af én veluddannet fanatiker. Lad hende finde et arbejde i et andet samfund, der accepterer hende og hvor hun kan være produktiv i modsætning til at være destruktiv i et samfund, som ikke kan affinde sig med hendes værdier og holdninger. - Naturligvis vil enhver muslimsk kvinde med tørklæde meget sjældent indrømme, at hun er tvunget til det. BRH bør indse at kvinder med tørklæde anvender det for at sikre sig en muslimsk ægtefælle fra egen sociale kreds, da de fleste muslimske mænd af 2. og 3. generation stadig ikke vil giftes med danske piger eller muslimske piger, som kunne - qua deres frisind, som de signalerer ved ikke at bruge tørklæde - have været i nærkontakt med en ung mand. Derfor er der pres på muslimske kvinder for at bruge tørklæde. - Religionsfrihed er ikke frihed for fanatisme. Da tørklædet ikke er påbudt af islam, så er det båret af kvinder, som kan ikke leve uden at vise deres religiøse fanatisme ved at separere sig selv fra resten af samfundet. - Danskere generelt ønsker ikke at muslimer skal forsvinde, bare at fanatikerne finder et andet land. - Danskerne lever ikke generelt i et multireligiøst samfund, da kun 10% af indbyggerne ikke er kristne. Jeg anmoder BRH om at foretage en landsdækkende opinionsmåling om tørklædets betydning for danskere og om de ønsker at acceptere det eller forbyde det. Det er indlysende at en minister for integration ikke skal advokere for separation af indvandrere fra det øvrige samfund ! Det er også indlysende at en minister for kirkens anliggender ikke bør arbejde imod kristendommens velfærd. Jeg tror ikke at Anders Fogh Rasmussen havde forestillet sig at Birthe Rønne Hornbech egentlig hellere vil være minister for Separation og Moskeer.

Kilde: